Skip to main content

Full text of "Slavekrønike"

See other formats


[CO 

■cm 


=  00 


"CD 


■CO 


<**! 


*%  <**.  -M 


&,. 


lt\ 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2010  with  funding  from 

Un ivers ity  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/slavekrnikeOOhelm 


. 


^ 


PRÆSTEN    HELMOLDS 


SLAVEKRØNIKE 


sættelse 


i  over 

af 

theol.  kand.  P.  KIERKEGAARD, 

udgivet  for 

Selskabet  til  historiske  kildeskrifters  overførelse  på  modersmålet 

ved 

H.  H.  LEFOLII. 


*  <• «?  \  V 
6      - 


t-  * 


Kjøbenhavn. 
Karl  Schønbergs  forlag. 


Kjøbenhavn.  —  Bianco  Lunos  Kgl.  Hof-Bogtrykkeri. 


Præsten  Helmolds 

Slavekrønike 


oversat 


af 


P.  Kierkegaard, 

Cand.  theol. 


oD 


/ 


l\  iftfi 


Om  Hel  mol  d  og  hans  krønike. 


D 


en  Slavekrønike ,  vi  herved  lægge  frem  for  danske 
læsere,  er  den  væsentligste  kilde,  vi  har  til  kundskab 
om  tildragelserne  i  vort  nærmeste  naboland  mod  syd, 
hos  de  slaviske  folkefærd  i  Nordalbingien  eller  Hol- 
sten, mellem  arene  1066  og  1171,  som  den  da  også 
er  bleven  stærkt  benyttet  af  senere  historiske  forfattere 
i  middelalderen. 

Efter  en  almindeligere  udsigt  over  samtlige  sla- 
viske folkestammer  og  en  kort  fremstilling  af  tidligere 
tildragelser ,  skildrer  den  i  den  første  bog  i  det 
væsentlige  de  forhold,  der  førte  til  oprettelsen  af  en 
bispestol  i  Lybæk,  og  denne  bys  tidligste  historie. 
Den  anden  bog  er,  uvist  af  hvilken  grund,  ikke  bleven 
fuldfort;  i  det  stykke,  Helmold  har  fået  skrevet  af 
den,  skildrer  han  forhold  vedkommende  bispedom- 
merne i  Ratzeburg  og  Sverin  samt  Sakserhertugen 
Henrik  Løves  historie. 

Dens  forfatter  Helmold  må  antages  at  være  født 
i  den  første  del  af  det  12.  århundrede,  enten  i  Holsten 
eller  i  egnen  om  Brunsvig;  i  alt  fald  må  han  i  sine 
tidlige  år  selv  have  været  i  Holsten ;  men  sin  ung- 
domsudvikling  har  han  fået  i  Brunsvig  hos  Henrik 
Løves  kapellan,  domherren  Gerold,  som  var  lærer 
ved  skolen  der.  Siden  må  det  antages,  at  han  af 
Henrik  er  bleven  sendt  som  missionær  til  Vagrien,  for 
at  han  skulde  virke  for  omvendelsen  af  de  norden- 
elbske  Slaver.  ..Sandsynligvis  var  det  da  som  broder 
i  klosteret  Faldera,  det  nu  værende  Neumynster,  at  han 


kom    til    at    stå    på    en    fortrolig    fod    med   Slavernes 
apostel,    biskop   Vicelin    i   Aldenburg.      Efter    dennes 
dod  blev  den   oven   omtalte  Gerold    hans  eftermand; 
og   denne   kaldte  Helmold   til    sit   bispesæde  i  Alden- 
burg og  lod  ham  i   året  1155  ledsage  sig  på  en  mis- 
sionsrejse  igennem   de   slaviske  lande.      Endelig    blev 
Helmold  af  Gerold  sat   til  præst   i  Bozov  ved  Ploe- 
nersoen  {Buzu  kaldes  sognet  hos  Helmold),  og  i  denne 
stilling   synes   han   at   have   tilbragt   resten   af  sit  liv, 
men  hans  dødsår  er  lige  så  ukendt  som  hans  fødselsår. 
Efter    at    biskop    Gerold    var    dod  d.   13.  Avgust 
1 163,  skrev  Helmold  i  Bozov  pa  latin,  i  et  sprog,  der 
i  det  hele  efter  tidens  forhold  falder  let  og  klart,  den 
første   bog   af  sin   kronike   og  helligede  den  til  dom- 
herrerne  i  Lybæk  (Ltibeké),    hvor   bispestolen   under 
Gerold  var  bleven  flyttet  hen  fra  Aldenburg;    og  det 
stykke,  han  fik  fuldført  af  2.  bog,  er  skrevet,  efter  at 
Gerolds  eftermand,  biskop  Konrad,  var  død  d.   17.  Juli 
1 1 72.      Hans   værk   blev   fortsat   af  abbed  Arnold  fra 
Lybæk.      Foruden  mundtlige  meddelelser    af  Vicelin, 
Gerold,    Konrad    og    flere   har  Helmold    også    benyt- 
tet skrevne  kilder,  både  dokumenter   og  andre  forfat- 
teres arbejder,  navnlig  Adam  fra  Bremens  kirkehistorie, 
hvoraf  han   i   de   24  forste  kapitler  af  1.  bog  har  ud- 
skrevet flere  stykker   mere   eller   mindre   ordret.      Af 
og   til   vidne   de   udtryk,    han  bruger,  om  erindringer 
fra  latinske  oldtidsdigtere;    og  han    optager  hyppig  i 
sin   fremstilling   sætninger   af  den  hellige   skrift,    lige- 
ledes mere  eller  mindre  ordret. 

Mest  palidelig  er  Helmold,  hvor  han  fortæller, 
hvad  han  enten  selv  har  oplevet,  eller  hvad  han  har  hørt 
af  mænd,  der  selv  havde  oplevet,  hvad  de  fortalte 
ham.  Hvor  han  derimod  taler  om  ældre  forhold,  har 
han  mange  historiske  fejl,  som  vi  nu  ikke  kende  kil- 
den til.  Når  han  vedholdende  forveksler  pave  Kaliks- 
tus  med  dennes  forgænger  Paskalis  den  tredie  og 
byen    Janua   med  Ankona,    og    nar    han    gor    Petrus 


Eremita  til  en  Spanier,  da  er  sådanne  fejl  et  i  ojne 
faldende  vidnesbyrd  om  den  da  værende  almindelige 
uklarhed  over  samtidige  eller  nærliggende  forhold, 
selv  hvor  det  gælder  vigtige  tildragelser  i  kirkens  hi- 
storie. Som  Sakser  var  han  ugunstig  stemt  mod  kej- 
serne af  det  frankiske  hus;  derfor  er  han  ikke  fuldt 
pålidelig  i,  hvad  han  beretter  om  kejser  Henrik  IV  og 
hans  son;  derimod  har  han  neppe  været  paven  blindt 
hengiven,  skont  han  var  ivrig  for  troens  udbredelse 
og  i  sit  forsvar  for  kirkens  rettigheder;  derfor  kan 
han  godt  dadle  de  saksiske  hertuger,  hvor  de  sætte 
kirkens  tarv  til  side,  og  iblandt  dem  Henrik  Love 
selv;  men  alligevel  er  denne  og  biskop  Yicelin  hel- 
tene i  hans  fremstilling. 

Neden  stående  oversættelse  folger  den  skikkelse, 
skriftet  har  fået  ved  J.  M.  Lappenbergs  behandling, 
således  som  det  1868  er  udgivet  af  Pertz  i  hans  sam- 
ling til  skolebrug  af  latinske  kildeskrifter  til  Tysklands 
historie  {scriptores  rerum  Germanicarum  111  iisnm 
scliolaruii) ;  de  meddelte  oplysninger  er  for  storste 
delen  tagne  dels  fra  denne  udgave,  dels  fra  J.  C.  M, 
Laurents  tyske  oversættelse  fra  1852  ;  lige  som  også 
den  oven  stående  fremstilling  er  uddraget  af  de  ind- 
ledninger, Lappenberg  har  skrevet  sa  vel  til  den  la- 
tinske udgave  som  til  den  tyske  oversættelse.  De 
fornødne  oplysninger  til  de  forekommende  navne  vil 
blive  samlede  i  en  bogstavordnet  fortegnelse,  som  vil 
blive  leveret  ved  værkets  slutning. 

Viborg  i  December   1879. 

H.  H.  Lefolii. 


Sklavekrønike  af  Helmold,  præst  i  Bosov. 
Første  bog. 


Fortale. 

JJe  ærværdige  herrer  og  fædre,  domherrerne  ved  den 
hellige  kirke  i  Lubeke,  bringer  Helmold,  uværdig  tjener 
ved  kirken  i  Buzu,  herved  frivillig  bevidnelsen  af  den 
lydighed,  han  er  dem  skyldig. 

Alt  længe  har  det  været  genstand  for  min  over- 
vejelse, hvilket  arbejde  jeg  skulde  vælge,  når  jeg 
vilde  bringe  min  moder,  den  hellige  kirke  i  Lubeke, 
en  hædersgave  til  tak  for  den  mig  skænkede  tjener- 
gerning; men  desuagtet  har  jeg  ikke  kunnet  finde 
noget,  der  sommede  sig  bedre,  end  dersom  jeg  til 
denne  kirkes  pris  gav  en  beskrivelse  af  Sklavefolkets 
omvendelse,  idet  jeg  skildrede  de  konger  og  præster, 
ved  hvis  nidkærhed  kristendommen  først  grundlagdes 
og  siden  atter  kaldtes  til  live  i  disse  egne.  Dette 
foretagende  foler  jeg  mig  opmuntret  til  ved  den  mon- 
sterværdige iver  hos  de  forfattere,  som  har  levet  for 
vore  dage,  og  hvoraf  storste  delen  på  grund  af  deres 
store  skrivelyst  har  givet  afkald  på  alle  forstyrrende 
foretagender  for  ved  stille  og  uforstyrrede  overvej- 
elser at  finde  vejen  til  visdom,  den  de  har  foretrukket 
for  guldets  glans  og  for  alskons  kostbarheder;  ja! 
endog  guds  usynlige  væsen  har  de  stræbt  at  na  med 
forstandens  6je  og  higet  efter  at  komme  det  nærmere, 


Fortale.  y 

som  altid  må  blive  os  en  gade,  hvorved  agten  som 
oftest  har  været  langt  over  magten.  Andre  derimod, 
hvis  stræben  ikke  gik  slet  så  hojt,  holdt  sig  inden  for 
grænserne  for  dqres  evner,  men  har  ikke  desto  mindre 
til  trods  for  deres  enfold  dog  foroget  den  rigdom  af 
hemmeligheder,  som  findes  nedlagte  i  skrevne  værker; 
de  har  begyndt  med  selve  verdens  skabelse  og  har 
fortalt  bade  mangt  og  meget  om  konger  og  profeter 
samt  den  vekslende  krigslykke  og  har  desuden  skæn- 
ket dyden  pris,  men  omtalt  lasten  med  afsky  i  deres 
skrifter.  Ti  hvor  det  lys,  som  skrifterne  udbreder, 
svigter  i  denne  verdens  nat  og  tåge,  der  er  alt  mulm 
og  mørke.  Derfor  er  der  al  grund  til  skarpt  at  dadle 
de  nu  levende  menneskers  vanart,  når  de  nu  om  stunder 
lige  som  i  forrige  tider  har  set  sa  meget  fremgå  af 
guds  dommes  uransagelige  dyb  ')  og  så  dog  har  sat 
en  stopper  for  deres  veltalenheds  are  og  vendt  sig 
bort  til  denne  verdens  slibrige  tant.  Jeg  derimod 
holder  for,  at  jeg  bor  hellige  bladene  i  dette  arbejde 
til  de  mænds  pris,  som  til  forskellige  tider  med  deres 
våben  og  deres  tale,  ja  meget  ofte  med  udgydelsen 
af  deres  blod  har  bragt  Sklavenland  til  at  stå  i  stråle- 
glans. Disse  mænds  ære  bor  ikke  tildækkes  i  tavs- 
hedens grav;  ti  det  er  dem,  som,  da  kirken  i  Alden- 
burg  var  lagt  ode ,  med  herrens  bistand  har  hævet 
Lubekernes  beromte  by  til  et  sådant  hojdepunkt  af 
glans,  at  den  iblandt  alle  Sklavernes  vidt  ansete  byer 
nu  knejser  hojest  både  ved  sin  rigdom  og  sin  guds- 
frygt. Fremdeles  har  jeg  i  sinde  med  forbigåelse  af 
det  ovrige,  som  har  tildraget  sig  i  vore  dage,  med 
guds  hjælp  pa  en  troværdig  made  at  berette,  bade 
hvad  jeg  herom  har  ladet  mig  fortælle  af  bedagede 
mænd,    og  hvad  jeg*  selv  har  set   som  ojenvidne,    det 


i)  Helmolds  udtryk  synes  hentet  fra  Davids  salmer  92,6. 


g  Hclmolds  Slavekrønike  1,1. 

sidste  naturligvis  udførligst,  al  den  stund  vor  egen 
tids  store  begivenheder  byder  os  det  rigeste  stof. 
Dog  er  det  ikke  min  egen  dumdristighed,  der  har 
drevet  mig  til  dette  værk,  men  kun  overtalelse  fra 
min  hojtærede  lærer,  biskop  Gerolds  side,  som  forst 
har  hævet  kirken  i  Lubeke  til  en  anselig  stilling  både 
ved  at  oprette  en  lærestol  der  og  tillige  ved  at  an- 
sætte udmærkede  klærke  på  stedet. 


i.     Om  de  forskellige  Sklavefolk. 

Jeg  holder  det  for  umagen  værd  straks  i  begyn- 
delsen af  mit  værk  at  forudskikke  et  historisk  over- 
blik, som  skal  indeholde  noget  om  Sklavernes  lande, 
deres  natur  og  levevis  samt  påvise,  hvor  dybt  de, 
forend  guds  nåde  har  fort  dem  til  omvendelse,  har 
været  hildede  i  vildfarelsernes  garn,  på  det  at  man 
af  sygdommens  voldsomhed  bedre  må  kunne  få  ojet 
op  for  de  store  virkninger,  som  skyldes  det  guddom- 
melige lægemiddel.  —  Sklaverne  er  da  delte  i  mang- 
foldige folkeslag,  og  disse  bor  ved  den  balthiske  sos 
kyster.  Dette  hav  er  en  arm  af  den  vestlige  del  af 
Oceanet  og  strækker  sig  derfra  ind  imod  ost.  Navnet 
det  balthiske  har  det  fået  deraf,  at  det  som  et  bælte 
pa  et  langt  strog  strækker  sig  gennem  Skythernes 
lande  lige  ned  til  Grækenland  ').  Det  kaldes  tillige 
Barbarerhavet  eller  Skythersoen  efter  de  barbariske 
stammer,  som  det  berører.  Omkring  dette  hav  bor 
en  mængde  folkeslag.  Ti  nordkysten  og  alle  øerne 
optages  af  Daner  og  Sveoner,  som  vi  pa  vort  mål 
kalder    Northmanner.       På    sydkysten    derimod     bor 


i)  Denne  udledning   af  navnet  balthisk  er  urigtig.      Det  er  af  sla- 
visk rod  og  betyder  hvid. 


Om  de  forskellige  Sklavefolk.  q 

sklaviske  folkefærd;  af  dem  kommer  mod  øst  først 
Rucerne  og  derpå  Polonerne;  de  sidst  nævnte  grænser 
mod  nord  til  Pruzerne  og  mod  syd  til  Boémerne  og 
til  de  folk,  som  kaldes  Moraver  eller  Karinther  samt 
Soraber.  Regner  man  endnu  endelig  Ungarn  med  til 
Sklavenland,  saledes  som  nogle  virkelig  gor  —  ti 
Ungarerne  er  hverken  i  levemåde  eller  sprog  forskel- 
lige fra  Sklaverne  ')  —  så  bliver  derved  omfanget  af 
den  strækning,  hvor  der  tales  sklavisk ,  så  betydelig, 
at  man  kun  med  nød  og  neppe  er  i  stand  til  at 
male  den. 

Alle  de  nævnte  folk  med  undtagelse  af  Pruzerne 
bærer  æresnavnet  kristne.  Det  er  saledes  allerede 
rum  tid  siden,  at  Rucien  tog  imod  kristendommen. 
Rucien  kaldes  af  Danerne  for  Ostrogard,  fordi  dette 
med  alle  gode  ting  rigt  udstyrede  land  ligger  østen 
for  dem.  Det  kaldes  tillige  Kunigard,  fordi  Hunerne 
først  har  opholdt  sig  der.  Ruciens  hovedstad  er  Kue. 
Men  hvilke  lærere  der  har  fort  Rucerne  til  kristen- 
troen, derom  véd  jeg  slet  intet;  det  eneste,  jeg  véd, 
er  det,  at  de  i  alle  deres  religionsskikke  snarere  lig- 
ner Grækerne  end  Latinerne  2).  Rucerhavet  forer  én 
også  på  kort  tid  over  til  Grækenland. 

For  Pruzerne  er  troens  lys  endnu  ikke  gået  op. 
Det  er  for  resten  mennesker,  som  af  naturen  har 
mange  gode  egenskaber;  saledes  er  de  i  hoj  grad 
menneskekærlige  mod  alle,  der  er  stedte  i  nød;  ja! 
dem,  som  er  i  havsnød,  eller  som  overfaldes  af  so- 
røvere,  iler  de  af  sig  selv  i  møde  for  at  hjælpe  dem 
ud  af  faren.  Guld  og  sølv  bryder  de  sig  næsten  slet 
ikke  om.  De  har  overflødighed  på  huder,  som  man 
ikke  finder  her  til  lands,    og  som  ved  deres  duft  har 


i)  Dette  er  urigtigt;  ti  Magyarerne  hører  til  den  finske  stamme. 
2)  Deres    omvendelse    skyldes   virkelig   den   græske   kirke    og    er 
udgået  fra  Konstantinopel. 


IO  Helmolds  Slavekrønike  1,1. 

skænket  vor  verden  en  dødelig  hovmodsgift.  Selv 
holder  de  dem  ikke  for  at  have  storre  værdi  end 
skarn  og  dommer,  tykkes  mig,  på  den  vis  os,  der 
higer  lige  så  ivrig  efter  et  mårskind  som  efter  den 
hojeste  lyksalighed.  De  falbyder  os  derfor  disse 
kostelige  mårskind  for  de  uldne  klædningsstykker, 
som  vi  hos  os  kalder  faldoner x).  Om  dette  folks 
sæder  lod  der  sig  vistnok  sige  meget  godt,  dersom 
de  kun  havde  kristentroen;  men  enhver,  som  vil  for- 
kynde den  for  dem,  forfølger  de  med  stor  grumhed. 
Det  var  hos  dem,  at  den  beromte  biskop  Adelbert  af 
Boémen  vandt  sin  martyrkrone.  Og  virkelig  for- 
mener de  os  indtil  denne  time,  uagtet  de  for  resten 
deler  ondt  og  godt  med  os,  endnu  bestandig  ét,  nem- 
lig adgang  til  deres  hellige  lunde  og  kilder;  ti  dem, 
mener  de,  at  de  kristne  smitter  ved  at  komme  dem 
nær.  Deres  fode  er  hestekød,  og  deres  drik  er  hop- 
pemælk  og  hesteblod,  hvori  man  fortæller,  at  de  får 
sig  en  rus.  De  har  blå  ojne,  en  rødladen  ansigtsfarve 
og  langt  hår.  I  øvrigt  kan  man  ikke  komme  til  dem 
for  sumpe,  og  de  vil  ikke  finde  sig  i  at  sta  under 
noget  menneskes  herredomme. 

Det  ungariske  folk  har  tilforn  været  såre  mæg- 
tigt og  våbendjærvt,  så  det  har  indjaget  endogså 
Romerriget  selv  skræk.  Ti  da  Hunerne  2)  og  Da- 
nerne 3)  havde  bukket  under ,  brod  for  det  tredje  Un- 


it) Faldoner  kaldes  hos  Adam  fra  Bremen,  hos  hvem  Helmold  har 
hentet  den  storste  del  af,  hvad  han  her  meddeler  om  de  sla- 
viske folk,  paldoner;  det  synes  at  have  været  et  kvindeligt 
klædningsstykke  til  at  indhylle  hele  legemet  i,  beslægtet  med 
det  tyske  paltrock,  en  stor  overkappe,  og  den  nyere  tids  paletot. 

2)  Hunernes  hærgningstog  under  Attila  standsedes  451  ved  deres 
nederlag  på  de  katalavniske  marker  i  egnen  ved  Chalons  sur 
Marne. 

3)  Normannerne  blev  slåede  af  den  tyske  konge  Arnulf  af  Karn- 
then  ved  Løwen  891. 


Om  de  forskellige  Sklavefolk.  I  i 

garerne  frem  og  udtomte  deres  raseri  i  hærgning  og 
ødelæggelse  af  alle  deres  nabolande.  Da  de  havde 
samlet  en  vældig  stridsmagt,  satte  de  sig  med  våben 
i  hånd  i  besiddelse  af  hele  Bawarien  og  Svevien;  des- 
uden plyndrede  de  også  egnene  ved  Renus;  endog 
Saxonien  hjemsogte  de  med  ild  og  sværd  helt  op  til 
Britannerhavet.  Hvor  store  anstrængelser  det  har 
kostet  de  da  værende  kejsere,  og  hvor  store  tab  kri- 
stendommens forkæmpere  har  mattet  lide,  inden  de 
fik  overvældet  disse  fjender  og  bragt  dem  til  at  tjene 
guds  lov,  er  almindelig  bekendt;  ti  historien  har  ikke 
lagt  dølgsmål  derpå  '). 

Karintherne  er  Bawarernes  nærmeste  naboer.  De 
har  hengivet  sig  til  den  sande  guds  dyrkelse,  og  der 
gives  intet  agtværdigere  folk  end  dem  til  at  dyrke 
deres  gud  og  ære  deres  præster. 

1  Boémien  er  bade  kongen  og  hans  folk  krigersk 
sindet;  landet  er  fuldt  af  kirker,  og  det  er  et  gud- 
frygtigt folk.  Landet  er  delt  i  to  bispedommer:  det 
ene  i  Prag,  det  andet  i  Olomuc. 

Polonien  er  et  stort  Sklaveland,  som  man  siger, 
grænser  tæt  op  til  Rucien.  Det  deles  i  otte  bispe- 
dommer. For  har  det  haft  en  konge,  men  styres  for 
tiden  af  hertuger.  Og  lige  som  Boémien  ma  det 
svare  skat  til  kejserens  hojhed.  Polonerne  og  Bos- 
nierne har  en  og  samme  slags  våben  og  en  og  samme 
made  at  fore  krig  på.  Ti  hver  gang  de  kommer  i 
krig  med  fremmede  folk ,  er  de  kække  nok  til  at  sla 
fra  sig,  men  ikke  mindre  grumme  til  at  plyndre  og 
sla  ihjel,  og  de  skåner  hverken  klostre,  kirker  eller 
kirkegarde.  Krig  med  fremmede  folk  indlader  de  sig 
kun   pa   på   de  vilkar,    at   det   liggendefæ,    som   ære- 


i )  884  trængte  Ungarerne  første  gang  ind  i  det  land ,  de  endnu 
bebor.  936  vandt  Henrik  Fuglefænger  ved  Merseburg,  og  955 
Otto  den  store  ved  Lek  en  afgorende  sejr  over  dem. 


12  Helmolds  Sklavekrønike  1,1  —  2. 

frygten  for  de  hellige  steder  plejer  at  skærme,  uden 
videre  gives  til  pris  for  deres  plyndringer.  Og  så- 
ledes sker  det  tidt,  at  de  af  bare  rovgriskhed  end- 
også mishandler  deres  bedste  venner,  som  om  de 
kunde  være  deres  argeste  fjender,  hvorfor  man  også 
såre  sjælden  henvender  sig  til  dem,  når  man  trænger 
til  hjælp  i  krigen.  Og  hermed  må  der  være  talt  til- 
strækkelig om  Boémerne,  Polonerne  og  de  ovrige 
Sklaver,  der  bor  mod  øst. 

2.     Om  byen  Jumneta. 

Der,  hvor  Polonien  horer  op ,  kommer  man  til  et 
såre  vidt  udstrakt  Sklaveland  og  til  de  folk,  som 
fordum  kaldtes  Wandaler ,  men  nu  om  stunder  forer 
navn  af  Winither  eller  Winuler.  De  første  iblandt 
dem  er  Pomeranerne,  hvis  boliger  strækker  sig  lige 
hen  til  Odera,  som  er  den  rigeste  flod  i  Sklavernes 
land.  Den  udspringer  dybt  inde  i  en  meget  stor  skov 
hos  Maraherne,  der  bor  østen  for  Boémien,  hvor  også 
Albia  har  sin  kilde.  Skont  disse  to  floder  ikke  er 
langt  borte  fra  hinanden,  tager  de  ikke  desto  mindre 
en  forskellig-  retning.  Albia  strommer  mod  vest  ogr 
rører  ved  sit  løbs  begyndelse  Boémerne  og  Soraberne ; 
dens  mellemste  løb  danner  grænseskellet  mellem 
Sklaverne  og  Saxonerne;  men  den  sidste  del  af  dens 
lob  danner  grænsen  mellem  stiftet  i  Hammemburg  og 
det  i  Brema;  og  omsider  styrter  den  sig,  efter  at  den 
lykkelig  og  vel  har  sejret  over  enhver  hindring,  i 
Britannerhavet.  Den  anden  af  de  to  floder,  nemlig 
Odera,  vender  sig  derimod  i  nordlig  retning,  strom- 
mer midt  igennem  Winulernes  lande  og  skiller  Pome- 
ranerne fra  Wilzerne.  Ved  mundingen  af  Odera, 
der,  hvor  den  strommer  ud  i  det  balthiske  hav,  har 
én  gang  ligget  en  såre  anset  by,    Jumneta,    der    har 


Om   byen  Jumneta.  I  -? 

været  et  vidt  og  bredt  bekendt  holdepunkt  for  de 
Barbarer  og  Grækere,  som  er  bosiddende  i  disse 
egne.  Til  denne  bys  pris  fortælles  der  så  meget  for- 
underligt, at  det  neppe  altsammen  fortjener  at  tros; 
og  jeg  vil  derfor  ikkun  berette  nogle  enkeltheder, 
som  synes  mig  værd  at  omtale.  En  gang  har  den 
virkelig  været  den  storste  by  i  hele  Evropa  og  har 
haft  til  indbyggere  dels  Sklaver,  dels  et  andet  blan- 
dingsfolk, som  bestod  både  af  Grækere  og  Barbarer. 
Ja!  selv  tilrejsende  Saxonere  fik  tilladelse  til  at  bo 
med  der;  dog  måtte  de,  sa  længe  de  opholdt  sig 
der,  ikke  offentlig  give  til  kende,  at  de  var  kristne. 
Ti  lige  indtil  byen  gik  under,  har  alle  dens  indbyg- 
gere været  hildede  i  hedenske  vildfarelser  og  afguds- 
tjeneste.  Eor  resten  var  deres  opførsel  så  god,  og 
deres  gæstfrihed  så  stor,  at  man  aldrig  har  fundet  et 
mere  agtværdigt  og  godmodigt  folkefærd;  og  Jum- 
neta var  så  rig  ved  sin  mellemhandel  på  alle  lande, 
at  den  havde  overflod  på  alle  slags  behageligheder 
og  sjeldenheder.  Men  denne  hovedrige  by  skal  en 
dansk  konge  ')  i  spidsen  for  en  mægtig  flåde  have 
odelagt  i  bund  og  grund.  Endnu  er  der  imidlertid 
levninger  tilbage  af  denne  ældgamle  by;  og  der  viser 
Neptun  sig  under  tre  skikkelser,  idet  oen  her  omskyl- 
les af  tre  arme  af  havet,  hvoraf  den  første  skal  være 
ganske  gron  at  se  til,  den  anden  derimod  have  et 
hvidligt  skær;  men  den  tredje  sættes  uafbrudt  i  et 
rasende  oprør  af  de  uafladelige  storme. 

Der  findes  imidlertid  også  andre  Sklavefolk,  som 
bor  imellem  Odera  og  Albia  og  i  en  lang  krumning 
strækker  sig  syd  på,  sa  som  Herulerne  eller  Hevel- 
derne  langs   med  floden  Habola  og  Doxanerne,    Lev- 

i)  Magnus  den  gode,  den  samme,  som  med  den  saksiske  hertug 
Ordulfs  hjælp  slog  Slaverne  i  et  blodigt  slag  på  Lyrskovshede 
i  nærheden  af  byen  Slesvig   1043. 


I A  Helmolds  Slavekrønike   1,2 — 3. 

buzerne,  Wilinerne,  Stoderanerne  og  mange  andre. 
Bag  ved  Oderas  rolige  løb  og  Pomeranernes  forskel- 
lige stammer  mod  vest  træder  de  Winulers  land  os 
i  mode,  som  kaldes  Tholenzer  eller  Redarier.  Deres 
vidt  bekendte  by,  Rethre,  er  et  sæde  for  afgudsdyr- 
kelsen, og  dér  knejser  et  stort  tempel  for  afguderne; 
Redegast  er  den  øverste  gud  der.  Hans  billede  er  af 
guld,  og  hans  leje  bredt  med  purpur.  Byen  selv  har 
ni  porte  og  er  på  alle  sider  omgiven  af  en  dyb  sø, 
hvorover  en  træbro  fører,  der  imidlertid  kun  er  til- 
gængelig for  dem,  som  enten  vil  ofre  eller  søger  svar 
hos  guden.  Derpå  kommer  man  til  Circipanerne  og 
Kycinerne,  som  floden  Pahis  og  byen  Dimine  skiller 
fra  Tholenzerne  og  Redarerne  pa  hin  side  af  Panis. 
Disse  fire  folkeslag  kaldes  på  grund  af  deres  tapper- 
hed Wilzer  eller  Luticer.  På  den  anden  side  af  dem 
bor  Linguonerne  og  Warnaverne.  Derpå  kommer 
Obotriterne,  der  har  Mikilinburg  til  hovedstad.  Derpå 
følger  nærmere  os  Polaberne,  hvis  hovedstad  er  Ra- 
cisburg;  og  derfra  kommer  man  over  floden  Travena 
ind  i  det  wagiriske  land,  hvor  vi  bor.  Hovedstaden 
i  dette  land  har  en  gang  været  Aldenburg,  der  ligger 
ved  havet.  I  det  balthiske  hav  ligger  der  også  øer, 
hvis  indbyggere  er  Sklaver;  og  en  af  disse  øer  hed- 
der Vemere.  En  anden  langt  storre  o  ')  ligger  lige 
ud  for  Wilzerne.  Indbyggerne  der  er  Raner  eller, 
som  de  også  kaldes,  Ruianer;  det  er  det  tapreste 
folkefærd  mellem  Sklaverne  samt  det  eneste,  som  star 
under  en  konge;  og  inden  man  har  hørt  deres  mening, 
ma  ingen  offentlig  beslutning  tages;  i  den  grad  fryg- 
tes de  på  grund  af  det  fortrolige  forhold,  hvori  de 
står  til  guderne  eller  rettere  sagt  dæmonerne,  som 
de   viser   storre   ærefrygt    og   dyrker   ivrigere   end   de 

1)  Rugen. 


Saxonernes  omvendelse  ved  Karl. 


*5 


andre  Sklaver.  Dette  er  de  forskellige  Winulerstam- 
mer,  der  lindes  spredte  over  adskillige  landstrøg",  land- 
skaber og  øer  i  havet;  og  hele  denne  folkestamme  er 
henfalden  til  afgudsdyrkelse  og  lever  bestandig  i  uro- 
lig bevægelse,  idet  de  soger  bytte  på  søen  og  på 
den  ene  side  hjemsøger  Danerne,  på  den  anden  Saxo- 
nerne  med  roverske  overfald.  Tidt  og  ofte  har  der- 
for store  kejsere  og  præster  pa  mer  end  én  måde 
lagt  deres  hoved  i  blod  og  prøvet  på  at  føre  disse 
genstridige  og  vantro  folkeslag  i  det  mindste  til  en 
smule  gudskundskab  og  til  troens  nåde. 

j.     Saxonernes  omvendelse  ved  Karl. 

Blandt  alle  de  mænd,  der  har  været  ivrige  for  at 
udbrede  kristentroen,  og  som  for  disse  deres  fortjene- 
ster af  troen  har  opnået  en  priselig  udmærkelse,  vil 
Karl  evig  stråle  i  storst  glans,  en  helt,  hvis  ros  en- 
hver historieskriver  må  hæve  til  skyerne,  og  som 
han  må  stille  forrest  i  rækken  af  dem,  der  har  virket 
for  guds  riges  sag  i  Nordens  lande.  Ti  det  er  ham, 
der  har  kuet  Saxonernes  vilde  og  genstridige  folk 
med  sværdet  og  bragt  dem  ind  under  kristne  love. 
Saxonerne  så  vel  som  Thuringerne  og  de  andre  folk 
ved  Renus  skal  fra  gammel  tid  af  have  skattet  til 
Frankerne.  Men  da  de  omsider  rev  sig  løs  fra  Fran- 
kerherredommet,  begyndte  Karls  fader  Pipin  en  krig 
imod  dem,  som  dog  først  hans  son  var  lykkelig  nok 
til  at  fuldføre.  Ti  det  varede  en  rum  tid,  inden  kam- 
pen med  Saxonerne  gik  til  ende;  og  i  hele  tre  og 
tredive  år  førtes  den  med  storste  forbitrelse  pa  begge 
sider,  medens  imidlertid  Saxonerne  led  storre  tab  end 
Frankerne.  Dog  kunde  den  have  fundet  en  hurtigere 
afslutning ;  og  det  var  kun  Saxonernes  hårdnakkethed, 
der  gjorde  det  umuligt;    ti   de   foretrak    at  værne  om 


l6  Helmolds  Slavekrønike   1,3. 

deres  frihed  med  våben  i  hånd  og  hærgede  desårsag 
på  Frankernes  område  lige  hen  til  Renus.  Derfor 
gik  der  næppe  et  ar  hen  uden  strid;  men  omsider, 
fortælles  der,  led  Saxonerne  et  så  stort  nederlag,  at 
ti  tusind  mænd  af  dem,  der  boede  på  begge  sider  ad 
Albia,  tillige  med  deres  kvinder  og  spæde  born  flyt- 
tedes til  Frankien.  Dette  gik  for  sig  i  det  33.  år  af 
den  lange  Saxonerkrig,  som  var  det  37.  i  kejser  Karls 
regeringstid;  og  Frankernes  historieskrivere  gor  det 
til  et  mærkeår,  fordi  det  var  i  dette  år,  at  Widekind, 
der  havde  været  mand  for  opstanden ,  nedlagde  sit 
voldsherredomme,  blev  kejserens  undersåt  og  lod  sig 
dobe  i  forening  med  andre  af  Saxonernes  hojt  stående 
mænd;  og  forst  ved  den  lejlighed  blev  Saxonien  et 
lydland  af  Frankien.  Men  endskont  den  tapre  Karl 
saledes  var  bleven  sejrherre  i  krigen,  vedblev  han 
ikke  desto  mindre  at  sætte  sin  lid  til  Herren,  hær- 
skarernes gud,  og  ikke  til  sin  egen  kraft  og  at  til- 
skrive guds  nådes  bistand  alle  sine  heltegerninger. 
Tillige  besluttede  han  med  sit  blik  fæstet  på  lonnen 
her  ovenfra  at  bruge  al  sin  flid  for  at  fritage  Saxo- 
nerfolkene  fra  al  skyld  og  skat,  skont  de  kun  dårlig 
havde  fortjent  denne  skånsel,  og  give  dem  deres  for- 
rige frihed  tilbage,  på  det  at  trældommens  og  de 
byrdefulde  skatters  ag  ikke  skulde  tynge  dem  sa 
hårdt,  at  tvangen  drev  dem  til  at  gore  opror  og  falde 
tilbage  til  deres  hedenske  vildfarelser.  Og  desuden 
stillede  Karl  dem  følgende  vilkar,  som  de  også  gik 
ind  på:  de  skulde  opgive  deres  afgudsdyrkelse,  tage 
imod  kristentroens  nådemidler,  svare  gud  Herren  skat 
samt  være  ham  og  hans  lov  hørige  og  lydige;  og  de 
skulde  yde  præsterne  tiende  af  alt  deres  kvæg  og 
af  afgrøden  på  deres  marker,  den  de  avlede  og  levede 
af,  og  forene  sig  med  Frankerne  for  at  danne  ét  folk 
med  dem.     Til  den  ende  deltes  Saxonien  i  otte  bispe- 


Saxonernes  omvendelse  ved  Karl. 


17 


dommer  og  lagdes  under  de  værdigste  hyrder,  på  det 
at  disse  ved  deres  ord  og  forbillede  skulde  være  i 
stand  til  at  føre  de  af  troen  uberørte  hj ærter  hen  til 
kristendommen.  Desuden  glemte  kejseren  ej  heller  at 
sorge  for  disse  mænd  også  med  Ion  for  dette  time- 
lige liv  på  en  såre  hæderlig  og  gavmild  måde.  Og 
saledes  fuldkommedes  den  ny  plantnings  værk  i  Sax- 
onien  og  kom  til  fuld  kraft  og  fasthed.  Ja!  endog 
de  vilde  Frisoner  tog  på  samme  tid  imod  kristentro- 
ens nådegave.  Og  fra  den  tid  af  banedes  der  således 
vej  over  Albia  for  guds  ords  forkyndere,  og  ilbud 
spredte  sig  for  at  prædike  fredens  glade  budskab 
vidt  og  bredt  over  hele  Norden.  På  denne  tid,  da 
også  Sklavernes  folk  var  i  færd  med  at  komme  under 
Frankerne,  skal  Karl  have  overladt  Hammemburg, 
Xordalbingernes  hovedstad,  hvor  han  havde  ladet  op- 
føre en  kirke ,  til  den  hellige  Heridags  styrelse ,  idet 
han  bestemte  ham  til  at  være  biskop  der  på  stedet, 
og  dermed  var  det  hans  agt  at  gore  Hammemburg- 
kirkén  til  moderkirke  for  alle  Sklavernes  og  Daner- 
nes folkefærd.  Men  dette  forehavende  hindredes  kej- 
seren i  at  bringe  helt  til  udførelse,  både  ved  præsten 
Heridags  død  og  tillige  ved  sin  egen  krigstravlhed; 
og  således  så  han  ikke  sit  ønske  gå  i  opfyldelse. 
Denne  sejrsælle  fyrste  skal  endelig  også,  efter  at  han 
havde  underlagt  sig  alle  Evropas  ovrige  lande,  til- 
sidst  have  begyndt  krig  med  Danerne.  Det  er  nem- 
lig Danerne  tillige  med  de  folk,  der  bor  norden  for 
dem,  som  Frankernes  historieskrivere  kalder  for  North- 
manner.  Deres  konge  Godefrid  havde  i  forvejen  alle- 
rede undertvunget  Friserne  og  Nordalbingerne,  Obo- 
triterne  og  andre  Sklavefolk  og  tvunget  dem  til  at 
svare  sig  skat ;  nu  truede  han  endelig  Karl  selv  med 
krig;  og  denne  tvist  var  det  især,  som  sinkede  kej- 
seren   i    at    føre    sit    forsæt    igennem    med    hensyn   til 


j8  Helmolds  Slavekronike   1,3  —  4. 

Hammemburg.  Omsider  lod  himmelen  Godefrid  finde 
døden;  og  hans  fætter  Hemming,  der  fulgte  ham  i 
regeringen,  sluttede  snart  derpå  fred  med  kejseren  og 
fandt  sig  i  at  beholde  Egdora  til  grænse  for  sit  rige. 
Ikke  længe  efter  forlod  Karl  det  timelige.  Han 
var  en  mand,  der  fortjener  den  hojeste  ros  både  med 
hensyn  til,  hvad  der  vedrører  gud,  og  hvad  der  ved- 
rorer  mennesker,  og  den  forste  Frankerkonge,  der  blev 
fundet  værdig  til  at  ophojes  til  kejser.  Ti  efter  at 
kejserværdigheden  siden  Konstantin  mange  menneske- 
aldere  igennem  havde  blomstret  i  herlig  kraft  i  Kon- 
stantinopolis  i  Grækenland,  kom  den,  da  det  der  om- 
sider begyndte  at  skorte  på  mænd  af  kongestammen, 
i  så  øjensynligt  forfald,  at  den  samme  stat,  der  i  sin 
forste  styrkes  tid  næppe  havde  haft  nok  i  trende 
konsuler,  diktatorer  eller  kejsere  pa  én  gang,  nu  til- 
sidst  lod  sig  styre  af  en  kvindes  hånd.  Derfor  rejste 
der  sig  også  opror  imod  kejserriget,  næsten  alle  dets 
lande  i  Evropa  faldt  fra,  og  selv  byen  Roma,  verdens 
moder,  hærgedes  af  krige  med  sine  naboer  og  var 
forsvarsløs.  Da  besluttede  den  apostoliske  stol  at 
kalde  en  hojtidelig  forsamling  ind  af  de  hellige  og 
indhente  alles  rad  i  den  fælles  nod;  efter  alles  onske 
og  med  alles  billigelse  ophojedes  Frankernes  konge 
Karl  her  ved  kroning  til  Romerrigets  kejser,  al  den 
stund  han  hverken  i  henseende  til  fortjenester  og 
magtfylde  eller  med  hensyn  til  krigsbedrifter  syntes 
at  have  sin  lige  i  hele  verden.  Og  på  den  made  gik 
kejsernavnet  over  fra  Grækerne  til  Frankerne  '). 

4.     Om  rigets  deling. 

Da  nu   Frankernes  konge  og  Romernes  hdje  kej- 
ser   Karl   med    en    rig    host    på    gode    gerninger    var 

1)   800. 


Om  rigets  deling-.  Iq 

vandret   til  himmelen,    fulgte   hans   son  Ludvig   ham  i 
regeringen.    Hans  stræben  gik  ganske  i  samme  retning 
som  hans  faders;  og  med  hensyn  til  omsorg  for  guds 
hus   og   for  hele  klærkestanden    ovede  han  en  lio-e  så 
storartet  godgorenhed  som  denne  og  nyttede  sit  lands 
rige   skatte   til   pryd   og  glans   for   kirken,    så  at  han 
gjorde  bisperne,    der   ved   deres   magt   over  sjælene  i 
forvejen   er   himmelfyrster,    ved   siden  derad  tillige  til 
rigsfyrster.     Han  havde  næppe  fået  nys  om  sin  faders 
onske  med  hensyn  til  Hammemburg,    for  han  ojeblik- 
kelig  tog  forstandige  mænd  på  råd  med  sig,  lod  Ans- 
gar,   en  såre  hellig  mand,    som  han  allerede  én  gang 
havde  skikket   ud   at   forkynde   ordet  for  Danerne  oo- 
Svederne,  vie  til  ærkebisp  for   kirken  i  Hammemburg 
og  bestemte  denne  by  til  moderstad  for  alle  Nordens 
folkeslag,    på   det   at   udbredelsen   afguds  ord  derfra 
kunde  udvælde  i  rigeligere  mål  til  alle  de  vilde  folke- 
færd.     Og   dette   skete  virkelig  også.      Ti  ved  Ham- 
memburgkirkens    præsters    nidkærhed    spredtes    guds 
ords  sædekorn    til   alle   Sklavernes   og   Danernes  eller 
Northmannernes  folk,  og  Nordens  isnende  kulde  smæl- 
tede  lidt  efter  lidt  for  guds  ords  varme.     Men  mange 
både    ar   og   dage   matte   derfor   også    kirkens   lærere 
arbejde   i   deres   ansigts   sved   og  med  den  storste  an- 
strængelse  pa  disse  hedningers  omvendelse.     Ti  deres 
vildfarelsers    morke    var    sa   stort,  og  vanskeligheden, 
der   var   forbunden   med   at   lysne   op    i   deres  afguds- 
dyrkelse, sa  overordentlig,    at  det  hverken  var  nogen 
let  eller  hurtig  sag  at  komme  til  ende  med.     Og  oven 
i  kobet  sinkedes  hedningernes  kaldelse  til  guds  rige  i 
en   ikke    ringe   grad   ved   de   mange   storme  og  krige, 
der    efter    Ludvig    den    frommes    dod    brod    los    alle 
vegne.      Ti   da    Ludvig    havde   forladt   denne    verden, 
rejste  der  sig  indvortes  krige;    hans  fire  sonner  reves 
om  magten,  og  som  folge  heraf  opstod  der  en  vældig 


20  Helmolds  Slavekrønike   1,4 — 5. 

kamp  og  strid  mellem  brodrene,  i  hvilken  alle  Fran- 
kernes stammer  ifølge  historieskrivernes  vidnesbyrd 
hårdt  medtoges.  Omsider  lagde  pave  Sergius  sig 
imellem  og  bilagde  striden ,  og  riget  deltes  nu  i  fire 
dele  ').  Den  ældste  son  Lothar  fik  Roma  tillige  med 
Italien  og  Lotharingien  tillige  med  Burgundien,  Ludvig 
Renus  og  Germanien,  Karl  Gallien,  og  Pipin  Akvitanien. 

j".     O/u  den  hellige  Ansgars  rejse  i  Svecien. 

På  den  tid,  da  brødrestriden  fremkaldte  de  storste 
krigsrystelser  og  den  yderste  grad  af  svækkelse  i  det 
søndersplittede  rige,  bragte  disse  belejlige  tidsforhold 
mange  til  at  rejse  sig,  hvoriblandt  de  første  og  be- 
tydeligste var  Danernes  folk;  mandskab  og  våben 
havde  de  i  overflødighed;  forst  undertvang  de  Skla- 
verne  og  Fresonerne,  som  de  tvang  til  at  betale  skat ; 
derpå  stevnede  de  på  en  fribytterflåde  op  ad  Renus 
og  angreb  Kolonia  og  op  ad  Albia  og  odelagde 
Hammemburg  ganske  og  aldeles,  og  den  berømte  by 
med  samt  dens  nylig  opførte  kirkebygning  gik  helt  op 
i  luer.  Også  Nordalbingernes  land,  og  hvad  der  lig- 
ger ved  brederne  af  Albia,  lå  ved  denne  lejlighed 
under  for  vildmændenes  plyndring.  Saxonien  grebes 
af  den  storste  rædsel,  og  ærkebispen  i  Hammemburg, 
den  hellige  Ansgar,  tillige  med  de  andre  ordets  forkyn- 
dere ,  som  var  bestemte  for  Sklaverne  eller  Danerne, 
fordreves  ved  deres  forfølgeres  glødende  had  fra  deres 
boliger  og  spredte  sig  trindt  om  lande.  Desårsag 
søgte  Ludvig,  om  hvem  vi  i  det  foregående  har  fortalt, 
at  han  havde  fået  Germanien ,  og  som  i  navn  og 
gudsfrygt  i  alle  måder  var  sin  faders  lige,  at  genop- 
rette Hammemburgkirkens  tab  ved  dertil  at  lægge 
Bremerstolen,  der  just  ved  sin  hyrdes  død  stod  ledig, 

1)  Forliget  i  Verdun  843. 


Om  den  hellige  Ansgars  rejse  i  Svecien.  21 

således  at  de  for  fremtiden  ikke  længer  skulde  udgore 
to  forskellige  men  ikkun  et  eneste  ærkestift  ').  Da 
nemlig  begge  byer  ved  vikingernes  angreb  var  ud- 
satte for  store  farer,  var  det  tjenligst,  at  de  på  begge 
sider  hjalp  og  understøttede  hinanden,  hvorfor  der  fra 
den  apostoliske  stol  udgik  befaling  desangående;  alt 
det,  som  den  fromme  fyrste  havde  lagt  planen  til  i 
sit  stille  sind,  kom  nu  virkelig  til  udforelse;  kirken  i 
Brema  forenedes  med  den  i  Hammemburo-,  den  hel- 
lige  Ansgar  overtog  styrelsen  af  begge ,  og  således 
blev  der  „én  hjord  og  én  hyrde  2)".  Og  da  Daner- 
nes rasen  efter  ikke  lang  tids  forlob  havde  lagt  sig  en 
smule,  begyndte  byen  Hammemburg  igen  at  rejse  sig 
af  sine  ruiner ,  og  de  nordalbingiske  folkefærd  at 
vende  tilbage  til  deres  hjemstavn.  Også  ærkebiskop 
Ansgar  gæstede  tidt  og  ofte  Danernes  konge  i 
kejserens  ærind,  og  her  virkede  han  med  iver  til 
begge  rigers  fordel  og  fredens  opretholdelse  og  vandt 
kongens  gunst  og  tillid  i  hoj  grad;  ti  kongen  bar, 
skont  han  selv  var  hedning,  dog  agtelse  for  Ansgars 
tro.  Ja!  han  tillod  ham  endog  at  bygge  kirker  i 
Sleswik  og  Ripe  og  var  allerede  forud  gået  ind  på, 
at  det  skulde  være  enhver  forment  at  træde  dem  hin- 
drende i  vejen,  der  onskede  at  lade  sig  dobe  og  leve 
pa  kristen  vis.  Uden  at  tove  skikkede  man  præster 
ud  for  at  sætte  alt  dette  i  værk,  og  således  blev  guds 
nåde  i  stedse  rigere  mål  Danernes  folk  til  del.  Og 
derefter  begyndte  ærkebispen  med  brændende  længsel 
at  gore  sig  rede  til  at  omvende  Sveonerne.  Men  da 
han  satte  sig  for  at  foretage  denne  vanskelige  færd  i 
egen  person,  bad  han  Danernes  konge  om  at  medgive 
sig  et  brev  og  en  sendemand,  drog  derpå  i  følge  med 
mange  andre  afsted  til  søs  og  kom  til  Svediens  hoved- 

i)  Pave  Nikolaus  I.  bulle  858. 
2)  Joh.   10,16. 


22  Helmolds  Slavekrønike  1,5  —  6. 

stad  Byrka.  Her  modtoges  han  med  stor  kærlighed 
og  glæde  af  de  troende,  som  han  selv  tidligere  havde 
vundet  for  Kristus,  da  han  inden  sin  ophojelse  til 
ærkebisp  havde  været  sendt  derhen  for  at  forkynde 
ordet;  og  han  fik  kongens  tilladelse  til,  at  det  måtte 
stå  enhver,  som  onskede  det,  frit  for  offentlig  at  be- 
kende sig  til  kristendommen.  Han  indviede  derfor  en 
bisp  og  flere  præster  i  Svedien,  pa  det  at  de  i  hans 
eget  sted  kunde  drage  omsorg  for  gudstjenesten  og 
folkets  sjælefrelse,  opmuntrede  dem  hver  især  til  at 
sta  fast  i  troen  og  vendte  derpå  tilbage  til  sit  eget 
ærkesæde.  Og  det  guds  ords  sædekorn,  der  den  gang 
nedlagdes  hos  Danernes  og  Sveonernes  folkefærd, 
begyndte  snart  at  bære  rige  frugter.  Vel  rejste  der 
sig  mange  voldsherrer  hos  disse  folk  efter  den  tid,  og 
deres  grusomhed  gik  ikke  blot  ud  over  Kristusdyr- 
kerne  iblandt  deres  eget  folk  men  strakte  sig  endog 
til  fremmede  folkefærd.  Men  ikke  desto  mindre  ser 
vi,  at  den  kristne  menighed,  efter  at  den  forst  har  faet 
fast  fod  i  Danien  og  Svedien ,  er  vokset  saledes  i 
styrke,  at  den  vistnok  stundom  under  forfølgelsernes 
storme  er  bragt  til  at  vakle  men  ingensinde  er  gået 
ganske  til  grunde. 

6.     Om  Ruternernes  omvendelse. 

Men  iblandt  alle  folkefærd  i  Norden  var  Sklaverne 
det  mest  hårdnakkede  og  det  langsomste  til  at  gribe 
troen.  Som  fortalt  i  det  foregående,  er  Sklaverne 
delt  i  en  mængde  folk.  Nogle  af  disse  kaldes  Winu- 
ler  eller  Winither  og  horer  for  en  stor  del  under 
Hammemburgstiftet.  Ti  vel  omfatter  Hammemburg- 
kirken  i  sin  egenskab  af  moderkirke  alle  folk  og 
lande  i  Norden,  men  den  har  imidlertid  tillige  et  eget  stift 
med  fast  afstukne  grænser.     Det  indeslutter  den  nord- 


Om  Rueianernes  omvendelse.  2^ 

ligste  del  af  Saxonien,  som  ligger  hinsides  Albia,  kal- 
des Nordalbingien  og  omfatter  tre  folkeslag,  nemlig 
Thetmarkerne ,  Holsaterne  og  Sturmarierne.  Derfra 
strækker  dets  område  sig  hen  til  de  Winither,  som 
kaldes  Wagirer,  Obotriter,  Kyciner,  Circipaner  og 
lige  hen  til  floden  Panis  og  byen  Dimin.  Derfor  er 
det  forunderligt,  at  de  værdigste  hedningeapostler  og 
forkyndere  af  evangeliet,  en  Ansgar,  en  Rejmbert  og 
den  sjette  i  rækken,  Unni,  hvis  virksomhed  for  hed- 
ningers omvendelse  er  kommen  i  så  stort  et  ry,  har 
haft  så  ringe  frugt  af  deres  arbejde  med  Sklaverne, 
at  de,  efter  hvad  der  berettes,  hverken  selv  eller  ved 
deres  medhjælpere  har  hjulpet  deres  sag  til  nogen 
fremgang  imellem  dem.  Men  grunden  hertil,  tror  jeg, 
vi  må  søge  i  en  ulægelig  forhærdelse  hos  folket  selv 
og  ingenlunde  i  nogen  sløvhed  hos  ordets  forkyndere, 
som  hedningernes  omvendelse  var  så  magtpåliggende, 
at  de  hverken  sparede  penge  eller  liv.  Ti  en  gam- 
mel overlevering  fra  forfædrene  beretter,  at  der  på 
Ludvig  den  andens  tid  er  udgået  munke,  udmærkede 
ved  deres  hellighed,  fra  klostret  Korbeja,  som  i  deres 
hio;en  efter  at  bringe  Sklaverne  frelsen  har  tilbudt  selv 
at  vove  sig  i  farer  og  gå  i  dødjen  som  guds  ords 
sendebud.  De  gennemvandrede  en  stor  del  af  Skla- 
vernes  lande  og  kom  omsider  til  det  folk,  som  kaldes 
Raner  eller  Ruianer  og  bor  midt  i  havet.  Her  er  et 
arnested  for  hedenskabets  vildfarelser  og  et  sæde  for 
afgudsdyrkelsen.  De  forkyndte  derfor  guds  ord  med 
den  storste  troskab  og  vandt  således  hele  øen  for 
kristendommen,  og  de  grundlagde  tillige  et  bedehus 
der  til  vor  herres  og  frelsers  Jesu  Kristi  ære  og 
til  minde  om  Korbejas  skytshelgen,  hellig  Vitus.  Men 
snart  lod  gud  tingene  få  et  andet  udseende,  da  Ra- 
nerne  igen  faldt  fra  kristentroen,  pludselig  bortjog 
præsterne  og  Kristusdyrkerne  og  forvanskede  religio- 


2±  Helmolds  Slavekrønike  1,6 — 7. 

nen  til  overtro.  Ti  hellig  Vitus,  som  vi  kun  gor  til 
Kristi  blodvidne  og  tjener,  dyrker  de  derimod  som 
gud  selv  og  sætter  saledes  skabningen  over  skabe- 
ren ').  Og  der  gives  ikke  nogen  barbarisk  skik  under 
himmelen,  som  kristendommens  dyrkere  og  de  kristne 
præster  har  storre  afsky  for.  De  roser  sig  2)  af  intet 
andet  navn  end  hellig  Vitus's  og  har  desårsag  viet 
ham  et  tempel  og  et  billed,  der  er  udstyret  med  stor 
pragt ;  og  ham  tilkender  de  fortrinsvis  navn  af  den 
hojeste  gud.  Og  der  hentes  også  orakelsvar  fra  alle 
Sklavernes  lande  og  bringes  hvert  år  offergaver.  Ja! 
endog  de  handelsmænd,  der  tilfældigvis  lander  på 
disse  steder ,  får  hverken  tilladelse  til  at-  sælge  eller 
købe  noget  der ,  inden  de  forst  har  bragt  afguden  de 
kostbareste  af  deres  varer  til  offer;  da  forst  bringes, 
hvad  de  ellers  har  at  sælge,  til  torvs.  Deres  præst 
ærer  de  som  en  konge.  Og  denne  overtro  har  ved- 
ligeholdt sig  hos  Ranerne  lige  fra  det  qjeblik,  de 
først  opgav  deres  tro,  og  indtil  vore  dage  3). 

7.     De  northmanniske  hjemsøgelser. 

Hvad  der  lige  fra  forste  færd  voldte,  at  det  faldt 
så  tungt  at  få  bestræbelserne  for  at  vinde  Sklaverne 
og  de  andre  hedenske  folkestammer  for  troen  til  at 
sætte  nogen  varig  frugt,  det  var  det  rasende  krigs- 
uvejr,  der  brød  løs  så  godt  som  over  al  verden  under 
skikkelse  af  northmanniske  overfald.  Men  Northman- 
nernes  hær  var  også  en  samling  af  de  tapreste  Daner, 
Sveoner    og    Norveer,    som    netop    på    den    tid    stod 


1)  Smln.  Rom.  1,25. 

2)  Smnl.   1  Kor.   1,31.     2  Kor.   10,17.     Gal.  6,   14.     Jer.  9.  23,24. 

3)  Som  det  ses,  foreligger  her  en  forveksling  af  Rygboernes  gud 
Svantevit  eller  Bjelbog  (den  hvide  gud)  med  den  kristne  helgen 
St.  Veit.     Smnl.  stykke  52  og  2.  bog  stykke  12. 


De  northmanniske  hjemsøgelser.  25 

underet  fælles  herredomme  ');  og  først  af  alle  tvang  de 
Sklaverne,  der  lå  dem  lige  for  hånden,  til  at  svare 
sig  skat,  og  hjemsøgte  siden  deres  ovrige  nabo- 
lande både  til  søs  og  til  lands.  Ti  deres  magt  var 
ved  Romanerrigets  tiltagende  svækkelse  vokset  i  en 
betydelig  grad;  ti  dette  rige  var,  som  fortalt  i  det 
foregående,  efter  Ludvig  den  ældres  tid  først  blevet 
udtomt  ved  indvortes  krige  og  omsider  faldet  fra 
hinanden  i  fire  stykker  og  regeredes  af  lige  så  mange 
småkonger.  Så  meget  er  vist,  at  Northmannerne  pa 
den  tid  sejlede  op  ad  Ligerfloden  og  stak  ild  på 
Thuroni  og  ligeledes  op  ad  Sekvana  og  lagde  sig  for 
Paris,  og  at  kong  Karl  i  sin  skræk  skænkede  dem 
det  land  til  bopæl,  som,  da  Northmannerne  havde 
indrettet  sig  der,  fik  navn  af  Northmandi.  Og  derpå 
hjemsøgte  Northmannerne  Lotharingien  og  undertvang 
Fresien.  Men  vor  konge  Ludvig  i  Germanien  holdt 
Northmannerne  således  i  tomme  ved  forlig  og  ved 
krige,  at  de,  som  havde  hjemsøgt  hele  Frankien, 
næsten  slet  ikke  gjorde  hans  land  nogen  skade.  Men 
efter  hans  død: 

.,Fnyste  Barbarerne  vildt  og  trumfed,  da  tommen  var  sluppen1-. 

Ti  Boémerne,  Suraberne,  Suserne  og  de  andre 
Sklaver,  som  han  havde  tvunget  til  at  svare  skat,  af- 
rystede nu  på  ny  deres  trælleåg,  og  selv  Saxonien 
hjemsøgtes  af  Northmanner  eller  Daner;  hertug  Bruno 
blev  dræbt  tillige  med  tolv  følgesvende,  og  de  to  bi- 
skopper Theoderik  og  Markvard  fandt  døden.  Fre- 
sien plyndredes,  og  byen  Trajektum  ødelagdes  i  bund 
og  grund.  Også  Kolonia  og  Treveri  satte  vikingerne 
ild   på  og  tog  slottet  i  Akvisgranum  til  deres  heste- 

1)  Hvad  her  tænkes  på,  vides  ikke.  En  svensk  konge  Olaf  skal 
en  tid  lang  have  forenet  de  danske  lande  med  Sverige.  Måske 
er  det  derom,  der  er  tale. 


26  Helmolds  Slavekrønike  1,7 — 8. 

stald.  Mogontia  begyndte  man  af  skræk  for  Barba- 
rerne at  gore  til  en  fast  plads.  På  samme  tid  var 
den  unge  Karl,  en  son  af  Ludvig,  pa  hjemvejen  fra 
Roma  og  stodte  med  en  stor  stridsmagt  på  North- 
mannerne  ved  floden  Mosa.  Han  omringede  dem, 
indesluttede  dem  i  en  snæver  kreds  og  tvang  dem 
omsider  efter  fjorten  dages  forlob  til  overgivelse. 
Således  fik  han  Danernes  voldsherrer  i  sin  magt ;  allige- 
vel straffede  han  dem  ikke  med  den  strænghed,  som 
de  for  deres  fjendskab  mod  gud  havde  fortjent,  men 
viste  til  en  skam  for  sig,  der  sent  skulde  aftvættes, 
og  til  fordærvelse  for  kirken  skånsel  imod  disse  ugude- 
lige mennesker,  tillod  dem  at  aflægge  ed  til  sig  og 
slutte  forbund  med  sig  og  lod  dem  drage  derfra  med 
rige  gaver.  Sa  snart  derfor  Northmannerne ,  der  nu 
havde  lært  at  foragte  den  unge  konges  tåbelighed, 
til  fordærvelse  havde  faet  deres  frihed  tilbage,  flok- 
kede de  sig  igen  sammen  og  afstedkom  så  megen 
fortræd,  at  deres  grumhed  gik  over  alle  grænser. 
Kort  at  sige!  hele  byer  gik  til  grunde  tillige  med  alle 
deres  indbyggere,  ja!  biskopper  nedtrampedes  med 
samt  hele  deres  hjord,  og  beromte  kirker  gik  op  i 
luer  tillige  med  skarer  af  troende.  Karl  blev  desår- 
sag sat  under  anklage  på  en  fyrstedag  x)  og  mistede 
for  sin  tåbelighed  riget,  men  fik  til  efterfolger  sin 
broderson  Arnulf.  Da  han  havde  fået  en  hær  trukken 
sammen,  rykkede  han  med  den  frem  til  Danernes  land 
og  bragte  dem  i  mange  store  kampe  til  undergangens 
rand.  Det  var  himmelen  selv,  der  ledede  denne  krig. 
Ti  medens  her  hundred  tusind  hedninger  matte  bløde, 
fandtes  der  iblandt  de  dræbte  neppe  en  eneste  kristen. 
Og  således  endte  Northmannernes  hjemsogelser,  idet 
herren    selv    tog    hævn    over   dem   for   alt  det  kristne 

1)  I  Tribur  887. 


Ungarernes  indbrud.  27 

blod,  de  nu  i  hele  halvfjerdsindstyve  år  havde  udost. 
Denne  begivenhed  forefaldt  pa  ærkebiskop  Adelgars 
tid,  som  var  salig  Rejmberts  eftermand  og  den  tredje 
i  rækken  fra  salig  Ansgar.  Ved  sin  død  efterfulgtes 
Adelgar  som  ærkebisp  af  Hoger,  og  denne  igen  af 
Rejnward.  I  kongerækken  blev  Ludvig  barn  Arnulfs 
eftermand,  og  med  denne  Ludvig  uddor  Karl  den 
stores  stamme  ').  Ludvig  matte  siden  fratræde  rege- 
ringen og  fik  Frankernes  hertug  Konrad  til  efterfølger. 

8.     Ungarernes  indbrud. 

Under  Konrads  regering  fandt  der  et  voldsomt 
indbrud  sted  i  riget  af  Ungarerne;  og  de  hærgede 
ikke  alene  vort  Saxonien  og  de  andre  lande,  som 
ligger  pa  denne  side  ad  Renus,  men  tillige  Lothar- 
ingien  og  Frankien  på  den  anden  side  ad  Renus. 
Disse  vildmænd  satte  ild  pa  kirkerne,  huggede  kor- 
sene sonder  og  gjorde  sig  lystige  med  dem,  myrdede 
præsterne  for  alteret  og  dræbte  eller  bortslæbte  som 
fanger  klærke  og  lægmænd  i  flæng,  og  spor  af  deres 
rasen  har  vedligeholdt  sig  lige  indtil  vore  dage.  Også 
Danerne  hjemsøgte  i  forbund  med  Sklaverne  først 
Nordalbingerne  og  siden  Saxonerne  pa  den  anden 
side  J)  ad  Albia  og  satte  derved  Saxonien  i  stor 
skræk.  Over  Danerne  herskede  på  den  tid  Worm  og 
var,  som  hans  navn  lyder,  den  grummeste  orm  3),  der 
nærede  et  glødende  had  til  de  kristne.  Hans  hensigt 
var  det  for  stedse  at  gore  ende  på  kristendommen  i 
Danien.  Derfor  drev  han  præsterne  ud  af  landet  og 
lod  dem  massevis  pine  og  slå  ihjel.      Men  kong  Hen- 


i)  911. 

2)  Den  sydlige  bred. 

3)  Gorm    er   det   samme   navn   som    Gram    og   har   slet   intet   med 
Wurm  at  bestille. 


28  Helmolds  Slavekrønike  1,8. 

rik,  der  havde  fulgt  Konrad  i  regeringen,  og  som, 
allerede  fra  han  var  barn,  havde  frygtet  vor  herre  og 
slået  al  sin  lid  til  guds  miskundhed,  sejrede  over  Un- 
garerne i  flere  store  kampe  og  kyste  ved  et  eneste 
vældigt  slag  ')  Bohemerne  og  Suraberne,  der  i  for- 
vejen var  undertvungne  af  de  andre  konger,  tillige 
med  resten  af  Sklavefolkene  i  den  grad,  at  de  få, 
der  endnu  havde  holdt  sig  tilbage,  nu  frivillig  lovede 
kongen  at  svare  skat  og  gud  at  blive  kristne.  Der- 
efter 2)  faldt  Henrik  ind  i  Danien  med  en  hær  og  skræm- 
mede allerede  ved  sit  første  angreb  Worm  i  den  grad, 
at  han  lovede  lydighed  og  bad  kongen  ydmygt  om 
fred.  Og  da  kong  Henrik  således  havde  trukket  det 
længste  strå,  besluttede  han,  at  rigets  grænser  skulde 
være  ved  Sleswik,  der  nu  kaldes  Hejdebo,  indsatte  en 
markgreve  og  lod  en  nybygd  af  Saxonere  bosætte  sig 
der  på  stedet.  Da  Rejnwards  eftermand,  den  hellige 
ærkebiskop  Unni,  var  kommen  under  vejr  med,  at 
Danernes  og  Sklavernes  hårdnakkethed  var  brudt,  og 
troens  dor  var  opladt  hos  hedningerne  3)  ved  vor 
herres  nåde  og  kong  Henriks  mod,  bestemte  han  sig 
til  i  egen  person  at  gennemrejse  hele  sit  ærkestift. 
Og  således  kom  han  også  i  følge  med  mange  klærke 
til  Danerne,  der  på  den  tid  stod  under  den  grumme 
Worm;  men  ham,  som  af  naturen  var  voldsom,  fik 
han  ingen  magt  over;  derimod  lykkedes  det  ham  at 
omvende  Worms  son  Harald  og  gore  ham  til  en  så 
troende  kristen,  at  sonnen  af  sig  selv  tillod,  at  kri- 
stendommen, som  hans  fader  stedse  havde  båret  nag 
til,  offentlig  øvedes,  ihvorvel  han  ikke  selv  tog  imod 
dåbens  sakrament.     Da  den  hellige  guds  mand  derfor 


i)  Ved  Merseburg  936. 

2)  Henrik    Fuglefængers     sejrrige    Fremtrængen    i    Jylland    sættes 
ellers  til  året  934,  altså  for  slaget  ved  Merseburg. 

3)  Ap.  gem.   14,27. 


Ungarernes  indbrud.  2Q 

havde  indviet  præster  til  alle  kirker  i  Danernes  land, 
skal  han  have  pålagt  Harold  at  drage  omsorg  for  de 
troendes  flok  og  trængte  derpå  selv,  understøttet  af 
kongen,  der  gav  ham  en  mand  med  i  følge,  ind  i  det 
indre  af  alle  Danernes  øer,  prædikede  overalt  guds 
ord  og  hjalp  de  troende  fanger,  han  der  traf  på,  med 
kristendommens  trøst.  Derpå  fulgte  han  den  hellige 
Ansgars  fodspor,  roede  lige  som  han  over  den  balthiske 
sø ,  og  nåede  ikke  uden  moje  til  hovedstaden  i  Sve- 
dien,  Byrka,  hvor  nu  i  halvfjerdsinstyve  år  efter  den 
hellige  Ansgars  død  ingen  kristendomslærer  havde 
vovet  sig  hen  undtagen,  som  det  fortælles,  Rejmbert. 
Byrka  er  Gothernes  folkerigeste  by;  den  ligger  midt 
i  Svedien  ved  en  arm  af  den  balthiske  sø,  der  danner 
en  god  havn;  og  her  er  det  skik  og  brug,  at  alle 
fartojer,  der  kommer  fra  Danerne  og  Norveerne  lige 
som  også  fra  Sklaverne  og  Semberne,  tillige  med 
andre  af  Skithiens  folkeslag  jævnlig  træffer  sammen 
for  at  drive  handel  med  forskellige  fornødenheder. 
Her  i  havnen  landede  Herrens  vidne,  og  her  begyndte 
dette  troens  sendebud  straks  at  kalde  de  studsende 
folk  til  sig.  Ti  både  Sveoner  og  Gother  ')  havde 
som  følge  af  de  farefulde  tider  og  deres  kongers  blod- 
tørst og  vildhed  aldeles  tabt  mindet  om  kristendom- 
men. Men  ved  guds  miskundhed  lykkedes  det  fader 
Unni  for  anden  gang  at  føre  dem  til  troen.  Da  guds 
tjener  nu  havde  røgtet  sin  sendefærd  og  lavede  sig 
til  hjemrejsen ,  blev  han  syg  i  Byrka  og  aflagde  der 
sit  trætte  legems  byrde.  Han  døde  efter  at  have  stridt 
den  gode  strid  og  fuldkommet  løbet 2)  i  det  ni  hun- 
drede og  treti  sjette  ar  efter  Herrens  kødspatagelse, 
og  hans  eftermand  som  ærkebisp  var  den  hoj værdige 
Adheldaø-, 


i)  Svear  og  Gøter. 
2)  2  Tim.  4,7. 


-IO  Helmolds  Slavekrønike  1,9  —  10. 

9.     Harolds  omvendelse. 

I  det  samme  år  ')  skete  det  også,  at  den  berom- 
melige  kejser  Henrik  vandrede  heden,  og  hans  son 
Otto  med  tilnavnet  den  store  blev  hans  efterfølger. 
Men  da  Otto  havde  tiltrådt  sin  regering,  måtte  han 
doje  mange  forurettelser  fra  sine  brodres  side.  Også 
Danernes  konge,  som  havde  måttet  betale  hans  fader 
skat,  afkastede  nu  trælleåget  og  greb  til  våben  for 
friheden.  Og  forst  og  fremmest  lod  han  markgreven 
i  Sleswik,  som  også  kaldes  Hejdebo,  myrde  tillige 
med  kong  Ottos  sendemænd  og  udryddede  ganske 
hele  Saxonernes  nybygd  på  stedet  der.  Også  Skla- 
verne  kom  i  bevægelse  og  afstedkom  lig-eledes  et 
voldsomt  røre,  hvorved  de  vakte  stor  skræk  hos 
deres  naboer  Saxonerne.  Kong  Otto  lod  sit  folk  nyde 
lov  og  ret,  efter  at  han  først  med  guds  bistand  havde 
fået  hænderne  fri  for  sine  brodres  rænker;  og  da  han 
igen  havde  lagt  næsten  alle  de  lande,  som  var  faldne 
fra  efter  Karls  dod,  under  sit  scepter,  greb  han  ende- 
lig til  våben  imod  Danerne,  gik  med  en  stridsmagt 
over  grænsen,  der  fra  arilds  tid  havde  været  ved 
Sleswik,  og  hærgede  med  ild  og  sværd  hele  landet 
lige  til  det  yderste  hav,  der  skiller  Northmanner  og 
Daner,  og  som  lige  til  vore  dage  har  beholdt  navn 
af  Ottensund  efter  kongens  sejr.  Under  hans  frem- 
rykning mødte  kong  Harold  ham  ved  Sleswik;  men 
skont  begge  parter  stred  mandelig,  gik  dog  Saxo- 
nerne i  dette  slag  af  med  sejren ,  og  Danerne  vendte 
rYg  °S  flyede  til  deres  skibe.  Nu  blev  der  omsider 
udsigt  til  fred  derved,  at  Harold  bojede  sig  for  Otto, 
tog  sit  land  til  len  af  ham  og  gav  det  løfte  at  skaffe 
kristendommen  uhindret  indpas  i  Danien.  Og  nu  lod 
Harold   selv   sig   uden   tøven  døbe  tillige  med  sin  hu- 

1)  936- 


Harolds  omvendelse. 


31 


stru  Gunnild  og  sin  spæde  son^  som  vor  konge  løf- 
tede op  af  dåbens  hellige  kilde  og  nævnede  Svejn 
Otto.  Saledes  var  nu  omsider  det  ojeblik  kommet, 
da  Danien  ' )  helt  og  holdent  blev  kristnet ,  og  det 
blev  delt  i  tre  stifter  og  lagt  under  ærkebispestolen  i 
Hammemburg.  Salig  Adheldag  var  således  den  forste 
ærkebisp,  som  indviede  bisper  for  Danien2);  og  fra 
det  ojeblik  af  begyndte  Hammemburgkirken  at  lægge 
lydkirker  ind  under  sig.  Og  på  denne  gode  begyn- 
delse lod  himmelens  nåde  en  så  rig  vækst  folge,  at  det 
fra  den  stund  af  og  lige  indtil  dette  ojeblik  har  vist 
sig,  at  Danernes  menigheder  har  båret  rigelig  frugt 
iblandt  Nordens  hedninger.  Da  den  tapre  kejser  Otto 
på  tilbørlig  måde  havde  ført  alle  disse  sager  igennem 
i  Danien,  lod  han  sin  hær  gore  omkring  for  at  under- 
kaste sig  de  Sklaver,  som  havde  gjort  opstand.  Dem 
havde  allerede  hans  fader  tvunget  ved  ét  hovedslag; 
og  nu  kuede  Otto  dem  så  tappert,  at  de  med  glæde 
fandt  sig  i  bade  at  svare  skat  og  at  lade  sig  kristne 
af  sejrherren,  blot  for  at  bevare  deres  liv  og  deres 
land.  Saledes  lod  hele  dette  hedningefolk  sig  dobe, 
og  kirker  rejste  sig  nu  for  forste  gang  iblandt  Skla- 
verne.  Om  maden,  hvorpå  dette  gik  for  sig,  tror  jeg 
imidlertid  mere  passende  at  kunne  fortælle  noget  mer 
på  et  andet  sted. 

10.     Om  hertug  Hermann. 

Men    derpå    blev   den    sejrsæle   kong    Otto    kaldt 
til   Italien   for   at   befri   den   apostoliske   stol;    og  han 


i)  Ved  Danien  menes  her  halvøen  Jylland. 

2)  Adaldag    indviede    946  Håred    til    biskop    i   Slesvig,    Ljufdag  i 

Ribe  og  Reginbrand  i  Århus.     (A.  D.  Jørgensen:    Den  nordiske 

kirkes  grundlæggelse,  side  200). 


^2  Helmolds  Slavekrønike   1,10 — n. 

skal  desarsag  have  plejet  råd  om,  hvem  han  ved  sin 
bortrejse  skulde  efterlade  som  sin  stedtræder  til  at 
skifte  lov  og  ret  i  de  egne,  der  grænsede  op  til  Bar- 
barernes lande.  Ti  Saxonien  havde  fra  Karls  tid  på 
grund  af  Saxonernes  tidligere  ofte  gentagne  opstande 
endnu  aldrig  haft  nogen  anden  til  hertug  end  kejseren 
selv.  På  det  imidlertid  Danerne  eller  Sklaverne  ikke 
skulde  vække  uroligheder,  medens  kongen  var  borte, 
lod  denne  sig  tvinge  af  noden  til  omsider  at  over- 
drage Heremann  det  hverv  at  våge  over  Saxonien  i 
sin  fraværelse.  Og  om  denne  mand  og  hans  æt  har 
jeg  troet,  at  jeg  her  burde  meddele  et  og  andet,  ti 
hans  familje  har  just  i  vore  dage  fået  en  storre  ind- 
flydelse. Han  skal  da  have  været  en  son  af  fattige 
forældre  og  ejede  fra  forst  af  ikke  mere  end  sin 
fædrearv.  der  kun  omfattede  syv  jordlodder,  og 
på  hver  af  disse  sad  der  en  fæster.  Men  han  var 
et  lyst  hoved  og  en  smuk  mand,  og  han  viste  bade 
sine  overmænd  og  sine  ligemænd  ærbødighed  og  tro- 
skab. På  grund  af  disse  egenskaber  faldt  det  ham 
let  at  gore  sig  kendt  ved  hove  og  at  komme  til  at 
sta  pa  en  fortrolig  fod  med  kongen  selv;  og  denne 
optog  den  unge  mand,  hvis  flinkhed  han  havde  været 
vidne  til,  iblandt  sine  hofmænd  og  gjorde  ham  der- 
efter til  opdrager  for  sine  sonner,  ja  skænkede  ham 
siden,  da  hans  lykke  var  i  stigende,  tilmed  grevskaber. 
Det  fortælles,  at  han  styrede  dem  med  kraftig  hånd, 
og  at  han  endog,  da  en  gang  nogle  af  hans  egne 
fæstere  blev  indstævnede  for  hans  domstol  for  tyveri, 
selv  afgav  den  kendelse,  at  de  alle  skulde  lide  doden. 
Det  usædvanlige  i  hans  fremfærd  ved  denne  lejlighed 
gjorde  ham  straks  afholdt  blandt  menigmand  og 
bragte  ham  senere  i  stor  anseelse  ved  hove.  Og  sa- 
ledes fik  han  til  Ion  for  sin  tro  tjeneste  omsider  her- 
tugdømmet  Saxonien   til   len,    hvilket   land   han   også 


Om  ærkebiskop  Adhelbert.  33 

styrede  med  klogskab  og  retsind,    og  var  lige  til  sin 
dod  de  hellige  kirkers  kraftige  arm  og  værge. 

Sådan  var  den  mand,  som  den  fromme  drot  lod 
træde  i  sit  sted  i  Saxonien,  inden  han  drog  til  Italien, 
hvor  kongen  afholdt  et  bisperad  og  lod  pave  Johan 
med  tilnavnet  Oktavian,  som  man  tillagde  en  hel 
række  misgerninger,  afsætte,  medens  han  var  fravæ- 
rende; ti  denne  pave  havde  ved  at  flygte  søgt  at 
undgå  en  domfældelse,  hvorfor  kongen  lod  hans  forste 
sekretær  Leo  vie  til  pave  isteden  for  ham;  derpå  kro- 
nede denne  kort  efter  kongen  til  kejser,  og  tillige 
hilste  Romanerfolket  Otto  som  kejser  og  Avgustus; 
dette  gik  for  sig  i  det  28.  år ')  af  hans  regering,  og 
siden  Karls  kejserkroning  i  Roma  var  der  gået  et 
hundrede  og  femti  tre  år  2).  Ved  samme  lejlighed  op- 
holdt kejseren  sig  fem  år  i  Italien  med  sin  son,  over- 
vandt fuldstændig  Berengars  sonner  og  gav  byen 
Roma  dens  frihed  tilbage.  Derpå  vendte  han  tilbage 
til  sit  land,  hvor  han  gjorde  sig  den  storste  umage 
for  at  kalde  hedninger  og  især  Sklaver  til  omvendelse. 
Og  dette  lykkedes  ham  også  fortræffelig;  ti  gud  var 
selv  med  den  fromme  drot  og  lagde  overalt  kraft  i 
hans  arm. 


//.     Om  ærkebiskop  Adhelbert. 

Men  efter  at  Otto  den  store  havde  undertvunget 
Sklavernes  stammer  og  knyttet  dem  til  kristendom- 
men, byggede  han  den  beromte  by  Magdeburg  ved 
brederne  af  floden  Albia,  bestemte  denne  by  til  moder- 
kirke for  Sklaverne  og  lod  Adhelbert,  en  hojhellig 
mand,    indvie  til   ærkebisp   på   stedet  der,    og    denne 


1)  Rigtigere  26.  (962),  og  Otto  blev  kronet  af  Johan  XII. 

2)  Rettere   162. 

3 


-3/1  Helmolds  Slavekrønike  1,11 — 12. 

var  således  den  første  ærkebisp  i  Magdeburg;  han 
styrede  i  tolv  år  sit  ærkestift  med  kraft  og  dygtig- 
hed og  bragte  ved  sin  prædiken  der  i  stiftet  mange 
af  Sklavernes  folk  til  at  omvende  sig.  Han  blev  ind- 
viet i  kejserens  35.  regeringsår  og  137  år  efter,  at  den 
hellige  Ansgar  var  bleven  indviet.  Til  Magdeburgs 
ærkestift  hører  hele  Sklavenland  lige  hen  til  floden 
Penis,  og  fem  bispedommer  lyder  derunder,  af  hvilke 
Merseburg  og  Cicen  ligger  ved  floden  Sala,  og  Misna 
ved  Albia,  men  Brandenburg  og  Havelberg  længere 
inde  i  landet.  Det  sjette  stift  i  Sklavernes  land  er 
Aldenburg,  og  dette  vilde  kejser  Otto  ligesom  de 
andre  fra  forst  af  have  lagt  under  Magdeburg.  Men 
da  gjorde  ærkebispen  i  Hammemburg,  Adheldag,  for- 
dring derpå,  eftersom  grænserne  for  hans  ærkestift  i 
tidligere  nådebreve  fra  kejseren  var  fastsat  på  den 
måde. 

12.     Om  biskop  Marko. 

Aldenburg  kaldes  på  sklavisk  Starigard  d.  e. 
Gammelby.  Den  ligger  i  Wagirernes  land  vest  fol- 
den balthiske  so  og  er  det  yderste  punkt  i  Sklaven- 
land. Denne  by  eller  rettere  dette  land  havde  i  gamle 
dage  en  såre  kæk  befolkning,  al  den  stund  dets  be- 
liggenhed som  forpost  for  alle  Sklaver  på  grænserne 
af  Danien  og  Saxonien  snart  gjorde  det  til  den  an- 
gribende og  snart  til  den  angrebne  part  i  de  hyppige 
grænsekrige;  og  det  skal  endog  til  sine  tider  have 
haft  så  mægtige  fyrster,  at  de  satte  sig  i  besiddelse 
af  alle  de  lande,  der  tilhørte  ikke  blot  Obotriterne 
eller  Kicinerne  men  endog  folkefærd,  der  lå  endnu 
langt  længere  borte.  Da  derfor  hele  Sklavernes  land, 
som  fortalt  i  det  foregående,  var  undertvunget  og 
overvældet,  måtte  også  byen  Aldenburg  omvende  sig 


Om  biskop  Marko.  -?e 

til  kristendommen  og  fik  derved  en  stor  mængde  tro- 
ende indbyggere.  Og  til  bisp  i  byen  havde  den  for- 
træffelige kejser  ')  indsat  den  værdige  Marko,  som 
han  havde  underlagt  hele  Obotriternes  land  lige  hen 
til  floden  Penis  og  byen  Dimine;  og  fremdeles  havde 
kejseren  overladt  den  vidtbekendte  by  Sleswik,  som 
også  bærer  navnet  Hejdibo,  til  biskop  Markos  om- 
sorg. Ti  på  den  tid  hørte  byen  Sleswik  til  Romer- 
riget tillige  med  det  hele  tilliggende  land,  som  stræk- 
ker sig  fra  Slyaso  til  Egdorafloden ;  og  det  var  et 
stort  og  frugtbart  land,  men  la  for  storste  delen  ode 
hen,  da  det  ved  sin  beliggenhed  midt  imellem  Oceanet 
og  den  balthiske  sø  led  mange  og  store  tab  ved  ind- 
fald af  fremmede.  Dog,  da  freden  ved  guds  miskund- 
hed og  den  store  Ottos  manddom  var  sikret  alle- 
vegne, begyndte  også  odemarkerne  i  det  wagriske  og 
sleswikske  landstrøg  at  fyldes  med  mennesker,  og  der 
fandtes  ikke  længer  nogen  krog,  hvor  man  ikke  så 
bade  byer  og  landsbyer  tillige  med  en  mængde  mun- 
keboer. Og  der  er  endnu  adskillige  spor  tilbage  af 
denne  tidligere  nedsættelse,  især  i  den  skov,  som 
strækker  sig  fra  byen  Lutilinburg  et  meget  langt 
stykke  vej  lige  hen  til  byen  Sleswik.  Dens  dybe  en- 
somhed og  næsten  uigennemtrængelige  tykskov  frem- 
viser endnu  de  furer,  der  en  gang  har  tjent  til  skel 
imellem  de  forskellige  lodder.  Også  stædernes  og 
byernes  omfang  kan  man  slutte  sig  til  af  voldenes 
beliggenhed;  og  ligeledes  viser  de  dæmninger,  som  er 
rejste  i  de  fleste  bække  for  at  stemme  vandet  op  til 
brug  for  møllerne,  at  hele  denne  skov  i  fordums  tid 
har  været  beboet  af  Saxonere.  Og  fra  forst  af  var  det, 
som  sagt,  biskop  Marko,  der  forestod  den  ny  plante- 
skole  og   badede   Wagirernes   og   Obotriternes   folk  i 

\)  Otto  den  store. 


^6  Helmolds  Slavekrønike   1,12 — 13. 

dåbens    hellige    vande.       Men  efter    Markos    dod    nød 
SlesAvik  den  ære  at  fa  sin  egen  bisp. 

Bispestolen  i  Aldenburg  overdroges  til  den  vær- 
dige Ekwards  styrelse,  og  han  fik  mange  Sklaver  til 
at  omvende  sig  til  Herren.  Han  blev  bispeviet  af 
ærkebispen  i  Hammemburg,  hellig  Adeldag.  Således 
voksede  de  troende  i  mængde,  og  intet  trådte  den 
unge  kirke  hindrende  i  vejen  i  hele  Ottonernes  lange 
regeringstid.  Om  disse,  der  var  tre  i  tallet,  véd  jeg, 
at  de  alle  tre  var  lige  ivrige  for  at  kalde  Sklaverne 
til  omvendelse,  og  hele  Wagirernes  og  Obotriternes 
land  fyldtes  derfor  efterhånden  med  kirker  og  præ- 
ster og  med  munke  og  nonner.  Kirken  i  Aldenburg 
bar  sit  navn  til  ære  for  den  hellige  Johannes  den 
dober  og  nod  som  moderkirke  fortrinlig  ære.  Men 
kirken  i  Mikelinburg  byggedes  til  ære  for  apostelfyr- 
sten Peter,  og  til  den  hørte  der  desuden  et  nonneklo- 
ster. Bisperne  i  Aldenburg  viste  for  resten  Sklaver- 
nes  småkonger  den  storste  ære;  ti  de  havde  ved  den 
store  kejser  Ottos  gavmildhed  fået  overflødighed  på 
timeligt  gods  og  så  sig  derfor  i  stand  til  af  disse 
midler  at  uddele  rige  gaver  og  skaffe  sig  folkegunst. 
Fra  hele  Obotriternes  og  Wagirernes  land  var  den 
årlige  skat  til  bispen,  som  trådte  i  tiendens  sted,  et 
mål  korn  af  hver  plov  samt  fyrretyve  bundter  hør, 
tolv  penninge  rent  sølv  og  desuden  en  penning  til  den, 
der  opkrævede  skat.  Men  en  plov  land  gælder  hos 
Sklaverne  lige  så  meget  som  et  par  øksne  eller  én 
hest.  Her  at  gå  nærmere  ind  på  de  byer  og  ejen- 
domme samt  tallet  på  de  gårde,  som  den  gang  tilhørte 
bispen,  ligger  imidlertid  udenfor  dette  værks  plan;  ti 
„det  forrige  er  glemt,  se!  alt  er  blevet  nyt"  '). 


1)  2  Kor.  5,17. 


Om  hiskop  W'ago.  ir 

ij.     Om  biskop    Wago. 

I  sit  kongedoms  38.  og  sit  kejserdoms  11.  år  ')  gik 
den  store  kejser  Otto,  der  havde  kuet  alle  Nordens 
folk  ,  salig  bort  til  herren  og  stededes  til  hvile  i  det 
af  ham  selv  byggede  Magdeburg;  og  ham  efterfulgte 
hans  son,  Otto  den  mellemste,  som  styrede  sit  rige 
med  kraft  og  dygtighed  et  tiår  igennem.  Han  under- 
tvang allerforst  Frankerkongerne  Lothar  og  Karl,  for- 
lagde derpå  krigens  skueplads  til  Kalabrien  og  dode 
i  Roma,  efterat  han  bade  selv  havde  slået  Saracenere 
og  Grækere  og  derpå  igen  var  slået  af  dem.  Han  fik 
til  eftermand  Otto  den  tredje,  som  ved  sin  faders  dod 
endnu  kun  var  et  barn ;  men  denne  kraftige  og  ret- 
sindige fyrste  vedblev  i  atten  ar  at  være  en  pryd  for 
sin  trone. 

På  samme  tid  dode  hertug  Hermann  af  Saxonien, 
efter  at  han  havde  indsat  sin  son  Benno  til  sin  arving, 
og  denne  skal  ligesom  sin  fader  have  været  en  dydig 
og  kraftig  mand ;  kun  i  ét  stykke  vanslægtede  han  fra 
Hermann,  idet  han  trykkede  sit  folk  med  store  ud- 
presninger. 

I  Aldenburg  dode  imidlertid  Ekward  og  fik  Wago 
til  eftermand,  og  denne  skal  have  levet  lykkelig  en 
tid  lang  hos  Sklaverne.  Han  havde  en  smuk  soster, 
som  en  Obotriterfyrste  ved  navn  Billug  attråede, 
hvorfor  han  flere  gange  gjorde  biskoppen  forestillin- 
ger i  den  retning;  men  nogle  af  biskoppens  gode  ven- 
ner afviste  hans  begæring  og  var  uforsigtige  nok  til 
oven  i  købet  at  fornærme  ham  ved  at  slå  på,  at  det 
var  en  skam,  at  den  dejlige  jomfru  skulde  binde  sig 
til  sådan  en  udannet  og  ra  mand.  Han  lod  imidlertid, 
som  om  han  ikke  mærkede  deres  uartighed,  og  for- 
nyede sine  bonner,  da  han  var  indtagen  i  pigen.     Men 

0  973- 


-i  g  Helmolds  Slavekrønike   1,13  —  14. 

bispen  var  bange  for,  at  dette  forhold  skulde  blive 
kilden  til  farer  og  tunge  tilskikkelser  for  den  unge 
kirke,  hvorfor  han  stillede  sig  gunstig  til  hans  begæ- 
ring og  gav  ham  sin  soster  til  hustru;  og  med  hende 
avlede  han  en  datter  ved  navn  Hodika,  som  hendes 
morbroder  bispen  satte  i  et  nonnekloster,  lod  oplære 
i  den  hellige  skrift  og  gjorde  til  abbedisse  for  non- 
nerne i  Mikilinburg.  Dette  harmede  imidlertid  hendes 
broder  Missizla,  der  hemmelig  nærede  had  til  kristen- 
dommen og  desuden  var  bange  for,  at  det  skulde  føre 
til,  at  fremmed  sæd  og  skik  sneg  sig  ind  i  disse 
lande.  Derfor  lod  han  tidt  sin  fader  hore,  at  han 
ganske  havde  ladet  sig  blænde  af  sin  lyst  til  fremmede 
og  unyttige  påfund  og  ikke  havde  undset  sig  for  at 
afvige  fra  sine  fædres  skik  og  brug  ved  forst  at  tage 
en  tevtonisk  kvinde  til  ægte  og  derpå  overgive  sin 
datter  til  klostertvang.  Og  da  han  flere  gange  æg- 
gede sin  fader  på  den  made,  begyndte  denne  omsider 
at  blive  tvivlrådig  og  tænke  pa  at  skille  sig  ved  sin 
kære  hustru  og  sætte  alt  pa  en  anden  fod.  Men 
frygten  tillod  ham  ikke  at  prøve  derpå;  det  har  altid 
sine  vanskeligheder  at  tage  fat  på  noget  stort,  og 
Saxonernes  kækhed  kunde  nok  indjage  ham  skræk. 
Ti,  hvis  han  forskod  bispens  soster  og  omstyrtede 
kirkens  vælde,  vilde  krig  blive  den  uundgåelige  folge. 

14.     Bi  Hugs  rænker. 

Nu  hændte  det  en  dag,  at  biskoppen  kom  til 
Obotriternes  by  Mikilinburg  for  at  visitere,  og  Billug 
var  også  ilet  derhen  med  de  fornemste  i  landet  under 
skin  af  at  berede  ham  en  festlig  modtagelse.  Og  ved 
denne  lejlighed  holdt  Obotriterfyrsten  til  biskoppen, 
der  var  optagen  af  sine  embedsforretninger,  i  alles 
pahor  følgende  tale:  „Stor  tak  skylder  jeg  dig,    vær- 


Billugs  rænker.  -jq 

dige  fader!  for  din  kærlighed;  og  jeg  foler  selv  bedst, 
hvor  ganske  uskikket  jeg  er  til  at  bringe  dig  den  tak, 
du  har  fortjent  af  mig.  Den  personlige  velvilje ,  du 
har  vist  mig,  er  i  og  for  sig  så  stor  og  vilde  kræve 
så  mange  ord,  at  jeg  af  den  grund  må  opsætte  at 
udtale  mig  desangående  til  en  anden  lejlighed.  Der- 
imod er  det  mig  for  ojeblikket  en  trang  nærmere 
at  gå  ind  pa  den  godhed,  som  du  har  vist  imod 
landet  i  det  hele.  Din  omhu  for  kirkernes  istand- 
sættelse og  sjælenes  frelse  kender  alle;  og  heller 
ikke  er  det  nogen  hemmelighed,  hvor  store  krænkel- 
ser fra  magthavernes  side  du  ved  din  klogt  har  af- 
vendt fra  os,  således  at  vi  nu  i  fred  og  ro  kan  leve 
under  kejserens  nåde.  Os  selv  og  alt,  hvad  vi  ejer 
og  har,  vil  vi  derfor,  hvis  det  kræves  af  os,  uden  at 
betænke  os  et  eneste  ojeblik  med  glæde  skænke  dig 
i  æresgave.  Kun  en  ringe  bon  tager  jeg  ikke  i  be- 
tænkning at  henvende  til  dig;  og  bring  ikke  den  skam 
over  mig,  at  jeg  skulde  få  et  afslag  af  dig!  Hos  Obo- 
triterne  træder  den  såkaldte  bispeskat  isteden  for  tien- 
den; og  den  regnes  for  hver  plov,  der  har  samme 
værdi  som  et  par  oksne  eller  én  hest,  til  et  mål 
hvede,  fyrretyve  bundter  hor,  tolv  penge  i  god  mont 
og  dertil  en  penning  til  ham,  der  opkræver  skatten. 
Lad  nu  mig  indkræve  denne  skat  og  lade  den  tilflyde 
din  søsterdatter,  min  datter  til  livsophold!  For  at 
det  imidlertid  ikke  skal  få  udseende  af,  at  det  er  til 
din  skade  eller  for  at  gdre  et  skar  i  dine  indtægter, 
at  jeg  retter  denne  bon  til  dig,  sa  lægger  jeg  oven  i 
kobet  de  landsbyer,  som  du  selv  matte  vælge  trindt 
om  ved  alle  byerne  i  Obotriternes  land,  til  din  ejen- 
dom med  undtagelse  af  dem,  som  kejseren  allerede 
forinden  har  skænket  biskopperne".  Bispen  mærkede 
ikke  den  svig,  der  skjulte  sig  bag  den  snedige  mands 
fagre  ord;    tillige    kom  han  ved  at  tænke  over  sagen 


AO  Helmolds  Slavekrønike   1,14. 

til  den  forestilling,  at  han  intet  tab  vilde  komme  til 
at  lide  ved  byttet;  og  han  var  derfor  hurtig  villig  til 
at  opfylde  Billugs  ønske.  Derpå  valgte  han  til  ejen- 
dom for  sig  selv  de  allerstørste  landsbyer,  men  afstod 
den  for  omtalte  afgift  til  sin  svigersøn,  for  at  han 
kunde  indkræve  den  til  bedste  for  sin  egen  datter; 
han  blev  endnu  i  nogen  tid  hos  Obotriterne  for  at 
fordele  de  ejendomme,  han  nu  havde  fået,  til  fæstere, 
der  kunde  tage  sig  ad  deres  opdyrkning,  men  vendte 
omsider,  da  han  havde  fået  ordnet  alt  på  bedste  måde, 
igen  tilbage  til  Wagirernes  land.  Der  passede  ophol- 
det ham  nemlig  bedre,  og  han  var  ikke  udsat  for  så 
stor  en  fare.  Ti  Sklaverne  har  af  naturen  en  trolos 
tænkemåde,  der  let  bojer  sig  til  uret;  og  desarsag 
gælder  det  at  tage  sig  vel  i  agt  for  dem.  Derfor 
havde  biskoppen  foruden  flere  andre  især  to  betyde- 
lige herresæder,  hvorpå  han  tidt  opholdt  sig;  det  ene 
af  dem  lå  i  en  landsby,  som  hedder  Buzu,  og  det 
andet  ved  floden  Trabena  på  et  sted ,  som  hedder 
Nezenna;  og  sammesteds  fandtes  der  et  kapel  og  en 
muret  spisesal,  hvis  ruiner  jeg  som  ung  mand  endnu 
har  kunnet  se;  ti  de  lå  ikke  langt  fra  foden  af  det 
bjærg,  som  i  gamle  dage  hed  Ojlberk,  men  nu  bærer 
navnet  Sigeberk  efter  borgen,  som  ligger  derpå.  Men, 
medens  nu  biskop  Wago  havde  andensteds  ærind  og 
derfor  ikke  besøgte  Obotriternes  land  så  tidt  mere, 
fandt  Billug  efter  en  længere  tids  forlob  lejlighed  til  i 
forening  med  sin  son  Missizla  lidt  efter  lidt  at  lade 
de  rænker  komme  for  dagens  lys,  som  han  hemmelig 
havde  smedet  mod  sin  rette  herre  og  sjælesorger;  og 
han  begyndte  derfor  i  al  stilhed  at  hjemsøge  og  ud- 
plyndre de  biskoppelige  ejendomme,  som  Wago  havde 
givet  ham  at  have  opsyn  med  i  egenskab  af  sin  vasal 
og  sin  frænde,  og  skikkede  hemmelig  sine  livegne 
derhen  for  at  stjæle  fæsternes  heste,  og  hvad  de  ellers 


Billugs  rænker.  4.1 

ejede  og  havde.  Ti  nu  havde  han  i  sinde,  ligesom 
han  allerede  forud  havde  snydt  bispen  for  hans  tiende, 
således  tillige  at  fratage  ham  hans  ejendomme,  på  det 
at  guds  dyrkelse  lettere  kunde  kuldkastes,  når  først 
den  mand  var  bragt  til  fald,  der  havde  ledelsen  af 
den  i  sin  hånd.  Omsider  kom  imidlertid  bispen  en 
gang  igen  til  Obotriternes  land  og  fik  ved  at  forhøre 
sig  hos  fæsterne  pa  stedet  uimodsigelig  vished  om, 
hvem  der  var  skyld  i,  at  hans  ejendom  så  tidt  var 
udsat  for  røveri.  Derfor  var  det  heller  ikke  sa  for- 
underligt, at  han  blev  lige  så  overrasket  som  forfær- 
det ved  sin  opdagelse.  Han  havde  således  fundet 
sine  værste  fjender  der,  hvor  han  havde  troet,  at  han 
havde  sine  bedste  venner;  han  blev  ræd  for,  at  det, 
som  han  nylig  havde  plantet  på  stedet,  skulde  gå  til 
grunde;  og  han  var  desårsag  såre  rådvild.  Omsider 
tog  han  sin  tilflugt  til  det  middel,  der  for  qjeblikket 
forekom  ham  det  sikreste :  han  begyndte  at  prøve, 
om  han  ikke  ved  overtalelse  efterhånden  kunde  finde 
et  råd  mod  denne  snigende  sot,  og  forsøgte  med 
mange  venlige  ord  og  med  det  gode  at  få  sin  sviger- 
son  til  at  opgive  sit  forsæt  og  lade  være  at  give 
kirkens  ejendomme  til  pris  for  rovere;  dersom  han 
ikke  kom  på  bedre  tanker,  udsatte  han  sig  ikke  alene 
for  himlens  men  tillige  for  kejserens  vrede.  Men 
Billug  mødte  hans  bebrejdelser  med  træske  udflugter 
og  gav  ham  til  svar,  at  han  ingensinde  havde  øvet 
slige  rænker  mod  sin  herre  og  fader,  for  hvem  han 
stedse  havde  næret  den  varmeste  hengivenhed;  hvis 
sådanne  overgreb  virkelig  havde  fundet  sted,  sa  havde 
ophavsmændene  dertil  været  røvere,  som  var  komne 
hid  fra  Ranerne  og  "Wilzerne,  og  som  også  havde 
ladet  det  gå  ud  over  hans  egne  undersåtter;  og  for 
at  få  bugt  med  disse  skælmer  var  han  derfor  selv 
såre  villig  til  at  gribe  ind  både  med  råd  og  med  dåd.   På 


12  Helmolds  Slavekronike  1,14 — 15. 

sådan  vis  faldt  det  ham  let  at  overbevise  den  god- 
troende  mand  om ,  at  han  havde  taget  fejl.  Men  al- 
drig så  snart  havde  bispen  ladet  sig  stille  tilfreds  og 
var  borte  igen,  for  de  andre  straks  gjorde  brud  på, 
hvad  de  havde  lovet  ham,  atter  tog  fat  på  deres  onde 
værk,  både  plyndrede  og  stak  ild  på  landsbyerne  og 
derhos  truede  alle  fæsterne  pa  de  biskoppelige  ejen- 
domme med  doden,  hvis  de  ikke  så  snart  som  mulig 
tog  flugten.  Og  pa  den  vis  kom  biskoppens  ejen- 
domme snart  til  at  stå  ode  og  tomme. 

Til  alle  disse  ulykker  kom  fremdeles  det,  at 
Billug  brod  sit  ægteskabsløfte  og  forskod  biskoppens 
soster.  Dette  blev  en  hovedkilde  til  et  spændt  for- 
hold, og  kirken  begyndte  derfor  lidt  efter  lidt  at 
komme  i  en  farlig  stilling.  Heller  ikke  var  det  den 
unge  kirke  muligt  helt  at  rejse  sig;  ti  den  store  Otto 
var  allerede  for  længe  siden  vandret  heden,  både  den 
mellemste  og  den  tredje  var  optagne  af  krigen  i  Ita- 
lien, og  desårsag  begyndte  Sklaverne  i  deres  fravæ- 
relse i  stedse  hojere  grad  at  sætte  sig  op  bade  imod 
guds  bud  og  kejserens  befalinger.  Den  eneste,  der 
endnu  tilsyneladende  havde  reddet  en  svag  skygge  af 
magt,  var  hertug  Benno  i  Saxonien;  og  hensynet  til 
ham  havde  dog  den  virkning,  at  det  hæmmede  Skla- 
vernes  voldsomhed  i  det  mindste  så  meget,  at  de  be- 
tænkte sig  på  at  slippe  deres  kristentro  og  gribe  til 
våben. 

Imidlertid  dode  Wago  og  fik  Eziko  til  sin  efter- 
følger som  biskop,  og  denne  blev  indviet  af  ærkebis- 
pen i  Hammemburg,  hellig  Adeldag.  Ikke  mindre 
end  fire  bisper,  ser  jeg  således,  at  man  far  ud, 
at  kirken  i  Aldenburg  har  haft,  for  den  gik  til  grunde, 
nemlig  Marko,  Ekward,  Wago  og  Eziko;  og  i  deres 
tid  veg  Sklaverne  ikke  fra  kristendommen,  men  kir- 
ker  rejste  sig   overalt  i  Sklavenland,    og  en  mængde 


Om  Danernes  kong  Svejn.  a? 

klostre  opfortes  for  gudhengivne  brodre  og  sostre. 
Min  hjemmel  er  her  mester  Adam,  der  har  skildret 
Hammemburgs  ærkebispers  liv  med  stor  kunst.  Han 
fortæller,  at  Sklavenland  er  delt  i  atten  fylker,  og 
forsikrer,  at  de  alle  så  nær  som  tre  har  omvendt  sig 
til  kristendommen. 


ij.     Om  Danernes  kong  Svejn. 

Ved  samme  tid  tvang  den  allerkristeligste  konge 
Bolizlaus  af  Polonien  i  forening  med  Otto  den  tredje  hele 
Sklavenland  på  den  anden  side  af  Odera  til  at  betale 
skat  og  ligeledes  Rucerne  og  Pruzerne,  hos  hvem  bi- 
skop Adelbert  var  bleven  blodvidne,  og  hans  levnin- 
ger flyttede  Bolizlaus  nu  over  til  Polonien.  Høvdin- 
gerne for  de  Sklaver,  der  kaldes  Winuler  eller  Wini- 
ther,  var  dengang  Missizla,  Nakkon  ogSederik;  under 
dem  herskede  der  uafbrudt  fred,  og  Sklaverne  næg- 
tede aldrig  at  svare  skat.  Imidlertid  tor  man  ikke 
glemme,  at  det  var  Obotriterfyrsten  Missizlaus,  der, 
skont  han  gav  sig  mine  af  at  være  kristen,  i  det 
skjulte  forfulgte  de  kristne,  bortførte  sin  egen  søster, 
jomfru  Hodika,  der  havde  viet  sit  liv  til  herrens  tje- 
neste, fra  nonneklostret  i  Mikilinburg  og  med  brøde- 
fuld foragt  for  denne  hendes  hellige  indvielse  lod 
hende  gifte  sig  med  en  mand  ved  navn  Bolizlaus  og 
lod  resten  af  jomfruerne  der  på  stedet  indgå  ægteskab 
med  sine  krigsmænd  eller  skikkede  dem  over  til  Wil- 
zerne  og  R anerne.  Og  som  følge  heraf  kom  kloste- 
ret til  at  stå  ode  og  tomt.  Ti  i  disse  dage  skete  det, 
hvad  gud  for  menneskenes  synds  skyld  ikke  vilde 
hindre,  at  freden  forstyrredes  hos  Danerne  og  Skla- 
verne, og  et  fjendtlig  sindet  menneske  prøvede  på  at 
overså  den  guddommelige  religions  skonne  spirer  med 


a±  Helmolds  Slavekrønike  1,15. 

ukrucl  ').  Hos  Danerne  begyndte  nemlig  Svejn  Otto, 
en  son  af  den  allerkristeligste  kong  Harold,  tilskyndet 
dertil  af  djævelen,  at  smede  svare  rænker  imod  sin 
egen  fader  i  det  håb  at  støde  den  svage  olding  fra 
tronen  og  ganske  tilintetgore  guds  riges  vækst  i  Da- 
nien.  Harold  havde,  som  fortalt,  forst  været  hedning, 
men  havde  derpå  ved  den  store  kirkefader  Unnis 
prædiken  ladet  sig  føre  til  omvendelse  og  kristen- 
troen og  dyrkede  nu  sin  gud  med  sådan  nidkærhed, 
at  der  ikke  har  været  nogen  hans  lige  iblandt  alle 
Danernes  konger,  ingen,  der  har  bragt  så  mange 
Nordboer  til  trofast  tilslutning  til  den  guddommelige 
erkendelse,  eller  som  har  skænket  hele  landet  et  så 
udbredt  ry  ved  at  lade  opføre  kirker  og  indkalde 
præster.  Denne  mands  nidkærhed  i  alt  vedrørende 
guds  rige  kunde  imidlertid  ikke  være  storre  end  hans 
klogskab  i  alt,  hvad  der  hører  til  denne  verden;  og 
han  stod  i  så  stort  ry  for  sin  statsklogt,  at  den  lov 
og  ret,  som  han  har  givet,  selv  i  dette  ojeblik  ikke 
har  tabt  sin  gyldighed  hverken  hos  Danerne  eller, 
hvad  der  er  end  mærkeligere,  hos  Saxonerne.  Danerne 
lod  sig  imidlertid  ægge  af  folk,  som  hverken  var  til 
sinds  at  tjene  gud  eller  lade  sig  lede  af  en  fredelig 
regering,  så  at  de  alle  som  én  slog  sig  sammen  og 
sagde  sig  los  fra  kristendommen,  gjorde  den  ugude- 
lige Svejn  til  deres  drot  og  erklærede  hans  fader  Ha- 
rold krig.  Men  denne,  som  altid  havde  slået  sin  lid 
til  gud,  lagde,  som  sædvanlig,  sagen  i  Vor  Herres 
hånd  og  følte  mindre  kummer  over  den  fare,  der  svæ- 
vede over  hans  eget  hoved,  end  over  sin  sons  brode 
og  kirkens  nød.  Da  han  imidlertid  mærkede,  at  op- 
røret ikke  kunde  dæmpes  uden  våbenmagt,  rustede 
han  sig,    skont  meget  mod  sin  vilje,    på  deres  opfor- 

1)  Matth.   13,25. 


Om  Danernes  kong  Srejn.  4.5 

dring,  som  onskede  at  vise  deres  gud  og  deres  drot 
uplettet  troskab.  Og  saledes  kom  det  til  krig,  men 
Harolds  tilhængere  tabte  slaget ,  mange  af  dem  blev 
sarede  og  dræbte,  og  Harold  selv  måtte  hårdt  såret 
forlade  valpladsen  og  gå  ombord  på  et  fartoj,  hvor- 
på han  omsider  slap  bort  til  den  anselige  Sklaveby 
Jumneta.  Her  modtog  Barbarerne  ham  venligere,  end 
han  havde  turdet  håbe.  Men  efter  at  han  havde 
opholdt  sig  nogle  få  dage  på  stedet  der,  tog  hans 
kræfter  hurtig  af  som  folge  af  det  sår,  han  havde 
faet;  og  saledes  gik  han  bort  i  troen  på  Kristus.  Han 
må  ikke  blot  regnes  blandt  de  konger,  der  har  været 
gud  værdige  '),  men  tillige  blandt  de  navnkundige 
blodvidner;  og  han  havde  den  gang  hersket  i  halvhun- 
drede ar.  Ved  hans  død  greb  Svejn  spiret,  og  han 
gav  sig  straks  til  at  rase  grumt  og  forfølge  de  kristne 
med  vold.  Alle  ugudelige  i  hele  Norden  rejste  der- 
for deres  hoved,  inderlig  tilfredse  med,  at  de  nu  om- 
sider kunde  komme  til  uhindret  at  øve  deres  ondskab 
og  vække  krige  og  uroligheder,  og  hjemsøgte  til  en 
begyndelse  deres  nabolande  både  til  lands  og  til  sos. 
Og  efter  kort  tids  forlob  havde  de  samlet  sig  en 
flåde,  drog  med  den  ad  den  korteste  vej  over  Britan- 
nerhavet,  gik  i  land  på  kysterne  af  Albia,  kastede 
sig  ganske  brat  over  de  fredsommelige  indbyggere  i 
landet,  der  ikke  anede  ringeste  uråd,  og  gennem- 
plyndrede  hele  Hathelens  kystland,  som  ligger  ved 
Albias  breder,  indtil  de  kom  til  Stadium,  som  har  en 
god  havn  for  de  fartøjer,  der  kommer  ned  ad  Albia. 
Rygtet  herom  kom  imidlertid  snart  greverne  Sigafrid 
og  Thiderik  for  øre  tilligemed  resten  af  de  højtstående 
mænd,  som  havde  det  hverv  at  sorge  for  landets 
sikkerhed.      Og    skont    tallet    på    deres    stridskræfter 


1)  Smnl.  Visd. 


46  Helmolds  Slavekrønike   1,15 — 16. 

kun  var  såre  ringe,  tvang  den  øjeblikkelige  nød  dem 
til  at  skynde  sig  ud  imod  Barbarerne  og  tage  imod 
fjenden  allerede  i  Stadiums  havn.  Der  kom  det  til 
en  hidsig  træfning,  og  Danerne  gik  af  med  sejren,  men 
de  tapre  Saxoneres  hær  fik  et  stort  knæk,  og  begge 
greverne  med  hele  resten  af  høvdingerne  og  ridderne, 
som  ikke  omkom  i  dette  blodbad,  fortes  lænkebundne 
ned  til  skibene.  Grev  Sigafrid  flygtede  om  natten  bort 
med  bistand  af  en  fisker  og  slap  således  ud  af  sit 
fangenskab.  Men  herover  blev  Barbarerne  som  ra- 
sende af  forbitrelse,  huggede  hænder  og  fodder  af 
alle  mænd  af  stand,  som  de  havde  i  deres  magt,  skar 
næsen  af  dem,  smed  dem  halv  dode  i  land  og  gav 
sig  derpå  uden  at  standses  af  nogen  til  at  plyndre  det, 
der  endnu  var  tilovers  af  landet.  En  anden  sørøver- 
flok  sejlede  op  ad  Wirraha  og  havde  allerede  plynd- 
ret flodbrederne  lige  hen  til  Lestmona,  da  de  med 
en  stor  mængde  fanger  omsider  kom  til  et  mosestrog, 
der  bærer  navnet  Glindesmor;  og  pa  dette  strøg  tog 
de  en  fangen  saxonisk  kriger  til  deres  vejviser,  men 
denne  mand  førte  dem  hen  til  det  allermest  uvejsomme 
sted  i  mosen;  og  her  splittede  Saxonerne,  der  havde 
fulgt  dem  i  hælene ,  de  trætte  vikinger  ad ,  som  ved 
den  lejlighed  mistede  tyve  tusind  mand.  Men  den 
kriger,  som  således  ledte  dem  på  vildspor,  hed  Herhvard, 
og  hans  navn  lever  i  udødeligt  minde  hos  Saxonerne. 


16.     Sklavernes  frafald  fra  troen. 

På  samme  tid  gik  år  tusind  og  et  ud,  fra  den 
stund  ordet  blev  kod;  i  dette  år  overraskedes  den 
tapre  kejser  Otto  den  tredje,  efter  at  han  tre  gange 
var  draget  ind  i  Roma  som  sejrherre,  af  en  altfor  tid- 
lig død  ')  og  fik  til  sin  efterfølger  Henrik  den  fromme, 

1)   -{-  24.  Jan.    1002 


Sklavernes  frafald  fra  troen.  47 

der  var  lige  udmærket  ved  sit  retsind  og  sin  guds- 
frygt; det  var  ham,  der  lagde  grunden  til  bispedøm- 
met Bavenberg ,  og  for  kirkerne  og  gudstjenesten 
sorgede  han  såre  rigelig.  I  hans  tiende  regeringsar 
døde  hertug  Benno  af  Saxonien,  der  var  en  særdeles 
brav  fyrste  og  en  ivrig  beskytter  af  kirkerne ;  og  hans 
værdighed  gik  i  arv  til  hans  son  Bernard,  der  dog 
ikke  kom  sin  fader  nær  i  lykke.  Ti  lige  fra  det  oje- 
blik  af,  da  han  var  bleven  hertug,  fik  tvedragten  og 
forvirringen  i  hans  land  aldrig  ende.  Hertugen  dri- 
stede sig  nemlig  til  at  rejse  oprorsfanen  mod  kejser 
Henrik  og  fik  hele  Saxonien  bragt  i  harnisk  imod 
kejseren.  Ikke  tilfreds  hermed  stod  han  op  mod  Kri- 
stus selv  og  satte  alle  kirker  i  hele  Saxonien  i  skræk, 
især  alle  dem,  der  ikke  vilde  tage  parti  med  hans 
egen  ondskab  og  være  med  til  at  gore  opror.  Og 
til  disse  ulykker  kom  endnu  den,  at  hertugen  ganske 
tilsidesatte  sin  faders  og  sin  farfaders  forkærlighed 
for  Sklaverne  og  ved  sin  havesyge  øvede  så  hårdt  et 
tryk  på  Winulerfolket ,  at  han  derved  tvang  dem  til 
imod  deres  vilje  at  falde  tilbage  til  deres  forrige  af- 
gudsdyrkelse. Så  meget  er  i  al  fald  vist,  at,  da 
markgrev  Theodorik  og  hertug  Bernard  pa  samme 
tid  havde  opkastet  sig  til  herrer  over  Sklaverne,  og 
Theodorik  havde  fået  den  ostlige,  men  Bernard  den 
vestlige  del,  så  var  det  deres  slette  regering,  der 
tvang  disse  til  frafald.  Ti  medens  for  deres  tid  de 
gode  kejsere  havde  behandlet  disse  i  troen  endnu 
kun  lidet  fæstnede  hedningefolk  med  den  storste  sagt- 
modighed og  mildhed  og  havde  holdt  måde  med 
deres  strænghed  imod  dem,  fordi  deres  saligheds  sag 
lå  dem  pa  hjærtet,  stormede  nu  disse  ny  fyrster  ind 
pa  dem  med  slig  grumhed,  at  de  omsider  i  deres 
store  nød  afrystede  slaveåget  og  greb  til  våben  for 
at   skaffe   sig   deres   tabte   frihed   igen.      I  spidsen  for 


i8  Helmolds  Slavekrønike   1,16. 

Winulerne  stod  Mistiwoj  og  Mizzidrag  !)  og  var  førere 
for  det  opror,  der  rejste  sig.  Og  nu  går  der  et  sagn, 
der  oftere  moder  os  i  ældre  kilder,  og  som  går  ud 
på,  at  Mistiwoj  havde  forlangt  hertug  Bernards  søster- 
datter til  ægte  af  denne  og  fået  lofte  på  hende  2). 
Winulerfyrsten  vilde  imidlertid  vise,  at  han  fortjente 
pigen,  ledsagede  derfor  hertugen  med  et  følge  al 
tusind  hestfolk  ned  til  Italien,  hvor  de  næsten  allesam- 
men blev  på  pladsen ,  og  gjorde  ved  sin  hjemkomst 
fra  dette  togt  sit  krav  gældende  på  bruden.  Men 
markgrev  Theodorik  lagde  sig  imellem  og  skreg  med 
hoj  rost,  at  hertugens  frænke  aldrig  måtte  gives  til  en 
koter;  og  neppe  havde  Mistiwoj  fået  dette  ord  at 
hore,  for  han  gram  i  hu  gik  sin  vej.  Hertugen  skif- 
tede imidlertid  hurtig  sind  og  sendte  bud  efter  ham 
med  opfordring  til  at  skynde  sig  med  at  holde  det 
bryllup,  han  længtes  så  meget  efter,  men  skal  da  have 
fået  til  svar:  „En  stor  hertugs  hojbårne  sosterdatter 
må  bindes  til  en  hojtfortjent  mand,  men  ikke  kastes 
hen  for  en  køter.  Det  er  en  smuk  tak,  I  viser  os  for 
vor  tjenstvillighed.  Nu  ser  man  på  os  som  på  hunde 
og  ikke  som  på  mennesker.  Men  store  hunde  har 
stærke  munde" !  Og  med  disse  ord  skyndte  han  sig 
igen  til  Sklavenland  og  vendte  sig  allerførst  til  byen 
Rethre  i  Lutitiernes  land.  Her  sammenkaldte  han 
alle  de  Sklaver,  der  bor  mod  østen,  og  meddelte  dem 
den  skam,  der  var  overgået  ham  selv,  og  at  Saxo- 
nerne  brugte  at  skælde  Sklaverne  for  hunde.     Men  de 


i)  Rigtigere  Meschislaw. 

2)  Den  følgende  fortælling  findes  også,  optegnet  af  en  senere 
hånd,  i  Adam  fra  Bremens  bispekrønike,  kun  med  den  forskel, 
at  det  her  er  for  sin  son,  at  Slavefyrsten  bejler  til  Bernards 
søsterdatter.  Den  her  nævnte  hertug  Bernards  fader  var  for 
resten  ikke  Benno  men  Hermann;  ti  Benno  er  selv  det  samme 
navn  som  Bernard. 


Sklaverncs  frafald  fra  troen.  49 

svarede  ham:  „Det  er  altsammen  din  egen  skyld. 
Hvorfor  ringeagter  du  dine  landsmænd  og  logrer  for 
Saxonerne,  der  både  er  trolose  og  havesyge?  Sværg 
os  derfor  at  slippe  dem!  så  far  du  os  til  venner1-.  Og 
dette  svor  han  dem. 

Men  da  hertug  Bernard  sa  sit  snit  og  greb  til 
våben  imod  kejseren,  tog  Sklaverne  dette  gunstige 
ojeblik  i  agt;  de  samlede  en  krigshær,  hjemsogte  forst 
Xordalbingien  med  ild  og  sværd  og  lagde  derpå  vejen 
igennem  de  øvrige  Sklavelande,  de  satte  ild  pa  alle  kir- 
ker og  jævnede  dem  med  jorden,  myrdede  præsterne  og 
kirkens  andre  tjenere  under  mangfoldige  pinsler  og 
udslettede  alle  spor  af  kristendommen  på  den  anden 
side  ad  Albia,  og  fra  Hammemburg  bortslæbte  man 
så  vel  den  gang  som  siden  efter  mange  både  klærke 
og  lægmænd  i  fangenskab  og  dræbte  endnu  flere  blot 
af  had  til  kristendommen.  Gamle  folk  hos  Sklaverne, 
der  mindes  hele  disse  Barbarers  færd,  ved  endnu  at 
fortælle  om ,  hvorlunde  flertallet  af  præsterne  i  byen 
Aldenburg,  der  den  gang  vrimlede  af  kristne,  blev 
huggede  ned  som  andet  slagtekvæg,  medens  ikkun 
tresindstyve  stykker  opbevaredes  til  at  drive  spot 
med.  Den  ældste  af  dem  var  provst  på  stedet  der 
og  hed  Oddar,  og  han  samt  hele  resten  blev  blod- 
vidner på  folgende  vis.  Først  gjorde  man  en  kors- 
dannet  flænge  i  huden  på  deres  hoved,  rev  denne  hud 
af  dem  og  blottede  deres  hjærne.  Derefter  slæbte 
man  disse  herrens  bekendere  med  bagbundne  hænder 
gennem  alle  Sklavernes  byer,  lige  indtil  de  døde;  og 
på  denne  måde  blev  de  ..et  skuespil  både  for  engle 
og  mennesker"  ')  og  opgav  anden  midt  i  deres  sejers- 
lob.  Endnu  mange  flere  hændelser  af  samme  art  skal 
den  gang  have  tildraget  sig  trindt  om  i  Sklavernes  og 

1)   i  Kor.  4,0. 


5° 


Hclmolds  Slavekronike   1,16 — 17. 


Nordalbingernes  lande;  men,  da  der  ikke  længere  er 
skrevne  beretninger  tilbage  desangående,  betragtes  de 
nu  kun  som  æventyr.  Men  Sklavernes  land  kan 
imidlertid  opvise  sa  mange  blodvidner,  at  en  hel  bog 
neppe  vilde  forslå  til  at  optegne  dem  alle. 

Og  saledes  gik  det  altså  til,  at  alle  de  Sklaver, 
som  bor  imellem  Albia  og  Odera,  og  som  den  gang 
havde  været  kristne  i  over  halvfjerdsinstyve  år,  i  al 
den  tid  nemlig,  mens  Ottonerne  stod  for  styret,  på  én 
gang  løsrev  sig  fra  Kristi  legeme  og  kirken,  som  de 
havde  tilhørt.  „Hvor  uransagelige  er  dog  guds  dom- 
me ')"  over  menneskenes  born!  „han,  som  forbarmer 
sig  over  den,  som  han  vil,  men  forhærder  den,  som 
han  vil 2)".  Fulde  af  forundring  over  hans  almagt  ser 
vi  dem,  som  først  blev  troende,  falde  tilbage  til  deres 
hedenskab,  men  dem,  der  så  ud  til  at  skulle  blive  de 
sidste  3) ,  omvende  sig  til  Kristus.  Han  selv  derfor, 
den  retvise,  stærke  og  langmodige  dommer,  der  for- 
dum for  Israels  ojne  og  for  at  prøve  sit  folk  udryd- 
dede Kananiternes  syv  stammer  og  kun  opholdt  de 
fremmede,  han  vilde  nu  igen  forhærde  en  ringe  del  af 
hedningerne  for  på  dem  at  revse  vor  vantro. 

Dette  gik  for  sig  i  den  ældre  ærkebisp  Libentius' 
sidste  dage  under  hertug  Bernard ,  Bennos  son ,  der 
ovede  et  hårdt  tryk  på  Sklavernes  folk.  Theodorik, 
der  var  markgreve  for  Sklaverne  og  ligeså  havesyg 
og  hartad  ligeså  grum  som  Bernard,  mistede  sin  vær- 
dighed og  hele  sin  arv,  måtte  tage  til  takke  med  at 
leve  i  Magdeburg  af  en  arpenge  og  fik  omsider  en 
sorgelig  død ,  saledes  som  han  havde  fortjent  det. 
Sklavefyrsten  Mistiwoj    derimod   angrede  mod  slutnin- 


1)  Rom.  4,33. 

2)  Rom.  o,  18. 

3)  Smnl.  Matth.    19,30. 


Om  biskop  Unwan.  rj 

gen  af  sit  liv  sin  tidligere  færd,  vendte  igen  om  til 
Vor  Herre  og  vilde  ikke  slippe  kristendommen,  men 
matte  til  Ion  derfor  forlade  sit  fædreland  og  fly  til 
Barderne,  hvor  han  opnåede  en  hoj  alder  som  troende 
kristen. 


iy.     Om  biskop  Unwan. 

Da  Eziko  i  Aldenburg  var  død,  fik  han  Volkward 
til  eftermand,  og  denne  efterfulgtes  igen  af  Reginbert. 
Volkward  blev  pa  kristenforfolgelsens  tid  fordreven 
fra  Sklavenland,  flygtede  til  Norwegien,  vandt  der 
mange  for  herren  og  vendte  glad  tilbage  til  Brema. 
I  moderkirken  Hammemburg  fik  Adaldag,  der  havde 
indviet  de  forste  biskopper  i  Aldenburg,  Libentius  til 
efterfølger;  denne  var  en  såre  hellig  mand;  og  det 
var,  medens  han  var  ærkebisp,  at  Sklaverne  forlod 
kristentroen.  Efter  ham  kom  Unwan,  der  var  af  en 
meget  beromt  familje  og  derhos  rig  og  gavmild,  hvor- 
for han  var  afholdt  af  alle  mennesker;  men  selv  satte 
han  især  pris  pa  klærke.  Og  på  den  tid,  da  hertug 
Bernard  og  hans  medskyldige  satte  sig  op  imod  kej- 
ser Henrik,  bragte  tunge  tider  og  knusende  ødelæg- 
gelser over  alle  Saxoniens  kirker  og  fornemmelig  lod 
sin  vrede  gå  ud  over  enhver,  som  vægrede  sig  ved 
at  krænke  sin  troskabsed  til  kejseren,  skal  ærkebiskop 
Unwan  ved  sin  storsindede  optræden  således  have 
brudt  dette  hertugens  raseri,  at  bispens  forstandige 
og  ædelmodige  opførsel  nødte  samme  hertug  til  se- 
nere i  alle  stykker  at  vise  den  kirke  velvilje,  som 
han  tidligere  havde  været  en  modstander  af.  Saledes 
gik  den  genstridige  fyrste  omsider  pa  rad  med  bispen, 
bojede  sit  stolte  sind  og  bad  kejser  Henrik  ydmyg 
om  nåde  i  Skalkisburg.  Og  efter  kort  tids  forløb 
hjalp   biskop   Unwan   ham   med  at  få  Sklaverne  til  at 

4* 


£|2  Helmolds  Slavekrønike  1,17 — 18. 

give  skat  og  skaffe  Nordalbingerne  og  moderkirken 
Hammemburg  fred  igen;  og  for  atter  at  fa  den  til  at 
rejse  sig  efter  dens  fald  skal  den  ærværdige  kirke- 
fyrste have  ladet  både  byen  og  kirken  genopføre, 
efter  at  de  var  lagte  i  grus  af  Sklaverne,  og  ved  siden 
derad  have  udvalgt  tre  brodre  fra  hvert  af  sine  mun- 
keklostre, så  han  i  det  hele  taget  fik  tolv  mænd,  som 
måtte  forpligte  sig  til  at  leve  i  Hammemburg  efter 
klærkereglen  og  virke  til  at  omvende  folket  fra  af- 
guderiets vildfarelser.  Derhos  indviede  han  for  Skla- 
venland  efter  Reginberts  død  den  forstandige  Benno, 
hvem  han  havde  taget  iblandt  brodrene  ved  Ham- 
memburgkirken;  og  den  ny  valgte  gjorde  god  nytte 
mellem  Sklaverne  ved  sin  prædiken. 

18.     Om  biskop  Benno. 

Benno,  der  var  en  såre  from  mand,  begyndte,  til- 
skyndet af  sit  ønske  om  at  genopføre  det  ødelagte 
bispesæde  i  Aldenburg,  at  anstille  undersøgelser  an- 
gående de  ejendomme  og  indtægter,  der  ifølge  den 
store  kejser  Ottos  bestemmelse  tilkom  bispen.  Men 
efter  Aldenburgkirkens  ødelæggelse  var  de  oprinde- 
lige stiftelser  og  de  store  fyrsters  gaver  komne  i  for- 
fald og  gåede  over  i  Sklavernes  besiddelse;  og  der- 
for klagede  biskop  Benno,  da  hertug  Bernard  besøgte 
ham,  over,  at  Wagirerne  og  Obotriterne  og  de  andre 
Sklavefolk  ikke  vilde  give  ham,  hvad  de  var  ham 
skyldige.  Som  en  følge  af  bispens  klage  sammen- 
kaldte man  de  fornemste  Winuler  til  underhandling. 
Da  man  spurgte  dem  om  grunden  til,  at  de  ikke  gav 
biskoppen  den  korntiende,  de  skyldte  ham,  begyndte 
AYinulerne  at  undskylde  sig  med  de  mange  byrdefulde 
afgifter,  som  de  måtte  udrede,  og  føjede  til,  at  for 
vilde  de  romme  deres  land,    end   tynges    af  en  endnu 


Om  biskop  Bcnno.  ^  ^ 

svarere  skattebyrde.  Hertugen  betænkte  derfor,  at 
kirkens  rettigheder  umulig  længere  kunde  gores  gæl- 
dende på  samme  vis,  som  i  Otto  den  stores  dage, 
men  opnåede  ved  venlige  bonner  til  nod,  at  hvert  hus 
fra  det  fattigste  til  det  rigeste  i  hele  Obotriternes 
land  skulde  yde  bispens  kasse  to  penninge;  og  des- 
uden overdroges  de  vidt  bekendte  garde  Buzu  og 
Nezenna  tilligemed  resten  af  ejendommene  i  YVagirernes 
land  til  biskoppen ,  for  at  han  pa  ny  kunde  bo  der. 
De  ejendomme  derimod,  som  la  længere  borte  i  Skla- 
venland,  og  som  efter  historiens  vidnesbyrd  fra  gam- 
mel tid  af  havde  tilhørt  Aldenburgstiftet,  så  som  De- 
rithsewe,  Morize,  Kuzin  og  alt,  hvad  der  horte  til 
dem ,  vilde  hertugen  ikke  for  nogen  pris  skænke  bi- 
skop Benno,  hvor  tidt  denne  sa  anstrængte  sig  for  at 
fa  dem.  Men  da  den  fromme  kejser  Henrik  en  gang 
fik  i  sinde  at  holde  en  fyrstedag  på  Werbeneburg  ved 
Albia  for  nærmere  at  lære  Sklavernes  tanker  at 
kende ,  trådte  alle  Winulerfyrsterne  her  frem  for  kej- 
seren med  en  højtidelig  forsikring  om,  at  de  var  vil- 
lige til  at  sta  under  riget  til  freds  og  lydigheds 
fremme.  Xu  fremforte  imidlertid  biskoppen  i  Alclen- 
burg  igen  og  denne  gang  for  kejseren  selv  sit  gamle 
kæremål  og  sit  tidligere  krav  på  de  ejendomme,  der 
tilhørte  hans  kirke.  Da  kejseren  nu  spurgte  Sklave- 
høvdingerne  nærmere  ud  om  de  ejendomme,  der  horte 
til  bispens  landområde,  indrommede  de  straks,  at  de 
fornævnte  byer  ')  tilligemed  de  dertil  horende  land- 
strækninger med  fuldeste  ret  tilkom  biskoppen ;  og 
derhos  lovede  alle  Obotriter,  Kiciner,  Polaber,  Wagi- 
rer  og  de  andre  Sklavefolk,  som  boede  indenfor  Alden- 
burgkirkens  grænser,  at  svare  den  skat,  som  Otto  den 
store  i    vederlag-   for  tienden   havde  ladet  indo-å  i  kir- 


i)  Ovenfor  kaldte  han  dem  ejendomme,  gårde. 


m  Helmolds  Slavekronike   1,18  — 19. 

kens  kasse.  Men  de  lovede  det  ikkun  på  skromt  og 
gik  om  med  svig  i  hu.  Neppe  havde  kejseren  der- 
for oplost  fyrstedagen  og  vendt  sine  tanker  anden- 
steds hen,  for  de  også  straks  igen  glemte  det,  som 
de  havde  lovet  ham.  Og  desuden  trykkede  Saxoner- 
nes  hertug  Bernard,  der  vel  var  en  helt  i  krigen,  men 
som  var  betagen  af  den  mest  uhelbredelige  havesyge, 
de  Sklaver  i  hans  nærhed,  der  ved  krige  eller  ved 
fredelig  overenskomst  var  komne  til  at  stå  under 
hans  herredomme,  med  så  svare  skattebyrder,  at  de 
både  glemte  deres  gud  og  opgav  ethvert  velvilligt 
sindelag  mod  deres  præster,  hvorfor  den  Kristi  be- 
kender Benno,  som  ikke  blot  måtte  undvære  de 
verdslige  fyrsters  bistand  i  udøvelsen  af  sin  gerning, 
men  endogså  se  på,  at  de  lagde  alle  mulige  hindrin- 
ger i  vejen  for  den ,  og  som  endelig  var  træt  af  al 
sin  frugtesløse  mqje,  da  han  til  ingen  nytte  havde 
sogt  fodfæste  allevegne,  omsider  begav  sig  på  vejen 
til  den  hellige  biskop  Berenward  i  Hildensem,  med- 
delte denne  det  tryk,  der  hvilede  på  ham,  og  søgte 
trøst  hos  ham  i  sin  hjærtekvide.  Berenward  havde 
et  blidt  sind,  tog  derfor  venlig  imod  sin  gæst,  viste 
den  mødige  kærlig  omhu  og  underholdt  ham  så  længe 
af  sin  egen  kirkes  midler,  til  han  så  sig  i  stand  til 
atter  at  bryde  op  for  påny  at  tage  fat  på  sit  kald, 
vende  hjem  igen  og  i  sit  hjem  linde  et  sikkert  op- 
holdssted ,  hvor  han  kunde  slå  sig  til  ro.  På  samme 
tid  lagde  biskop  Berenward  på  en  ejendom,  som  var 
tilfaldet  ham  ved  arv,  grunden  til  en  meget  stor 
kirke,  der  tydelig  nok  kostede  ham  særdeles  mange 
penge,  og  som  opførtes  til  ære  for  den  hellige  ærke- 
engel Mikael;  og  til  denne  kirkebygning  knyttede  han 
en  stor  skare  munke ,  som  skulde  sorge  for  gudstje- 
nesten der.  Og  da  kirken  var  færdig  efter  ønske, 
samlede     der     sig      på     den     til     indvielsen     fastsatte 


Godeskalks  kristenforfølgelse.  rr 

dag  ')  en  tallos  mængde  mennesker  på  stedet.  Men 
derved  skete  imidlertid  den  ulykke,  at  vor  biskop 
Benno,  der  just  var  i  færd  med  at  indvie  det  venstre 
kirkeskib,  blev  saledes  trykket  og  puffet  af  folk,  at 
han  efter  fa  dages  forlob  blev  sa  dårlig,  at  han  ikke 
kunde  leve,  og  derfor  fik  en  hæderlig  begravelse  i 
Mikaelskirkens  nordlige  kapel.  Hans  efterfølger  hed 
Mejnher,  ham  indviede  Libentius  den  anden  til  biskop; 
og  efter  Mejnher  kom  Abelin,  som  ærkebiskop  Ale- 
brand  indviede. 


ip.     Godeskalks  kyistenforfølgelse  2). 

På  den  tid  var  der  fred  og  ro  i  Sklavenland;  ti 
Konrad,  der  havde  fulgt  Henrik  den  fromme  i  rege- 
ringen, havde  svækket  Winithernes  magt  i  flere  krige. 
Og  dog  havde  hverken  kristendommen  eller  kirkens 
tjeneste  nogen  storre  trivsel,  da  den  stod  i  stampe  på 
grund  af  hertugens  og  de  andre  Saxoneres  havesyge; 
ti  de  rev  alt  muligt  til  sig  og  lod  hverken  kirker 
eller  præster  beholde  det  mindste  tilbage.  Fyrster 
over  Sklaverne  var  den  gang  Anadrag,  Gneus  og  den 
tredje  i  rækken  Udo,  af  hvilke  den  sidste  ikke  for- 
tjente navn  af  kristen  og  på  grund  af  sin  grumhed 
blev  snigmyrdet  af  en  saxonisk  overlober.  Hans  son 
hed  Godeskalk  og  nød  pa  den  tid  en  videnskabelig 
opdragelse  i  Lunenburg.  Men  næppe  havde  han  faet 
sin  faders  død  at  vide,  for  han  gav  såvel  troen  som 
videnskaberne  en  god  dag,  satte  over  Albia  og  kom 
til  Winitherne.  Her  flokkedes  en  skare  rovere  om 
ham,  og  i  forening  med  dem  plyndrede  han  for  at 
hævne   sin  faders    dod   hele    Nordalbineien   09;   voldte 


1)  24.  Sept.   1022. 

2)  IO24. 


q5  Helmolds  Slavekrønike  1,19. 

en  sådan  ufærd  iblandt  den  kristne  almue,  at  hans 
grumhed  gik  over  alle  grænser,  og  intet  undslap  for 
hans  hånd  hverken  i  Holzaternes  eller  i  Sturmariernes 
land  eller  hos  de  såkaldte  Thetmarsere  alene  med 
undtagelse  af  de  to  vidt  bekendte  borge  Ekeho  og 
Bokeldeburg,  hvorhen  en  væbnet  hob  havde  reddet 
sig  med  deres  kvinder  og  spæde  born  og  med  de 
ejendele,  som  endnu  ikke  var  fratagne  dem  ved  plynd- 
ring. Som  derfor  fyrsten  en  dag  red  gennem  mark 
og  skov  for,  som  han  plejede,  at  gore  bytte,  blev 
han  ved  at  se  landet,  der  nys  havde  vrimlet  af  men- 
nesker og  kirker,  men  som  nu  lignede  en  stor  ork, 
ganske  forskrækket  over  dette  værk  af  hans  egen 
grusomhed,  grebes  af  sorg  i  sit  inderste  hjærte  og 
sind  og  begyndte  at  tænke  på  at  opgive  sin  rygges- 
løse færd.  Han  skilte  sig  derfor  fra  sine  fæller,  som 
han  fik  til  at  tro,  at  han  kun  for  en  kort  tid  fjærnede 
sig  for  at  lægge  sig  i  baghold,  men  traf  ganske  uven- 
tet på  en.Saxoner,  der  var  kristen;  denne  flyede 
straks,  så  snart  han  i  det  fjærne  blev  en  våbenklædt 
mand  var ;  men  fyrsten  opmuntrede  ham  med  hojt 
råb  til  at  blive  stående  og  svor  på,  at  han  ingen  for- 
træd vilde  gore  ham;  og  omsider  tog  den  rædde 
mand  mod  til  sig  og  stod  stille.  Da  gav  fyrsten  sig 
til  at  sporge  ham,  hvem  han  var,  og  hvad  nyt  han 
kunde  fortælle;  og  den  anden  gav  ham  til  svar:  .,Jeg 
er  en  fattig  mand  fra  Holzatien.  Hver  dag  horer  vi 
kun  det,  som  ondt  er,  al  den  stund  denne  Godeskalk, 
der  er  herre  over  Sklaverne,  handler  såre  ilde  bade 
med  vort  folk  og  med  vort  land  og  kun  higer  efter 
at  læske  sin  grumme  blodtorst  på  os.  Det  var  så- 
mænd snart  på  tide,  at  guds  straffende  hånd  hævnede 
al  den  uret,  vi  nu  må  doje".  Godeskalk  svarede: 
„Det  er  hårde  beskyldninger,  du  fremforer  mod  den 
Sklavefyrste.      Og  virkelig  er  det  et  tungt  tryk,    han 


Godeskalks  kristenforfølgelse.  ry 

for  til  gavns  at  hævne  drabet  pa  sin  fader  har  lagt 
på  jert  folk  og  jert  land.  Du  må  imidlertid  vide,  at 
jeg  er  selv  den  mand,  om  hvem  vi  skifter  ord,  og  at 
det  er  for  at  tale  med  dig,  at  jeg  er  kommen;  ti  den 
uret,  jeg  har  ovet  bade  imod  Vor  Herre  og  hans 
kristne  her  pa  jorden,  trykker  mig;  og  jeg  har  ikke 
noget  hojere  onske  end  igen  at  komme  til  god  for- 
ståelse med  dem,  som  jeg  véd,  at  jeg  har  gjort  sa 
megen  uret  imod.  Hor  derfor  efter,  hvad  jeg  har  at 
sige  dig,  og  ga  hjem  og  bed  dine  landsmænd  om  at 
skikke  nogle  pålidelige  folk  hen  pa  det  sted,  jeg  skal 
vælge;  sa  vil  jeg  der  i  al  hemmelighed  overlægge 
med  dem  angående  forbund  og  fredspagt;  og  nar  det 
er  sket,  skal  jeg  give  disse  rovere,  som  noden  imod 
min  vilje  knytter  mig  til,  i  deres  hænder".  Og  med 
disse  ord  angav  han  ham  bade  tid  og  sted  til  modet; 
og  Saxoneren  kom  til  borgen,  hvor  hans  tilovers- 
blevne landsmænd  var  sammenstuvede  og  tilbragte 
deres  tid  i  frygt  og  bæven.  Han  bragte  straks  de 
ældste  iblandt  dem  dette  skjulte  ord  ')  og  søgte  på 
alle  mader  at  fa  dem  til  at  skikke  nogle  mænd  til 
det  aftalte  sted,  hvor  samtalen  skulde  ga  for  sig;  men 
de  vilde  ikke,  da  de  holdt  det  for  en  list  af  fyrsten 
for  at  lokke  dem  i  en  fælde. 

Nogen  tid  efter  fangede  hertugen  fyrsten  og  lod 
ham  kaste  i  fængsel  som  rovernes  hovedsmand;  men 
da  han  kom  til  at  tænke  pa,  at  en  sa  tapper  og 
vabendjærv  mand  kunde  være  ham  til  nytte,  sluttede 
han  forlig-  med  ham  09-  lod  ham  o-a  med  rig-e  agaver. 
Da  Godeskalk  saledes  fik  sin  frihed,  drog  han  straks 
til  Danernes  konge ,  der  hed  Kanut ,  blev  hos  ham 
mange  dage  og  ar  og  kom  ved  sine  mange  krigs- 
bedrifter bade  i  Normannien  og  Anglien   i   ry   for    sin 


1)  Smnl.  Luk.   18,34. 


r8  Helmolds  Slavekrønike   1,19 — 21. 

djærvhed,  sa  han  til  Ion  for  sin  kækhed  fik  en  konge- 
datter ')  til  hustru. 


20.     Godeskalks  trosiver. 

Efter  kong  Kanuts  dod  vendte  Godeskalk  igen 
tilbage  til  sit  fædreland.  Da  han  der  fandt,  at  nogle 
voldsherrer  havde  revet  hans  arv  til  sig,  besluttede 
han  på  stedet  at  lade  sværdet  råde;  og  da  han  var 
heldig  nok  til  at  sejre  i  kampen,  vandt  han  med  sine 
ejendomme  tillige  sin  fyrsteværdighed  tilbage.  Xu 
var  det  hans  forste  tanke  at  skaffe  sig  hæder  og  ære 
i  Vor  Herres  ojne;  hans  stræben  gik  derfor  ud  på  at 
få  Sklaverne,  som  fast  havde  glemt  den  kristendom, 
det  var  så  længe  siden,  de  havde  faet,  til  pany  at 
tage  imod  troens  nådegave  og  atter  vække  dem  til 
nidkærhed  for  kirken;  dette  guds  værk  fik  så  stol- 
en fremgang  under  hans  hånd,  at  en  tallos  skare  hed- 
ninger strommede  sammen  for  at  delagtiggøres  i  da- 
bens  nåde;  og  i  hele  Wagirernes,  Polabingernes  og 
Obotriternes  land  blev  de  kirker,  der  tidligere  var 
nedrevne,  nu  byggede  op  igen.  Tillige  sendte  man 
bud  til  alle  lande  efter  præster  og  ordets  tjenere,  for 
at  de  skulde  fore  de  endnu  vankundige  hedninger  ind 
i  kirkens  troslærdomme.  Derfor  kunde  de  troende 
heller  ikke  andet  end  glæde  sig  over  den  unge  grodes 
vækst,  landene  fyldtes  med  kirker,  og  kirkerne  fik 
overflod  på  præster.  Ja!  selv  Kicinerne  og  Circipa- 
nerne  og  de  folk,  der  bor  pa  begge  sider  ad  floden 
Penis,  blev  nu  troende  kristne.  Penis  er  den  flod,  ved 
hvis  munding  byen  Dimin  ligger;  så  langt  rakte  i  sin 
tid  Aldenburgstiftet.  Folgen  heraf  var,  at  alle  de 
Sklavefolk,    der  stod  under  kirken  i  Aldenburg,  ivrig 


1)  Svend  Tveskægs  datter  Siritha. 


Godeskalks  trosiver.  cg 

holdt  fast  ved  deres  kristentro,  lige  sa  længe  som 
Godeskalk  levede.  Den  nidkære  mand  skal  have 
været  sa  brændende  i  sin  iver  for  guds  ord ,  at 
han  mer  end  én  gang  selv  henvendte  formanende  ord 
i  kirken  til  folket  og  sogte  at  gore  det,  som  bisperne 
og  præsterne  havde  brugt  billeder  for  at  fremsætte, 
tydeligere  for  menigmand  på  Sklavernes  eget  moders- 
mal. Han  er  uimodsigelig  den  af  alle,  der  har  udret- 
tet mest  i  Sklavenland  og  været  den  nidkæreste  der 
for  troens  sag.  Dersom  der  blot  var  blevet  ham  for- 
undt et  længere  liv,  havde  det  været  hans  hensigt  at 
gore  alle,  der  var  hedninger,  til  kristne;  allerede  nu 
havde  han  fået  omtrent  tredjedelen  til  at  omvende  sig 
af  dem,  som  tidligere  under  hans  bedstefader  Mistiwoj 
var  faldne  tilbage  til  hedenskabet;  og  tillige  rejste 
der  sig  overalt  i  byerne  stiftelser  for  hellige  mænd, 
der  levede  efter  kirkens  regler,  i  forening  med  munke- 
og  nonneklostre.  Dette  bevidnes  af  dem,  der  selv 
har  set  dem  i  Lubeke,  Aldenburg,  Racesburg,  Leon- 
tium  og  andre  byer;  og  i  Magnopolis,  en  beromt  by 
i  Obotriternes  land,  skal  der  alene  have  bestået  tre 
foreninger  af  sådanne,  der  havde  viet  sig  til  herrens 
tjeneste. 

21.     Tkolenzerkrigeu. 

Pa  den  tid  rejste  der  sig  en  stor  bevægelse 
blandt  de  Sklaver,  der  bor  osterpa,  og  der  udbrod 
en  borgerkrig  imellem  dem.  De,  der  fører  navn  af 
Lutitier  eller  Wilzer,  deles  nemlig  i  fire  stammer;  og 
af  dem  bor  Kicinerne  og  Circipanerne,  som  bekendt, 
på  den  anden  side  ad  floden  Panis  ,  men  Ria- 
durerne  og  Tholenzerne  pa  denne  side  ad  samme  flod. 
Mellem  dem  opstod  der  nu  en  svar  strid  om,  hvem 
af  dem   der   stod  hojest    i  styrke  og  magt;    ti  Riadu- 


60  Helmolds  Slavekronike   1,21  —  22. 

rerne  og  Tholenzerne  gjorde  pa  grund  af  deres  hoved- 
stads ælde  og  det  tempels  ry,  hvori  Radigasts  billed 
forevises,  fordring  på  herredommet  over  de  andre, 
idet  de  regnede  sig  det  til  den  storste  ære  og  ud- 
mærkelse, at  alle  Sklavernes  stammer  sogte  hen  til 
dem  for  at  hente  svar  fra  guden  og  bringe  ofre  hvert 
ar.  Men  Circipanerne  og  Kicinerne  vilde  på  den  anden 
side  ikke  være  trælle  af  dem  men  foretrak  at  værge 
deres  frihed  med  våben  i  hånd.  Da  striden  voksede, 
kunde  krig  omsider  ikke  undgås  længere;  og  Riadu- 
rerne  og  Tholenzerne  tabte  fiere  blodige  slag;  derfor 
udbrod  krigen  hele  to  gange  pany;  men  hver  gang 
fik  den  det  udfald,  at  Tholenzerne  tabte,  og  deres 
fjender  vandt.  På  begge  sider  faldt  der  mange  tusind 
mennesker;  men  Circipanerne  og  Kicinerne,  som  noden 
havde  tvunget  til  kamp ,  gik  af  med  sejren.  Riadu- 
rerne  og  Tholenzerne,  der  kun  havde  kæmpet  for 
æren,  kunde  imidlertid  ikke  finde  sig  i  den  spot  og 
spe,  der  var  overgået  dem  ved  deres  nederlag.  Der- 
for kaldte  de  Danernes  mægtige  konge,  hertug  Ber- 
nard af  Saxonien  og  Obotriternes  hovding  Godeskalk 
med  deres  krigsmagt  til  hjælp  og  underholdt  hele 
denne  mængde  folk  seks  uger  igennem  for  deres  egne 
midler.  Saledes  tiltog  krigen  med  Circipanerne  og 
Kicinerne  i  styrke,  og  disse  var  i  længden  ude  af 
stand  til  at  modsætte  sig  en  sa  stor  menneskemæng- 
des tryk,  hvorfor  en  masse  af  dem  faldt,  men  det 
langt  overvejende  antal  blev  taget  til  fange;  og  krigen 
endte  med,  at  de  matte  tilkobe  sig  fred  for  femten 
tusind  mark,  hvilke  penge  høvdingerne  delte  imellem 
sig.  Men  kristendommen  var  der  ingen,  der  bekymrede 
sig  om ;  og  sejrherrerne  glemte  ganske  at  give  gud  æren 
for  den  sejr,  han  havde  skænket  dem  i  krigen.  Dette 
kan  ret  tjene  til  at  vise  Saxonernes  umættelige  have- 
syge; ti  skont   de  både  i  krigsstyrke  og  krigserfaring 


Tholenzerkrigen.  6 1 

star  over  de  andre  folkefærd,  der  er  Barbarernes  na- 
boer, så  har  de  desuagtet  altid  storre  drift  til  at 
skrabe  fler  penge  til  sig  end  til  at  vinde  sjæle  for 
herren.  Ti  så  ivrige  havde  præsterne  været  til  deres 
gerning,  at  kristendommen  allerede  for  længe  siden 
kunde  være  fremtrådt  i  sin  fulde  glans  og  kraft  i 
Sklavenland,  når  blot  Saxonernes  havesyge  havde 
tilladt  det.  Og  desårsag  fortjener  den  værdige  Go- 
deskalk så  stor  lov  og  pris,  al  den  stund  han,  skont 
han  nedstammede  fra  Barbarer,  dog  igen  skænkede 
sit  folk  kristendommens  gave  og  troens  nåde  ved  sin 
brændende  kærlighed;  medens  Saxonernes  høvdinger 
ikkun  fortjener  dadel,  al  den  stund  de,  hvis  forfædre 
har  troet  på  Kristus,  og  som  selv  er  udgåede  af  kir- 
kens hellige  moderskød,  ikke  desto  mindre  aldrig  har 
vist  sig  frugtbare  eller  kraftige  i  herrens  tjeneste. 

22.     Om  Sklaveriies  opstand. 

I  løbet  af  den  tid,  da  kirken  og  gudstjenesten  i 
Sklavenland  stod  i  sin  fejreste  flor  som  en  følge  af 
guds  miskundhed  og  den  fromme  Godeskalks  brav- 
hed, døde  biskop  Abelin  '),  og  kirken  i  Aldenburg 
blev  delt  i  tre  stifter.  Dette  skete  dog  ikke  på  kej- 
serens bud  men  var  så  sikkert  som  noget  kun  et 
indfald  af  ærkebispen  i  Hammemburg  Adalbert  den 
store.  Ti  denne  hojtstaende  mand  havde  en  altfor 
stor  indflydelse  i  riget  og  var  afholdt  både  af  den 
djærve  kejser  Henrik,  Konrads  son,  og  af  pave  Leo, 
som  begge  gik  efter  hans  hoved  i  alle  stykker;  og 
han  øvede  derfor  en  ærkebisps  myndighed  og  havde 
ved  siden  derad  magten  som  pavelig  legat  over  hele 
norden,    både    Danien,    Svedien    og    Norvegien;    men 


i)  Abelin  skal  være  død   1053. 


f)2  Helmolds  Slavekrønike   1,22. 

ikke  tilfreds  hermed  higede  han  efter  at  opnå  vær- 
digheden som  patriark  ved  at  oprette  12  bispedom- 
mer indenfor  grænserne  af  det  ham  tilhorende  ærke- 
stift,  en  plan,  hvorom  det  er  overflødigt  at  tilfoje 
videre;  ti  det  hele  sa  i  alle  fornuftige  menneskers  ojne 
ud  som  dårskab  og  pure  vanvid.  I  den  anledning 
strommede  der  en  mængde  både  af  præster  og  af 
andre  klærke,  ja  endog  en  hel  skare  af  biskopper 
sammen  til  hans  hof,  som  alle  var  fordrevne  fra  deres 
kald  og  nu  blevne  hans  bordfæller.  Han  blev  imid- 
lertid snart  selv  ked  ad  deres  påhæng  og  sendte  dem 
langt  bort  til  hedningerne;  og  nogle  af  dem  fik  faste 
boliger  af  ham,  medens  andre  matte  finde  sig  i  at 
flakke  om  fra  sted  til  sted.  Blandt  andet  gjorde  han 
Ezo  til  Abelins  efterfølger  i  Aldenburg,  en  anden  ved 
navn  Åristo,  der  nylig  havde  været  i  Jerusalem,  ind- 
satte han  i  Racesburg,  og  Johannes  bestemte  han  for 
Mikilinburg.  Denne  sidste  havde  af  lyst  til  at  se  sig 
om  forladt  Skotien  og  var  kommen  til  Saxonien,  og 
ærkebispen  havde  ved  modtagelsen  vist  ham  den 
samme  venlighed  som  alle  de  andre  og  ikke  længe 
efter  skikket  ham  til  Godeskalk  i  Sklavernes  land, 
hos  hvem  han  skal  have  dobt  mange  tusind  hed- 
ninger. 

Og  nu  herskede  der  en  tryg  fred  i  hele  riget,  da 
den  tapre  kejser  Henrik  med  vældig  hånd  havde  tug- 
tet Ungarer,  Boémer,  Sklaver  og  alle  andre  nabofolk. 
Men  da  Henrik  var  bortrykket  til  de  salige,  kom 
hans  son,  der  hed  ligesom  faderen,  men  som  den  gang 
kun  var  en  dreng  på  otte  år,  til  at  styre  riget  efter 
ham;  og  straks  udbrod  der  mange  uroligheder,  da 
fyrsterne  var  opsatte  pa  fejde  og  ringeagtede  kongen 
på  grund  af  hans  store  ungdom,  hvorfor  enhver  af 
dem  rejste  sig  imod  sin  nærmeste  nabo ,  og  der 
strommede    stadig    flere    ulykker    ind    over   det   arme 


Om  Sklavernes  opstand.  6^ 

rige,  bade  roverier,  ildspåsættelser  og  drab.  Det 
varede  heller  ikke  længe,  for  hertug  Bernard  af 
Saxonien  døde.  Han  havde  nu  i  fyrretyve  år  styret 
alt  med  dygtighed  både  hos  Sklaverne  og  hos*Saxo- 
nerne;  hans  arv  delte  hans  sonner  Ordulf  og  Here- 
mann  imellem  sig;  og  Ordulf  overtog  styrelsen  af  fa- 
derens hertugdomme,  skont  han  langtfra  kom  denne 
nær  hverken  i  kækhed  og  krigserfaring  eller  i  lykke. 
Neppe  var  der  derfor  henrundet  fem  ')  år  efter  hans 
faders  dod,  forinden  Sklaverne,  der  ojeblikkelig  havde 
fattet  det  forsæt  at  g6re  opstand,  til  en  begyndelse 
myrdede  Godeskalk;  og  denne  til  alle  tider  uforglem- 
melige mand  fik  således  for  al  den  troskab,  han 
stedse  havde  udvist  både  imod  sin  himmelske  og  sine 
jordiske  herrer,  den  Ion  at  finde  døden  for  de  Bar- 
barers hånd,  som  han  selv  stræbte  efter  at  omvende 
til  troen.  „Ti  Amoriternes  ondskab  er  endnu  ikke 
fuld2)",  og  tiden  er  endnu  ikke  kommen  til  at  være 
dem  nådig?);  derfor  „måtte  det  så  være,  at  forargel- 
serne kom  •+)'•,  „at  de  retskafne  kunde  blive  aben- 
bare  5)".  Døden  led  denne  anden  Makkabæus  den 
7.  Juni6)  i  byen  Leontium,  der  med  et  andet  navn 
kaldes  Lenzin;  tilligemed  ham  blev  også  præsten 
Eppo  blodvidne  og  ofredes  på  alteret  selv ;  og  mange 
andre  både  lægmænd  og  klærke  dræbtes  under  alle 
slags  pinsler  for  Kristi  navns  skyld.  Munken  Ansver 
blev  med  flere  andre  stenet  til  dode  i  Racesburg,  og 
deres  lidelse  faldt  den  femtende  Juli.  Ansver  skal, 
da  han   blev   ført   hen  for  at  lide,   have  bedet  hednin- 


1)  Skulde  hedde  7. 

2)  1  Mos.   15,16. 

3)  Smnl.  Ps.   102,14. 

4)  Matth.   18,7. 

5)  1   Kor.    11,19. 

6)  1066. 


6  i  Helmolds  Slavekrønike  1,22  —  24. 

gerne  om  forst  at  stene  hans  fæller,  al  den  stund  han 
var  ræd  for,  at  de .  ellers  skulde  falde  fra ;  og  først  da 
de  alle  havde  opnået  martyrkronen,  faldt  også  han  pa 
knæ,  fuld  af  glæde,  ligesom  Stephanus  T). 


23.     Den  hellige  biskop  fo/iannes'  martyrdød. 

Den  gamle  biskop  Johannes  holdtes  med  de  andre 
kristne  i  fangenskab  i  Magnopolis  eller  Mikilinburg 
og  forvaredes  der  til  triumfen;  og  da  han  vedblev  at 
bekende  Kristus,  fik  han  forst  stokkeprygl  og  blev 
sa  til  spot  og  spe  slæbt  igennem  alle  Sklavernes 
byer;  men  da  man  desuagtet  ikke  kunde  formå  ham 
til  at  falde  fra,  huggede  man  hænder  og  fødder  af 
ham  og  smed  hans  krop  ud  pa  gaden;  derefter  skar 
man  hovedet  af  ham ,  og  Barbarerne  stak  det  på  en 
stage  og  ofrede  det  som  sejerstegn  til  deres  gud  Ra- 
digast ;  alt  dette  foregik  i  Sklavernes  hovedstad  Rethre 
den  10.  November. 


24.     Sklavernes  første  frafald  fra  kristentroen. 

En  datter  af  Danernes  konge  skikkedes  i  folge 
med  flere  kvinder  nogen  ud  af  Obotriternes  by  Miki- 
linburg.  Ti  hun  var,  som  sagtJ),  enke  efter  fyrst 
Godeskalk,  der  med  hende  havde  sonnen  Henrik, 
medens  Butue  havde  en  anden  til  moder.  Begge  var 
fødte  til  stor  fortræd  for  Sklaverne.  For  ojeblikket 
var  altså  nu  disse  gaede  af  med  sejren  og  hjemsøgte 
hele  landet  omkring  Hammemburg  med  ild  og  sværd. 
De  dræbte  eller  slæbte  i  fængsel  fast  alle  Sturmarier 
og   Holzater    og  odelagde   fæstningen  Hammemburg  i 


i)  Ap.  gern.    7,60. 

2)  Se  slutn.  af  19.  stykke. 


Sklavernes  første  frafald  fra  kristentroen.  6"> 

bund  og  grund;  for  at  drive  spot  med  vor  frelser 
splintrede  hedningerne  endog  korsene.  Og  på  selv 
samme  tid  overraskedes  tillige  Sleswik  eller  Hejdebo, 
en  velhavende  og  folkerig  by,  der  tilhører  de  nord 
for  Albia  boende  folk  og  ligger  pa  grænsen  af  Da- 
nernes rige ,  ved  et  overfald  af  Barbarerne  og  blev 
helt  tilintetgjort.  Da  gik  profetens  ord  i  opfyldelse 
også  pa  os,  nar  han  siger:  „Gud,  hedningerne  har 
brudt  ind  i  din  arv,  de  har  besmittet  dit  hellige  tem- 
pel ')"  o.  s.  v.,  hvad  der  ellers  i  hans  mund  er  profe- 
tiske klageord  over  byen  Jerusalems  ødelæggelse. 
Den,  der  havde  skyld  i  dette  blodbad,  skal  have  været 
Blusso,  som  var  gift  med  en  soster  til  Godeskalk, 
men  som  selv  ved  sin  hjemkomst  blev  dræbt,  og  alle 
Sklaver  faldt,  som  sagt,  tilbage  til  hedenskabet  ifølge 
fælles  overenskomst  og  myrdede  alle,  der  ikke  lige- 
som dem  vilde  opgive  troen.  Hertug  Ordulf  kæm- 
pede i  alle  de  12  år,  han  efter  sin  faders  dod  levede, 
tidt  og  mange  gange  uden  frugt  med  Sklaverne,  men 
var  aldrig  sa  heldig  at  gå  af  med  sejren  og  blev  til- 
sidst,  da  han  altid  tabte  imod  hedningerne,  latterlig 
endog  i  sine  egne  landsmænds  ojne.  Den  omtalte 
omvæltning  i  Sklavernes  land  gik  for  sig  i  det  ar 
tusinde  og  seksti  seks  efter,  at  ordet  blev  kod,  i  kong 
Henrik  den  fjerdes  8.  regeringsar,  og  bispestolen  i 
Aldenburg  blev  nu  ubesat  84  ar  igennem. 

25.     Kmt  o. 

Da  Godeskalk,  der  stedse  havde  dyrket  sin  gud 
som  en  brav  mand,  var  død,  gik  herredommet  som 
en  arv  over  til  hans  son  Butue.  Men  da  faderens 
mordere  frygtede  for,  at  sonnen  skulde  hævne  sig  for 

1)  Ps.   79,1. 


66  Helmolds  Slavekronike   1,25. 

mordet  på  hans  fader,  vakte  de  en  folkeopstand. 
..Butue  skal  ikke  herske  over  os",  sagde  de,  „men 
derimod  Kruto,  Grins  son.  Ti  hvortil  hjælper  det  os, 
at  vi  har  taget  livet  af  Godeskalk  for  at  vinde  fri- 
heden, når  hans  herredomme  går  i  arv  til  hans  son, 
der  jo  vil  være  endnu  hårdere  imod  os,  end  hans 
fader  har  været,  og  i  spidsen  for  Saxonerne  kun  vil 
volde  landet  ny  fortræd1'?  Desårsag  sammensvor  de 
sig  pa  stedet  og  tog  Kruto  til  deres  herre,  men  for- 
bigik  Godeskalks  sonner,  som  herredømmet  med  rette 
tilkom.  Den  yngste  af  disse,  Henrik  '),  tog  sin  tilflugt 
til  Danerne,  hvis  kongestamme  han  var  i  slægt  med; 
men  Butue,  der  var  den  ældste  af  brodrene,  gik  til 
Barderne  for  at  soge  hjælp  hos  Saxonernes  høvdin- 
ger; disse  havde  stedse  fundet  en  hengiven  og  pålide- 
lig ven  i  hans  fader;  og  de  gengældte  derfor  godt 
med  godt,  begyndte  virkelig  krig  for  hans  skyld  og 
satte  ham  efter  flere  besværlige  felttog  igen  på  tro- 
nen. Men  ikke  desto  mindre  blev  Butues  magt  stadig 
kun  ringe  og  kunde  ikke  få  nogen  stor  betydning, 
efterdi  han  både  var  son  af  en  kristen  fader  og  tillige 
hertugernes  ven  og  desarsag  af  sit  eget  folk  betrag- 
tedes som  en  hemmelig  fjende  ad  dets  frihed.  Efter 
at  Sklaverne  nemlig  forst  havde  myrdet  Godeskalk 
og  vundet  en  sejr,  der  var  et  svært  stød  for  Nord- 
albingernes  land,  gjorde  de  sig  med  våben  i  hånd  fri 
for  trælleaget  og  stræbte  sa  hårdnakket  at  hævde 
den  frihed ,  de  nylig  havde  vundet ,  at  de  for  vilde 
finde  sig  i  døden  end  i  at  blive  kristne  påny  og  be- 
tale Saxonernes  fyrster  den  skat,  de  plejede.  Denne 
krænkelse  havde  Saxonerne  selv  pådraget  sig  ved 
deres  usalige  havesyge;  ti  sa  længe,  som  de  endnu 
stod  i  deres  magts  fylde  og  var  overmodige  af  deres 


1)  Se  slutn.  af  19.  stykke. 


Kruto.  67 

mange  sejre,  glemte  de,  at  også  krigen  står  i  herrens 
hånd,  og  at  sejren  kommer  fra  ham,  men  tyngede 
hellere  de  folk  af  Sklaverne,  som  de  enten  i  krig 
eller  ved  fredelig  overenskomst  havde  lagt  under  sig, 
med  så  svare  skattebyrder,  at  den  bitre  nød  tvang 
disse  til  at  sætte  sig  op  imod  guds  love  og  hertuger- 
nes åg.  Denne  brode  måtte  Saxonernes  hertug  Or- 
dulf bøde  for;  ti  Herren  forlod  ham,  så  at  han  efter 
sin  faders  død  aldrig  kunde  sejre  over  Sklaverne. 
Og  følgen  heraf  var  da  også,  at  Godeskalks  sonner, 
der  havde  sat  deres  lid  til  hertugen,  kun  ,, søgte  deres 
støtte  i  en  brudt  rørkæp  ')". 

Efter  Ordulfs  død  fulgte  hans  son  Magnus  ham 
som  hertug.  Dennes  moder  var  en  kongedatter  fra 
Danerne2).  Magnus  brugte,  ophidset  af  Godeskalks 
son  Butue,  lige  fra  begyndelsen  af  sin  regering  alle 
sine  evner  og  al  sin  magt  til  at  kue  Sklavernes  op- 
stand; men  disse  satte  sig  alle  som  én  mand  til  mod- 
værge og  lod  sig  lede  af  Grins  son  Kruto,  der  som 
sædvanlig  lod  sit  had  gå  ud  såvel  over  de  kristne 
som  over  de  hoje  hertuger;  og  til  en  begyndelse  drev 
de  Butue  ud  af  landet  ved  at  nedrive  de  borge,  han 
kunde  tage  sin  tilflugt  til.  Da  han  således  så  sig 
magten  fravristet,  skyndte  han  sig  til  hertug  Magnus, 
som  just  opholdt  sig  i  Lunenburg,  og  henvendte  sig 
til  ham  på  følgende  vis:  „Store  mand!  det  kan  ikke 
være  din  herlighed  ubekendt,  hvordan  min  fader  Go- 
deskalk som  lensmand  i  Sklavernes  land  altid  trolig 
har  udført  sin  gerning  såvel  til  guds  som  til  din 
bedstefaders  ære ,  og  at  han  aldrig  har  ladet  det 
skorte  på  noget  af  det,  som  han  skyldte  guds  tjeneste 
og  troskaben  mod  sine  hoje  foresatte;  og  selv  har  jeg 


i)  Es.  36,6. 

2)  Ulvhilde. 


68  Helmolds  Slavekrønike    1,25. 

i  hele  min  vandel  taget  min  fader  til  monster,  har 
stedse  med  iver  og  troskab  rettet  mig  efter  hertuger- 
nes befalinger  og  har  udsat  mig  for  en  mængde  farer, 
pa  det  at  jeg  kunde  hævde  min  hæderstitel,  om  den 
end  i  virkeligheden  var  et  tomt  skin,  og  for  at  eders 
fordel  ikke  skulde  lide  noget  skår.  Men  alle  véd, 
hvad  jeg  og  min  fader  har  faet  til  gengæld.  Ham 
har  mine  og  hans  fjender  ranet  hans  liv  og  mig  mit 
fædreland.  Men  vore  fjender  er  lige  sa  fuldt  dine 
fjender;  og  hvis  du  vil  værne  om  din  egen  ære  og 
dine  landsmænds  lykke,  ma  du  gribe  til  våben  af  al 
din  styrke;  ti  vor  skæbne  hænger  i  et  har.  Skynd 
dig  derfor,  inden  vore  fjender  går  endnu  videre  og 
hjemsøger  Nordalbingernes  land" !  Herpå  svarede  her- 
tugen: .,For  mit  eget  vedkommende  kan  jeg  umulig 
rykke  i  marken  for  ojeblikket,  fordi  jeg  har  meget 
andet  at  g6re;  men  jeg  vil  overlade  dig  Barderne, 
Sturmarierne,  Holzaterne  og  Thetmarkerne ,  og  med 
deres  bistand  har  du  styrke  nok  til  for  en  stund  at 
standse  fjendernes  angreb.  Skulde  det  så  behoves, 
skal  jeg  selv  så  snart  som  mulig  komme  bag  efter 
dig".  Det,  som  hindrede  hertugen  i  straks  at  drage 
i  marken,  var  den  omstændighed,  at  han  snart  skulde 
have  bryllup  '). 

Butue  gik  altså  fulgt  af  de  tapreste  af  Barderne 
over  Albia  og  ilede  selv  forud  til  Wagirernes  land, 
medens  sendebud  fra  hertugen  gennemstrejfede  hele 
Nordalbingernes  land  og  drev  folket  til  at  rykke  ud 
og  hjælpe  ham,  da  hans  fjender  trængte  ham  hårdt. 
Men  Butue  selv  var  draget  i  forvejen  med  mer  end 
600  krigere  og  kom  til  fæstningen  Plune,  hvor  han 
mod  forventning  fandt  byen  åben  og  forladt  af  alle 
mænd,    og   han  gik  da  derind.      En*  tevtonisk  kvinde, 

1)  Med  Sofia,  en  datter  af  kong  Andreas  af  Ungarn. 


Kruto. 


69 


som  han  der  traf,  sagde  til  ham:  ..Tag-,  hvad  der 
lig&er  dig  lige  for  handen,  og  skynd  dig  bort  herfra 
dermed!  Ti  det  er  ikke  andet  end  et  krigspuds,  at 
man  har  ladet  byen  her  stå  åben  uden  forsvar;  og  så 
snart  som  Sklaverne  får  nys  om,  at  du  er  her  inde, 
kommer  de  igen  i  morgen  med  en  stor  hær  for  at 
indeslutte  byen".  Men  han  troede  ikke,  hvad  hun 
sagde,  og  blev  om  natten  i  fæstningen.  Byen  er,  som 
man  kan  se  endnu  den  dag  i  dag,  indesluttet  rundt 
omkring  af  en  dyb  so,  og  folk  må  gå  over  til  den 
ad  en  lang  bro.  Da  det  gryede  ad  den  følgende  dag, 
blev  man  da  også  tallose  skarer  af  Sklaver  var,  som 
var  i  færd  med  at  omringe  byen,  ganske  som  man 
havde  forudsagt  Butue  aftenen  i  forvejen;  00-  tillige 
havde  de  sorget  for,  at  der  ikke  var  en  båd  at  finde 
på  den  hele  o,  som  de  angrebne  kunde  smutte  bort 
i.  Butue  og  hans  mandskab  matte  derfor  udholde 
angrebet  og  havde  ovenikobet  hunger  at  kæmpe  med. 
Men  ved  rygtet  om  byens  vanskelige  stilling  ilede  de 
tapreste  Holzater,  Sturmarier  og  Thetmarker  med  at 
komme  den  til  hjælp ;  da  de  kom  til  den  lille  strom, 
der  kaldes  Svale  og-  o-6r  skel  mellem  Saxonerne  ogr 
Sklaverne,  sendte  de  en  mand,  der  forstod  Sklavernes 
sprog,  i  forvejen  for  at  udspejde,  hvad  disse  havde 
for,  og  hvor  hidsige  de  var  på  at  tage  byen;  denne 
mand,  der  var  udsendt  af  sine  vabenfæller,  kom 
da  til  Sklavernes  hær,  der  dækkede  marken  trindt 
omkring,  og  hvor  man  just  var  ifærd  med  at  bygge 
forskellige  maskiner,  som  skulde  bruges  ved  angrebet ; 
og  han  henvendte  ojeblikkelig  følgende  ord  til  Skla verne : 
„I  mænd!  Hvorfor  angriber  I  dog  en  by  og  menne- 
sker, der  med  venskabets  bånd  er  knyttede  til  her- 
tugerne og  Saxonerne?  Det  er  et  foretagende,  som 
aldrig  kan  løbe  heldig  af  for  eder;  derfor  byder  her- 
tugen  og   de   andre   fyrster   eder   at   hæve  belejringen 


jO  Helmolds  Slavekrønike   1,25. 

jo  for  jo  heller;  og  dersom  I  ikke  gor  det,  vil  I  snart 
komme  til  at  fortryde  det1".  Da  Sklaverne  blev  be- 
styrtede og  spurgte,  hvor  hertugen  opholdt  sig,  og 
manden  svarede,  at  han  snart  vilde  indfinde  sig  med 
en  stor  skare  krigere,  tog  høvedsmanden  Kruto  budet 
lidt  til  en  side  for  nqjere  at  komme  efter  sagens  rette 
sammenhæng.  Da  siger  manden  til  ham:  „Hvad  giver 
du  mig,  sa  rober  jeg  dig  det,  som  du  fritter  mig  om, 
og  hjælper  dig  til  at  få  din  vilje  med  byen  her  og 
dem,  der  er  i  den"!  Kruto  kom  overens  med  forræ- 
deren om  20  mark;  og  aldrig  så  snart  havde  denne 
faet  sikkerhed  for  det  lovede  belob,  for  han  sagde  til 
Kruto  og  hans  mænd:  „Den  hertug,  som  du  frygter, 
star  endnu  bestandig  på  den  anden  side  ad  Albia, 
hvor  han  må  kæmpe  med  mange  store  forhindringer; 
kun  Sturmarierne ,  Holzatierne  og  Thetmarkerne  er 
rykkede  i  marken  med  en  ringe  styrke,  og  dem  skal 
jeg  let  lokke  til  at  ga  hjem  blot  ved  at  sige  dem  et 
ordu.  Med  disse  ord  gik  han  over  broen  og  sagde 
til  Butue  og  hans  kampfæller:  „Du  må  selv  sorge 
for  dig  og  dine  mænd;  ti  Saxonerne,  som  du  slog 
din  lid  til,  kommer  dig  denne  gang  ikke  til  hjælp". 
Butue,  der  ganske  tabte  sin  fatning,  gav  da  til  svar: 
„Hvorfor  lader  dog  mine  venner  mig  ulykkelige  mand 
i  stikken;  og  hvor  kan  de  brave  Saxonere  således 
svigte  den  i  nodens  stund,  der  har  anråbt  dem  om 
hjælp  og  trænger  så  hårdt  dertil?  Skammelig  er  jeg 
fort  bag  lyset,  jeg,  der  altid  har  stolet  så  trygt  på 
på  Saxonerne,  men  som  de  nu  har  givet  til  pris  i 
den  yderste  nød"-  Men  den  anden  svarede:  „Der  er 
udbrudt  splid  i  folket;  da  de  ikke  kunde  blive  enige, 
er  enhver  især  vendt  tilbage  til  sit  hus  ');  og  du  må 
derfor  tage  en  anden  beslutning".     Og  da  sendebudet 


1)  Lignende  udtryk  f.  eks.  i  2  Sam.  20,1.     1   Kong.   12,16. 


Kruto. 


pa  den  made  havde  bragt  alt  i  forvirring  og  igen  vat- 
kommen  tilbage  til  sine  landsmænd,  og  de  af  Saxo- 
nerne,  der  var  forrest  i  troppen,  spurgte  ham,  hvor- 
ledes sagerne  stod,  gav  han  straks  til  svar:  „Jeg  har 
været  henne  ved  borgen,  som  I  skikkede  mig  hen  til; 
der  er,  gud  være  lovet!  ikke  mindste  fare  pa  færde, 
og  man  er  slet  ikke  bange  der  for  noget  angreb.  Jeg 
fandt  tværtimod  savel  Butue  selv  som  hans  folk  ved 
godt  mod  og  uden  spor  af  frygt".  Pa  den  måde  op- 
holdt han  hæren,  sa  at  den  ikke  kom  de  belejrede  til 
undsætning;  og  således  var  det  denne  mands  skyld, 
at  Butue  tillige  med  hans  vabenfæller  omkom.  Ti  sa 
snart  den  lumske  forræder  havde  overlistet  disse,  sa 
de  havde  opgivet  håbet  om  igen  at  komme  på  fri 
fod,  begyndte  de  at  underhandle  med  fjenderne  for 
at  komme  efter,  om  de  ikke  kunde  redde  livet  ved 
at  byde  dem  løsepenge.  Men  disse  svarede  dem: 
..Hverken  guld  eller  sølv  vil  vi  tage  af  eder,  men  kun, 
som  I  beder  os  om,  lade  eder  beholde  liv  og  lemmer 
i  uskadt  stand,  nar  I  kommer  ud  til  os  med  eders 
våben  og  lader  os  fa  dem".  Da  Butue  havde  hørt 
dette,  sagde  han  til  sine  venner:  ..Det  er  hårde  vilkar, 
man  der  stiller  os,  at  vi  skal  gå  ud  og  levere  dem 
vore  våben.  Vel  véd  jeg,  at  sulten  er  pa  nippet  til 
at  node  os  til  overgivelse;  men  gar  vi  ind  pa  deres 
vilkar  og  drager  bort  uden  våben,  udsætter  vi  os 
derved  for  en  ligeså  stor  fare;  ti  jeg  har  mangen 
gang  erfaret,  hvor  lidt  man  kan  stole  på  Sklavernes 
lofter,  som  de  straks  glemmer  igen ;  og  derfor  mener 
jeg,  at  det  vil  tjene  vort  fælles  tarv  bedre  at  købe 
vort  liv  ved  at  holde  ud  en  stund  endnu,  selv  om  vi 
finder  det  aldrig  sa  hårdt,  og  oppebie,  om  Vor  Herre 
ikke  vil  skikke  os  hjælp  fra  en  anden  side".  Men 
hans  kampfæller  modsatte  sig  hans  plan  og  sagde: 
„Rigtignok    ma  vi  give  dig  medhold  i,  at  det  ikke  er 


•j2  Helmolds  Slavekrønike   1,25 — 27. 

noget  beroligende  vilkår,  fjenderne  her  har  stillet  os, 
og  at  det  tilvisse  må  gore  os  betænkelige;  men  ikke 
desto  mindre  tor  vi  ikke  vise  det  fra  os,  da  det  er 
den  eneste  made,  hvorpå  vi  kan  slippe  ud  af  den 
fare,  der  nu  truer  os.  Og  hvad  kan  det  nytte  at 
skyde  afgorelsen  længere  ud,  da  vi  ikke  har  en 
eneste  ven,  som  kan  komme  os  til  undsætning,  og 
det  desuden  er  en  hårdere  dod  at  sulte  ihjel  end  at 
falde  for  sværdet  og  bedre  at  få  en  brad  ende  på 
livet  end  at  lide  lænofe"? 


26.     Om  Butues  død  '). 

Da  Butue  derfor  mærkede,  at  det  var  hans  kamp- 
fællers faste  forsæt  at  ga  ud,  lod  han  sig  bringe 
finere  klæder,  som  han  trak  i,  og  gik  selv  ud  med 
de  andre;  og  de  gik  parvis  over  broen,  udleverede 
deres  våben  og  blev  saledes  førte  frem  for  Kruto. 
Men  da  de  alle  var  forestillede  for  denne,  henvendte 
en  hojt  anset  kvinde  fra  borgen  følgende  opfordring 
til  ham  og  de  øvrige  Sklaver:  „Dræber  uden  skånsel 
alt  mandkon,  søm  har  overgivet  sig!  Ti  de  har  vold- 
taget eders  hustruer,  som  var  blevne  tilbage  hos  dem 
i  byen;  og  I  må  desarsag  hævne  vor  skam".  Aldrig 
så  snart  havde  Kruto  og  hans  kammerater  hørt  disse 
ord,  for  de  straks  for  ind  pa  livet  af  dem  og  lod 
dem  alle  lide  døden  for  det  skarpe  sværd-);  og  pa 
den  dag  3)  dræbte  de  saledes  bade  Butue  og  hele 
Bardernes  stridbare  unge  mandskab  udenfor  fæstnin- 
gen Plune.  Men  Krutos  magt  voksede,  sagen  lykke- 
des ved   hans   hånd  •*) ,    og    han   opnåede   at   komme   i 


1)  1071. 

2)  Smnl.  Sam.   15,8. 

3)  8.  Avgust. 

4)  1   Makk.   2,47. 


Om  Butues  død. 


73 


besiddelse  af  hele  Sklavenland,  medens  Saxonernes 
stridskræfter  blev  oprevne,  og  de  selv,  det  vil  sige 
hele  Xordalbingernes  land,  der  tilhorer  Holzaternes, 
Sturmariernes  og  Thetmarkernes  tre  folkefærd,  matte 
svare  skat  til  Kruto.  Alle  disse  måtte  finde  sig  i  at 
trælle  under  aget  i  al  den  tid,  han  levede ;  og  landet 
blev  fuldt  af  stimænd  '),  som  slog  guds  folk  og  gjorde 
det  til  bytte  og  „fortærede-  Saxonernes  stammer 
„med  fuld  mund2)";  men  pa  samme  tid  stod  over 
seks  hundrede  familjer  af  Holzaternes  folk  op,  satte 
over  floden  og  drog  sa  langt  bort  som  mulig  for  at 
finde  passende  bopæle  og  unddrage  sig  den  hidsige 
forfolgelse;  og  de  nåede  til  Hartesbjærgene,  hvor  de 
selv  og  deres  sonner  og  sonnesonner  er  forblevne 
indtil  denne  dag  ,). 

27.     Om  Hartcsboj'ks  anlæg. 

Det  kan  imidlertid  ikke  forekomme  nogen  besyn- 
derligt, at  der  har  tildraget  sig  slige  ulykker  hos  et 
vanartigt  og  forvendt"  folk  +)  „i  en  skrækkens  og 
tomhedens  ørk^)";  og  det  sa  meget  mindre,  som  kri- 
gens storme  pa  den  tid  hævede  sig  over  hele  riget. 
Ti  regeringens  anseelse,  som  havde  stået  pa  meget 
svage  fødder,  sa  længe  som  kong  Henrik  endnu  kun 
var  et  barn,  lob,  efterat  han  var  vokset  til,  en  ikke 
ringere  fare;  han  var  nemlig  neppe  bleven  myndig 
mand   og   sin   opdrager 6)   kvit ,    for  han   begyndte  pa 


11  Lignende  udtryk  Ps.    74,20. 

2)  Es.  9,12. 

3)  Måske  er  Elbingerode,    hvis    navn   først  forekommer  i   12.  årh. 
anlagt  af  disse  folk,  der  boede  ved  Elben. 

4)  Philipp.   2,   15;  sml.  5  Mos.  32,5. 

5)  5  Mos-   32i10- 

6)  Helmold  synes  her  at  sigte  til  ærkebiskop  Adalbert. 


>?A  Helmokls  Slavekronike   1,27 — 28. 

en  grusom  forfølgelse  af  hele  Saxonernes  folk;  og 
omsider  fratog  han  Otto  hertugdømmet  Bawarien,  blot 
fordi  han  var  en  Saxoner  ad  byrd,  og  skænkede  det 
i  hans  sted  til  Welpo  ').  Og  ikke  tilfreds  dermed 
byggede  han  til  undertrykkelse  af  hele  Saxonien  på 
Hartes  skråning  en  såre  stærk  borg,  der  fik  navn  af 
Hartesberg2);  men  derved  vakte  han  harme  hos 
Saxonernes  høvdinger,  sa  de  slog  sig  sammen  og 
jævnede  den  borg  med  jorden,  der  var  bestemt  til  at 
holde  dem  i  ave,  og  Saxonerne  bestyrkedes  i  deres 
modstand  imod  kongen.  Til  førere  havde  de  Wicelo, 
biskop  i  Magdeburg,  Bukko,  biskop  i  Halverstad, 
hertug  Otto,  hertug  Magnus,  markgrev  Udo  og  mange 
flere  fornemme  herrer.  For  at  kue  deres  dristighed 
skyndte  kongen  sig  derhen  med  en  hær  og  havde  i 
sit  følge  Svevernes  hertug  Rodulf  og  mange  andre 
rigsfyrster.  Men  heller  ikke  Saxonerne  spildte  tiden; 
de  ilte  heltemodig  i  kampen,  og  begge  hære  stødte 
sammen  ved  floden  Unstroth  ,).  Næsten  som  slaget 
imidlertid  skulde  til  at  begynde,  stillede  forholdene 
sig  saledes,  at  begge  parter  godvillig  tilsagde  hin- 
anden fred  for  to  dage;  ti  pa  den  vis  håbede  man  at 
fa  krigen  bilagt  i  mindelighed.  Saxonerne  frydede 
sig  da  også  allerede  ved  freden,  lod  deres  våben 
hvile  og  spredte  sig  rundt  omkring  på  pladsen,  slog 
lejr  og  plejede  deres  krop.  Men  da  kongens  spej- 
dere omtrent  ved  den  niende  time  på  dagen  +)  blev 
var,  at  Saxonerne  var  i  opløsning  og  havde  spredt 
sig  helt  ud  over  sletten,  bragte  de  skyndsomt  kongen 
det  bud  tilbage,  at  Saxonerne  rustede  sig  til  kam- 
pen;   og  kongens   hær   brod   desarsag   op,    gik    over 


1)  1070. 

2)  IO74. 

3)  9.  Juni  1075. 

4)  Kik.  3  om  eftermiddagen. 


Om  Hartesborks  anlæg.  yc 

floden ,    faldt   over   de   rolige   og   våbenløse  Saxonere 
og  nedhuggede  samme  dag  mange  tusinde  af  dem. 

Skont  Saxonerne  ikke  var  til  sinds  at  opgive 
krigen  så  snart,  men  vilde  værne  om  deres  frihed,  sa 
opnåede  Svevernes  hertug,  der  som  en  brav  mand 
elskede  freden  og,  skont  han  fortrinsvis  vagede  over 
kongens  ære,  dog  ved  siden  derad  tillige  havde  hjærte 
for  Saxonernes  vel,  at  disse  sidste  indvilligede  i,  at 
deres  hovdinger,  Wicelo  fra  Magdeburg,  Bukko  fra 
Halverstad,  hertugerne  Otto  og  Magnus  samt  mark- 
grev  Udo,  overgav  sig  til  kongen,  dog  på  det  udtryk- 
kelige vilkår,  at  de  hverken  besværedes  med  at  holdes 
i  fængsel  eller  led  nogen  vold  og  overlast.  Men  sa 
snart  som  Saxonerne  havde  overgivet  sig  til  kongen 
og  havde  ladet  sig  lokke  i  fælden  ved  hans  lonrad, 
bod  han  at  kaste  dem  i  hårdt  fængsel  og  skammede 
sig  ikke  ved  at  bryde  det  løfte,  han  selv  havde  givet 
dem;  og  hertug  Rodulf  græmmede  sig,  fordi  han  var 
ude  af  stand  til  at  holde,  hvad  han  havde  lovet  dem. 

28.     Om  kong  Henriks  offentlige  bod. 

Efter  få  dages  forløb  blev  Saxonernes  fangne 
hovdinger  til  trods  for  kongens  forbud  slupne  los  og 
kunde  igen  vende  hjem ;  men  efter  den  tid  fæstede  de 
aldrig  lid  til  noget  løfte  af  kongen  og  sendte  en  be- 
retning om  det  forefaldne  til  den  apostoliske  stol  i 
Roma  samt  indgav  en  klage  til  den  hojværdige  pave 
Gregor,  over  at  kongen  lod  hånt  om  guds  lov,  fratog 
guds  kirke  al  dens  frihed  til  at  vælge  sine  tjenere 
biskopperne  og  med  vold  indsatte  dem,  han  selv  fik 
i  sinde.  Tilmed  gav  de  ham  skyld  for,  at  han  pa 
Nikolaiternes  :)  vis  havde  gjort  sin  hustru  til  en  offent- 

1)  Nikolaiterne  nævnes  i  Joh.  Ab.  2,6;  14;  15  og  var  en  sekt,  der 
påstod,  at  den  kristne  stod  over  loven,  og  som  derhos  mis- 
brugte evangeliets  frihed  til  kødelig  lyst. 


y6  Helmolds  Slavekronike    1,28  —  29. 

lig  skøge  og  tvunget  hende  til  at  være  andre  til  tje- 
neste, i  forening  med  meget  andet,  som  man  hverken 
gider  fortælle  eller  hore ;  og  som  folge  heraf  skikkede 
den  apostoliske  herre,  dreven  til  dette  skridt  af  ret- 
færdig nidkærhed,  sendemænd  til  kongen  og  lod  ham 
indstævne  til  forhør  for  apostelens  domstol.  Hverken 
den  anden  eller  tredje  stævning  brød  kongen  sig  imid- 
lertid om;  og  det  var  forst  ved  sine  venners  rad,  der 
med  rette  frygtede,  at  han  skulde  miste  riget,  at  han 
lod  sig  bevæge  til  at  gå  til  Roma  og  skyde  sig  ind 
under  overhyrdens  kendelse  med  hensyn  til  de  poster, 
for  hvis  skyld  man  med  foje  klagede  ham  an;  han 
fik  derfor  pålæg  om  et  helt  år  igennem  ikke  at  vige 
fra  Roma  og  i  den  tid  aldrig  at  sætte  sig  pa  en  hest, 
men  gå  om  ved  kirkedorene  i  bodsklæder  og  „bære 
omvendelsens  værdige  frugter"  ')  i  bon  og  faste ;  og 
dette  pålæg  stræbte  kongen  i  ydmyghed  at  fyldestgøre. 

Kardinalerne  og  de,  som  ellers  hørte  til  pavehof- 
fet, og  som  så,  hvorlunde  de  verdslige  magthavere 
skælvede,  og  de,  som  holdt  verden  i  deres  hånd, 
bojede  deres  nakke  for  den  apostoliske  stol,  gav  der- 
for paven  det  råd,  at  han  skulde  lade  riget  ga  over 
i  en  anden  mands  hænder,  og  påstod,  at  det  som- 
mede  sig  slet,  at  en  person  bar  kronen,  der  var  over- 
bevist om  offentlige  skændselsgerninger.  Paven  lod 
derfor  forhøre,  om  nogen  i  Alemannien  var  værdig 
til  at  indtage  en  så  ophojet  stilling;  og  man  nævnte 
ham  Rodulf,  Svevernes  hertug,  som  var  en  god  og 
fredsommelig  mand  og  nærede  det  bedste  sindelag 
mod  præsterne  og  kirkerne.  Til  ham  sendte  paven 
derfor  en  guldkrone  med  følgende  vers  indgravet: 

Klippemanden  fik  Rom  af  klippen,  du  kronen  af  paven  2), 


1)  Matth.  3,8. 

2)  Ordspil  med  Petra,  klippen,  og  Petrus,  klippemanden  (en  mand 
med  fast  tro).     Matth.   16,18. 


Om  kong  Henriks  offentlige  bod  og  Rodulf  af  Sveviens  død.     yj 

og  han  befalede  endvidere  ærkebiskopperne  af  Mo- 
gontia  og  Kolonia  i  forening  med  de  andre  bisper  og 
fyrster  at  tage  parti  med  Rodulf  og  sætte  ham  til 
konge.  Alle  de,  som  holdt  ordet  fra  paven  i  agt, 
karede  derfor  Rodulf  til  deres  konge,  og  savel  Saxo- 
nerne  som  Sveverne  erklærede  sig  for  ham;  men  de 
øvrige  fyrster  samt  byerne  ved  Renus  vilde  intet 
have  med  ham  at  gore;  og  lige  så  lidt  vilde  nogen  af 
Frankerne  det,  da  Henrik  én  gang  havde  faet  deres 
ed,  som  de  nu  ikke  kunde  bryde.  Men  imedens  alt 
dette  stod  pa,  opholdt  Henrik  sig  endnu  ganske  rolig 
i  Roma,  underkastede  sig  pavens  befaling  og  anede 
mindst  de  rænker,  man  smedede  imod  ham. 

29.     Om  Rodulf  af  Sveviens  død. 

Derfor  gjorde  en  biskop  af  Straceburg  '),  der  var 
en  god  ven  ad  kong  Henrik,  sig  færdig,  drog  skynd- 
somt til  Roma  og  fandt  efter  lang  forgæves  søgen 
omsider  kongen,  der  opholdt  sig  mellem  martyrernes 
gravsteder.  Kongen,  der  straks  blev  greben  af  glæde 
ved  synet  af  ham,  gav  sig  til  at  sporge,  hvorledes 
det  stod  til  i  riget,  og  om  der  herskede  fred  overalt. 
Da  begyndte  bispen  at  meddele  ham  om  den  nyvalgte 
hersker  og  lægge  ham  på  sinde,  hvor  nødvendigt  det 
var,  at  han  sa  snart  som  mulig  sa  til  Tevtonien  igen 
for  at  styrke  sine  venners  mod  og  bryde  sine  fjenders 
planer.  Og  da  kongen  undskyldte  sig  med,  at  han 
umulig  kunde  rejse  uden  pavens  tilladelse,  gav  bispen 
ham  til  svar:  .,Så  vid  da,  at  det  er  Romas  troløshed, 
der  har  bragt  hele  denne  usalige  sammensværgelse  i 
stand,  og  at,  hvis  du  vil  undgå  fængsel,  må  du  hem- 
melig   forlade    byen".       Følgelig    forlod    kongen    ved 

1)  Werner. 


-S  Helmolds  Slavekronike   1,29 — 30. 

nattetid  Roma,  drog  bort  fra  Italien  og  kom  til  Tev- 
tonien,  efterat  han  forelobig  havde  bragt  sikkerhed 
tilveje  i  Longobardiens  forhold.  I  Tevtonien  vakte 
Henriks  uventede  komme  stor  fryd  i  alle  byerne  ved 
Renus  og  overhovedet  hos  enhver,  der  hørte  til  hans 
parti;  og  han  samlede  en  stor  hær  for  at  gore  det  af 
med  Rodulf.  I  hans  folge  var  også  den  hojt  beromte 
hertug  Godefrid,  der  siden  befriede  Jerusalem,  og 
mange  mægtige  herrer,  hvorimod  Saxonernes  og  Sve- 
vernes  krigsfolk  holdt  med  Rodulf.  Og  det  kom  til 
slag  ')  mellem  de  to  konger,  hvor  Rodulfs  parti  tabte, 
og  Saxonerne  og  Sveverne  bed  i  græsset.  Rodulf 
selv  fik  et  sår  i  sin  hqjre  hånd,  tog  flugten  til  Marci- 
polis  og  talte  på  sit  yderste  til  sine  venner,  som  føl- 
ger: „I  ser,  at  min  hqjre  hånd  er  kvæstet  af  et  sår; 
med  denne  min  hqjre  var  det,  jeg  en  gang  tilsvor 
Henrik,  min  herre,  ikke  at  krænke  ham  eller  gore 
skar  i  hans  anseelse.  Men  det  er  pavens  bud  og 
bispernes  bonner,  der  har  bevæget  mig  til  at  bryde 
min  ed  og  tilrane  mig  en  ære,  som  ikke  tilkommer 
mxg  i  °S  I  nar  nu  f°r  °Je ,  hvilken  ende  det  har  taget 
med  mig,  al  den  stund  jeg  har  faet  dette  dødelige  sår 
i  den  hånd,  hvormed  jeg  har  brudt  min  ed.  Lad  der- 
for dem,  der  har  ophidset  mig  til  min  dåd,  se  sig 
vel  for,  om  de  ikke  ved  deres  rad  har  styrtet  en  sjæl 
i  den  evige  fordommeises  afgrund"!  Og  med  disse  ord 
pa  læberne  gik  han  bort  under  de  storste  kvaler. 

jo.     Om  kong  Hermann. 

Da  sammenkaldte  kong  Henrik,  som  lykkens 
medbør  havde  gjort  overmodig,  en  stor  samling  af 
biskopper  2)  og  lod  på  den  pave  Gregor  domme  som 


1)  Ved  floden  Eister  18.  Okt.   1080. 

2)  I  Pavia   1 08 1. 


Om  kong  Hermann.  70 

forræder  mod  riget  og  forstyrrer  af  kirkefreden, 
hvorefter  han  sammendrog  en  stor  krigsmagt,  gik 
med  den  til  Italien ,  satte  sig  i  besiddelse  af  Roma, 
rigets  moder,  lod  mange  af  borgerne  dræbe,  jog 
Gregor  på  flugten  og  lod,  da  han  efter  ønske  havde 
fået  byen  Roma  og  senatet  i  sin  magt,  biskop  Wibert 
fra  Ravenna  vie  til  pave,  hvorpå  denne  til  gengæld 
signede  ham,  og  Romanerfolket  hilsede  ham  som  sin 
store  kejser  ').  Men  dette  ord  blev  hojlig  „til  snare 
for  Israel2)1-;  ti  fra  det  qjeblik  af  begyndte  der  at 
komme  spaltninger  i  guds  kirke,  som  der  fra  arilds 
tid  ikke  havde  været  mage  til,  sa  alle,  som  ansås  for 
at  være  de  fuldkomnere  og  piller  i  herrens  hus  3), 
hængte  ved  Gregor,  medens  resten,  som  lod  sig  lede 
enten  af  frygt  eller  af  hengivenhed  for  kejseren,  sluttede 
sig  til  Wibert,  der  også  kaldes  Klemens;  og  denne 
kirkespaltning  varede  i  25  år.  Ti,  da  Gregor  døde, 
kom  Desiderius  +)  efter  ham,  efter  Desiderius  Urban, 
og  efter  Urban  Paskalis ;  og  disse  satte  tilsammen 
kejseren  og  hans  pave  i  band,  medens  de  opholdt  sig 
hos  kongerne  af  Frankien,  Sicilien  og  Hispanien,  som 
alle  stillede  sig  pa  katholsk  side. 

Efterat  Saxonerne  var  komne  til  kræfter  igen 
efter  deres  nederlag,  tog  også  de  sig  en  Hermann, 
som  havde  øgenavnet  Kluflok  (Hvidlog),  til  deres 
konge  og  begyndte  påny  krigen  med  kejser  Henrik. 
Og  allerede  havde  den  ny  hersker  i  Saxonien  haft 
lykken  med  sig  i  to  slag  og  drog  som  erobrer  ind  i 
en  borg,  da  han  ramtes  af  en  synderlig  guds  dom 
derved,  at  porten  gik  af  sine  hængsler  og  i  sit  fald 
knuste    kongen     tilligemed    mange     andre.        Således 


1)  31.  Mars  1084. 

2)  Es.  8,14. 

3)  Gal.  2,6;  9. 

4)  Rigtigere  Viktor  III   1086- 1087. 


So  Helmolds  Slavekronike   1,30  —  32. 

strandede  også  den  gang  Saxonernes  forehavende  og 
blev  til  slet  intet ;  ti  de  dristede  sig  ikke  mere  til  at 
vælge  en  ny  konge  eller  bære  våben  mod  kejser 
Henrik,  da  de  sa,  at  det  var  efter  guds  velbehagelige 
vilje  eller  dog  med  hans  tilladelse,  at  han  beholdt 
kronen. 


31.     Om  munken  Peters  brev. 

I  Henrik  den  ældres  sidste  dage  tildrog  der  sig 
noget,  som  aldrig  vil  ga  ad  glemme,  og  som  desårsag 
også  skal  fortælles  her.  Der  var  nemlig  en  mand 
ved  navn  Peter,  ad  byrd  en  Hispaner  '),  men  ad  leve- 
vej en  munk ,  der  kom  ind  i  Romerriget 2) ,  oploftede 
sin  prædikens  røst  vide  om  land  og  manede  folkene 
til  at  drage  til  Jerusalem  for  at  befri  den  hellige  stad, 
som  var  i  Barbarernes  vold.  Han  foreviste  et  brev, 
som  han  foregav,  var  kommet  fra  himmelen,  og  hvori 
der  fandtes  "skrevet,  at  folkenes  tider  var  fuldkommede, 
og  staden,  som  hedningerne  nedtrådte,  skulde  befries  *). 
vStraks  begav  derfor  ovrighedspersoner,  biskopper, 
hertuger,  statholdere,  adelsmænd  og  borgere  allevegne 
fra  sig  pa  vejen  til  Jerusalem  under  den  tapre  Godefrids 
anforsel,  tog  i  tillid  til  guds  mægtige  bistand  Nicea, 
Antiokia  og  mange  andre  byer  tilbage,  som  Barba- 
rerne havde  erobret,  og  drog  derpå  videre  og  udfriede 
den  hellige  stad  af  deres  hænder  ■*) ;  og  snart  tonede 
lovsangen  der  med  fornyet  kraft,  og  der  opsendtes 
atter  bonner  til  herren  fra  jordens  folk  på  de  steder, 
hvor  hans  fod  en  gang  har  trådt. 


1)  Peter  Eneboer  var  født  i  Amiens  i  Frankrig. 

2)  1096. 

3)  Smnl.  Luk.  21,24. 

4)  I099- 


Om  kejser  Henriks  afsættelse.  8 1 

32.     Om  kejser  Henriks  afsættelse. 

Efter  disse  dages  forlob  dode  "Wibert  ') ,  også 
kaldet  Klemens,  kirkespaltningerne  udjævnedes,  hele 
kirken  vendte  sig  igen  til  Paskalis,  og  der  blev  „én 
hjord  og  én  hyrde  *)".  Da  Paskalis  derfor  var  kom- 
men til  ro  på  pavestolen,  bod  han  alle  biskopper  og 
tjenere  af  den  katholske  kirke  at  udstøde  kejseren  af 
de  helliges  samfund;  og  denne  hans  kendelse  trængte 
i  den  grad  igennem,  at  fyrsterne  på  en  almindelig 
herredag  besluttede  at  fratage  Henrik  kronen  og 
overgive  den  til  hans  son,  der  bar  sin  faders  navn  og 
efter  faderens  onske  allerede  længe  havde  været  ud- 
set til  hans  efterfolger.  Desårsag  kom,  just  som  kon- 
gen en  gang  opholdt  sig  på  sin  kongsgård  Hingelis- 
hejm,  ærkebisperne  af  Mogontia  og  Kolonia  samt  bi- 
skoppen af  Wormatum  og  bragte  ham  følgende 
mundtlige  bud  fra  fyrsterne:  „Sorg  for,  at  vi  far 
kronen,  ringen  og  kåben  tillige  med  det  øvrige  tilbehør 
til  kejserkroningen  tilbage ,  på  det  at  vi  kan  over- 
bringe din  son  det"!  Og  da  kejseren  spurgte,  hvor- 
med han  havde  gjort  sig  fortjent  til  en  sådan  ydmy- 
gelse, svarede  de  og  sagde:  „Hvorfor  sporger  du 
om,  hvad  du  godt  véd?  Husker  du,  hvorlunde  hele 
kirken  i  en  lang  årrække  alene  for  din  skyld  har 
måttet  finde  sig  i  al  den  uro ,  som  en  spaltning  med- 
fører; hvorlunde  det  er  dig,  der  har  stillet  bispedom- 
mer, abbedier  og  alle  kirkeembeder  til  salg;  og  at  du 
har  forhindret  ethvert  lovligt  valg  af  de  tiltrædende 
biskopper  og  kun  ladet  dig  lede  af  pengehensynet? 
For  dette  og  meget  mere  er  det,  at  hans  apostoliske 
højhed  har  besluttet  med  fyrsternes  enstemmige  sam- 
tykke  bade   at   fratage   dig   riget   og   udstøde   dig    af 


1)  1100. 

2)  Joh.   10,16;  se  stykke  5. 


82  Helmolds   Slavekrønike   1,32. 

kirkesamfundet".  Kongen  gensvarede:  „I,  som  be- 
skylder os  for,  at  vi  har  solgt  kirkens  æresposter  for 
penge ,  er  naturligvis  mænd  for  at  rejse  en  sådan  be- 
skyldning imod  os.  Sa  lad  da  hore,  hr.  ærkebisp  af 
Mogontia !  ■ —  vi  besværger  dig  ved  den  levende  gud 
—  hvad  det  er ,  vi  enten  har  krævet  eller  faet  af  dig 
for  at  sætte  dig  på  stolen  i  Moguntia.  Også  dig, 
hr.  ærkebisp  af  Kolonial  sporger  vi  på  ære  og  sam- 
vittighed, hvad  skænk  du  har  givet  os  i  vederlag  for 
den  stol,  som  du  af  vor  nåde  klæder".  Og  da  begge 
matte  indromme,  at  han  lige  så  lidt  havde  modtaget 
tilbud  om  penge  som  faet  noget  derfor,  sagde  kon- 
gen: .,1  det  stykke  er  vi  da,  gud  ske  lov!  befundne 
tro,  og  alligevel  var  disse  to  æresposter  de  storste 
og  kunde  nok  have  indbragt  vor  kasse  en  god  skil- 
ling. Men  fremdeles  er  det  ingen  hemmelighed,  hverken 
for  hr.  biskoppen  af  Wormatum  eller  for  eder,  hvor- 
ledes vi  har  handlet  imod  ham,  og  hvortil  vi  har  for- 
fremmet ham,  samt  om  vi  i  dette  forhold  har  vist  os 
partiske  eller  bestikkelige.  Er  det  en  sommelig  tak 
at  bringe  os  for  vore  velgerninger?  I  skulde  dog 
nodig  slutte  forbund  med  dem ,  som  har  oploftet 
deres  hånd  imod  deres  herre  og  konge  ')  og  sat 
en  plet  pa  deres  troskab  og  edens  hellighed.  Se,  vi 
er  allerede  affældige  og  har  kun  et  kort  stykke  vej 
tilbage ;  ti  vi  er  opslidte  af  ar  og  anstrængelser.  Der- 
for bør  I  have  talmodighed  med  os  en  lille  tid  endnu 
og  ikke  pa  det  sidste  omskifte  vor  ære  til  skam. 
Men  dersom  det  er  eders  vilje,  at  vi  under  alle  om- 
stændigheder skal  vige  pladsen,  og  denne  beslutning 
star  urokkelig  fast,  bor  I  unde  os  en  frist  og  be- 
stemme en  domsdag,  på  det  at  vi,  dersom  herredagen 
vil  det  således,    egenhændig  kan  nedlægge  kronen  til 


1)  Smnl.   1  Kong  11,26. 


Om  kejser  Henriks  afsættelse.  3"? 

fordel  for  vor  son.      Vi  forlanger  derfor  at  stilles  for 
en  almindelig  herredag1'. 

Da  mændene  satte  sig  derimod  og  svarede,  at 
de  punktlig  måtte  udføre  det ,  hvorfor  de  var  sendte, 
forlod  kongen  dem  et  ojeblik  for  at  pleje  råd  med 
sine  trofaste  tilhængere.  Men  da  han  blev  var,  at  de 
udsendte  var  komne  med  et  væbnet  følge,  og  at  altså 
enhver  modstand  var  frugtesløs,  lod  han  sig  omsider 
bringe  sin  kroningsdragt ,  satte  sig ,  iført  den ,  på  tro- 
nen og  holdt  følgende  tale  til  dem:  „Disse  tegn  på 
min  kejserværdighed  har  jeg  af  den  evige  konges 
godhed  ifølge  rigsfyrsternes  samdrægtige  valg;  og 
den  samme  gud,  som  efter  sin  nådes  vilje  har  ladet 
mig  stige  sa  hojt,  har  det  også  i  sin  magt  at  lade 
mig  beholde  det,  som  han  har  skænket  mig,  og  at 
holde  eders  hænder  tilbage  fra  at  øve  den  voldsdåd, 
som  I  står  i  begreb  med.  Ti  på  guds  bistand  må  vi 
lide  endnu  mere,  al  den  stund  vi  er  uden  krigsmagt 
og  uden  forsvarsmidler.  Hidtil,  når  vi  var  optagne 
af  krige  med  fremmede,  har  vor  årvågenhed  og  om- 
hu stedse  været  vort  skjold,  og  vi  har  med  guds 
hjælp  trodset  alle  storme  og  tab  snart  ved  vor  klogt 
og  snart  ved  vort  mod.  Men  denne  ulykke  i  hjem- 
met har  vi  hverken  forudset  eller  truffet  forholdsreg- 
ler imod.  Ti  hvem  skulde  tro,  at  ryggesløsheden  i 
den  kristne  verden  kunde  nå  til  et  sådant  punkt,  at 
de  til  fyrsten  svorne  troskabseder  tabte  deres  kraft, 
at  sonnen  lod  sig  opægge  mod  faderen,  og  at  der 
kort  sagt  hverken  blev  vist  taknemlighed  for  mod- 
tagelsen af  velgerninger  eller  ærefrygt  imod  den,  der 
fortjente  den?  Kejseren  plejer  i  sin  ophøjethed  ikke 
engang  at  tilsidesætte  billighedshensynet  til  sine  fjen- 
der; men  nar  de  skal  forvises  eller  dommes,  lader 
han  dem  beholde  ret  til  at  indanke  deres  sag  eller 
nyde  godt  af  en  frist,    advarer  altid,   for  han  slår  til, 

6* 


8  i  Helmolds  Slavekrønike   1,32 — 33. 

og  opfordrer  dem  til  at  underkaste  sig  hans  nåde,  for 
han  fælder  den  uigenkaldelige  dom.  Men  os  nægter 
man  imod  al  ret  tilladelse  bade  til  at  indanke  vor 
sag  og  til  at  stedes  til  forhor  og  giver  os  mundkurv 
pa,  for  at  vi  ikke  skal  sige  noget,  man  kan  fa  at  hore. 
Og  hvem  skulde  tro,  at  de,  der  var  vore  mest  tro- 
faste venner,  og  især  præsterne  kunde  fatte  et  sådant 
had  til  os?  Ti  stille  vi  eder  den  herre  for  oje,  som 
har  skabt  himmel  og  jord,  pa  det  at  frygten  for  ham 
kan  lægge  bånd  pa  eder,  siden  kærligheden  ikke  kan 
holde  eder  tilbage.  Men  dersom  I  er  ligegyldige  både 
for  gud  og  eders  egen  ære,  sa  er  vi  jo  her  tilstede 
og  kan  ikke  gribe  til  voldsomme  forholdsregler,  hvis- 
arsag  vi  tvungne  bojer  os  for  magten,  eftersom  vi 
ikke  kan  byde  den  spidsen". 

Allerede  begyndte  bisperne  at  blive  radvilde  og 
vidste  ikke,  hvad  de  skulde  gribe  til;  ti  det  har  altid 
sine  vanskeligheder  at  tage  fat  pa  noget  stort  ').  Men 
omsider  sagde  ærkebispen  af  Magontia  til  de  andre: 
.,Hvorfor  betænker  vi  os  sa  længe,  mine  venner!  Mon 
det  ikke  tilkommer  os  at  indvie  kongen  og  iklæde 
den  indviede?  Detv  som  en  beslutning  af  fyrsterne  så- 
ledes kan  meddele,  skulde  de  samme  fyrsters  vilje 
ikke  også  kunne  ophæve  det?  Nar  vi  har  iklædt 
manden  hans  fyrsteskrud  på  grund  af  hans  fortjene- 
ster, hvorfor  skulde  vi  da  ikke  afklæde  ham  det  på 
grund  af  hans  forseelser"?  Dette  lod  de  sig  ikke  sige 
to  gange,  men  gik  lige  løs  på  kongen,  rev  kronen  af 
hovedet  pa  ham,  trak  ham  derpå  ned  af  tronen  og 
skilte  ham  helt  af  med  purpurkaben  og  alt,  hvad  der 
ellers  horer  til  det  hellige  skrud.  Da  udbrod  kongen, 
overvældet  af  skam:  „Gud  se  selv  til  og  domme 
eder,    fordi   I  handler  sa  ubillig  med  mig!    Jeg  boder 

1)  Se  stykke   13. 


Om  kejser  Henriks  flugt  og  død.  8^ 

for  mine  ungdomssynder  '),  og  der  tilmåles  mig  med 
samme  mal  2)  af  Herren ,  idet  han  lader  mig  times  en 
spot  og  spe,  som  vitterlig  ingen  af  de  konger,  der 
har  været  for  mig,  har  mattet  doje.  Men  alligevel  er 
I  ingenlunde  angerlose,  al  den  stund  T  har  oploftet 
eders  hånd  imod  eders  herre  •<)  og  krænket  den 
ed,  som  I  har  svoret:  det  se  gud  selv  til  og  gengælde 
eder,  han,  „den  gud,  som  hævnen  horer  til*)"!  Gid 
I  ikke  må  hæve  eder  eller  få  fremgang,  gid  eders 
gerning  må  mislykkes  og  eders  del  blive  med  ham, 
som  forrådte  Kristus,  sin  herre" !  De  tilstoppede  imid- 
lertid deres  øren  s)  og  gik  til  hans  son  for  at  bringe 
ham  tegnene  pa  kejserværdigheden  og  sætte  ham  på 
tronen. 


jj.     Om  kejser  Henriks  flugt  og  død. 

Således  stod  sonnen  op  imod  sin  fader  og  ranede 
hans  krone.  Men  Henrik  flyede  for  sin  sons  åsyn  og 
kom  til  det  hertugdomme,  som  kaldes  Linthburg;  og 
han  gik  hastig  frem  for  at  undgå  deres  hænder,  som 
søgte  hans  liv.  Men  nu  opholdt  sig  der  på  egnen  en 
hojbåren  hovding  6) ,  som  kejseren ,  da  han  endnu  var 
i  sin  vælde,  havde  frataget  regeringen  i  Linthburg 
for  at  give  den  til  en  anden.  Nu  skulde  det  just 
træffe  sig,  at  denne  hovding  var  pa  jagt  i  nærheden 
af  vejen,  da  kejseren  med  et  følge  af  ni  personer  kom 
der  forbi.      Og  så  snart,  som  han  fik  oje  på  kejseren 


i)  Smnl.  Ps.  25,7. 

2)  Smnl.  Matth.   7,2;  Mark.  4,24;   Luk.  6,38. 

3)  Smnl.    1   Kong.    11,26.     Se  ovenfor. 

4)  Ps.  94,1. 

5)  Smnl.  Ps.  58,5. 

6)  Henrik,  greve  af  Limburg,  der  havde  været  kejserens  mod- 
stander; denne  havde  overvundet  ham  i  krig,  men  skænkede 
ham   senere  hertugdommet   Lothringen. 


86  Helmolds  Slavekrønike  1,33. 

og  fattede,  at  denne  flyede  for  sin  sons  åsyn  —  ti 
rygtet  derom  var  allerede  kommet  ud  over  landet  — 
så  tog  han,  som  han  sad  der  på  sin  hest,  nogle 
krigsfolk  med  sig  og  gav  sig  til  at  ride  efter  ham  i 
temmelig  stor  fart.  Da  kejseren  imidlertid  fik  oje  pa 
ham,  troede  han,  at  han  havde  ondt  i  sinde,  og  be- 
gyndte allerede  at  skælve  for  sit  liv,  hvorfor  han  gav 
sig  til  at  råbe  om  nåde  med  hqj  røst.  Men  den  anden 
sagde:  .,1  har  kun  vist  mig  ringe  nåde,  herre!  I,  som 
uagtet  jeg  tiggede  og  bad  eder,  dog  var  unådig  nok 
til  at  tage  mit  hertugdomme  fra  mig".  „Derfor  bøder 
jeg  nu",  svarede  kejseren,  „al  den  stund  min  son  er 
stået  op  imod  mig  og  har  ranet  hele  min  værdighed'1. 
Da  høvdingen  derfor  mærkede  kongens  nedslagenhed, 
blev  han  greben  af  medlidenhed  og  sagde  til  ham: 
„Vel  har  I  svarlig  misbrugt  eders  magt  imod  mig; 
men  gud  er  mit  vidne,  at  det  alligevel  gor  mig  hjær- 
telig  ondt  for  eder.  Ti  de,  som  har  handlet  ukær- 
ligst imod  eder,  er  jo  dem,  som  I  stedse  har  elsket 
og  vist  godhed.  Men  hvad  mener  I?  mon  I  slet  ingen 
af  fyrsterne  har  tilbage  pa  eders  side"?  Kejseren 
svarede,  at  han  ikke  kunde  vide  det,  såsom  han 
endnu  ikke  havde  forfaret  det.  Da  sagde  manden: 
..Gud  kan  endnu  bringe  eder  til  ære  og  værdighed 
igen,  fordi  man  har  været  ubillig  imod  eder.  Derfor 
gore  I  efter  mit  rad  og  komme  op  i  byen  her  for  at 
pleje  eders  trætte  krop!  så  vil  vi  skikke  bud  om 
lande  for  at  forfare,  om  vi  nogensteds  kan  finde 
bistand.  Maske  er  dog  ikke  al  retfærdighed  uddød 
blandt  menneskens  born". 

Og  uden  at  tøve  skikkede  han  til  alle  sider  efter 
krigsfolk,  fik  henved  otte  hundrede  harniskklædte 
mænd  samlede,  tog  kejseren  med  og  førte  ham  til 
den  store  by  Kolonia,  hvor  indbyggerne  tog  ham  til 
sig.      Men  ved  rygtet   herom  kom  hans  son  og  lagde 


Om  kejser  Henriks  flugt  og  død.  87 

sig  for  Kolonia  med  en  stor  hærstyrke;  og  da  an- 
grebet blev  meget  hidsigt,  blev  kejseren  urolig  for 
byen,  forlod  den  ved  nattetid  og  flyede  til  Leodium  '), 
hvor  alle  hans  trofaste  mænd  og  alle,  som  havde 
medynk  med  ham,  flokkede  sig  om  ham;  og  da  han 
så,  hvor  stort  et  antal  tilhængere  han  havde,  beslut- 
tede han  at  lade  sværdet  rade  og  rykkede  frem  til 
til  Masas  vande 2)  for  at  mode  sin  son ,  som  fulgte 
efter  ham  med  en  stor  stridsmagt;  men  til  fyrsterne 
og  alle  mændene  i  hæren  vendte  han  sig  med  bon 
og  sagde:  „Dersom  den  almægtige  gud  idag  er  med 
os  i  kampen ,  og  dersom  vi  sejrer  i  striden ,  så  ma  I 
skåne  mig  min  son  og  ikke  dræbe  ham  3)".  Slaget 
begyndte  altså;  og  faderen  havde  først  fordelen  pa 
sin  side  og  drev  sonnen  tværs  over  broen,  hvor  mange 
faldt  for  sværdet,  og  endnu  flere  druknede  i  bølgerne; 
men  da  slaget  fornyedes,  blev  den  gamle  kejser  slået, 
omringet  og  gjort  til  fange. 

Men  om  de  krænkelser  og  den  hånlige  medfart, 
som  den  store  helt  har  måttet  doje  på  den  tid,  falder 
det  mig  vanskeligt  at  fortælle,  som  det  da  og  er 
tungt  at  høre  tale  derom.  Hans  fjender  kunde  ikke 
spotte  og  drille  ham  værre,  end  hans  egne  venner 
gjorde ;  ja !  tilsidst  skal  endogså  en  lærd  stader  i  alles 
påhør  have  overfuset  ham  med  de  ord:  „„Du  onde 
gamle  skalk!  nu  er  dine  synder  komne  for  en  dag, 
som  du  tidligere  bedrev,  idet  du  afsagde  uretfærdige 
domme  og  undertrykte  den  retfærdige,  men  lod  den 
skyldige  slippe  fri  *)"".  Dette  var  dog  de  omstående, 
der  var  mænd  med  hjærte  i  livet,  for  groft;    men  kej- 


1)  Liittik,  hvorhen  kejseren  imidlertid  alt  i  Februar  1 106  var  flyg- 
tet, medens  angrebet  på  Koln  først  åbnedes  samme  år  i  Juli 
måned. 

2)  Slaget  ved  Viset  21.  Marts   1106. 

3)  Smnl.  2  Sam.   18,5. 

4)  Dan.   13,52;  53. 


88  Helmolds  Slavekrønike  1,33. 

seren  tyssede  blot  på  dem  og  sagde:  „Ham  må  I  til- 
give! ,,.,Se,  min  son,  som  er  kommen  af  mit  liv, 
søger  efter  mit  liv;  hvi  skulde  ikke  meget  mere  en 
fremmed  gore  det?  Lader  ham  bande!  ti  herren  har 
budet  ham  det  ,)uw. 

Men  også  biskoppen  af  Spira  var  der,  en  mand, 
som  kejseren  en  gang  havde  gjort  meget  af;  ti  både 
havde  han  ladet  opføre  en  meget  stor  kirke  i  Spira 
for  guds  moder  og  havde  derhos  smykket  og  udvidet 
savel  byen  som  bispeboligen  der.  Derfor  sagde 
kejseren  til  sin  ven  biskoppen  af  Spira:  „Se!  jeg  har 
mistet  kronen  og  med  den  mit  sidste  håb ,  og  det 
tjener  mig  nu  bedst  at  hænge  sværdet  bort.  Skænk 
mig  derfor  et  levebrød  i  Spira  og  lad  mig  tjene  min 
hoje  dronning,  guds  moder,  som  jeg  stedse  flittig  har 
dyrket!  Ti  jeg  er  vel  oplært,  så  at  jeg  endnu  kan 
gore  tjeneste  ved  koret  i  kirken".  Bispen  svarede: 
„Sasandt  hjælpe  mig  Marie!  din  bon  kan  jeg  ikke 
opfylde".  Da  sukkede  kejseren  dybt,  brast  i  gråd  og 
sagde  til  dem,  der  stod  omkring  ham:  ..„Forbarmer 
eder  over  mig,  mine  venner!  forbarmer  I  eder  dog  i 
det  mindste  over  mig!  ti  guds  hånd  har  rørt  mig  2)u". 

Men  på  den  tid  døde  kejseren  i  Leodium,  og  hans 
lig  stod  hele  fem  år  igennem  ubegravet  hen  i  et  tomt 
kapel  3).  Ti  så  strængt  straffede  hr.  paven  og  hans 
øvrige  fjender  ham,  at  de  ikke  engang  lod  ham  stede 
til  jorden,  da  han  var  død. 

Hvilke  „svare  gudsdomme"  +)  ramte  dog  ikke 
denne  stormægtige  mand!  Alligevel  tor  man  håbe,  at 
denne    lidelsernes    p;loende    ovn    har    renset    ham    for 


1 1  2  Sam.   16,11. 

2)  Job  19,21. 

3)  I  Spejer. 

4)  Visd.   17,1. 


Om  kejser  Henriks  flugt  og  død.  8o 

slakker  og  fortæret  hans  rust  '):  „ti,  når  vi  dommes 
her,  revses  vi  af  herren,  pa  det  at  vi  ikke  med  denne 
verden  skal  fordommes  -)".  Kejseren  var  dog  såre, 
god  imod  kirkerne,  det  vil  sige  imod  dem,  hvis  tro- 
skab han  var  overtydet  om.  Den  romerske  pave 
Gregor  derimod  og  de  øvrige ,  der  trådte  hans  ære 
for  nær,  betragtede  han  som  sine  fjender  og  viste  dem 
derfor  selv  fjendskab.  Men  dertil  tvang  efter  manges 
sigende  den  hårde  nød  ham.  Ti  hvem  kan  rolig  se 
på,  at  hans  ære  lider  mindste  skår?  Vi  læser  jo  dog 
om  mange  andre,  at  de  har  syndet,  men  fundet  nåde 
ved  anger  og  bod.  David  vedblev  saledes,  da  han 
angrede  sin  synd,  både  at  være  konge  og  profet, 
medens  kong  Henrik,  der  kastede  sig  for  apostlernes 
fødder  i  bon  og  bod ,  omsonst  ydmygede  sig  og 
fandt  ikke  i  nådens,  hvad  kong  David  opnåede  i  lo- 
vens strænge  tid.  Dog  derom  må  de  domme,  som 
kan  og  vil.  Kun  sa  meget  er  sikkert,  at  den  romer- 
ske stol  endnu  den  dag  i  dag  bøder  for  sin  optræden 
ved  denne  lejlighed.  Ti  fra  den  stund  har  alle  kon- 
ger af  dette  hus  søgt  at  ydmyge  kirkerne  pa  enhver 
vis ,  på  det  at  de  ikke  med  friske  kræfter  skulde 
byde  kongerne  spidsen  og  bringe  over  sonnerne,  hvad 
de  havde  bragt  over  deres  fædre. 

Men  den  unge  Henrik  regerede  i  sin  faders  sted, 
og  enighed  herskede  imellem  kongen  og  paven;  dog 
varede  det  ikke  længe.  Ti  heller  ikke  han  havde 
held  med  sig  i  hele  sin  levetid,  men  den  apostoliske 
stol  besnærede  ham  ligesom  hans  fader.  Dog  herom 
skal  jeg  tale  nærmere  på  et  andet  sted.  Det  fore- 
gående om  urolighederne  i  kejserriget  og  de  gentagne 
krige  med  Saxonerne  har  jeg  været  nødt  til  at  forud- 


i)  Smnl.  Ez.  22,18  f.  f.  og  Ez.  24,11. 
2)   1   Kor.   11,32. 


go  Helmolds  Slavekrønike  1,33 — 34. 

skikke,  al  den  stund  de  især  har  været  skyld  i  Skla- 
vernes  frafald;  men  nu  vender  jeg  omsider  efter  denne 
langvarige  afbrydelse  påny  tilbage  til  dette  folks 
historie. 


34.     Om  Krutos  død. 

Men  det  begav  sig,  da  Sklavehovdingen  Kruto, 
der  havde  været  en  forfølger  af  de  kristne,  var  bleven 
gammel  og  affældig,  at  Godeskalks  son  Henrik  J)  for- 
lod Danien  og  gav  sig  på  vejen  hjem.  Da  Kruto 
imidlertid  spærrede  ham  al  adgang,  samlede  han  en 
del  skibe  hos  Danerne  og  Sklaverne,  overfaldt  med 
dem  Aldenburg  og  alle  Sklavernes  kyster  og  med- 
bragte derfra  bytte  i  mængde.  Dette  gentog  han 
både  to  og  tre  gange  og  indjog  pa  den  måde  alle  de 
Sklaver,  der  boede  på  øerne  og  kysterne,  så  stor 
skræk,  at  Kruto  imod  al  forventning  indlod  sig  pa 
fredsunderhandlinger  med  ham,  gav  ham  lov  til  at  ga 
i  land  og  skænkede  ham  de  pladser,  han  vilde  have 
til  at  bo  i.  Men  dette  gjorde  han  kun  på  skromt, 
idet  han  havde  til  hensigt  således  at  komme  bag  på 
den  raske  og  krigerske  unge  mand  med  svig,  da 
han  ikke  kunde  bruge  vold.  Desårsag  sogte  han  fra 
tid  til  anden  ved  vel  tilberedte  gæstebud  at  komme 
efter,  hvad  Kan  forte  i  sit  skjold,  for  at  han  kunde 
finde  en  gunstig  lejlighed  til  at  stræbe  ham  efter  livet. 
Men  Henrik  manglede  hverken  kløgt  eller  list  til  at 
tage  sig  iagt.  Ti  fru  Slavina,  Krutos  hustru,  advarede 
ham  gentagne  gange  og  robede  hint  rænkespil  for 
ham.  Omsider  fik  hun  isinde,  hvis  det  blot  lod  sig 
gore,  at  tage  Henrik  til  ægtemand;  ti  sin  egen  mand, 
der  var  til  års,    havde  hun   ingen  godhed  for  længer. 


1)  Se  begyndelsen  af  stykke  25. 


Om  Krutos  død.  91 

Desårsag  formåede  hun  Henrik  til  at  byde  Kruto  til 
gæstebud;  og  da  denne,  beruset  af  megen  drik,  buk- 
kede sig  og  vilde  ga  ud  af  gildestuen,  slog  en  Daner 
til  ham  med  en  stridsøkse  og  huggede  med  ét  slag 
hovedet  af  ham  ').  Derefter  fik  Henrik  Slavina  til 
hustru  og  med  hende  land  og  rige  og  satte  sig  i  be- 
siddelse af  de  borge,  som  havde  tilhørt  Kruto,  samt 
hævnede  sig  på  sine  fjender. 

Han  begav  sig  fremdeles  til  hertug  Magnus,  som 
var  hans  frænde  -) ,  og  som  han  holdt  hojt  i  ære ,  og 
svor  ham  troskab  og  lydighed.  Men  også  Nordalbin- 
gernes  folk,  for  hvilke  Kruto  havde  været  en  sand 
plageånd,  kaldte  han  sammen  og  sluttede  en  såre 
tryg  pagt  med  dem,  som  skulde  stå  fast  i  alle  krigs- 
storme.  Og  Holzaterne  tillige  med  Sturmarierne  og 
de  øvrige  Saxonere,  der  var  Sklavernes  naboer,  glæ- 
dede sig  af  hjærtet  over,  at  deres  værste  fjende  var 
styrtet,  han,  som  havde  givet  dem  hen  til  død,  træl- 
dom og  udryddelse,  og  at  der  i  hans  sted  var  oprejst 
en  ny  høvding  3) ,  der  vilde  Israel  det  vel.  Derfor 
tjente  de  ham  villig  og  styrtede  sig  med  ham  i  kri- 
gens tusind  farer,  rede  til  sammen  med  ham  at  leve 
og  do  som  tapre  mænd.  Men  da  alle  de  af  Sklaver- 
nes folk,  som  boede  mod  øst  og  mod  syd,  fik  at 
hore,  at  der  var  oprejst  en  høvding  i  deres  midte,  der 
forlangte,  at  de  skulde  underkaste  sig  kristne  love  og 
svare  fyrsterne  skat,  fnyste  de  af  harme,  kom  sam- 
men alle  med  det  forsæt  og  i  den  hensigt  at  ville 
kæmpe  mod  Henrik  og  opstillede  i  hans  sted  en 
anden,  der  var  en  gammel  fjende  ad  dem,  som  tjente 
Kristus.  Så  snart  det  blev  meldt  Henrik,  at  Sklaver- 
nes hær  var  rykket  ud  for  at  knuse  ham,  udskikkede 

i)  1093. 

2)  De  var  begge  dattersonner  af  Svend  Æstridsen. 

3)  Smnl.  Ap.  gern.   7,18;  2  Mos.   1,8. 


Q2  Helmolds  Slavekrønike   1,34 — 35. 

han  straks  sendinge  for  at  hidkalde  hertug  Magnus 
og  de  kækkeste  af  Barderne,  Holzaterne,  Sturmarierne 
og  Thetmarkerne ;  og  alle  ilede  ham  villig  og  hjær- 
tensgærne  irnode,  rykkede  ind  i  Polabernes  land  og 
kom  til  pladsen  Zmilowe,  hvor  fjendehæren  havde 
spredt  sig  over  den  hele  strækning.  Da  Magnus  der- 
for så,  at  Skla verne  havde  en  stor  og  vel  udrustet 
hær,  frygtede  han  for  at  indlade  sig  i  kamp,  og  sla- 
get blev  udsat  lige  fra  morgen  til  aften,  medens  under- 
handlere prøvede  på  at  få  striden  bilagt  ved  forlig, 
og  hertugen  derhos  biede  på  væbnet  hjælp,  som  han 
håbede,  straks  vilde  indfinde  sig.  Men  det  begav  sig, 
da  solen  var  ved  at  gå  ned,  se!  da  bragte  en  spejder 
fra  hertugen  det  budskab,  at  der  langt  borte  nærmede 
sig  en  væbnet  flok;  og  ved  dette  syn  blev  hertugen 
fornojet,  Saxonernes  mod  voksede,  og  med  hojt  råb 
begyndte  de  kampen.  Sklavernes  rækker  blev  brudte, 
og  de  spredte  sig  i  vild  flugt  og  faldt  for  det  skarpe 
sværd  ').  Og  denne  Saxonernes  sejr  rygtedes  vide  og 
fortjener  at  mindes,  al  den  stund  herren  var  med  sine 
troende  og  lod  mange  blive  et  bytte  for  nogle  få. 
De,  hvis  fædre  har  været  med,  vil  vide,  at  den  ned- 
gående sols  stråler  har  blændet  Sklaverne,  der  havde 
den  lige  i  ansigtet,  således,  at  de  for  bare  lys  blev 
stærblinde,  og  at  den  almægtige  gud  i  kampen  mod 
sine  fjender  lod  en  liden  tue  vælte  et  stort  læs.  Og 
fra  den  tid  af  stod  alle  disse  østlige  Sklavefolk  under 
Henrik  og  skattede  til  ham;  han  kom  i  stort  ry  hos 
disse  folkeslag  og  vidste  at  skaffe  sig  et  godt  navn 
ved  at  fremme  gode  sæder  og  vogte  freden.  Han 
lærte  Sklaverne  hver  især  at  dyrke  sin  egen  lod  og 
øve  nyttig  og  frugtbar   id    og  rensede  derimod  landet 

1)  Smnl.   1   Sam.   15,8;  se  st.  26.  —  Denne  begivenhed  er  rimelig- 
vis at  henlægge  til   1093. 


Om  grev  Godefrids  død.  n-i 

for  stimænd  og  landstrygere.  Nordalbingerne  kom 
frem  igen  fra  deres  faste  pladser,  hvortil  krigsfrygten 
sa  længe  havde  fængslet  dem,  og  vendte  alle  som  én 
tilbage  til  deres  garde  og  ejendomme.  Og  de  huse 
og  kirker  blev  genopbyggede,  som  tidligere,  medens 
krigen  rasede,  var  nedrevne.  Dog  var  der  den  gang 
i  hele  Sklavenland  endnu  ikke  en  kirke  eller  en  præst 
undtagen  alene  i  den  by,  der  nu  går  under  navn  af 
Gammel-Lubike,  som  folge  af  at  Henrik  oftere  opholdt 
sig  der  med  sine  husfæller. 

Jj.     Om  grev  Godefrids  død. 

Efter  disse  begivenheder  døde  hertug  Magnus  af 
Saxonien  ')j  og  kejseren  skænkede  grev  Luder  her- 
tugdømmet, såsom  Magnus  ingen  son  havde  men 
ikkun  døtre.  Af  disse  ægtede  den  ene,  der  hed  Ejlike, 
grev  Otto  og  fødte  ham  markgrev  Adalbert  med  til- 
navnet Bjorn  (der  Bar),  og  den  anden,  der  hed  Wulf- 
ild,  blev  givet  til  hertug  Welf  (Hvalp)  af  Bawarien 
og  fødte  ham  sonnen  Henrik  Løve  2).  Men  Luder  fik 
hertugdommet  Saxonien  og  rådede  med  madehold 
både  for  Sklaverne  og  Saxonerne. 

Men  det  begav  sig  i  de  samme  dage  3) ,  at  sti- 
mænd fra  Sklaverne  kom  til  Sturmarien  og  i  nær- 
heden af  byen  Hammemburg  gjorde  både  kvæg  og 
mennesker  til  bytte  og  bortførte  dem.  Og  ved  lyden 
af  dette  rab  +)  stod  greven  i  landet,  Godefrid,  op  med 
en    del    af  borgerne    i    Hammemburg    og    satte    efter 

i)  23.  Avgust  1 106. 

2)  Helmold  gor  sig  her  skyldig  i  en  forveksling;  Wulfhilds  ægte- 
fælle var  hertug  Henrik  den  sorte  af  Bajern;  han  havde  en  son, 
der  hed  Henrik  den  stolte;  og  denne  var  fader  til  Henrik  Løve. 

3)  1 1 10. 

4)  Smnl.  Jer.  8,19;  25,36. 


qa  Helmolds  Slavekrønike  1,35 — 36. 

roverne;  men  da  han  fornam,  at  de  var  mange,  tøvede 
han  lidt  for  at  oppebie  forstærkning.  I  det  samme 
kom  en  bonde  gående  forbi ,  hvis  hustru  og  sonner 
de  havde  bortfort  i  fangenskab,  skældte  greven  og 
sagde:  ..Hvad  venter  du  på,  du  usleste  af  alle  mænd? 
Du  har  en  kvindes  og  ikke  en  mands  hjærte.  Sande- 
lig, havde  du  set  dem  føre  din  hustru  og  dine  sonner 
bort,  således  som  jeg  har  set  dem  gore  ved  mine ,  sa 
tovede  du  ikke.  Il  og  skynd  dig  med  at  befri  fan- 
gerne, hvis  du  ikke  vil  miste  din  anseelse  i  landet"! 
Disse  ord  bragte  greven  i  harnisk,  og  han  brød  ilsomt 
op  for  at  sætte  efter  fjenderne.  Men  disse  havde 
ladet  nogle  af  deres  folk  blive  tilbage  og  lægge  sig 
i  et  baghold;  og  da  greven  kom  forbi  med  et  ringe 
folge,  rejste  de,  der  lå  på  lur,  sig  fra  deres  smuthul- 
ler, dræbte  ham  og  henved  en  snes  folk  af  hans  folge 
og  gik  deres  vej  med  det  bytte,  de  havde  ranet.  Og 
folkene  i  landet,  som  også  kom  efter,  traf  greven 
myrdet,  men  fandt  ikke  hans  hoved,  da  Sklaverne 
havde  skåret  det  af  og  taget  det  med  sig.  Siden 
blev  det  indløst  for  en  hoj  pris  og  jordfæstet  der, 
hvor  hans  fædres  ben  hvilede. 


36.     Om  blodbadet  på  Rugianerne. 

Det  ledige  grevedomme  skænkede  hertug  Luder 
til  Adolf  af  Skowenburg,  en  mand  af  ædel  byrd,  og 
mellem  denne  greve  og  Sklavemes  høvding  Henrik 
var  der  fred  og  god  forståelse.  Men  da  Henrik  en  gang 
opholdt  sig  i  byen  Lubeke,  se!  da  kom  Ruianernes 
eller  Ranernes  hær  uventet  over  ham,  for  op  ad 
Trabena  og  lagde  sig  omkring  byen  med  deres  skibe. 
Ranerne  eller,   som  de  kaldes  af  andre  '),  Runerne  er 


1)  Adam  af  Bremen. 


Om  blodbadet  på  Rugianerne.  gr 

et  grumt  folkefærd  og  rasende  afgudsdyrkere,  bor  i 
hjærtet  af  havet  og  er ,  fordi  de  har  en  konge  og  et 
gudehus,  det  første  af  alle  Sklavernes  folk.  Fordi 
dette  gudehus  holdes  synderlig  i  ære,  står  de  også 
hojest  i  dyrkelsen  af  guderne;  og  medens  de  selv  på- 
lægger mange  et  åg,  er  de  fri  for  alle  andres  åg, 
efterdi  deres  vanskelige  beliggenhed  spærrer  adgan- 
gen til  dem.  De  folk,  som  de  undertvinger  i  krigen, 
lader  de  skatte  til  deres  tempel;  og  præsten  står  hos 
dem  i  hojere  anseelse  end  kongen.  Deres  hær  sender 
de  derhen,  hvor  loddet  peger;  og  når  de  har  sejret, 
lægger  de  guldet  og  sølvet  op  i  deres  guds  skat, 
men  deler  resten  imellem  sig.  Dem  var  det  altså, 
som  deres  herskesyge  tilskyndede  til  at  komme  til 
Lubeke  tilsyneladende  i  den  hensigt  at  bemægtige  sig 
hele  Wagirernes  og  Nordalbingernes  land.  Men  Hen- 
rik, som  pludselig  så  ulykken  ved  et  angreb  bryde 
ind  over  sig,  sagde  til  høvedsmanden  for  sine  strids- 
folk: .,Vi  må  drage  omsorg  for  vor  egen  og  de 
mænds  redning,  som  er  hos  os;  og  jeg  finder  det  for- 
nødent at  gå  bort  for  at  samle  hjælp  og  således  om 
mulig  bringe  byen  undsætning.  Vær  derfor  brav, 
styrk  de  stridsmænds  mod,  som  er  i  byen,  og 
hold  den  for  mig  fire  dage!  Så  skal  jeg,  ifald  jeg 
endnu  er  i  live,  vise  mig  på  bjærget  der".  Derpå 
kom  han,  efterat  han  ved  nattetid  havde  sneget  sig 
ud  af  byen  med  to  andre,  til  Holzaternes  land  og 
underrettede  dem  om  den  truende  fare.  Men  de  flok- 
kedes straks,  ilede  med  ham  til  kampen  og  rykkede 
frem  i  nærheden  af  den  del  af  bymuren,  som  fjenden 
trængte  hårdest.  Og  Henrik  lod  sine  folk  lægge  sig 
i  smuthuller,  bod  dem  holde  sig  rolige,  på  det  at  fjen- 
derne ikke  skulde  høre  stemmer  af  mange  folk  eller 
vrinsken  af  deres  heste,  forlod  dem  derpå  og  kom 
alene   med   én   tjener  til  det  sted,    som  han  i  forvejen 


o6  Helmolds  Slavekrønike   1,36 — 37. 

havde  vist,  og  hvorfra  man  kunde  ojne  ham  inde  i 
byen.  Høvedsmanden  i  byen  skelnede  ham  grant  og 
viste  ham  til  sine  venner,  der  var  ganske  rådvilde, 
eftersom  det  rygte  havde  nået  dem,  at  Henrik  var 
bleven  opsnappet  af  fjenderne  samme  nat,  han  gik  ud 
af  byen.  Men  Henrik,  der  så  den  fare,  hvori  hans 
landsmænd  var  stedte,  og  den  rastloshed,  hvormed 
fjenden  angreb,  vendte  om  til  sine  folk  og  førte  i  al 
hemmelighed  hæren  omkring  langs  med  stranden  til 
mundingen  af  Trabena,  så  at  han  kom  til  at  rykke  ned 
ad  den  samme  vej,  som  Sklavernes  ryttere  måtte  følge; 
og  da  Ranerne  derfor  så  en  skare  mennesker  komme 
ned  ad  den  vej,  som  går  langs  med  stranden,  troede 
de,  at  det  var  deres  ryttere,  forlod  skibene  og  ilede 
dem  glade  og  jublende  imøde,  medens  hine  gav  sig 
til  at  bede  og  synge  lovsange  med  hoj  røst,  og  derpå 
pludselig  styrtede  sig  over  fjenderne  og  drev  disse,  som 
lod  sig  skræmme  af  det  uventede  angreb,  helt  ned  til 
skibene.  Ranernes  hær  fristede  på  den  dag  et  stort  neder- 
lag, og  de  nedhuggedes  og  fældedes  ved  fæstningen 
Lubeke;  men  tallet  pa  dem,  som  druknede  i  bolgerne, 
var  lige  så  stort  som  på  dem,  der  faldt  for  sværdet; 
og  man  rejste  en  stor  gravhqj,  hvori  man  kastede  de 
dødes  kroppe.  Til  minde  om  sejren  kaldte  man  hqjen 
Raniberg,  og  den  kaldes  således  endnu  i  vore  dage. 
På  den  dag  ophøjedes  gud  Herren  ved  de  kristnes 
hånd;  og  det  vedtoges,  at  den  forste  Avgust  skulde 
højtideligholdes  hvert  ar  til  tegn  og  minde,  at  Herren 
havde  slaget  Ranerne  for  sit  folks  ojne.  Og  Raner- 
nes folk  tjente  Henrik  og  skattede  til  ham  *)  på 
samme  vis  som  Wagirerne,  Obotriterne,  Kicinerne, 
Cyrcipanerne ,    Luticerne,    Pomeranerne   og  alle  de  af 


1)  Andre  kilder  tillægger  hertug  Lothar  af  Saksen  æren  for  disse 
bedrifter. 


Om  blodbadet  på  Rujjianerne.  qj 

Sklavernes  folkefærd,  som  findes  imellem  Albia  og 
den  balthiske  so,  indtager  et  såre  udstrakt  fladerum 
og  når  hen  lige  til  Polonernes  land.  Over  alle  dem 
bød  Henrik  og  bar  kongenavn  i  hele  Sklavernes  og 
Nordalbingernes  land. 


jy.     Om  Mistues  sejr. 

Da  Brizanernes  og  Stoderanernes  folk,  det  vil 
sige  beboerne  af  Havelberg  og  Brandenburg,  derfor 
en  gang  skikkede  sig  til  at  gore  opstand,  fandt  Hen- 
rik det  fornødent  at  vende  sine  våben  imod  dem ,  på 
det  at  tvende  folkefærds  uvorenhed  ikke  skulde  give 
hele  østen  anledning  til  at  rejse  sig;  og  han  drog  des- 
årsag ud  med  de  af  Nordalbingernes  stridsmænd ,  der 
især  var  ham  hengivne,  tog  vejen  igennem  Sklavernes 
land  og  nåede  under  de  storste  farer  Havelberg,  lagde 
sig  for  denne  by,  rejste  skanser  imod  den  og  bød 
hele  Obotriternes  folk  stode  til  sig  for  at  indtage 
byen;  men  angrebet  trak  ud  fra  dage  til  måneder. 
Imidlertid  spurgte  Henriks  son  Mistue,  at  der  i  nær- 
heden lå  et  landskab,  der  havde  overflødighed  på  alt, 
hvad  der  er  godt,  og  at  beboerne  var  fredsommelige 
mennesker ,  som  ingen  mistænkte  for  uroligheder. 
Disse  Sklaver  hedder  Liner  eller  Linoger.  Han  tog 
to  hundrede  Saxonere  og  tre  hundrede  Sklaver,  der 
alle  var  udsøgte  mænd,  med  sig  og  brød  op  uden 
at  tage  sin  fader  på  råd  med;  efterat  han  i  to 
dage  var  draget  igennem  skovpasser,  vandløb  og  en 
mægtig  stor  sump,  styrtede  han  sig  over  disse  men- 
nesker, som  var  ganske  rolige  og  trygge,  og  gjorde 
der  bytte  i  massevis  og  en  lige  så  stor  mængde  fan- 
ger; og  overlæssede  med  dette  bytte  forlod  han  og 
hans  folk  stedet.  Men  da  de  nu  for  at  skynde  sig 
tilbage    lagde    deres    vej    igennem    den    ufremkomme- 

7 


gS  Helmolds  Slavekronike   1,37 — 38. 

ligste  del  af  sumpen,  se!  da  styrtede  de,  der  boede 
rundt  omkring  i  egnen,  og  som  ligeledes  havde  slået 
sig  sammen  i  hobe,  frem  til  kamp  for  at  sætte  fan- 
gerne i  frihed.  Da  derfor  de,  som  var  med  Mistue, 
så,  at  de  var  indesluttede  af  en  mægtig  fjendehob, 
og  at  de  måtte  bane  sig  vej  med  sværdet,  satte  de 
mod  i  hverandre  oganstrængte  sig  af  yderste  evne; 
og  de  nedlagde  alle  deres  mange  modstandere  med  det 
skarpe  sværd  !),  forte  ovenikobet  deres  hovding  med 
sig  som  fange  og  kom  velbeholdne  tilbage  til  Henrik 
og  den  hær,  der  ledede  angrebet,  med  sejr  og  store 
rigdomme.  Men  efter  få  dages  forløb  bad  Brizanerne 
og  de  ovrige  oprorere  om  fred  og  stillede  de  af  Hen- 
rik forlangte  gisler.  Pa  denne  vis  fik  Henrik  oprø- 
rerne til  at  holde  sig  i  skindet  og  kom  hjem  igen  til 
sit,  og  Nordalbingernes  folk  vendte  ligeledes  tilbage 
til  deres  bopæle. 

38.     Sklavenies  togt  til  Ritjcmemes  land. 

Men  derpå  begav  det  sig,  at  en  af  Henriks  son- 
ner  ved  navn  Woldemar  blev  mvrdet  af  Ranerne,  op; 
desarsag  vendte  faderen,  lige  betagen  af  sorg  og 
harm ,  hele  sin  hu  til  at  ove  gengæld  og  skikkede 
bud  til  alle  Sklavernes  lande  for  at  samle  hjælp;  men 
Sklaverne  flokkedes  tilhobe  og  havde  alle  kun  én 
vilje  og  ét  sind,  nemlig  at  gore  efter  kongens  befa- 
linger og  undertvinge  Ranerne;  og  de  var  ..talløse 
som  sand  i  havet  -)".  Dog  ikke  tilfreds  hermed  skik- 
kede han  hen  for  at  kalde  de  Saxonere  hid,  som  bor 
i  Holzatien  og  Sturmarien,  og  minde  dem  om  det 
personlige    venskabsforhold ,     der     herskede    imellem 


i)  Smnl.   1   Sam.    15,8;  se  stykke  26  og  34. 
2)  2  Sam.   17,11. 


Sklavernes  togt  til  Rujanernes  land.  qq 

dem  og-  ham.  Og  de  fulgte  ham  med  den  storste 
beredvillighed  og  beløb  sig  til  henved  seksten  hun- 
drede. De  satte  over  floden  Trabena ,  lagde  vejen 
igennem  Polabernes  og  de  såkaldte  Obotriters  vidt- 
løftige lande,  indtil  de  nåede  floden  Penis,  gik  lige- 
ledes over  den  og  tog  så  vejen  henimod  den  by,  der 
hedder  Woligost,  men  som  af  de  mere  dannede  kal- 
des Julia  Avgusta  efter  Julius  Cæsar,  der  har  anlagt 
den  ').  Der  traf  de  Henrik,  der  biede  på  dem,  over- 
nattede der  og  slog  lejr  ikke  langt  fra  havet.  Men 
da  det  var  blevet  morgen,  kaldte  Henrik  folket  sam- 
men til  et  møde,  talte  til  dem  og  sagde:  -,]eg  er 
eder  hqjlig  tak  skyldig,  mænd !  for  det  gode  sindelag 
og  den  ubrødelige  troskab,  I  har  vist  ved  at  foretage 
den  lange  vandring  for  at  bringe  mig  hjælp  imod 
mine  rasende  fjender.  Vel  har  jeg  oftere  fået  en 
mundsmag  på  eders  kækhed  og  en  prøve  på  eders 
troskab,  og  det  er  vitterligt,  at  den  ofte  har  bådet 
mig  og  hædret  eder;  men  aldrig  har  den  strålet  kla- 
rere end  ved  det  bevis,  T  her  giver  mig  på  eders 
hengivenhed,  som  jeg  aldrig  skal  glemme,  men  altid 
og  af  al  magt  skal  vise  mig  værdig.  Ti  lader  jeg 
eder  vide,  at  Ranerne,  som  vi  nu  drager  ud  imod, 
ved  nattetid  har  skikket  mig  bud  og  er  villige  til  at 
købe  freden  for  to  hundrede  mark,  men  at  jeg  ikke 
vil  afgore  sagen  uden  at  rådføre  mig  med  eder;  vil 
I,  tager  jeg  derimod;  men  i  modsat  fald  afslår  jeg 
def.  Men  Saxonerne  svarede  og  sagde:  „Vi  lader 
os  lede  af  vor  tørst  efter  hæder  og  mandig  dåd  og 
sætter   af  alt    storst  pris  på  æren.      Og  du  vil,    at  vi 


i)  I  biskop  Otto  af  Bambergs  levned,  hvis  forfattere  Helmold 
synes  at  mene  med  „de  mere  dannede",  siges  Julius  Cæsar  at 
have  anlagt  Julin  (Wollin).  Den  by,  Helmold  kalder  Woligost, 
det  nuværende  Wolgast,  hed  på  Sklavernes  mål  egentlig  Bole- 
host og  kaldes  i  den  omtalte  levnedsbeskrivelse  Hologosta. 

7* 


IOO  Helmolds  Slavekrønike   1,38. 

skal  rade  dig  til  forlig  med  Ranerne,  der  har  myrdet 
din  son,  imod  en  bod  på  to  hundrede  mark.  Det  var 
sandelig  en  bod,  der  anstod  sig  dit  beromte  navn! 
Nej!  langt  fra  os  være  det,  at  vi  nogensinde  skulde 
begå  den  blodige  uret  at  give  vort  minde  til  slig  dåd. 
Det  er  ikke  derfor,  vi  har  forladt  hustru  og  sonner, 
hus  og  hjem,  at  vi  skulde  lade  retten  til  stiklerier  gå 
i  arv  til  vore  fjender  og  uudslettelig  vanære  til  vore 
sonner.  Bliv  så  hellere  ved,  som  du  har  begyndt;  gå 
over  havet  ad  den  bro,  som  den  bedste  bygmester 
har  lagt  for  dig,  og  lad  dine  fjender  mærke  din  arm! 
Og  du  skal  sande,  at  vi  af  alt  sætter  storst  pris  på 
at  do  med  ære*'.  Denne  opmuntrende  tiltale  satte 
mod  i  fyrsten,  hvorfor  han  brød  op  fra  stedet  og 
rykkede  ned  til  havet.  Men  den  arm  af  dette,  der 
gar  ind  på  stedet,  og  som  ikke  er  bredere,  end  at 
man  kan  se  tværs  over  den,  dækkedes  just  den  gang 
af  såre  tyk  is,  da  det  knagfrøs;  og  så  snart  de  der- 
for gennem  krat  og  rør  nåede  ud  på  havskorpen,  se! 
da  bredte  Sklavernes  horder  fra  alle  lande  rundt  om- 
kring sig  vidt  ud  over  denne,  opstillede  delingsvis  ved 
deres  faner  og  afventende  kongens  bud,  og  de  ud- 
gjorde en  såre  stor  hær.  Medens  altså  alle  de  øvrige 
blev  stående  forsigtig  og  ordentlig  hver  i  sin  deling, 
trådte  høvdingerne  alene  frem  for  at  hilse  på  kongen 
og  den  fremmede  hær  og  viste  ham  hyldest  med 
bojet  hoved.  Henrik  hilste  igen,  talte  opmuntrende 
ord  til  dem  og  gik  derpå  over  til  at  udsporge  dem 
om  vejen  og  om,  hvem  der  skulde  gå  i  spidsen  under 
fremrykningen.  Men  da  alle  høvdingerne  omkap  til- 
bød sig  til  at  være  første  mand,  svarede  Saxonerne 
og  sagde:  „Vi  har  vitterlig  ret  til  at  være  de  første, 
der  rykker  i  marken,  og  de  sidste,  der  vender  hjem 
igen;  og  denne  skik,  som  er  gået  i  arv  til  os  fra  vore 
fædre,    og    som   vi   hidtil   har   holdt   vedlige,    tror   vi 


Sklavernes  togt  til  Rujanernes  land.  iqi 

heller  ikke,  at  vi  bør  give  afkald  på  her".  Og  kon- 
gen gav  dem  sit  samtykke;  ti  ihvorvel  Sklaverne  var 
mange  i  tallet,  sa  „betroede-  Henrik  ..sig  dog  ikke 
til  dem,  fordi  han  kendte  alle  ')".  Saxonerne  brod 
derfor  op  og  gik  i  spidsen;  men  de  øvrige  horder, 
der  var  sammensatte  af  Sklaver,  kom  bagefter,  hver 
deling  for  sig,  og  vadede  hele  dagen  igennem  dyb  is 
og  sne,  indtil  de  omsider  omtrent  ved  den  niende 
time  viste  sig  ovre  i  Rugianernes  land,  hvor  de  straks 
satte  ild  på  de  landsbyer,  de  fandt  pa  kysten.  Men 
Henrik  sagde  til  sine  stridsfæller:  ..Hvem  af  os  skal 
gå  hen  og  udspejde,  hvor  Ranernes  hær  opholder 
sig?  Det  kommer  mig  for,  som  jeg  langt  borte  ser  en 
sværm  komme  hen  imod  os".  Altså  udskikkede  man 
en  saxonisk  spejder  tilligemed  en  del  Sklaver;  og  han 
vendte  ojeblikkelig  om  med  det  bud,  at  fjenden  var 
der.  Da  sagde  Henrik  til  sine  kampfæller:  ..Mænd! 
kommer  ihu,  hvem  og  hvor  I  er!  Se!  bordet  venter; 
så  lader  os  gå  uforfærdede  tilbords,  al  den  stund  vi 
ikke  kan  knibe  ud,  men  skal  og  må  med  til  gildet! 
Se !  hav  har  vi  rundt  om  os,  fjender  både  for  og  bag, 
og  håbet  om  flugt  har  vi  mistet.  Ti  „vorder  stærke 
i  Herren"  2),  den  hojeste  gud,  og  værer  mænd  i  kam- 
pen, al  den  stund  vi  nu  kun  har  tvende  kår  at  vælge 
imellem  og  enten  må  sejre  eller  falde  som  helte" ! 
Han  stillede  altså  sin  hær  til  slag  og  sig  selv  med 
Saxonernes  bedste  mænd  i  spidsen.  Men  ved  synet 
af  hans  raskhed  ..frygtede"  Rugianerne  ..såre"  3)  og 
skikkede  deres  præst  for  at  slutte  fred  med  ham; 
denne  begyndte  at  byde  ham  fire  men  gik  omsider 
op  til  otte  hundrede  mark ;    men  som  hæren  vredelig 


i)  Joh.  2,24. 

2)  Efes.  6,10. 

3)  Mark.  4,41.     Luk.   2,9. 


102  Helmolds  Slavekrønike   1,38 — 39. 

..knurrede  imod  '.)"  og  trængte  på  for  at  komme  i 
lav  med  fjenden,  faldt  han  fyrsten  til  fode  og  sagde: 
..Herre!  vredes  ikke  på  dine  tjenere2)!  Se!  landet  er 
for  dine  ojne  ?);  gor  med  det,  som  du  vil;  ti  du  har 
os  alle  i  din  hånd;  og  vi  vil  bære,  hvad  du  lægger 
på  os +)".  Og  således  fik  de  freden  for  fire  tusind  og 
fire  hundrede  mark,  og  Henrik  tog  gisler  af  dem, 
vendte  hjem  til  sit  land,  oploste  sin  hær  og  lod  dem 
gå  hver  til  sit,  men  skikkede  bud  til  Rugianernes 
land  efter  de  penge,  som  de  havde  lovet.  Ranerne 
kender  imidlertid  ikke  til  mont  og  bruger  ikke  penge 
i  handel  og  vandel;  vil  man  købe  noget  på  torvet, 
må  man  betale  det  med  et  stykke  lærred.  Det  sølv 
og  guld,  som  de  ved  at  plyndre  eller  gore  fanger  og 
pa  anden  vis  far  fingre  i,  sætter  de  enten  pa  deres 
hustruers  pynt  eller  lægger  det  op  i  deres  guds  skat  s). 
Desårsag  lod  Henrik  ved  vejningen  henstille  en  vægt 
for  dem  med  et  såre  tungt  lod;  og  da  den  offentlige 
skat  tilligemed  alt  det  guld  og  sølv  var  gået  med, 
som  var  i  deres  hjem,  havde  de  neppe  betalt 
halvdelen,  fordi  de  nemlig  blev  skuffede  ved  vægten  6). 
Ti  vrededes  Henrik  over,  at  de  ikke  efter  løfte  havde 
betalt  den  fulde  værdi,  og  rustede  sig  til  et  nyt  togt 
til  Rugianernes  land;  i  forening  med  hertug  Liuder 
gik  han  den  næste  vinter,  da  søen  var  til  at  slippe 
over,  iland  hos  Rugianerne  med  en  stor  hær  af  Skla- 
ver  og  Saxonere;  men  neppe  havde  de  slået  sig  til 
ro    derovre   i   tre   nætter,    for   det  faldt  i  tø,    og  isen 


1)  2  Mos.   15,24;   16,2. 

2)  Smnl.   1  Mos.   18,32. 

3)  Smnl.   1  Mos.   13,9. 

4)  Smnl.  2  Kong.    18,14. 

5)  Se  stykke  36. 

6)  Sammenhængen  er  uklar;  da  marken  som  regnemønt  havde 
forskellig  værdi  på  forskellige  steder,  er  meningen  måske ,  at 
Henrik  ved  vejningen  brugte  den  svære  mark. 


Romanernes  nederlag.  103 

gav  sig  til  at  smælte.  Og  det  begav  sig,  at  de 
vendte  om  med  uforrettet  sag  og  nær  var  blevne  et 
bytte  for  søen,  og  Saxonerne  opgav  at  gore  land- 
gang hos  Ranerne  mere,  al  den  stund  Henrik  ikke 
levede  ret  længe  endnu1),  og  hans  død  gjorde  ende 
på  fejden. 

jp.  Romanernes  nederlag. 
Men  omtrent  i  de  samme  dage  førtes  der  en 
vældig  kamp  af  kejser  Henrik  med  hertug  Liuder  og 
Saxonerne.  Henrik  den  yngre,  der  havde  fortrængt 
eller  rettere  sagt  gjort  det  af  med  sin  fader  og  der- 
ved selv  fået  enevælden  i  riget,  så  nemlig,  at  hele 
landet  var  kommet  til  hvile  for  hans  ojne2),  og  lod 
samtlige  fyrster  i  riget  sværge  at  gore  et  togt  til 
Italien,  efterdi  han  ifølge  skik  og  brug  var  tilsinds  at 
tage  imod  den  fulde  kejserværdighed  af  den  øverste 
biskops  hånd.  Og  således  gik  han  over  Alperne  og 
kom  til  Roma  med  en  vældig  krigsmagt.  Men  da 
den  herre  paven  Paskalis  hørte  tale  om  hans  komme, 
glædede  han  sig  højligen,  skikkede  bud  til  landska- 
berne rundt  om  og  bød  klærkene  give  møde  i  så 
stor  mængde,  at  han  derved  så  sig  istand  til  at  mod- 
tage kongen,  der  kom  med  glans,  med  endnu  storre 
æresbevisninger;  saledes  blev  kongen  modtagen  med 
stor  jubel  af  klærkene  og  staden.  Men  da  man  var 
kommen  sammen  for  at  foretage  indvielsen,  forlangte 
den  herre  paven,  at  kongen  skulde  gøre  ed  pa,  at 
han  ikke  vilde  lade  sig  komme  noget  til  last  med 
hensyn  til  den  punktlige  efterlevelse  af  den  katholske 
tro,  være  villig  til  at  vise  den  apostoliske  stol  ære- 
frygt og  lade  kirkernes  beskyttelse  ligge  sig  pa  hjærte. 
Kongen  var  imidlertid  altfor  overmodig  til  at  aflægge 

1)  -}-  22  Marts  1 127. 

2)  Smnl.  Sakar.    1,1 1. 


lOA.  Helmolds  Slavekrønike  1,39. 

eden  og  erklærede,  at  kejseren  ikke  burde  lade  sig 
tage  i  ed  af  nogen  mand,  al  den  stund  han  var  den,  der 
skulde  tage  alle  i  ed.  Og  således  rejste  der  sig  en 
strid  imellem  den  herre  paven  og  kongen,  hvisårsag 
indvielsen  ikke  blev  fuldbyrdet.  Herover  blev  kon- 
gens hær,  der  stod  under  våben,  øjeblikkelig  greben 
af  vild  vrede,  lagde  hånd  på  klærkene,  rev  de  hel- 
lige klæder  af  dem  og  rasede  som  en  ulv  mellem  en 
flok  får;  ved  rygtet  herom  styrtede  Romanerne  til 
for  at  sætte  sig  til  modværge  og  holde  deres  hånd 
over  klærkene,  der  mishandledes  for  deres  ojne;  og 
der  opstod  en  så  vild  kamp  i  den  salige  Peters  kirke, 
som  der  ikke  var  hort  om  fra  arilds  tid.  Men  kon- 
gens hær  fik  overhånd;  den  knuste  Romanerne  i  et 
kun  altfor  skrækkeligt  blodbad  og  gjorde  ikke  for- 
skel på  klærke  og  lægmænd,  men  lod  alle  springe 
over  klingen.  Der  deltog  alle  de  tapreste  i  kampen, 
så  længe  til  sværdet  sløvedes  i  hænderne  på  dem; 
helliggorelsens  hus  fyldtes  med  mord  og  drab  og 
dynger  af  lig,  der  udsendte  sådanne  stromme  af  blod, 
at  Tiberens  bolger  blev  blodrode.  Dog  lad  mig  fatte 
mig  i  korthed!  Hvad  den  herre  paven  og  de  ovrige, 
som  var  slupne  levende  fra  blodbadet  angår,  fortes 
de  i  fangenskab;  og  man  havde  det  syn  at  se  dem 
slæbe  af  med  kardinaler,  som  de  havde  smidt  en 
strikke  om  halsen  på,  og  hvis  hænder  de  havde  sur- 
ret fast  bag  på  deres  ryg,  og  fore  tallose  skarer  af 
borgere  bort  i  lænker.  Da  fangerne  derfor  var  dragne 
ud  af  Roma  og  havde  nået  til  det  sted,  hvor  de 
forst  skulde  holde  rast,  gik  nogle  bisper  og  munke 
hen  til  den  herre  paven  og  sagde  til  ham:  ..Det  skæ- 
rer os  dybt  i  hjærtet ,  helligste  biskop !  at  man  har 
ovet  slig  udåd  imod  dig  selv,  dine  klærke  og  bor- 
gerne i  din  stad.  Men  det  er  vore  synder,  der  har 
gjort  det  til  en  nødvendighed ,  at  disse  ulykker  matte 


Romanernes  nederlag.  IO^ 

times  os,  ikke  så  meget  fordi  man  med  velberåd  hu 
har  villet  bringe  dem  over  os,  som  fordi  ingen  i  tide 
har  tænkt  pa,  at  de  kunde  komme.  Hor  derfor  pa 
os  og  vær  fqjelig  imod  vor  herre  kongen,  at  han,  nar 
du  fuldbyrder  din  velsignende  handling  på  ham,  også 
ma  vise  sig  fqjelig  imod  digu.  Men  paven  gav  dem 
til  svar:  „Kære  brodre!  hvor  kan  I  dog  tale  så?  Vil 
I,  at  vi  skal  indvie  denne  uretfærdige  og  rænkefulde 
blodmand?  Den,  der  har  besudlet  guds  altre  med 
blod  af  hans  præster  og  fyldt  helliggorelsens  hus  med 
de  slagnes  kroppe,  han  har  rigtig  nok  rene  hænder 
til  at  tage  imod  indvielsen  med!  Nej!  langt  fra  mig 
være  det  ord,  at  jeg  skulde  samtykke  i  at  velsigne 
en  mand,  som  selv  har  gjort  sig  fortjent  til  forban- 
delse" !  Og  da  de  tilfojede,  at  han  både  for  sin  egen 
og  sine  medfangers  skyld  gjorde  sikrest  i  at  stille 
kongen  tilfreds,  svarede  han  dem  med  stor  frimodig- 
hed og  sagde:  „Jeg  frygter  ikke  eders  herre  kongen. 
Mit  legeme  kan  han  slå  ihjel,  om  han  vil,  men  mere 
formår  han  ikke  at  gore  ').  Vel  har  han  været  såre 
heldig  i  drabet  på  sine  borgere  og  sine  klærke,  men 
„sandelig  siger  jeg  eder"  2):  For  fremtiden  skal  han 
ikke  vinde  sejr  eller  se  fred  i  sine  dage  og  heller 
ikke  avle  en  son  til  at  sidde  på  hans  trone"  3).  Da 
dette  imidlertid  fortaltes  igen,  medens  kongen  var  til- 
stede, blussede  denne  op  i  vild  harme  og  bod,  at 
alle  fangerne  skulde  miste  deres  hoved  lige  for  ojnene 
af  paven,  for  at  han  ialtfald  på  den  made  kunde  tabe 
modet.  Dog  paven  opfordrede  dem  indtrængende  til 
at  dø  som  helte  for  en  retfærdig  sag  og  forjættede 
dem   det   evige    livs    uvisnelige   krans  +).      Men  de  ka- 


i)  Smnl.  Luk.   12,4.     Matth.   19,28. 

2)  Matth.  5,18. 

3)  Smnl.  Jer.  22,30. 

4)  Smnl.  Jak.   1,12.      1   Pet.  5,4. 


106  Helmolds  Slavekronike   1,39 — 40. 

stede  sig-  alle  som  en  ned  for  fodderne  af  ham  og  bad 
ham  unde  dem  tid  til  at  leve.  Og  ved  dette  syn 
brast  den  hojsalige  pave  i  tårer  og  tog  ham,  der  ken- 
der hjærterne  '),  til  vidne  pa,  at  han  vilde  foretrække 
doden  for  underkastelse,  hvis  han  turde  det  for  den 
medfolelse,  som  Kristi  lov  vil,  at  vi  skal  vise  alle 
mennesker.  Han  gjorde  således  det,  som  var  bydende 
nødvendigt,  og  lovede,  at  han,  for  at  fangerne  kunde 
komme  los,  skulde  indvie  kongen;  og  da  han  og  kar- 
dinalerne var  komne  til  staden  igen ,  var  de  kongen 
til  vilje  og  skænkede  -ham  af  særlig  gunst  alt  det, 
hans  sjæl  begærede  -) ;  men  det  var  ene  nøden ,  som 
tvang  dem  til  at  give  efter. 

40.     Om  slaget  ved   Welpesholt. 

Da  derfor  kejseren  havde  tiltvunget  sig  velsignel- 
sen i)  og  igen  havde  set  Tevtoniens  land ,  trådte  et 
kirkemode,  bestående  af  hundrede  og  tyve  fædre, 
sammen  i  byen  Roma ;  og  man  anklagede  der  paven 
hårdt,  fordi  han  havde  hævet  en  konge  pa  kejsertro- 
nen, der  var  en  tempelskænder,  som  havde  taget  den 
overste  biskop  til  fange,  bortslæbt  kardinalerne  og 
ladet  bade  klærkes  og  borgeres  blod  flyde;  og  så 
havde  dette  menneske,  der  mindst  af  alle  havde  gjort 
sig  værdig  til  slig  gunst,  ovenikobet  faet  sit  krav  op- 
fyldt   pa    at    beskikke    biskopper ,     medens     tidligere 


1)  Smnl.  Ap.  gern.    1,24. 

2)  Ved  et  særeget  ..privilegium"  ordnedes  det  såkaldte  investitur- 
sporgsmål  i  overensstemmelse  med  Henriks  onsker  således,  at 
biskopper  og  abbeder  skulde  vælges  frit  uden  al  Simoni,  men 
valget  skulde  stadfæstes  af  kongen,  som  indklædte  (deraf  nav- 
net investitur,  indklædelse)  dem  med  ringen  og  krumstaven,  og 
først  derefter  skulde  de  have  den  kirkelige  indvielse. 

31  Smnl.   1   Mos.  32,26.   —  Kejseren  blev  kronet    13.   April   n  11. 


Om  slaget  ved  Welpesholt.  107 

paver  havde  hævdet  dette  som  kirkens  ret,  selv  nar 
de  derved  havde  udsat  sig  bade  for  død  og  udlæn- 
dighed. Paven  beråbte  sig  forst  på  nødvendighedens 
lov  og  undskyldte  sig  med,  at  han  havde  givet  efter 
i  småting  for  at  afvende  storre  farer,  da  han  på  anden 
vis  havde  været  ude  af  stand  til  at  forebygge  flere 
slagterier  pa  folket  og  brandstiftelser  i  staden;  vel 
havde  også  han  båret  sig  urigtig  ad,  men  forledet 
dertil  af  andre,  og  denne  sin  fejl  vilde  han  gore  god 
igen  og  bqje  sig  for  den  hellige  kirkeforsamlings  bud. 
Dermed  lod  pavens  anklagere  sig  berolige,  deres 
harme  køledes,  og  man  tog  omsider  den  beslutning 
ikke  at  kalde  den  forret,  som  kejseren  havde  tiltvun- 
get sig,  en  forret,  men  en  uret  '),  som  man  derfor 
vedtog  at  tage  tilbage  ved  at  sætte  bandsstraf  derpå; 
og  derhos  bestemte  man  sig  til  at  udstode  kejseren 
fra  den  hellige  kirkes  tærskel  2). 

Rygtet  herom  ilede  gennem  hele  riget ;  og  alle 
de,  der  med  glæde  greb  den  første  den  bedste  lejlig- 
hed til  at  afstedkomme  uorden,  begyndte  at  arbejde 
på  et  oprør;  deriblandt  især  den  vidtbekendte  biskop 
Adalbert  af  Moguntia,  som  havde  fået  en  hel  mængde 
fyrster  til  at  slutte  sig  til  sig,  især  af  de  saxoniske, 
som  havde  ladet  sig  lokke  til  frafald ,  tildels  fordi  de 
ikke  kunde  gore  andet,  men  tildels  også  ifølge  den 
vane,  de  altid  havde  haft  til  at  sætte  sig  op  imod 
enhver,  idet  de  foruden  de  ny  kampe,  som  de  nu  igen 
rustede  sig  til,  allerede  tidligere  ikke  mindre  end  ni 
gange  havde  stridt  med  den  tapre  Henrik  den  ældre. 
Dog  lad  mig  fatte  mig  i  korthed  3) !  Kejseren ,  som 
fornam,   at  hele  Saxonien  rev  sig  løs  fra  ham,    og  at 


i)  Ordspillet  er  mellem  privilegium  (forret)  og  pravilegium  (vrang 
ret). 

2)  Laterankoncil   11 12. 

3)  Se  stykke  34. 


Io8  Helmolds  Slavekrønike   1,40. 

mytteriets  giftstof  bredte  sig  endnu  videre,  lod  aller- 
forst biskoppen  af  Moguntia  gribe  som  den,  der  var 
skyld  i  oprøret,  for  derpå  med  hærskjold  over  hele 
Saxonien,  drog  igennem  landet  fra  ende  til  anden, 
ovede  et  skrækkeligt  blodbad  og  lod  høvdingerne 
henrette  eller  tage  tilfange.  Men  da  forenede  de  af 
Saxonernes  høvdinger  sig,  som  endnu  var  i  behold, 
nemlig  hertug  Liuder,  biskop  Rejnger  i  Halverstad, 
grev  Friderik  af  Arnesberg  og  mange  andre  herrer 
af  ædel  byrd;  og  da  kejseren  påny  faldt  ind  i  Saxo- 
nien med  en  hær,  mødte  de  ham  på  et  sted,  kaldet 
Welpesholt.  Skont  de  ikke  havde  så  mange  folk 
som  kongen,  men  måtte  kæmpe  tre  mod  fem,  førte 
de  dog  deres  hær  frem  imod  hans.  Og  således  kom 
det  den  første  Februar  ')  til  hint  slag,  der  er  det  be- 
rømteste i  vor  tid,  idet  Saxonerne  her  viste  deres 
overlegenhed  og  knuste  kongens  styrke.  I  dette  slag 
faldt  høvedsmanden  for  kongens  krigere,  Hoger,  der 
selv  var  en  indfødt  Saxoner,  og  som,  hvis  alt  var  gået 
vel,  var  udset  til  hertug  i  Saxonien.  Nu  søgte  Saxo- 
nerne, hvis  mod  sejren  havde  hævet,  og  som  vel  ind- 
så, at  kejseren  var  altfor  vred  til,  at  han  sa  snart 
kunde  glemme  det  store  tab ,  han  havde  lidt ,  tidt  og 
ofte  sammen  for  at  aftale,  hvorledes  de  bedst  skulde 
sikre  deres  stilling,  og  forbandt  de  rundt  omkring  i 
landet  spredte  rejsninger  ved  overenskomster,  drog 
hobevis  hjælp  til  sig  andensteds  fra  og  forpligtede  sig 
omsider  alle  ved  ed  til  at  gå  i  kampen  for  at  redde 
fædrelandet,  på  det  at  ingen  af  dem,  der  var  med  i 
forbundet,  skulde  bryde  pagten.  Om  kejserens  arrig- 
ste fjende,  biskoppen  af  Moguntia  behøver  jeg  slet 
ikke  at  sige  noget.  Han  kunde  takke  sine  undersåt- 
ters kraftige  bestræbelser  for,  at  han  igen  var  kommen 

1)   11.  Februar   11 15. 


Om  slaget  ved  Welpesholt.  IOO 

til  at  indtage  sit  sæde  pa  bispestolen ;  ti  de  havde 
indesluttet  kejseren  i  Moguntia.  Og  derefter  kunde 
man  ikke  blot  på  hans  udtærede  udseende  men 
endnu  mere  pa  hans  forbitrede  had  mærke,  hvilke 
dødskvaler  han  i  sit  fangenskab  havde  måttet  gen- 
nemgå; og  da  han  tillige  var  legat  for  den  hellige 
stol,  androg  han  ved  moder  af  bisperne  og  dem,  der 
ellers  havde  dommende  myndighed,  gentagne  gange 
pa,  at  kejseren  skulde  sættes  i  band,  indtil  denne, 
tirret  ved  disse  hojforræderske  forslag,  med  sin  hustru 
Mathilde,  en  datter  af  kongen  i  Anglien,  drog  over  i 
Longobardiet  og  skikkede  bud  til  pave  Paskalis  for 
at  bede  sig  lost  af  bandet.  Men  denne  skod  sagen 
ud ,  til  han  havde  indhentet  erklæring  fra  en  hellig 
kirkeforsamling ,  satte  kongen  en  frist  så  længe  og 
loste  ham  for  mellemtiden  fra  bandets  lænker. 

Imidlertid  døde  Paskalis  '),  og  kejseren  indsatte  i 
hans  sted  en  anden  ved  navn  Burdinus,  men  forkastede 
Gelasius,  på  hvem  kirkens  valg  var  faldet;  således 
opstod  der  pany  en  spaltning  i  guds  kirke,  idet 
Gelasius  flygtede  og  lige  til  sin  dødsdag  opholdt  sig 
i  Frankernes  rige. 

Det  er  derfor  en  vidtloftig  sag  at  skildre  denne 
stormfulde  tid  i  alle  sine  enkelte  træk ,  og  en  frem- 
stilling af  sligt  vedkommer  ikke  nutiden.  Derimod 
kræver  Sklavernes  historie,  som  jeg  er  kommen  langt 
bort  fra  a),  indtrængende,  at  jeg  vender  tilbage  til  den. 
Disse  folks  omvendelse  har  i  ethvert  fald  begge  de 
to  kejsere  Henrik  betydelig  forsinket,  al  den  stund  de 
indre  anliggender  stadig  var  dem  til  hinder.  Hvis 
nogen  imidlertid  ønsker  at  kende  disse  tvendes  be- 
drifter og  kirkespaltningens  udgang  nærmere,  må  han 


i)   21.  Jan.    1118. 
2)  Se  stykke  38. 


I  jo  Helmolds  Slavekrønike   1,40 — 42. 

læse  den  femte  bog  i  Mester  Eggehards  historier;  ti 
denne  er  af  forfatteren  stilet  til  Henrik  den  yngre,  og 
deri  lovpriser  han  kejserens  gode  egenskaber  i  de 
hojeste  toner,  men  tier  enten  ganske  stille  med,  hvad 
ondt  han  har  øvet,  eller  udlægger  det  dog  i  den 
bedste  mening. 

Imidlertid  tror  jeg  ikke,  at  jeg  med  tavshed  bor 
forbigå  biskop  Otto  af  Bavenberg,  en  mand,  der  i  de 
dage  havde  et  overordentligt  ry  på  sig  for  sin  store 
hellighed,  og  som,  opfordret  og  understøttet  dertil  af 
Polonernes  hertug  Bolizlaus,  foretog  en  gud  velbe- 
hagelig pilegrimsfærd  ')  til  et  folk  iblandt  Sklaverne, 
der  hedder  Pomeranere  og  bor  imellem  Odera  og 
Polonien,  og  forkyndte  disse  Barbarer  guds  ord.  Og 
„Herren  arbejdede  med  og  stadfæstede  ordetved  med- 
følgende tegn  2)u.  Således  fik  han  hele  dette  folk 
tillige  med  deres  fyrste  Wertezlaus  til  at  omvende 
sig  til  Herren,  og  guds  pris  bliver  bestandig  ved  at 
bære  sine  frugter  der  på  stedet  endnu  den  dag  i  dag. 

41.     Liuders  valg. 

o 

Året  efter  disse  begivenheder,  det  ii26-nde?), 
siden  ordet  var  blevet  kød,  døde  kejser  Henrik  i  Tra- 
jektum,  og  Liuder,  Saxonernes  hertug,  fulgte  ham  på 
tronen.  De,  der  var  af  frankisk  blod,  og  som  harme- 
des over,  at  en  Saxoner  havde  besteget  tronen,  prø- 
vede vel  på  at  ophqje  en  anden  til  konge,  nemlig 
Konrad,  en  fætter  af  kejser  Henrik.  Men  Liuders 
parti  fik  overhånd,  og  denne  drog  til  Roma,  hvor 
pave  Innocentius  med  egen  hånd  hævede  ham  til  kej- 
serværdighedens tinde.      Og   da  han  havde  paven  for 


i)n  24. 

2)  Mark.   16,20. 

3)  23.  Maj  1 126. 


Liuders  valg.  i  i  i 

sig,  blev  Konrad  bragt  så  vidt,  at  han  gav  sig  i  Liu- 
ders magt  og  fra  hans  fjende  blev  hans  bedste  ven. 
Men  i  kejser  Lothars  regeringstid  —  ti  dette  navn 
kaldes  Liuder  også  med  —  begyndte  et  nyt  lys  at 
ga  op,  ikke  sa  meget  over  Saxoniens  land,  som  over 
riget  i  det  hele,  idet  der  kom  rolige  tider  med  over- 
flod pa  alt,  og  kongevælden  enedes  med  præstevælden. 
Men  også  Sklavernes  folk  var  nu  stemte  for  fred, 
al  den  stund  deres  underkonge  Henrik  viste  grev 
Adolf  og  Nordalbingernes  nabofolk  den  allerstorste 
velvilje.  I  de  dage  var  der  hverken  kirker  eller  præ- 
ster i  hele  Luticiernes,  Obotriternes  og  Wagirernes 
land  med  undtagelse  af  byen  Lubeke,  i  det  Henrik 
plejede  at  opholde  sig  der  med  sine  husfæller  ').  Pa 
den  tid  stod  en  præst  ved  navn  Vicelin  op,  kom  til 
Sklavernes  konge  i  Lubeke  og  bad  om  tilladelse  til 
at  forkynde  guds  ord  indenfor  hans  herredommes 
grænser.  Denne  mands  betydning  og  det  store  ry, 
der  har  gået  af  ham,  kender  mangfoldige  mennesker, 
der  endnu  er  i  live.  Men  pa  det  at  det  ikke  skal 
være  skjult  for  dem,  der  kommer  efter  os,  tror  jeg, 
at  jeg  bor  indskyde  noget  desangående  i  denne  min 
beretning,  al  den  stund  han  blev  sat  til  frelse  for  dette 
folk  2)  og  til  at  bane  vor  gud  veje  3)  hos  et  „vanar- 
tigt og  forvendt  *)"  folkefærd. 

42.     Om  biskop   Vicelin. 

Vicelin  var  altså  fra  kirkesognet  Minden  og  var 
fodt  på  et  rigsgods,  som  hedder  Quernhamele  og 
ligger  ved  Wiseras  bred,  af  forældre,  der  udmærkede 


1)  Se  stykke  34. 

2)  Smnl    Luk.  2,30;  31 ;  34. 

3)  Smnl.  Joh.   1,23.     Es.  40,3. 

4)  Filipp.  2,15,  se  stykke  27,  beg. 


112  Helmolds  Slavekronike   1,42. 

sig  mer  ved  tugtig  og  hæderlig  vandel  end  ved  for- 
nemt blod  og  byrd.  Sin  første  skoleundervisning  fik 
hån  hos  kanikerne  på  stedet,  men  var  forresten 
overladt  til  sig  selv,  uden  at  der  var  nogen,  der  tog 
sig  ad  ham ,  næsten  lige  indtil  han  havde  nået  sin 
manddomsalder;  ti  han  mistede  sine  forældre,  og  der- 
efter bortødslede  han  sine  ungdomsar  med  sanselig 
tant,  som  det  plejer  at  gå  i  den  alder.  Da  han  om- 
sider havde  sat  det  hus  overstyr,  som  han  havde  efter 
sin  fader,  tog  han  sin  tilflugt  til  en  borg  der  i  nær- 
heden, der  kaldes  Everstejn,  hvor  den  adelige  borg- 
frue, grev  Konrads  moder,  blev  greben  af  medliden- 
hed med  det  unge  menneske,  der  stod  ene  i  verden, 
en  tid  lang  beholdt  ham  hos  sig  og  tog  sig  så  kær- 
lig ad  ham,  at  borgkapellanen  både  så  det  og  så 
skævt  dertil  samt  lurede  på  en  lejlighed  til  at  få  ham 
stodt  ud  af  borgen.  Derfor  spurgte  han  en  dag  i 
mangfoldige  vidners  pahor  Vicelin,  hvad  han  havde 
læst  i  sin  skoletid;  da  denne  sagde,  at  han  havde 
læst  Statius's  Akilléis  '),'  spurgte  hin  fremdeles,  hvad 
Statius's  bog  handlede  om;  og  da  Vicelin  svarede,  at 
han  ikke  huskede  det,  vendte  præsten  sig  til  de  om- 
kringstående med  den  kun  altfor  bidende  bemærk- 
ning: .,Ak!  jeg  havde  dog  håbet,  at  denne  unge 
mand  duede  til  lidt,  siden  han  lige  er  kommen  ud  af 
skolen.  Men  der  er  jeg  rigtignok  kommen  til  kort. 
Ti  den  fyr  duer  til  ingen  verdens  ting".  Men  som 
skrevet  står:  „De  vises  ord  er  som  brådde  og  som 
som,  der  trænger  dybt  ind2)",  så  vakte  også  denne 
stikpille  undseelse  og  frygt  hos  den  unge  mand,  så 
han  skyndsomt  forlod  borgen  uden  engang  at  sige 
farvel;    hans  tårer  randt  stride,  og  skammen  gnavede 


1)  Et  digt  af  den  romerske  digter  Statius,  der  levede  på  Flavier- 
nes  tid,  hvori  han  besynger  Akilles. 

2)  Praed.   12,11. 


Om  biskop  Vicelin.  in 

i  den  grad  pa  ham,  at  man  vanskelig  gor  sig  nogen 
forestilling  derom.  Jeg  har  tidt  og  mange  gange  hort 
manden  sige,  at  dette  ord  af  præsten  var  et  ojekast, 
guds  miskundhed  sendte  ham.  Han  gik  altså  til 
Patherburnen,  hvor  de  videnskabelige  sysler  netop 
pa  den  tid  trivedes  fortræffelig  og  lededes  af  den 
beromte  mester  Hartmann,  hvis  bord-  og  husfælle 
han  blev,  og  hos  hvem  han  i  mangfoldige  år  stude- 
rede med  en  iver  og  rastloshed,  der  vanskelig  lader 
sig  beskrive: 

Svart  han  slæbte  og  sled  og  svedte  ret  som  en  kæmper 

for  at  tvinge  sit  sind  ved  den  forædlende  kunst. 
Ham  hverken  tant  eller  svir  kunde 

rokke   i   hans  forsæt,    men   enten  læste  han,    eller  og 

udarbejdede  han   eller   afskrev  i  al  fald  et  eller  andet 

og  passede  derhos  sin  tjeneste  i  koret  med  al  flid: 

Gud  til  ære  han  from  og  glad  sit  embede  røgted 

mellem  de  peblingers  flok,  kirken  gav  næring  og  ly. 

Da  hans  fortræffelige  lærer  derfor  så,  at  hans  lærling 
og  husfælle  overanstrængte  sig,  sagde  han  mangen 
gang  til  ham: 

O!  Vicelinus! 
Du  har  jo  ypperlig  tid,  lær  kun  at  tojle  din  flid! 

Men  herom  vilde  Vicelin  intet  hore,  og  han  gav  til 
svar  : 

Betænk  dog,  hvor  silde 
bogerne  kom  mig  i  hånd!  nu  må  jeg  dyrke  min  ånd. 

Men  Herren  skænkede  manden  forstand  og  let  nemme, 
sa  han  overgik  de  øvrige  lærlinge;  og  snart  lod 
mesteren  ham  hjælpe  sig  med  at  styre  skolen.  Han 
førte  desarsag  med  nidkærhed  tilsyn  med  de  andre 
lærlinge  og  var  deres  lærer  både  i  viden  og  vandel. 
Til  andre  tider  gav  han  sig  hen  i  bonnen  og  anråbte 
alle  helgene  om  deres  forbon,  men  i  synderlighed 
salig  Nikolaus,  som  han  netop  havde  lovet  at  tjene  i 
ydmyghed.      Ti  begav  det  sig,  at   han  også  en  gang 


I  i  t  Helmolds  Slavekronike   1,42 — 43. 

lod  sine  brodre  give  mode  i  den  hellige  Brigittes  ka- 
pel for  at  højtideligholde  sin  helgens  fødselsdag  til 
livet  (dødsdag);  og  da  den  hojtidelige  aften-  og  mor- 
genmesse var  helt  sungen,  horte  nogle  af  de  tilstede- 
værende englerøster,  ligesom  klærkene  ellers  plejede 
van,  istemme  svaret  og  udbryde:  Salig  Nikolaus! 
palmen  har  han  vundet.  Og  Yicelin  grebes  af  glæde 
ved  jærtegnet,  og  glæden  fyldte  ham  med  ny  nid- 
kærhed. 


43.     Om  præsten  Ludolf  s  heden/art. 

Men  det  store  ry,  som  Vicelins  morbroder  Ludolf, 
der  var  præst  i  Feule,  havde  på  sig,  ansporede  hans 
sosterson  overordentlig  til  at  lade  sig  optage  i  her- 
rens tjeneste;  ti  Ludolf  var  en  såre  hellig  mand;  han 
havde  sin  styrke  som  skriftefader,  og  hen  til  ham 
sogte  sædvanlig  folkene  der  pa  egnen  for  at  skrifte 
deres  synder  af  længsel  efter  ,.at  fly  fra  den  kom- 
mende vrede  I)wl  ved  bodens  sonemiddel.  Denne  mand 
lod  også  Yicelin  kalde  til  sig,  og  Vicelin  kom  ofte 
til  ham  og  stræbte  ligeledes  at  rense  sig  for  sine 
synder  ved  skriftemål.  Der  lagde  han  mærke  til 
præstens  hellige  enfold ,  hans  pletfri  vandel ,  men 
fremfor  alt  hans  store  godgorenhed  og  så  på  den 
anden  side,  at  han  aldrig  lod  sine  sager  komme  i 
ulave  ved  letsind.  Rigtignok  var  denne  ærværdige 
præst  den  gang  tillige  bojet  af  årene,  men  han  havde 
endnu  beholdt  sin  åndsfrisked;  da  han  derfor  blev 
dodssyg,  lod  han  alle  præsterne  og  munkene  kalde 
til  sig;  og  efterat  man  havde  salvet  ham  med  den 
sidste  olje,  beklagede  han,  at  han  ikke  fik  nogen  af 
sine    tvende    dyrebare    venner,    hverken   Rotholf,    der 

1)  Matth.  3.7. 


Om  præsten  Ludolfs  hedenfart.  1 1  c 

var  kanik  i  Hildensem,  eller  Vicelin  at  se.  Da  trådte 
pludselig,  som  han  endnu  bad  derom,  begge  ganske 
uventet  ind  og  fandt  den  mand,  som  var  gud  kær  '), 
og  som  med  stor  hengivenhed  biede  på  timen  til  sin 
hedenfart.  Også  genkendte  ban  dem  og  takkede  for 
deres  komme."  I  den  sidste  del  af  natten  talte  han  så 
med  gud  i  bonnen  og  lod,  da  morgenstunden  nær- 
mede sig,  Herrens  lidelseshistorie  læse  for  sig  af  dia- 
konen; da  han  med  spændt  opmærksomhed  havde 
hort  pa  den ,  vendte  han  sig  hastig  til  diakonen  og 
sagde:  „Bring  mig  hurtig  den  velsignede  rejsetæring! 
nu  er  timen  der,  da  jeg  skal  gå  bort".  Straks  som 
han  havde  fået  del  i  de  livsskabende  hemmeligheder, 
udbrod  han  til  de  omstående:  „Se  der  dem,  som  skal 
føre  mig  bort  herfra!  der  kan  I  se  min  herres  sende- 
bud komme.  Lofter  mig  op  af  mit  leje" !  Da  disse 
stod  ubevægelige  som  ramte  af  et  lyn ,  sagde  den 
doende:  „Hvi  frygter  I2),  mænd!  Kan  I  da  ikke  se, 
at  alle  min  herres  udsendinge  er  der"  ?  Og  straks 
lostes  hans  sjæl  fra  kodets  bånd.  Da  det  altså  blev 
morgen,  kom  der  mange  mennesker  sammen  for  at 
være  med  ved  en  sa  betydelig  mands  jordefærd;  men 
da  opstod  der  uenighed  om,  hvor  man  skulde  jord- 
fæste ham;  ti  menigheden  vilde  have  ham  jordet  i 
selve  kirken,  men  hans  venner  på  kirkegarden  3),  så- 
ledes som  det  havde  været  den  afdødes  ønske,  medens 
han  levede.  Imidlertid  bragtes  det  signede  offer  for 
hans  sjæl;  og  samtidig  lå  en  mand  ved  navn  Theode- 
rik,  der  lever  endnu,  henstrakt  på  sit  leje;  han  var 
bleven    træt    af  at   tage   del   i   gudstjenesten   ved   den 


i)  Smnl.  Ap.  gern.    13,22.      1   Sam.    13,14. 

2)  Smnl.  Luk.   24,38. 

3)  Det  latinske  udtryk,  her  er  brugt,  er  atrium,  som  snart  bruges 
om  kirkegården,  snart  om  en  forhal  til  kirkehuset. 


I  i(j  Helmolds  Slavekrønike  1,43 — 45. 

dødes  bare  og  var  nu  falden  i  en  dyb  sovn.  Da 
dromte  han,  at  en  mand  af  et  værdigt  udseende  trådte 
nær  hen  til  ham  og  sagde:  .,Hvi  sover  du  så  længe? 
Sta  op  ')  og  lad  præsten  blive  jordet  der,  hvor  hans 
menighed  vil  have  hamwl !  Således  viste  det  sig  som 
guds  velbehagelige  vilje,  at  menigheden  skulde  trænge 
igennem  med  sine  fordringer,  og  han  kom  i  jorden 
indenfor  den  kirkes  murev  som  han  havde  tjent  sa  tro 
i  mange  ar. 

44.     Om  provst  Thetmar  2). 

Da  hans  morbroder  saledes  var  død,  blev  Yice- 
lin  sa  længe  ved  kirken  i  Patherburnen,  til  han  blev 
kaldet  til  Brema,  hvor  han  blev  forstander  for  skolen. 
Og  til  at  styre  denne  passede  han  ypperlig,  førte 
tilsyn  med  koret,  opdrog  ungdommen  til  tugt  og 
ærbarhed  og  gjorde  med  ét  ord  lærlingerne,  som  man 
for  hans  tid  havde  villet  bringe  altfor  hurtig  frem,  til 
virkelig  dannede  mennesker,  der  tillige  ordentlig  pas- 
sede gudstjenesten  og  flittig  indfandt  sig  i  koret. 
Biskop  Fretherik  og  de  øvrige  mænd,  der  stod  hojt 
i  kirken  enten  pa  grund  af  den  post,  de  klædte,  eller 
den  agtelse,  de  nod,  gjorde  meget  ad  ham;  og  de 
eneste,  han  var  til  byrde,  var  sådanne  folk,  som  var 
komne  i  vane  med  at  forsomme  kirkens  tjeneste  og 
deres  klærketugt,  svire  pa  skænkestuerne,  drive  om  i 
husene  og  på  byens  gader  og  gøre  sig  til  trælle  af 
verdslig  tant;  ti  de  frygtede  hans  irettesættelser  for 
deres  uvæsen  og  var  derfor  tidt  efter  ham  med  hårde 
ord  og  spottegloser.  Men  på  hans  opførsel  kunde  de 
aldrig  udsætte  noget,  som  kande  give  hans  avindsmænd 


1)  Smnl.  Matth.  26,45;  46-     Mark.    14,41;  4: 

2)  Se  stykke  58. 


Om  provst  Thetmar.  ny 

stof  til  bagvaskelse,  undtagen  at  han  ikke  forstod  at  slå 
med  made,  nar  han  revsede  de  unge  mennesker.  Da 
derfor  adskillige  af  hans  lærlinge  lob  deres  vej,  matte 
han  hore  ilde  for  sin  overdrevne  strænghed.  Men 
alle  de,  som  havde  sindsstyrke  nok  til  at  finde  sig  i 
at  sta  under  hans  tugt,  hostede  de  bedste  frugter 
deraf;  ti  de  voksede  ikke  blot  mægtig  i  klogt  og 
kundskaber  men  tillige  i  værdighed  og  anstand.  Pa 
den  tid  var  der  i  hans  skole  en  ypperlig  ung  mand 
ved  navn  Thetmar.  Denne  unge  mands  agtede  moder 
havde  et  syn  den  samme  nat,  som  hun  skulde  blive 
svanger  med  et  sådant  foster;  ti  det  kom  hende  for, 
som  om  hun  favnede  et  guldkors,  der  var  tæt 
prydet  med  ædelstene;  og  dette  var  sikkerlig  et  her- 
ligt tegn  på,  at  det  barn,  hun  skulde  fode,  var  be- 
stemt til  at  stråle  i  helgenglans.  Da  hun  derfor  havde 
bragt  en  son  for  lyset,  drog  hun  sig  dette  varsel  til 
minde  og  gav  ham  hen  til  at  tjene  gud  og  dyrke 
gudsvidenskaben.  Men  da  han  på  grund  af,  at  skolen 
i  Rrema  var  gået  tilbage,  blev  hojlig  forsomt,  begav 
det  sig  netop ,  at  mester  Vicelin  kom  og  overtog 
skolens  ledelse  der  på  stedet ,  og  at  den  unge  Thet- 
mar, der  var  anbefalet  til  dennes  varetægt,  fik  Vice- 
lin til  lærer  09-  kom  til  at  bo  sammen  med  ham. 


45.     Vi  c  e  lins  rejse  til  Frankien. 

Da  der  altså  var  forløbet  en  hel  række  ar,  og 
Vicelin  så,  at  hans  lærlinge  gjorde  god  fremgang  og 
stadig  forøgedes,  fik  han  isinde  at  gå  til  Frankien  for 
at  kunne  lægge  sig  efter  hojere  studier  og  bad  gud 
lede  hans  tanker  på  rette  spor.  Medens  hans  sind 
var  optaget  heraf,  trådte  en  dag  provsten  ved  hoved- 
kirken, Adalbert,  hen  til  ham  med  de  ord :  ..Hvorfor 
skjuler    du    for   din   ven    og   frænde,    hvad    du  har  pa 


jjg  Helmolds  Slavekrønike   1,45 — 46. 

hjærte"?  Og  da  Vicelin  trængte  ind  på  ham  for  at  fa 
at  vide,  hvad  han  mente,  svarede  Adalbert:  „Jeg  véd 
meget  vel,  at  du  tænker  på  at  gore  en  rejse  til  Fran- 
kien,  som  du  ikke  vil  tale  til  nogen  om.  Sa  vid  da, 
at  gud  selv  er  den,  der  her  leder  dig  på  rette  spor; 
ti  en  nat  i  dromrae  forekom  det  mig,  at  jeg  stod  for 
Herrens  alter  og  bad  inderlig  til  gud,  og  da  talede 
det  billede  af  guds  salige  moder,  som  står  på  alteret, 
disse  ord  til  mig:  „„Gå  hen  og  forkynd  den  mand, 
som  ligger  bag  doren,  at  han  frit  må  drage,  hvorhen 
ham  lyster""!  Da  jeg  efterkom  det  bud,  der  blev  mig 
givet,  og  gik  hen  til  doren,  fandt  jeg  dig  henstrakt  i 
bonnen.  Og  nu,  da  jeg  har  bragt  dig  det  bud,  jeg 
skulde,  og  du  har  hørt  det  med  glæde,  skænker  jeg 
dig  orlov:  drag  nu  til  dine  onskers  mål"!  Således 
trøstet  og  styrket  af  forsynet  opgav  han  sin  skole, 
skont  biskoppen  og  de  hojere  klærke,  der  nodig  vilde 
give  slip  pa  en  mand  af  hans  evner,  kun  ugærne  sa 
det,  rejste  til  Frankien  med  den  hojt  ansete  unge  Thet- 
mar  og  besøgte  der  de  ærværdige  lærere  Rodulfs  og 
Anselms  skoler;  begge  disse  mænd  var  fortrinlige 
fortolkere  af  den  hellige  skrift,  og  begge  satte  Vice- 
lin hojt  for  hans  brændende  videbegærlighed  og  mon- 
sterværdige levned.  Han  skyede  ganske  alle  over- 
flødige sporgsmal  og  unyttige  ordkævlerier  '),  der 
snarere  virker  nedbrydende  end  opbyggende  '),  men 
lagde  sig  kun  efter  det,  der  tiltalte  den  sunde 
menneskeforstand  og  fremmede  et  retskaffent  og  ær- 
bart liv.  Og  da  han  omsider  havde  annammet  guds 
ords  sædekorn  2) ,  voksede  hans  kraft  i  den  grad ,  at 
han  alt  den  gang  foresatte  sig  for  guds  skyld  at  sla 
ind  pa    en   strængere   livsførelses  vej    ved   at   hore   op 


1)  Smnl.    1  Tim.    1,4;  4,7-8;  6,4-5.    2  Tim.   2,23.    2  Kor.  10,8;   13,10. 

2)  Smnl.  Matth.    13,20.     Mark.  4,16.     Luk.  8,13. 


Vicelins  rejse  til  Frankien.  j  ig 

med  at  spise  kod,  bære  en  hardug  pa  sit  blotte  legeme 
og  træde  nærmere  i  kirkens  tjeneste.  Ti  hidindtil 
havde  han  ikkun  været  akolut  ')  og  havde  holdt  sig 
borte  fra  alle  hojere  stillinger  i  kirken,  afskrækket  af 
sin  let  fængelige  ungdommelighed.  Da  derfor  man- 
dens  modnere  alder  og  lange  oveise  i  afholdenhed 
havde  skænket  ham  storre  karakterfasthed,  besluttede 
han,  efterat  tre  ar  var  gåede  med  til  hans  studeringer, 
at  gense  sit  fædreland  og  -lade  sig  forfremme  til  kir- 
kens hojere  grader.  I  de  samme  dage  begav  det  sig, 
at  hans  kære  lærling  Thetmar  blev  syg;  da  han  fryg- 
tede, at  der  var  fare  for  hans  liv,  græd  han  såre  med 
Ezekias  2)  og  bad  gud  forlænge  det  for  hans  mesters 
skyld ,  som  havde  fundet  nåde  for  guds  ojne  3) ;  da 
denne  selv  var  ivrig  i  bonnen  for  sin  ven,  kom  Thet- 
mar sig,  gud  være  lovet!  igen  af  sin  sygdom;  og 
begge  rejste  sa  sammen  hjem,  men  skiltes  her  fra 
hinanden,  idet  den  ærværdige  Thetmar  blev  udstyret 
med  et  kanonikat  ved  kirken  i  Brema,  en  værdighed, 
som  man  forst  havde  tilbudt  mester  Vicelin,  men  som 
han  havde  afslået.  Ti  han  skulde  efter  guds  bestem- 
melse tjene  en  anden  sag. 

46.     Vicelins  ankomst  til  Sklavenland. 

Samme  år,   som  han  kom  hjem  fra  Frankien,   be- 
gav han  sig  nemlig  til  bispen  i  Magdeburg,    den  hoj- 


1)  Akoluter  kaldtes  de  af  kirkens  tjenere,  der  kun  brugtes  til  at 
besorge  de  mindre  betydelige  dele  af  gudstjenesten,  såsom  til 
at  tænde  vokskærterne  og  bære  dem  o.  a.  1.  Hierarkiets  række- 
følge er,  når  man  begynder  med  de  hojeste  og  stiger  ned  til 
de  laveste  grader,  følgende/  biskop,  presbyter,  diakon,  hypo- 
diakon,  akolut,  exorcist  og  lektor. 

2)  Smnl.   2  Kong.   20.     Ez.  38. 

3}  Smnl.   1  Mos.  33,8.     Ap.  gern.   7,40. 


120  Helmolds  Slavekrønike  1,46 — 47. 

værdige  Northbert  og  fandtes  værdig  til  at  nyde  godt 
af  sit  bekendtskab  med  ham  og  optages  i  præstestanden. 
Og  straks  fyldtes  han  af  glodende  nidkærhed  og 
spænding  for  at  finde  sig  en  virkekreds  og  en  tjene- 
stegerning, som  kunde  være  kirken  til  nytte,  og  horte 
da  tale  om  Sklavernes  fyrste  Henrik  og  om,  hvor- 
lunde denne  havde  tvunget  disse  vildmænd  og  viste 
en  god  vilje  til  at  udbrede  guds  hus's  tjeneste.  Da 
han  derfor  selv  troede  sig  kaldet  af  gud  til  at  virke 
for  evangeliet,  begav  han  sig  til  den  værdige  Adel- 
bero,  der  var  ærkebisp  i  Hammemburg,  men  som 
just  opholdt  sig  i  Brema,  for  at  åbenbare  ham  sit 
hjærtes  forsæt.  Denne  mand  gav  hjærtensgærne  sit 
samtykke  til  planen  og  overdrog  sendefærden  med 
guds  ord  til  afguderiets  udryddelse  blandt  Sklavernes 
folk  til  ham  som  sin  stedtræder.  Og  straks  tiltrådte 
Vicelin  sin  rejse  til  Sklavernes  land  i  følge  med  to 
ærværdige  præster,  Rodulf,  kanik  i  Hildensem,  og 
Ludolf,  kanik  i  Verden,  som  begge  havde  viet  sig 
til  denne  tjenestegerning.  I  byen  Lubeke  traf  de  fyrst 
Henrik,  talte  med  ham  og  udbad  sig  af  ham  tilladelse 
til  at  forkynde  Herrens  navn.  Henrik  ophojede  uden 
at  betænke  sig  disse  hqjværdige  mænd  til  store  vær- 
digheder for  sit  folk  og  overlod  dem  kirken  i  Lubeke, 
for  at  de  der  kunde  opholde  sig  hos  ham  på  et  be- 
trygget sted  og  virke  det ,  som  horer  til  guds  rige. 
Og  da  de  havde  udrettet  alt  dette  efter  ønske,  vendte 
de  hjem  igen  til  Saxonien  for  at  træffe  bestemmelser 
angående  deres  husvæsen  og  ruste  sig  til  at  drage  ud 
til  Sklaverne.  Men  pludselig  ramte  en  stor  sorg  deres 
hjærte.  Ti  snart  bragte  rygtet  dem  det  budskab,  at 
Sklavernes  konge  Henrik  havde  taget  afsked  med 
dette  liv  ') ;    og   de   måtte  således  for  øjeblikket  stille 


1)  22.  Marts   1127.     Se  stykke  38. 


Vicelins  ankomst  til  Sklavenland.  121 

deres  fromme  forsæt  i  bero,  da  Henriks  sonner  Zvente- 
polk  og-  Kanut,  som  fik  herredommet  efter  deres 
fader,  ragede  sa  uklare  ved  krige  i  deres  eget  hjem, 
at  de  gik  glip  ad  fredens  velsignelser  og  skatterne 
fra  de  lande,  som  deres  fader  havde  erhvervet  sig 
ved  sin  kækhed  i  strid  '). 

47.     Om  Northalbingernes  bod. 

Omtrent  pa  samme  tid  overskred  den  herre  ærke- 
bispen Adelbero  Albia  for  at  besøge  Hammemburg 
og  Northalbingernes  land  og  kom  således  også  til 
Milethorp,  fulgt  iblandt  andre  af  den  ærværdige  præst 
Vicelin.  Men  tre  af  Northalbingernes  folk,  Sturma- 
rierne ,  Holsaterne  og  Thetmarzerne  er  hverken  i 
sæder  eller  sprog  meget  forskellige  fra  hinanden,  har 
Saxonernes  ret  og  navn  af  kristne,  men  har  alligevel, 
fordi  de  bor  dor  om  dor  med  Barbarerne,  faet  vane 
og  hang  bade  til  tyveri  og  stimandsfærd.  Gæstfrihed 
er  en  af  deres  hoveddyder;  og  hos  Holzaterne  betrag- 
tes det  som  en  æressag  at  stjæle  for  at  kunne  med- 
dele andre;  men  den,  der  ikke  kan  rapse,  er  et  solle 
skrog.  Medens  bispen  opholdt  sig  i  Milethorp,  ind- 
fandt indbyggerne  i  Faldera  sig  hos  ham  for  at  bede 
om  en  præst.  Men  Falderas  bymark  er  Holzatiens 
grænse  der,  hvor  dette  land  stoder  op  til  Sklaverne. 
Og  straks  vendte  bispen  sig  til  præsten  Vicelin  og  sagde : 
..Hvis  du.  har  mod  på  at  virke  i  Sklavenland,  drag 
så  med  disse  mænd  og  overtag  deres  kirke!  Ti  den 
ligger  på  grænsen  mellem  de  to  lande;  og  du  far 
derved  et  blivende  opholdssted,  hvor  du  kan  ga  ind 
og   ud   i    Sklavenland^.    Vicelin    svarede,    at  han   var 


1)  Kanut    skal    dog   have    skænket  Vicelin  kirken  i  Lubeke;    men 
andre  holde  for,  at  det  var  Knud  Lavard,  der  gjorde  det. 


122  Helmolds  Slavekrønike   1,47 — 48. 

rede  til  at  folge  bispens  rad;  denne  spurgte  desårsag 
mændene  fra  Faldera:  .,Er  det  en  kyndig  og  duelig 
præst,  I  søger-'  ?  Og  da  de  svarede,  at  de  fremfor  alt 
både  søgte  og  bad  ham  give  sig  en,  der  var  begge 
dele,  tog  bispen  Vicelin  ved  hånden,  førte  ham  hen 
til  en  mand,  hvis  indflydelse  var  såre  betydelig,  og 
som  hed  Markrad,  og  til  dem,  der  for  resten  var  til- 
stede fra  Faldera,  og  bød  dem  tage  sig  ad  ham  med 
al  den  iver  og  omhu,  som  han  fortjente.  Men  Vicelin 
så,  da  han  kom  til  sit  bestemmelsessted,  dettes  lejlig- 
hed ,  at  en  stor  og  ufrugtbar  hede  gjorde  landet  til 
en  odemark,  og  tillige,  at  de  folk,  der  boede  der,  var 
rå  og  udannede,  samt  at  de,  hvad  deres  religion  an- 
gik, kun  lod  sig  kalde  kristne,  medens  dyrkelsen  af 
hellige  lunde  og  kilder  og  mangfoldig  anden  overtro 
og  vildfarelse  gik  i  svang  hos  dem.  Da  han  derfor 
skulde  til  at  bo  midt  iblandt  et  ..vanartigt  og  for- 
vendt" ')  folk  „i  en  skrækkens  og  tomhedens  ork-1)', 
gav  han  sig  endnu  fastere  gud  i  vold,  jo  mere  han 
matte  undvære  al  trøst  af  mennesker.  Men  Herren  lod 
ham  finde  nåde  for  dette  folks  qjne  3).  Ti  straks  som 
han  begyndte  at  forkynde  guds  ære,  det  evige  livs 
goder  og  kødets  opstandelse,  slog  det  ny  og  over- 
raskende i  disse  lærdomme  det  rå  folk  med  undren, 
og  syndetågen  svandt  for  guds  nådes  lysende  stråler. 
Kort,  ingen  skulde,  når  man  fortalte  det,  tro,  hvor  stol- 
en folkeskare  der  i  de  dage  tog  sin  tilflugt  til  bodens 
lægemiddel;  Vicelins  prædikens  rost  lod  sig  hore 
overalt  i  Northalbingernes  land,  og  han  begyndte  med 
from  nidkærhed  at  besøge  kirkerne  rundt  omkring, 
give  menighederne  rad  i  deres  saligheds  sag,  vise 
dem  til  rette,    der  var  komne  på  afveje,   bringe  enig- 


1)  Filipp.   2,15  smnl.  5.  Mos.  32,5  (se  stykke  27  beg.). 

2)  5  Mos.  32,10;  se  sammesteds. 

3)  Smnl.    1  Mos.  39,4.     2  Mos.   12,36. 


Om  Northalbingernes  bod. 


123 


hed  tilveje  mellem  de  splidagtige  og  derhos  rydde 
lundene  tillige  med  alle  afgudsskikke  af  vejen.  Mange 
både  klærke  og  lægfolk ,  som  havde  hørt  rygtet  om 
hans  hellighed,  flokkedes  om  ham;  og  blandt  dem 
var  de  første  og  ypperste  præsterne  Ludolf'),  P^ppo, 
Luthmund  -') ,  Yolkward  3)  og  mange  flere,  af  hvilke 
nogle  er  hensovede ,  men  andre  er  endnu  i  live  +) ;  og 
disse  mænd  sluttede  sig-  sammen  ved  hellige  pasrter 
og  bestemte  sig  til  at  leve  i  ugift  stand,  holde  ved 
med  bon  og  faste,  øve  sig  i  kærlighedsgerninger ,  be- 
søge de  syge,  bespise  de  trængende  og  arbejde  pa 
deres  egen  og  næstens  frelse.  Fremfor  alt  la  Skla- 
vernes  kaldelse  dem  på  hjærte,  og  de  bad  derfor 
Herren  snarlig  at  oplade  troens  dor  for  dem  5).  Men 
opfyldelsen  af  deres  bonner  lod  gud  dem  bie  på  i 
længere  tid.  ..Ti  Amoriternes  ondskab  er  endnu  ikke 
fuld6)",  og  tiden  er  endnu  ikke  kommen  til  at  være 
dem  nådig  ?). 

48.     Om  Zveiitepolk. 

Henriks  sonner  fik  nemlig  krigen  til  at  bryde  ud 
i  deres  hjem  og  voldte  påny  Nordalbingernes  folk 
alleslags  fortrædeligheder.  Zventepolk,  der  var  den 
ældste  og  derfor  tragtede  efter  eneherredømmet, 
krænkede  nemlig  sin  broder  Kanut  på  mangfoldig  vis 
og  angreb  ham  omsider  med  Holzaternes  hjælp  i 
borgen    i    Plune.       Men    Kanut    bød    sine    kampfæller 


1)  Se  stykke  54  og  94. 

2)  Se  stykke  54. 

3)  Se  stykke  78. 

\)  Smnl.    1   Kor.   15,7. 

51  Smnl.  Ap.  gern.    14,27.     Se  stykke  7. 

6)   1  Mos.    15,16. 

71  Smnl.  Ps.   102,14.     Se  stykke  22. 


124  Helmolds  Slavekrønike  1,48 — 49. 

holde  inde  med  at  kaste  spyd  pa  angriberne,  steg 
selv  op  på  brystværnet,  talede  til  hele  hæren  og 
sagde:  „Fortræffelige  Holzatere!  jeg  beder  eder  hore, 
hvad  jeg  har  at  sige.  Hvad  grund,  sporger  jeg  eder, 
har  I  til  at  sta  op  imod  mig,  som  er  eders  ven?  Er 
jeg  ikke  Zventepolks  broder,  har  jeg  ikke  Henrik  til 
fader  ligesom  han,  og  er  jeg  ikke  hans  rette  med- 
arving  til  min  faders  krone?  Hvi  arbejder  min  broder 
da  pa  at  skille  mig  ved  min  fædrearv?  Lader  eder 
dog  for  alting  ikke  uden  grund  ophidse  imod  mig, 
men  kommer  dog  igen  til  fornuft  og  udvirker  for  mig 
hos  min  broder,  at  han  skænker  mig  den  andel  i 
riget,  som  jeg  har  ret  til  og  krav  pa"!  Ved  disse 
hans  ord  blev  angriberne  blidere  stemte,  besluttede 
at  opfylde  hans  billige  onske  og  nåede  virkelig,  skont 
med  moje,  at  få  de  fjendtlige  brodre  forligte  og  lan- 
det delt  imellem  dem.  Men  ikke  længe  efter  blev 
Kanut  dræbt  i  byen  Lutilinburg,  og  Zventepolk  blev 
saledes  enehersker.  Understøttet  af  grev  Adolf  foretog" 
han  med  Holzaterne  og  Sturmarierne  et  tog  til  Obotriter- 
nes  land,  hvor  han  lagde  sig  for  en  by,  kaldet  Werle, 
drog,  efterat  han  havde  taget  den,  videre  til  Kiciner- 
nes  ')  by,  som  han  lå  for  i  fem  uger,  erobrede  om- 
sider også  denne  by,  lod  den  give  sig  gisler  og  vendte 
hjem  til  Lubeke  igen,  og  Nordalbingerne  tog  lige- 
ledes vejen  hjem  til  deres  bopæle.  Men  da  præsten 
Yicelin  så,  at  Sklavernes  fyrste  optrådte  ret  velvillig 
imod  de  kristne,  begav  han  sig  hen  til  ham,  mindede 
ham  om  det  løfte,  han  allerede  havde  fået  af  hans 
fader,  vandt  fyrsten  for  sin  sag  og  skikkede  de  vær- 
dige præster  Ludolf  og  Volkward  til  byen  Lubeke 
for  at  tage  sig  ad  folkets  frelse.  Disse  mænd  fandt 
en    god    modtagelse    hos    de    købmænd,     som    havde 


1)  Se  stykke  87,  92  slutn.     2  bog,  stykke  3. 


Om  Zventepolk.  1 25 

grundet  en  ikke  ubetydelig  nybygd  pa  stedet  i  tillid 
til  fyrst  Henriks  fromme  redelighed,  og  de  opholdt  sig  i 
en  kirke,  der  var  beliggende  på  en  hoj  lige  overfor 
byen  hinsides  Trabena;  men  efter  ikke  lang  tids  for- 
løb se!  da  angreb  Rugianerne  staden,  hvor  der  den 
gang  ingen  skibe  lå,  og  ødelagde  byen  tillige  med 
borgen  i  bund  og  grund.  Ligesom  disse  vildmænd 
brod  ind  ad  den  ene  kirkedør,  slap  de  beromte  præ- 
ster ud  ad  den  anden,  fandt  frelse  i  skjul  af  en  nær- 
liggende lund  og  tyede  derfra  på  deres  flugt  til  Fal- 
dera som  til  en  havn.  Zventepolk  blev  ikke  længe 
efter  ryddet  af  vejen  ved  en  hovedrig  Holzater  Dasos 
svig;  han  efterlod  sig  en  son,  der  hed  Zvinike;  men 
denne  blev  ligeledes  myrdet  ')  i  Ertheneburg ,  en 
by,  der  tilhorer  de  folk,  der  bor  på  den  anden  side  2) 
ad  Albia;  og  saledes  uddøde  Henriks  stamme  pa 
Sklavernes  trone  med  hans  sonner  og  sonnesonner. 
Han  havde  selv  forudsagt,  at  det  vilde  komme  sa- 
ledes; ti  det  var  blevet  ham  varslet  pa  en  måde,  jeg 
ikke  kender. 


49.     Om  Kanut. 

Derpå  gik  fyrstemagten  over  Sklaverne  over  til 
den  hojt  ansete  fyrst  Kanut,  en  son  af  Danernes  konge 
Herik.  Ti  denne  stormægtige  drot  overlod,  da  han 
havde  viet  sig  til  et  togt  til  Jerusalem,  sit  rige  og  sin 
son  Kanut  i  hænderne  på  sin  broder  Nikolaus,  men 
lod  først  denne  sværge,  at,  hvis  han  ikke  selv  kom 
igen,  skulde  han  overdrage  regeringen  til  hans  nys 
nævnte  son,  sasnart  han  var  bleven  voksen.  Da  der- 
for  skæbnen   bortrev    kongen   på   hjemvejen   fra  Jeru- 


1)  Formodentlig  ved  år   11 29. 

2)  Den  sydlige  bred. 


126  Helmolds  Slavekrønike   1,49. 

salem,  beholdt  Nikolaus,  der  var  en  slegfredson, 
magten  over  Danerne,  efterdi  Kanut  endnu  kun  var 
et  spædt  barn.  Alen  Nikolaus  havde  selv  en  son,  der 
hed  Magnus;  og  disse  tronarvinger  blev  beesfe  op- 
dragne  med  kongelige  æresbevisninger,  en  omstændig- 
hed, der  skulde  blive  kilden  til  fremtids  krige  og 
mange  Daners  undergang.  Alen  da  Kanut  begyndte 
at  vokse  til,  begav  han  sig  af  frygt  for,  at  han  maske 
ellers  vilde  blive  et  bytte  for  sin  farbroders  rænker, 
til  kejser  M  Lothar,  hos  hvem  han  opholdt  sig  mange 
bade  ar  og  dage  og  nod  al  den  agt  og  ære,  der  til- 
kom ham  ifolge  hans  kongelige  rang.  Derefter  begav 
han  sig  hjem  til  sit  fædreland,  hvor  hans  farbroder 
tog  venlig  imod  ham  og  gjorde  ham  til  hertug  over 
hele  Danien.  Og  denne  mand,  som  forstod  at  skaffe 
rolighed  tilveje,  begyndte  at  berolige  landet  ved  at 
vise  alle  løsgængere  på  doren.  Alen  fremfor  alt  var 
han  Sleswikernes  velgorer ;  saledes  begav  det  sig 
iblandt  andet,  at  man  en  gang  fik  fingre  i  nogle  fri- 
byttere ude  på  en  hede,  som  skiller  Slia  fra  Egdora  -), 
og  at  de  blev  forte  frem  for  Kanut,  der  domte  dem 
alle  til  at  hænges.  En  af  disse  havde  imidlertid  ikke 
lyst  til  at  miste  sit  liv  og  lod  sig  derfor  forlyde  med, 
at  han  var  Kanuts  frænde  og  horte  til  Danernes 
kongestamme.  Alen  Kanut  gav  til  svar:  „Det  sommer 
sig  ikke,  at  vi  behandler  vor  kære  frænde  som  andre 
simple  folk,  men  vi  må  bringe  ham  i  ry,  hvorefter 
han  bod  dem  klynge  manden  op  i  toppen  af  en  skibs- 
mast  for  hele  folkets  qjne  3). 

Imidlertid  faldt  det  ham  på  sinde,  at  fyrstetronen 
hos  Sklaverne  efter  Henriks  dod  ogf  hans  sonners  ud- 


1)  Den  gang  hertug  af  Saksen. 

2)  Kropper  Haide. 

3)  Jo   hojere   galgen  var,  desto    storre    var    efter    tidens    anskuelse 
ogsaa  straffen. 


Om  Kanut. 


127 


ryddelse  stod  ledig ;  desårsag  begav  han  sig  til  kej- 
ser ')  Lothar  og  kobte  af  denne  kongemagten  over 
Obotriterne  og  dermed  hele  den  myndighed,  som  for 
havde  tilhort  Henrik,  for  en  stor  sum  penge;  og  kej- 
seren satte  selv  den  krone  på  hans  hoved,  som 
gjorde  ham  til  konge  over  Obotriterne,  samt  tog  ham 
til  sin  mand.  Derpå  begav  Kanut  sig  over  i  Wagi- 
rernes  land,  satte  sig  fast  på  et  bjærg,  som  fra  gammel 
tid  af  kaldtes  Alberk  -) ,  og  lod  der  rejse  blokhuse  i 
den  hensigt  sammesteds  at  lade  bygge  en  befæstet 
borg;  og  hanslog  sig  sammen  med  alle  kække  mænd  i 
Holzaternes  land  og  faldt  i  forening  med  dem  gentagne 
gange  ind  i  Sklavernes  land,  hvor  han  dræbte  enhver, 
der  gjorde  modstand,  og  kastede  ham  til  jorden.  Men 
også  Pribizlaus  3),  en  fætter  til  Henrik ,  og  Niklot,  en 
ældste  i  Obotriternes  land,  tog  han  med  sig  som  fan- 
ger og  satte  dem  i  forvaring  i  Sleswik,  hvor  de 
måtte  bære  håndjærn,  til  de  stillede  penge  og  gisler 
for  deres  frihed  og  nemmede  deres  pligter  som  hans 
undersåter.  Heller  ikke  Wagirernes  land  besøgte 
han  sjælden,  tog  ved  disse  lejligheder  herberg  i  Fal- 
dera, viste  venlighed  bade  imod  Vicelin  og  alle,  som 
forresten  opholdt  sig  pa  stedet,  og  lovede  dem  alt 
godt,  når  Herren  vilde  lade  hans  foretagender  i  Skla- 
venland  fa  et  heldigt  udfald.  Og  da  han  derfor  kom 
til  Lubeke,  lod  han  den  kirke  indvie,  som  Henrik 
havde  ladet  bygge;  og  ved  indvielsen  gik  den  vær- 
dige præst  Ludolf  ham  til  hånde  og  ligeledes  de 
andre  klærke  fra  Faldera,  som  skulde  gore  tjeneste 
ved  kirken. 

I  de  samme  dage  dode  grev  Adolf,  men  efterlod 
sig  tvende  sonner.     Den  ældste  af  dem,  der  hed  Har- 


1)  Den  gang  konge,  blev  først  kejser  11 32. 

2)  Se  stykke   14   (Ojlberk). 

3)  Formodentlig  en  son  af  Butue,  se  stykke  26. 


128  Helmolds  Slavekrønike   1,49  —  50. 

thung  og  var  foclt  til  krigerstanden,  skulde  have  grev- 
skabet efter  sin  fader,  men  den  yngste  hængte  ved 
videnskabelige  sysler.  Men  det  begav  sig,  at  kejser 
Lothar  drog  til  Boémien  med  en  stor  udrustning;  på 
dette  togt  faldt  Harthung  med  mange  fornemme  her- 
rer, og  Adolf  blev  på  den  made  greve  i  Nordalbin- 
gernes  land.  Det  var  en  forstandig  mand,  der  var 
ypperlig  hjemme  bade  i  det,  der  angik  kirken  og 
staten,  talte  flydende  både  latin  og  tysk,  og  tilmed 
var  kyndig  i  Sklavernes  mal. 

jo.     Om  Nikolaus. 

Omtrent  i  de  samme  dage  begav  det  sig,  at  Obo- 
triternes  konge  Kanut  kom  til  Sleswik  for  at  have 
en  sammenkomst  med  sin  farbroder  på  en  almindelig 
herredag.  Men  da  folket  havde  indfundet  sig  til 
modet,  og  den  ældre  konge  i  sit  kongeskrud  havde 
taget  plads  pa  tronen,  satte  Kanut,  der  på  sin  side 
bar  Obotriternes  kongekrone  og  havde  et  stort  folge 
af  drabanter,  sig  lige  over  for  ham.  Og  da  hans 
farbroder  kongen  så,  at  hans  broderson  trådte  op 
med  kongepragt  og  hverken  stod  op  for  ham  eller, 
som  det  ellers  var  skik  og  brug,  kyssede  ham,  skjulte 
han  sin  harme  over  krænkelsen  og  gik  over  imod 
Kanut  for  selv  at  hilse  pa  ham  med  et  kys,  hvorpå 
denne  gik  ham  den  halve  vej  imode  og  derved  gjorde 
sig  ganske  lige  med  sin  farbroder  både  i  rang  og 
værdighed.  Men  ved  denne  optræden  skaffede  Kanut 
sig  en  dødsfjende.  Ti  Nikolaus's  son  Magnus,  der  tillige 
med  sin  moder  ligeledes  var  tilstede  ved  dette  optrin, 
opæggedes  ubeskrivelig,  da  moderen  sagde:  „Mærker 
du  ikke,  at  din  fætter  alt  har  grebet  spiret  og  er 
drot?  Så  betragt  ham  som  din  åbne  fjende,  siden  han 
ikke  har  været  bange  for  at  tilrane  sig  navn  af  konge, 


Om  Nikolaus. 


129 


medens  din  fader  endnu  lever.  Lukker  du  fremdeles 
dine  ojne  og  lader  ham  blive  i  live,  kan  du  være  sik- 
ker på,  at  han  skiller  dig  både  ved  livet  og  riget". 
Disse  hendes  ord  æggede  ham,  som  sagt,  og  han  be- 
gyndte at  smede  rænker  for  at  komme  Kanut  til  livs. 
Kong  Nikolaus ,  der  fornam  dette,  sammenkaldte  alle 
hovdinger  i  sit  rige  og  gjorde  sig  umage  for  at  få  de 
unge  fjender  forligte.  Da  fjendskabet  saledes  var  på 
veje  til  at  gå  over  til  et  fredeligt  forhold,  indgik  man 
pa  begge  sider  forlig,  som  man  bekræftede  med  ed. 
Men  det  var  kun  Kanut,  der  holdt  pagten,  medens 
Magnus  var  underfundig  nok  til  at  slå  en  streg  over 
den.  Ti  sasnart  han  under  trofast  venskabs  skin 
havde  lært  Kanut  at  kende  og  så,  at  han  ikke  gav 
nogen  skummel  mistanke  rum,  bad  han  ham  mode  sig 
til  en  samtale  under  fire  ojne.  Skont  Kanuts  hu- 
stru frarådede  ham  at  begive  sig  derhen,  da  hun 
frygtede,  at  der  var  rænker  med  i  spillet,  og  desuden 
var  opskræmmet  af  en  drom,  som  hun  natten  i  for- 
vejen havde  haft,  var  hun  ude  af  stand  til  at  formå 
ham,  der  altid  holdt  ord,  til  at  blive  hjemme.  Og  han 
viste  sig  desårsag  efter  lofte  på  det  aftalte  sted  uden 
at  have  fler  end  fire  andre  hos  sig.  Magnus  indfandt 
sig  med  ligeså  mange,  omfavnede  sin  broderson  ')  og 
kyssede  ham,  og  begge  tog  plads  for  at  drofte  deres 
mellemværende.  Men  Magnus  havde  haft  folk  lig- 
gende på  lur,  som  pluselig  brod  frem  fra  deres 
smuthuller,  sårede  og  dræbte  Kanut2);  og  de  var  i 
deres  blodtørst  grumme  nok  til  at  finde  en  tilfreds- 
stillelse i  at  sonderlemme  den  dodes  krop  led  for  led. 
Men  fra  den  dag  af  tiltog  urolighederne  og  de  indre 
fejder    i    Danien,     som    vi    i    det    folgende    delvis    vil 


1)  Rigtigere  fætter. 

2)  6.  Januar  1131. 


!-30  Helmolds  Slavekrønike  1,50—51. 

komme  til  at  berore,  i  det  de  også  ramte  Nordalbin- 
gernes  land  hårdt.  Ti  ved  jobsposten  om  Kanuts 
dod  blev  kejser  Lothar  og  hans  hustru  Rikenza  grebne 
af  såre  stor  kummer,  efterdi  den  slagne  havde  knyt- 
tet sig  til  kejseren  og  riget  med  så  stor  velvilje.  Lo- 
thar nærmede  sig  med  en  mægtig  hær  byen  Sleswik 
ved  den  såre  beromte  skanse  Dinewerk  for  at  hævne 
den  hjærtens  brave  Kanuts  dod.  Og  lige  overfor 
ham  havde  Magnus  slået  lejr  med  en  vældig  hær  af 
Daner  for  at  værge  sit  land,  men  tilkøbte  sig  af  ræd- 
sel for  de  kække  tevtoniske  krigere  tilgivelse  af  kej- 
seren for  dynger  af  guld  og  på  det  vilkår,  at  han 
blev  hans  håndgangne  mand. 

51.     Om  Herik. 

Da  derfor  Kanuts  broder  Herik,  hvis  moder  var 
en  slegfred,  mærkede,  at  kejserens  vrede  havde  lagt 
sig,  begyndte  han  at  træffe  forberedelser  til  med  væb- 
net magt  at  hævne  sin  broders  drab;  han  ilede  om- 
kring både  til  lands  og  til  vands  og  fik  samlet  en 
hob  Daner  om  sig,  der  alle  forbandede  det  frække 
mord,  der  var  begået  på  Kanut.  Derpå  antog  han 
navn  af  konge  og  begyndte  at  falde  over  Magnus  og 
yppe  blodig  kamp  med  ham  den  ene  gang  efter  den 
anden;  men  han  tabte  og  måtte  flygte.  Derfor  fik 
Herik  også  øgenavnet  Hasenvoth  d.  e.  Harefod ,  fordi 
han  bestandig  var  på  flugten.  Omsider  måtte  han 
vende  Danien  ryggen  og  flygtede  til  byen  Sleswik. 
Og  Sleswikerne  havde  ikke  glemt  de  velgerninger, 
Kanut  havde  vist  dem;  de  tog  vel  imod  Herik,  så  de 
var  rede  til  at  lide  død  og  landsforvisning  for  ham. 
Ti  bød  Nikolaus  og  hans  son  Magnus  hele  Danernes 
folk  at  drage  ned  for  at  stride  mod  Sleswik,  og  an- 
grebets vælde  oversteg  alle  rimelige  grænser.     Tilmed 


Om  Herik. 


J3J 


var  den  so,  som  ligger  ved  byen,  tilfrossen,  så  man 
kunde  rykke  frem  over  den;  og  staden  blev  således 
angreben  både  fra  sosiden  og  fra  landsiden.  Sles- 
wikerne  sendte  da  bud  til  grev  Adolf  og  bod  ham 
hundrede  mark,  hvis  han  vilde  komme  byen  til  hjælp 
med  Nordalbingernes  folk.  Men  Magnus  bod  ham  for 
sit  vedkommende  en  lige  så  stor  sum,  for  at  han 
skulde  holde  sig  udenfor  striden.  Da  greven  under 
disse  omstændigheder  ikke  kunde  blive  enig  med  sig 
selv  om,  hvad  han  skulde  gore,  tog  han  de  ældste  i 
landet  på  råd  med;  og  de  rådede  ham  til  at  bringe 
byen  undsætning;  ti  de  tog  ofte  varer  derfra.  Derfor 
trak  grev  Adolf  en  hær  sammen,  gik  over  floden 
Egdora  og  besluttede  at  slå  sig  til  ro  der  en  kort 
tid,  indtil  hele  hæren  kunde  give  mode,  for  at  man 
da  med  yderste  forsigtighed  kunde  rykke  ind  i  fjen- 
dens land.  Men  det  byttelystne  mandskab  var  ikke 
til  at  styre;  de  satte  afsted  i  en  sådan  fart,  at  bag- 
troppen endnu  neppe  havde  nået  floden  Egdora,  da 
fortroppen  allerede  indtraf  ved  Thievelakrattet.  Da 
Magnus  derfor  havde  erfaret,  at  greven  nærmede  sig, 
valgte  han  tusind  panserklædte  af  sin  hær,  drog  med 
dem  ud  imod  den  stridsmagt,  som  var  kommen  fra 
Holtsatien,  og  indlod  sig  i  slag  med  den.  Her  blev 
greven  slået  på  flugt,  og  Nordalbingerne  led  et  såre 
stort  nederlag;  men  greven  selv  tillige  med  alle  dem, 
som  var  undkomne  fra  slaget,  trak  sig  tilbage  over 
Egdora  og  bjergede  således  livet.  Efter  sin  sejr  tog 
Magnus  igen  fat  på  at  angribe  byen,  men  hans  an- 
strængelser  var  frugtesløse;  ti  hverken  byen  eller 
fjenden  kom  i  hans  magt.  Med  vinterens  strænghed 
blev  også  hans  angreb  svagere,  så  Herik  slap  bort 
og  nåede  til  kysten  af  Skonien,  hvor  han  alle  vegne 
forte  klage  over  mordet  på  sin  uskyldige  broder  og 
over  sine   egne   genvordigheder.      Da    derfor  Magnus 


132 


Helmolds  Slavekronike  1,51 


horte    tale    om,    at     Herik    igen    var    kommen    frem, 
gjorde  han,    da   sommeren    nærmede   sig,    et   togt   til 
Skonien    med    en    mægtig    flade.      Men    Herik    havde 
slået    lejr    lige   over   for   ham   og   var    omgiven    af  et 
vistnok  kun   ringe  tal   af  folkene   på  stedet.      Ti  det 
var  alene  Skoner,  som  bod  alle  Danerne  spidsen.    Da 
altså  Magnus  pa  en  hojhellig  pintsedag  ')  vilde  tvinge 
hæren  til  at   kæmpe,    sagde   de   ærværdige  bisper  til 
ham:    ..Giv   gud   i   himlen   ære2)!    boj    dig   i  ærefrygt 
for  den  hoje  helligdag,  hold  dig  rolig  i  dag  og  opsæt 
kampen  til  imorgen"  ?)!  Han  slog  imidlertid  deres  for- 
maninger  hen   i   vejr   og  vind  og  lod  slaget  begynde. 
Også  Herik    forte    sin  hær   i   marken   og  modte   ham 
..med  stærk  hånd" +).      På  den   dag.  faldt  Magnus,  og 
hele  den  danske  hærstyrke  blev  slået  af  Skonerne  og 
opreven   til  sidste    mand.      Denne  sejr  bragte  Herik  i 
ry  og  skænkede  ham  et  nyt  navn,  så  han  fra  den  tid 
af  kaldtes  Herik  Emun  d.  e.  den  mindeværdige.    Kong 
Nikolaus  derimod,    som  var  temmelig  til  års,  undslap 
på  et  fartoj  til  Sleswik,    men  blev  slagen  af  bymæn- 
dene^),   der   vilde   gore   sejrherren   til   vilje.      Således 
krævede  Herren  hævn  for  blodsudgydelsen  pa  Kanut, 
som  Magnus  dræbte  til  trods  for  den  ed,    han  havde 
aflagt.      Herik  blev  konge  i   Danien   og  avlede  med 
sin    slegfred   Thunna    en    son,    der    hed   Svejn.      Men 
Kanut  havde   også   en   son,    den  beromte  Waldemar, 
og   efter  Magnus  var  der  ligeledes   en   son  ved  navn 
Kanut.     I  disse  tre  havde  Danerne  friske  kongsemner, 
på   det  de  bestandig  kunde    holdes    i  øvelse,    så   de 


1)  Slaget  ved  Fodevig  i  Skåne  stod  4.  Juni   1134. 

2)  Smnl.  Joh.  9,24.     Josva  7,19. 

3)  Smnl.  2  Makk.   15,   1—5. 

4)  sMoseb.  4,34;  5,15;  Ezekiel  20,34. 

5)  25.  Juni   1 1 34. 


Om  Sklavernes  sæder  og  skikke.  I^-j 

ikke  skulde  komme  ud  af  vanen  med  at  slås  og  der- 
ved, omsider  vanslægte.  Ti  det  er  kun  borgerkrige, 
de  viser  styrke  i. 


J2.     Om  Sklavernes  sæder  og  skikke. 

Da  Obotriternes  konge  Kanut  med  tilnavn  Laward 
saledes  var  død,  trådte  Pribizlaus  og  Niklot  ')  i  hans 
sted  og  delte  herredommet  således  imellem  sig,  at 
den  ene  af  dem  rådede  for  Wagirernes  og  Polabernes 
land,  men  den  anden  for  Obotriternes.  Det  var  to 
grumme  udyr,  som  rasede  forfærdelig  imod  de  kristne. 
Og  på  samme  tid  greb  igen  mange  slags  afguderi  og 
mangehande  overtroiske  vildfarelser  kraftig  om  sig 
i  hele  Sklavenland.  Ti  foruden  de  hellige  lunde  og 
husguderne,  som  det  vrimlede  af  både  på  landet  og 
i  byerne,  var  der  endnu  en  overflødighed  på  guder; 
og  af  dem  var  de  første  og  fornemste  Prove,  der  var 
gud  i  Aldenburglandet ,  Siwa ,  som  var  Polabernes 
gudinde,  samt  Radigast,  gud  for  Obotriternes  land. 
Disse  havde  alle  deres  særlige  præster  og  egne  ofre 
og  æredes  og  dyrkedes  på  mangfoldig  vis.  Også  de 
fester,  man  skylder  guderne,  tilsiges  efter  lodtrækning 
af  præsterne;  da  samles  mænd  og  kvinder  med  samt 
deres  spæde  born  og  slagter  ofre,  bestående  i  oksne 
og  får,  til  deres  guder;  ja!  de  fleste  af  dem  bringer 
endog  kristenmennesker  til  offer,  fordi  de  påstår,  at 
blodet  af  disse  tækkes  deres  guder.  Når  offerdyret 
er  dræbt,  smager  præsten  på  blodet  for  at  være 
bedre  skikket  til  at  opfange  vink  fra  guderne.  Ti 
der  er  mange,  som  holder  for,  at  dæmonerne  lettest 
lader  sig  lokke  af  blod.  Når  så  ofringen  er  fuldbyr- 
det  efter   skik    og   brug,    holder   folket   ædegilde    og 

i)  Se  stykke  49. 


I  -j a  Helmolds  Slavekrønike   1,52 — 53. 

lystighed.  Sklaverne  har  en  forunderlig  overtro;  ved 
deres  gæstebud  og  drikkelag  lader  de  nemlig  en  skål 
gå  rundt,  hvorover  de  udtaler  velsignende  eller  ret- 
tere sagt  forbandende  ord  i  deres  guders  navn,  den 
godes  nemlig  og  den  ondes;  ti  de  tror,  at  al  lykke 
er  i  hænderne  på  en  god  gud ,  men  enhver  ulykke  i 
hænderne  på  en  ond.  Derfor  kalder  de  også  på 
deres  eget  mål  den  onde  gud  Diabol  eller  også  Zcer- 
nebok,  et  navn,  der  betyder  den  sorte  gud.  Iblandt 
Sklavernes  brogede  gudevrimmel  bærer  Zvantewith, 
der  er  gud  for  Rugianernes  ')  land,  prisen  som  den 
skrappeste  til  at  svare  pa  de  ham  forelagte  sporgs- 
mål;  og  i  forhold  til  ham  betragtes  de  andre  kun 
som  halvguder.  Derfor  har  de  også  for  skik  til  sær- 
lig ære  for  denne  gud  hvert  år  at  bringe  ham  den  af 
Kristi  dyrkere  til  offer,  som  loddet  monne  falde  på. 
Og  fra  alle  Sklavernes  lande  sendte  de  endog  en  vis 
bestemt  sum  derover  til  ofre.  En  sælsom  ærbodighed 
bærer  de  for  alt  det,  der  vedrører  tempeltjenesten;  ti 
hverken  tillader  de  sig  gerne  at  bruge  nogen  ed  pa 
det  hellige  sted ,  ej  heller  at  vanhellige  templets  om- 
givelser endog  blot  ved  at  forgribe  sig  pa  en  fjende  2). 
Derhos  var  grumhed  en  medfodt  egenskab  hos  alle 
Sklaver,  og  de  kunde  aldrig  holde  sig  rolige,  men 
hjemsogte  de  lande,  der  lå  dem  nærmest,  både  fra 
landsiden  og  fra  sosiden.  På  hvor  mangfoldig  vis  de 
har  ladet  de  kristne  do,  er  ikke  let  at  sige.  Nogle 
har  de  således  revet  tarmene  ud  af  livet  på  og  vik- 
let disse  om  en  pæl,  andre  har  de  derimod  korsfæstet 
for  at  drive  spot  med  pantet  pa  vor  forløsning.  Hos 
dem  er  det  nemlig  kun  de  groveste  forbrydere ,  der 
dommes  til  doden  på  korset.     Holder  de  nogen  i  for- 


1)  Se  st.  6,  2.  bog,  st.  12. 

2)  Se  stykke  83. 


Om  opførelsen  af  Segeberk.  I -2  c 

varing  og  vil,  at  han  skal  kobe  sig  fri,  piner  og  pla- 
ger de  ham  således  og  snorer  ham  i  så  stramme 
band,  at  ingen,  som  ikke  selv  har  set  det,  har  let 
ved  at  tro  det. 


jj.     Om  opførelsen  af  Segeberk. 

Da  derfor  den  stormægtige  kejser  Lothar  og 
hans  hojt  agtede  hustru  Rikenze  viste  den  frommeste 
nidkærhed  for  gudsdyrkelsen,  trådte  Kristi  præst 
Yicelin  frem  for  kejseren  under  dennes  ophold  i  Bar- 
dewik  for  at  lægge  ham  pa  hjærte  at  nytte  den  ham 
her  oven  fra  betroede  magt  til  at  sorge  for  et  råd  til 
Sklavernes  sjælefrelse.  Tillige  gjorde  han  ham  op- 
mærksom på,  at  der  fandtes  et  bjærg  i  Wagirernes 
land,  hvor  en  kongelig  borg  kunde  lægges  for  at 
sikre  landet.  Ti  også  Kanut  havde,  som  konge  over 
Obotriterne,  en  gang  lagt  en  besætning  på  dette  sted; 
men  de  krigere,  som  lå  der,  var  ved  nattetid  faldne 
i  roveres  vold  ved  svig  af  den  ældre  grev  Adolf,  der 
var  bange  for,  at  han  selv  skulde  blive  trykket  ned 
af  Kanut,  hvis  denne  fik  endnu  storre  indflydelse. 
Kejseren  lånte  da  øre  til  præstens  forstandige  råd  og 
skikkede  sagkyndige  mænd  derhen  for  at  undersøge, 
om  bjærget  egnede  sig  til  et  sådant  anlæg;  og  da 
deres  svar  lod  bekræftende,  satte  han  over  floden  J), 
gik  ind  i  Sklavernes  land  og  begav  sig  hen  på  det 
til  anlæget  bestemte  sted.  Derpå  bod  han  hele  Nord- 
albingernes  folk  give  mode  til  opforeisen  af  en  borg. 
Men  selv  Sklavernes  høvdinger  indfandt  sig  for  at 
foje  kejseren  og  bygge  med  på  værket,  skont  dette 
foretagende  fyldte  dem  med  dyb  sorg;  ti  de  forstod 
godt,  at  det  var  dem  selv,  man  derved  egentlig  havde 

1)  Elben. 


I-j6  Helmolds  Slavekronike   1,53 — 54. 

til  hensigt  at  lægge  et  tryk  på.  Derfor  sagde  en  af 
Sklavernes  høvdinger  til  en  anden:  „Ser  du,  hvor 
stærk  denne  bygning  er,  og  hvor  hojt  den  knejser? 
Se,  jeg  siger  dig  det  forud:  denne  borg  vil  hvile  som 
et  tungt  ag  pa  hele  landet.  Her  vil  de  få  et  sted, 
de  kan  gå  ud  fra  for  at  bryde  ind  i  Plune,  og  siden 
i  Aldenburg  og  Lubeke,  hvorfra  de  tilsidst  kan  over- 
skride Trabena  og  hærge  Racesburg  og  hele  Polaber- 
nes land.  Ja!  selv  Obotriternes  land  vil  ikke  kunne 
unddrage  sig  deres  hånd".  Den  anden  svarede:  „Hvem 
har  da  voldt  os  den  fortræd  at  forråde  kongen  dette 
bjærgs  gunstige  beliggenhed"?  „Kan  du  se  den  skal- 
dede mandsling,  som  star  der  hos  kongen"?  spurgte 
den  forste  høvding;  „han  har  bragt  a^  den  elendig- 
hed over  os".  Borgen  blev  da  fuldfort  og  fik  en  an- 
selig krigsstyrke  til  besætning;  den  fik  navnet  Sige- 
berk,  og  kejseren  satte  en  af  sine  hofsinder  ved  navn 
Herimann  til  hovedsmand  der.  Han  indskrænkede  sig 
imidlertid  ikke  hertil,  men  påbød  grundlæggelsen  af 
en  ny  kirke  ved  foden  af  bjærget  og  gav  den  anvis- 
ning på  tilskudet  fra  seks  eller  endnu  flere  byer  til 
gudstjenestens  vedligeholdelse  og  til  underhold  for  de 
brodre,  der  skulde  samles  der;  og  efter  skik  og  brug 
gjorde  han  denne  bestemmelse  urokkelig  ved  at  ud- 
færdige gavebreve.  Fremdeles  overdrog  han  til  kraf- 
tigere fremme  af  bygningernes  rejsning  og  klærkenes 
samling  opsynet  med  den  omtalte  kirkes  indretning 
til  herren  Vicelin;  med  hensyn  til  kirken  i  Lubeke 
traf  han  en  lignende  bestemmelse  og  bod  Pribizlav, 
dersom  han  vilde  beholde  kejserens  nåde,  at  vise 
samme  præst  og  hans  stedtrædere  den  storst  mulige 
imødekommen.  Hermed  havde  han  efter  eget  sigende 
det  ojemed  at  fa  hele  Sklavernes  folk  til  at  bqje  sig 
for  den  guddommelige  religion  og  at  skabe  en  stor 
biskop  af  Kristi  tjener. 


Kejser  Lothars  hedenfart.  n? 

$4.     Kejser  Lothars  hedenfart. 

Efter  gennemforeisen  heraf  og  ordningen  bade  af 
Sklavernes  og  Saxonernes  forhold  skænkede  kejseren 
hertugdømmet  Saxonien  til  sin  svigerson,  hertug  Hen- 
rik i  Bawarien,  som  han  også  tog  med  i  sit  folge,  da 
han  for  anden  gang  vilde  gæste  Italien.  Imidlertid 
rogtede  herren  Yicelin  det  ham  betroede  hverv  pa 
forstandig  vis  ved  til  tjenergerningen  at  skaffe  sig 
mænd,  der  var  udrustede  med  evne  til  at  forkynde 
evangeliet.  Således  ansatte  han  de  ærværdige  præster 
Lodolf,  Herimann  og  Bruno  i  Lubeke  og  lod  Luth- 
mund  med  resten  tage  ophold  i  Sigeberk.  Og  Guds 
miskundhed  og  kejser  Lothars  dygtighed  nedlagde 
således  sædekornet  til  en  frisk  grode  i  Sklavenland. 
Men  dem,  som  skikker  sig  til  at  tjene  gud,  skorter  det 
aldrig  pa  provelser  ').  Således  matte  også  den  unge 
kirkes  fædre  prove  de  foleligste  tab.  Ti  den  fortræffelige 
kejser,  som  havde  indlagt  sig  sa  store  fortjenester  af 
hedningernes  omvendelse,  blev  overrasket  af  en  brad 
dod  J) ;  han  havde  da  sat  sig  i  besiddelse  af  Roma  og 
Italien  og  forjaget  Sikuleren  Roger  fra  Apulien,  og 
han  traf  allerede  forberedelser  til  at  drage  hjem. 
Rygtet  om  denne  begivenhed  bragte  alle  rigsmyndig- 
heder  i  forvirring;  det  sa  ud,  som  om  Saxonernes 
heltekraft,  der  havde  været  forherliget  ved  den  store 
fyrste,  var  ganske  brudt;  og  i  Sklavenland  kom  der 
en  standsning  i  udviklingen  af  kirkeforholdene.  Ti 
lige  så  snart  som  den  afdode  kejsers  legeme  var 
bragt  til  Saxonien  og  jordet  i  Luttur,  rejste  der  sig 
splid  imellem  kongens  svigerson  Henrik  og  markgrev 
Adalbert,  i  det  disse  to  kivedes  om  hertugdommet 
Saxonien.      Kong   Konrad,    som    nu    kom   på   tronen, 


i)  Smnl.  Sir.  2,1. 
2)  3.  Dec.   1 1 37. 


1^3  Helmolds  Slavekronike   1,54  —  55. 

stræbte  at  styrke  Adalbert  som  hertug  og  erklæ- 
rede det  for  uret,  at  en  enkelt  fyrste  sad  inde  med 
tvende  hertugdommer.  Henrik  hævdede  nemlig  sit 
herredomme  bade  i  Bawarien  og  i  Saxonien.  På 
grund  heraf  lå  disse  to  fyrster  i  indbyrdes  strid,  skont 
de  var  born  af  to  sostre,  og  hele  Saxonien  følte 
rystelsen.  Adalbert  tilrev  sig  straks  borgen  Lunen- 
burg  samt  byerne  Bardewik  og  Brema  og  satte  sig 
i  besiddelse  af  Vestsaxonien.  Ja!  endog  Nordalbin- 
gernes  land  tilfaldt  ham.  Desårsag  måtte  grev  Adolf 
romme;  ti  han  var  ikke  at  formå  til  at  bryde  den 
troskabsed,  som  han  havde  aflagt  kejserinde  Rikenze 
og  hendes  svigerson.  Hans  grevskab,  hans  byer  og 
len  fik  Henrik  af  Badwide  af  Adalberts  nåde.  Ti 
Herimann  var  dod,  og  de  ovrige,  som  kejseren  havde 
sat  til  hovedsmænd,  forjagne. 

SS-     Pribizlaus 's  kristenforfølgelse. 

Under  disse  uroligheder ,  som  således  opkom 
overalt  i  Saxonien,  tog  Pribizlaus  lejligheden  i  agt, 
så  at  han  brød  frem  fra  Lubeke  med  en  flok  røvere 
og  i  bund  og  grund  odelagde  bygden  om  Sigeberk 
og  alle  de  steder  i  omegnen,  hvor  der  havde  bosat 
sig  Saxonere.  Derved  blev  det  ny  bedehus  og  det 
kort  forinden  opførte  kloster  et  rov  for  luerne,  og 
Volker,  en  såre  from  og  enfoldig  broder,  fandt  sin 
dod  for  sværdet.  Men  resten  af  brodrene  undslap  og 
tog  deres  tilflugt  til  Faldera.  Præsten  Ludolf  og  de 
øvrige,  som  med  ham  opholdt  sig  i  Lubeke,  joges 
imidlertid  ikke  fra  hinanden  ved  denne  ødelæggelse, 
al  den  stund  de  levede  på  borgen  og  stod  under 
Pribizlaus  varetægt.  Men  deres  stilling  var  som  følge 
af  tidsforholdene  ikke  let,  og  de  levede  i  en  stadig 
frygt    for    deres    liv.      Ti    det    var    ikke    nok,    at    de 


Pribitzlaus's  kristenforfølgelse.  t  ^g 

selv  led   nod  og   daglig  svævede  i  livsfare;    men    de 
matte  oven  i  kobet  være  tilstede  og  se  på,    at  deres 
kristne  brodre,    som    denne   røverbande   idelig  gjorde 
jagt  på  overalt,  lagdes  i  bånd  og  plagedes  på  enhver 
vis.     Ikke  længe  efter  ')   indfandt   en   af  Krutos  efter- 
kommere ved  navn  Race  sig  med    en  vikingeskare 
håb  om  at  træffe  sin  fjende  Pribizlaus  i  Lubeke.      Ti 
Krutos  og  Henriks  frænder   stredes  om  herredømmet 
Men  Race  og  hans  folk  benyttede  nu  Pribizlaus's  fra 
værelse  til  at  lægge  borgen  og  dens  omgivelser  øde 
præsterne  reddede  imidlertid   livet  ved  at  skjule  sig  i 
noget  krat  og  slap  derfra  bort  til  Faldera. 

Dyb  kummer  over,  at  deres  ny  plantning  var 
kvalt  i  selve  spiren,  trykkede  således  den  ærværdige 
præst  Vicelin  og  de  øvrige  ordets  forkyndere.  De 
var  derfor  varagtigen  i  kirken  2)  i  Faldera ,  hvor  de 
holdt  hart  ved  i  bon  og  faste  3).  Dog  det  er  en 
umulighed  at  give  en  tilfredsstillende  skildring  af  det 
strænge  liv,  den  afholdende  levemåde  og  den  fuld- 
komne vandel  i  det  hele  taget,  der  lige  fra  først  af 
smykkede  dette  broderlav  i  Faldera.  Ti  skænkede 
gud  dem  i  folge  sin  egen  forjættelse  „helbredelsernes 
nådegave1-  +),  så  de  lægede  syge  og  uddrev  dæmoner  5). 
Hvi  skulde  jeg  nemlig  tale  om  de  besatte?  Dem 
bragte  man  langvejs  fra,  og  dem  var  huset  så  fuldt  af, 
at  brodrene  ikke  kunde  få  ro  for  dem,  idet  de  råbte  og 
skreg,  at  de  hellige  mænd  ved  at  være  tilstede  ikkun 
øgede  deres  luer  6).  Men  hvo  kom  didhen,  som  gud 
i  sin  miskundhed  ikke  skænkede  lindring?  I  de  samme 


i)  Formodentlig-  ved  midsommertide  år   1138. 

2)  Smnl.  Ap.  gem.  2,46. 

3)  Smnl.  Luk.  2,37.     Kol.  4,2. 

4)  1  Kor.   12,  9.  28. 

5)  Smnl.  Mark.  9,29.    16,17.    18. 

6)  Smnl.  Matth.  8,29.     Mark.    1,24.  5,7. 


I_iO  Helmolds  Slavekronike   1,55  —  56. 

dage  skete  det ,  at  en  rao  ved  navn  Ymme ,  der  pla- 
gedes af  en  dæmon,  blev  bragt  frem  for  præsten  Vi- 
celin;  og  han  lod  ikke  dæmonen  i  fred,  men  vedblev 
at  sporge  ham,  hvor  han  dristede  sig  til  at  vanhellige 
et  ufordærvet  redskab,  al  den  stund  han  selv  var 
fordærvelsens  kilde.  Derpå  svarede  dæmonen  med 
tydelig  stemme:  „Fordi  hun  nu  tredje  gang  har  for- 
tørnet mig".  „Og  hvormed"?  spurgte  Vicelin.  ..Der- 
med", svarede  han,  ..at  hun  har  hindret  mig  i  min 
gerning.  Ti  to  gange  har  jeg  skikket  indbrudstyve 
hen  i  et  hus;  men  begge  gange  har  hun  siddet  pa 
arnestedet  og  skræmmet  dem  bort  med  sine  skrig. 
Nu  da  jeg  i  min  herres  ærind  gar  til  Danien,  krydser 
hun  atter  min  vej;  og  til  straf,  fordi  hun  tredje  gang 
har  fortørnet  mig,  er  jeg  faret  i  hende".  Da  den  guds 
mand  imidlertid  blev  ved  med  sine  besværgelser, 
sagde  han:  „Hvi  skynder  du  sa  stærkt  pa  mig,  som 
selv  har  i  sinde  at  gå  min  vej.  Jeg  skal  nu  hen  til 
den  nærmeste  landsby  og  se  til  mine  fæller,  som  hol- 
der sig  skjulte  der.  Ti  det  horer  med  til  mit  ærind 
og  må  gores,  inden  jeg  drager  til  Danien".  Vicelin 
spurgte:  „Hvad  er  dit  navn  '),  hvem  er  dine  fæller  og 
hvem  bor  de  hos"  ?  „Jeg",  svarede  han,  „hedder  selv 
Rufin;  af  mine  fæller,  som  du  sporger  mig  om,  er 
der  to  på  stedet;  den  ene  opholder  sig  hos  Rothest, 
og  den  anden  hos  en  kvinde  i  samme  by.  Dem  vil 
jeg  derfor  se  til  i  dag;  men  i  morgen,  for  kirkeklok- 
ken ringer  dagens  forste  time  2)  ind ,  vil  jeg  være  her 
igen  for  at  tage  afsked,  for  jeg  drager  til  Danien". 
Med  disse  ord  for  han  ud;  og  moen  fandt  lindring  for 

1)  Mark    5,9. 

2)  Primen ,  som  her  nævnes ,  var  den  forste  (omtr.  kl.  6  om  mor- 
genen) af  de  7  såkaldte  kanoniske  timer.  De  andre  var:  Ter- 
tien,  Sexten,  Nonen,  Vesperen,  Kompletoriet  og  Morgentimen 
(Matutina)  efter  midnat. 


Hertug  Henriks  hedenfart.  1 41 

de  kvaler,  han  havde  plaget  hende  med.  Da  bod 
præsten,  at  hun  skulde  kvæges  og  igen  bringes  hen 
i  kirken  næste  morgen  for  primens  time.  Da  nu  for- 
ældrene næste  morgen  tidlig  bragte  hende  hen  til 
kirken,  lød  det  forste  klokkeslag,  inden  de  fik  sat 
deres  fod  på  dortærskelen ,  og  straks  blev  pigen  be- 
sat. Men  den  gode  hyrde  helmede  ikke  i  sin  nidkær- 
hed, for  guds  vældige  magt  nødsagede  ånden  til  at 
forlade  hende.  lovrigt  stadfæstede  det,  der  fulgte 
på,  hvad  han  i  forvejen  havde  talt  om  Rothest,  som 
snart  efter  hængte  sig,  da  den  onde  ånd  var  ham 
for  slem. 

Også  i  Danien  udbrød  der  efter  Heriks  mord  ') 
en  alvorlig  forvirring;  og  man  måtte  være  blind  for 
ikke  at  skonne,  at  det  ikke  var  nogen  ringe  djævel, 
som  der  havde  indfundet  sig  og  hjemsøgte  folket. 
Ti  det  véd  jo  dog  enhver,  at  krig  og  uvejr,  farsot 
og  alt  andet  for  menneskeslægten  skadeligt  må  til- 
skrives dæmonernes  tjenende  virksomhed. 

j6.     Hertug  Henriks  hedenfart. 

Men  lige  som  i  Danien  således  rasede  også  i 
Saxonien  krigens  storme  idelig  med  indre  fejder  mel- 
lem de  store  høvdinger  Henrik  Løve  2)  og  Adalbert, 
der  kivedes  om  hertugdommet  Saxonien.  Og  medens 
Saxonerne  havde  fuldt  op  at  gore  hermed,  var  det, 
som  brast  alle  tojler  på  Sklaverne;  deres  raseri  brod 
los  og  bragte  især  forstyrrelse  i  Holzaternes  land,  så 
at  egnen  omkring  Faldera  næsten  forvandledes  til  en 
ørk  som  følge  af  de  daglige  mord  på  befolkningen 
og    udplyndringer    af  landsbyer.      Midt    under    disse 


1)  18.  Sept.   1 137. 

2)  Den  Stolte,  se  st.  35. 


I  12  Helmolds  Slavekrønike  1,56. 

trængslers  knugende  tryk  formanede  præsten  Vicelin 
folket  til  at  sætte  sin  lid  til  gud  og  med  „et  sonder- 
brudt  hjærte"  ')  holde  faste  og  synge  hellige  bonner;  ti 
onde  dage  forestod.  Henrik,  der  havde  styrelsen  af 
grevskabet,  var  imidlertid  ikke  af  dem,  der  plejede 
at  ligge  på  den  lade  side,  men  en  mand,  der  var  van 
at  tumle  sig  i  kampen;  i  al  stilhed  fik  han  derfor  en 
hær  af  Holsatere  og  Sturmariere  trukket  sammen, 
faldt  ved  vintertide  2)  ind  i  Sklavenland,  angreb  dem, 
der  boede  nærmest  og  var  brådde  i  Saxonernes  ojne  3), 
og  tilfojede  dem  et  stort  nederlag.  Hele  Plune-,  Lu- 
tilinburg-  og  Aldenburglandet  tillige  med  hele  det 
landstrog,  som  begynder  ved  floden  Svalen  og  ender 
ved  den  baltiske  so  og  floden  Trabena,  —  alle  disse 
lande  på  de  byer  nær,  som  skærmedes  af  volde  og 
bomme  ^) ,  og  som  det  krævede  storre  anstrængelse 
at  tage,  hærgede  de  blot  ved  at  falde  én  gang  der- 
ind med  rov  og  brand.  Den  folgende  sommer  5)  satte 
Holtsaterne  mod  i  hverandre,  rykkede  endog  uden  at 
oppebie  hertugen  frem  for  borgen  Plunen,  indtog 
imod  forventning  med  guds  bistand  denne  plads,  den 
fasteste  af  alle,  og  lod  de  Sklaver  lide  døden,  som 
de  traf  derinde.  I  samme  år  kronedes  den  krig,  de 
forte,  i  det  hele  taget  med  glimrende  held;  de  hjem- 
sogte  Sklavernes  land  med  gentagne  overfald,  gjorde 
Sklaverne  samme  skel,  som  disse  gerne  havde  gjort 
dem,  og  forvandlede  hele  deres  land  til  en  ork.  Og 
Holtsaterne  betragtede  den  krig,  Saxonerne  forte  hin- 
sides Albia,  som  en  lykkens  tilskikkelse,  efterdi  man 
fra  ingen  side  havde  lagt  dem  hindringer  i  vejen,  men 


1)  Ps.  51,19.  34,19-     Smnl.  Es.  57,15.  66,2. 

2j  "38— 39- 

3)  Smnl.  Josva  23,13. 

4)  Smnl.  5  Moseb.  3,5. 

5)  H39- 


Hertug  Henriks  hedenfart.  14-2 

de  havde  haft  fri  hænder  til  at  lade  det  gå  ud  over 
Sklaverne.  Ti  i  regelen  holder  de  store  deres  hånd 
over  disse  for  derved  at  foroge  deres  indtægter.  Da 
nu  kong  Lothars  svigerson  Henrik  ved  sin  sviger- 
moder kejserinde  Rikenzes  hjælp  var  kommen  i  be- 
siddelse af  hertugdommet  og  havde  fordrevet  sin 
fætter  Adalbert  fra  Saxonien,  kom  grev  Adolf  tilbage 
til  sit  grevskab.  Men  da  Henrik  af  Badewid  mærkede, 
at  hans  stilling  var  uholdbar,  satte  han  ild  på  plad- 
sen Sigeberk  og  den  stærkt  befæstede  borg  i  Ham- 
memburg,  som  grev  Adolfs  moder  havde  ladet  op- 
mure fra  grunden,  for  at  den  skulde  tjene  byen  til 
bolværk  imod  Barbarerne.  Denne  fæstning  tilligemed 
de  anselige  bygninger,  som  Adolf  den  ældre  havde 
ladet  opfore,  lagde  Henrik  i  grus  alle  sammen,  inden 
han  flyede.  Derefter  begyndte  Henrik  Love  ')  at 
gribe  til  våben  imod  kong  Konrad  og  forte  en  hær 
imod  ham  til  et  sted  i  Thuringien,  som  kaldes  Kruce- 
burg.  Man  fik  imidlertid  krigen  udsat  og  en  våben- 
hvile afsluttet,  og  hertugen  vendte  tilbage  til  Saxo- 
nien ,  hvor  han  kort  efter  døde  2).  Hans  son  Henrik 
Love,  der  den  gang  endnu  var  et  spædt  barn,  fik 
hertugdommet  Saxonien.  Pa  samme  tid  overlod  bar- 
nets moder,  fru  Ghertrudis,  Wagirernes  land  til  Hen- 
rik af  Badewid  for  en  sum  penge;  ti  derved  håbede 
hun  at  volde  grev  Adolf,  som  var  hende  imod,  bry- 
derier. Men  samme  frue  giftede  sig  siden  med  kong 
Konrads  broder,  fyrst  Henrik  ?),  og  tabte  således  her- 
tugdommets  handeler  af  syne;  derfor  begav  grev 
Adolf  sig  til  den  unge  hertug  og  hans  rådgivere  for 
selv  at  fore  sin  sag  Wagirerland   angående;    og  han 


i)  Se  begyndelsen  af  dette  stykke. 

2)  20.  Oktbr.   1 1 39. 

3)  I   Juni    måned    1142    ægtede    Gertrudis   markgreven    af  Østerrig 
(Avstrien)  Henrik  Jasomirgot. 


xaa  Helmolds  Slavekronike   1,56—57. 

gik  af  med  sejren,  ikke  blot  fordi  han  havde  retten 
på  sin  side,  men  tillige  fordi  han  kunde  byde  en 
klækkeligere  sum.  Derfor  bilagdes  stridighederne 
imellem  Adolf  og  Henrik  på  den  måde,  at  Adolf 
kom  i  besiddelse  af  Sigeberk  og  hele  Wagirernes 
land,  men  Henrik  holdtes  skadesløs  ved  at  få  Races- 
burg  og  Polabernes  land. 

57-     Opførelsen  af  byen  Lubike. 

Efterat  dette  således  var  bragt  i  stand  '),  begyndte 
Adolf  at  genopfore  borgen  Sigeberk  og  rande  den 
med  en  mur.  Landet  var  imidlertid  mennesketomt, 
hvorfor  han  skikkede  bud  ud  i  alle  lande,  nemlig  i 
Flandrien  og  Hollandien,  til  Trajektum,  Westfalien  og 
Fresien  for  at  lade  sige,  at  alle,  der  savnede  dyrke- 
lig  jord,  skulde  indfinde  sig  med  deres  husstand;  de 
vilde  få  et  fortrinligt  land,  der  både  var  stort  og 
frugtbart,  og  som  havde  overflødighed  på  fisk  og 
kod  og  de  ypperligste  græsgange.  Til  Holtsaterne 
og  Sturmarierne  lod  han  sige:  „Er  det  ikke  eder, 
som  har  undertvunget  Sklavernes  land,  og  som  har 
betalt  det  med  eders  brodres  og  fædres  liv?  Hvi  vil 
I  da  være  de  sidste  til  at  tage  det  i  besiddelse?  I 
skulde  snarere  gå  i  spidsen  ind  i  dette  land,  der  er 
så  godt,  som  man  kan  ønske  sig  det,  så  I  kunde  få 
del  i  dets  herligheder.  Ti  I,  som  har  taget  det  ud  af 
fjendehånd,  kan  med  rette  gore  krav  på  blomsten  af 
det".  På  dette  opråb  satte  en  talløs  skare  af  forskel- 
lige folkeslag  sig  i  bevægelse,  tog  deres  husstand  og 
rørlige  gods  med  sig,  og  indfandt  sig  hos  grev  Adolf 
i  Wagirernes  land  for  at  komme  i  besiddelse  af  den 
jord,  som  han  havde  givet  dem  løfte  pa.  De  første, 
der  fik  bopæle,  var  Holtsaterne,  som  fik  anvist  et  vel 


1)  Det  der  nu  følger,  må  henføres  til  året   1143. 


Opforeisen  af  byen  Lubike.  145 

sikret  strog  i  egnen  vest  for  Sigeberk  ved  floden 
Trabena  og  tillige  på  slettelandet  ved  Zventineveld 
og  hele  den  landstrækning,  som  gar  fra  floden  Svalen 
hen  til  Agrimesov  og  Plunesøen.  I  Darguneland  kom 
Westfalere  til  at  bo,  i  Utineland  Hollandrere  og  i  Susie 
Fresere.  Kun  Pluneland  var  endnu  ubeboet.  Alden- 
burg,  Lutilenburg  og  de  andre  kystlande  gav  han  der- 
imod Sklaverne  til  bolig  og  gjorde  dem  skattepligtige. 
Derefter  kom  grev  Adolf  til  et  sted,  der  hedder 
Bucu.  Her  forefandt  han  volden  af  en  forladt  by, 
som  den  guds  svobe  Kruto  havde  ladet  opfore,  og 
en  o  af  meget  betydeligt  omfang,  omkredset  af  tvende 
floder.  Ti  på  den  ene  side  flyder  Trabena  forbi  og 
på  den  anden  Wokniza,  og  begges  breder  er  lige 
sumpige  og  uvejbare.  Men  på  den  side,  hvor  der  er 
en  landfast  forbindelse,  ligger  en  smal  hoj,  der  er 
spærret  ved  borgvolden.  Da  den  driftige  mand  sa, 
at  stedets  beliggenhed  var  fortræffelig,  og  at  havnen 
ikke  kunde  være  bedre,  begyndte  han  der  at  bygge 
en  by  og  gav  den  navnet  Lubeke,  såsom  den  ikke 
lå  langt  fra  den  gamle  havn  og  den  by  :) ,  som  fyrst 
Henrik  en  gang  havde  anlagt  der.  Derhos  skikkede  han 
sendebud  til  Obotriternes  hovding  Xiklot,  sluttede 
venskab  med  ham  og  knyttede  alle  ansete  mænd  sa- 
ledes til  sig  ved  sin  gavmildhed,  at  de  kappedes  om 
at  gå  ham  til  hånde  og  bringe  fred  til  veje  i  landet. 
Saledes  begyndte  de  mennesketomme  strog  i  Wagi- 
rerland  at  fa  beboere,  og  tallet  på  nybyggerne  var  i 
stigen.  Også  præsten  Vicelin  fik  de  ejendomme  i 
nærheden  af  borgen  Sigeberk  tilbage,  som  kejser 
Lothar  allerede  tidligere  havde  skænket  ham  til  op- 
foreisen af  et  kloster  og  underhold  for  guds  tjenere; 
og  det  var  greven  selv,  der  opfordrede  ham  til  at 
komme  igen  og  derefter  støttede  ham. 


1)  Se  stykke  34  si.  og  41. 


Ij_6  Helmolds  Slavekrønike   1,58  —  59. 

5<9.     Opførelsen  af  klosteret  i  Hagerestorp. 

Imidlertid  fandt  man  det  for  at  undgå  ulemperne 
fra  handelspladsen  og  forstyrrelserne  fra  borgen  hel- 
digst at  grunde  klosteret  i  den  nærmeste  tyy  !),  som 
pa  sklavisk  hedder  Kuzalina  og  på  tevtonisk  Hage- 
restorp. Derhen  skikkede  Vicelin  den  ærværdige 
præst  Volkward  med  arbejdsdygtige  mænd ,  der 
skulde  tage  fat  på  at  rejse  bedehuset  og  klosterets 
husholdningsbygninger.  Men  i  ovrigt  blev  der  ved 
foden  af  bjærget  anlagt  en  kirke  for  handelspladsen, 
som  sognet  kunde  benytte.  I  de  samme  dage  opgav 
den  hqjt  ansete  Thetmar  2) ,  forhen  en  lærling  af  her- 
ren Vicelin  og  hans  fælle  ved  skolen  i  Frankien,  sin 
indtægt  og  stilling  som  dekan  3)  i  Brema  for  at  vie 
brodersamfundet  i  Faldera  sine  kræfter  4).  Han  agtede 
denne  verden  kun  ringe,  lagde  vind  på  frivillig  armod 
og  vandrede  som  en  af  de  fuldkomneste  i  ånden. 
Hans  hellighed  fortjener  lov  i  alle  stykker.  Ti  den 
var  parret  med  en  så  stor  ydmyghed  og  hjærtens 
godhed,  at  man  i  ham  kunde  se  en  engel  iblandt 
mennesker;  han  kunde  have  medlidenhed  med  alles 
skrøbeligheder,  men  var  selv  forsogt  i  alle  ting  *). 
Senere  blev  han  tillige  med  flere  brodre  kaldet  til 
Hagerestorp  eller  Kuzalina  og  var  til  stor  trøst  for 
de  nylig  indvandrede.  Også  herren  Vicelin  sorgede 
med  kyndig  omhu  for  den  ny  kirke,  der  var  bleven 
ham  betroet,  stræbte  af  al  magt  at  få  kirkebygninger 
rejste   pa   passende   steder  og  forsynede  dem  fra  Fal- 


1)  d.  e.  landsby. 

2)  Se  stykke  45. 

3)  Denne   stilling-   klædtes    af  én  af  kanonikerne  (domherrerne)  pa 
stedet. 

4)  "42- 

5)  Smnl.  Hebr.  4,15. 


Om  abbeden  i  Klarevallis  salig  Bernard.  \a-j 

dera  såvel   med   præster   som   med   det  ovrige  behov 
til  altertjenesten. 


59.     Om  abbeden  i  Klarevallis,  salig  Bernard. 

I  hine  dage  og  tider  tildrog  der  sig  noget  nyt 
og  uhort,  der  vakte  forbavselse  i  hele  verden.  På 
den  tid,  da  den  højhellige  pave  Evgenius  var  kirkens 
overhoved,  og  Konrad  den  tredje  styrede  riget,  kom 
abbed  Bernard  i  Klarevallis  for  orde;  og  da  man  til- 
lagde ham  jærtegn ,  bredte  hans  ry  sig  således ,  at 
mancje  folkefærd  trindt  om  i  hele  verden  lod  sio- 
gribe  af  attrå  efter  at  blive  vidne  til  hans  underger- 
ninger og  strommede  sammen  om  ham.  Pa  en  rejse, 
denne  mand  gjorde  til  Tevtonien,  kom  han  nu  til  den 
bekjendte  kongsgård  Frankenvorde.  Der  traf  han 
sammen  med  kong  Konrad,  som  pa  samme  tid  netop 
var  kommen  derhen  i  festoptog  og  ledsaget  af  samt- 
lige rigsfyrster.  Medens  nu  den  hellige  under  kon- 
gens og  de  hoje  herrers  tilstedeværelse  i  en  kirke 
arbejdede  alvorlig  pa  at  helbrede  syge  i  herrens 
navn ,  kunde  man  for  den  store  tilstrømning  af  folk 
hverken  fa  vished  om,  hvad  hver  især  fejlede,  eller 
hvorvidt  han  blev  hjulpen.  Vor  greve  Adolf,  der 
netop  også  var  tilstede,  onskede  blot  at  blive  vidne 
til  en  guddommelig  nadevirkning  for  at  overbevise 
sig  om,  hvad  Bernard  duede  til.  Under  disse  om- 
stændigheder fik  denne  en  dreng  bragt  frem  for  sig. 
Barnet  var  bade  blind  og  lam,  sa  hans  dårlighed 
måtte  falde  ethvert  menneske  i  ojnene.  Den  skarp- 
sindige greve  begyndte  desarsag  at  passe  omhygge- 
lig pår,  om  han  ikke  ved  denne  dreng  kunde  fa  en 
prove  pa  Bernards  hellighed.  Den  guds  mand  fik 
i  det  samme  ligesom  en  indskydelse  fra  Vor  Herre, 
udfandt    et    lægemiddel    for    grevens    skrobelighed    i 


Ij.8  Helmolds  Slavekronike   1,59 — 60. 

troen  og  forlangte  imod  sædvane  at  få  drengen  under 
behandling,  medens  han  ellers  kun  plejede  at  udtale 
en  velsignelse  over  de  syge;  og  da  man  rakte  ham 
drengen,  tog  han  ham  på  sine  arme,  rorte  under  hårde 
ord  x)  ved  hans  qjne,  og  skænkede  dem  påny  deres 
sekraft,  fik  derpå  hans  krogede  knæ  rettede  og  bod 
ham  så  lobe  op  ad  trinene  på  en  trappe,  til  iøjne- 
faldende vidnesbyrd  om,  at  han  havde  faet  bade  sine 
qjne  s  og  sine  fødders  brug  igen. 

Samme  hellige  begyndte,  belært  ved  forskellige 
varsler,  at  tilskynde  fyrsterne  selv  og  skaren  af  andre 
troende  til  at  drage  til  Jerusalem  for  at  kue  de  bar- 
bariske folkefærd  i  Osten  og  tvinge  dem  til  at  antage 
kristne  love,  fordi,  som  han  sagde,  tiden  nærmede 
sig2),  da  hedningernes  fylde  skulde  indgå,  og  derpå 
hele  Israel  frelses  3).  På  hans  opråb  viede  straks  en 
så  mægtig  folkeskare  sig  til  denne  færd,  at  det  lyder 
utroligt.  I  spidsen  stod  de  fornemste,  kong  Konrad, 
hertug  Fretherik  af  Svevien,  som  siden  kom  til  at 
klæde  kongestolen,  og  hertug  Welf  med  bisper  og 
fyrster  og  et  mandskab,  bestående  såvel  af  adelsmænd 
som  af  uadelige  og  menige  folk  og  for  stort,  til  at 
nogen  kunde  holde  monstring  over  dem  -*).  Dog  lad 
mig  tie  om  Tevtonernes  hær,  al  den  stund  kong 
Lodewik  af  Parisii  5)  og  hele  blomsten  af  Frankerne 
var  ikke  mindre  ivrige!  Hverken  i  den  os  nærmest 
liggende  tid  eller  i  umindelige  tider  har  man  set  eller 
hort  tale  om  så  stor  en  hær;    dens  eneste  fejl  bestod 


1)  Nemlig  til  besværgelse  af  dæmonen.  Smnl.  Matth.  17,18. 
Luk.  9,42.  Måske  skal  der  oversættes:  Og  skænkede  ved 
langvarig  beroring  hans  ojne  deres  sekraft  påny. 

2)  Smnl.  Joh.  Ab.   1,3.  22,10. 

3)  Smnl.  Joh.  Ab.   1,3.  22,10. 

4)  En  sådan  holdtes  dog  i  Spejer  28.  Dec.   1146. 

5)  Helmold  kalder  ham  i  det  følgende  konge  af  Frankien. 


Om  kong  Konrad  og  kong  Lodewik.  1 49 

just  i,  at  den  var  altfor  vældig.  Krigerne  bar  kor- 
sets mærke  både  pa  deres  klæder  og  pa  deres  våben. 
Men  de,  der  havde  sat  hele  dette  foretagende  i  gang, 
besluttede  imidlertid  at  lade  en  del  af  hæren  gå  til 
Osterland,  en  anden  til  Hyspanien,  men  en  tredje  til 
vore  naboer  Sklaverne. 


60.     Om  kong  Konrad  og  kong  Lodeioik. 

Den  forste  og  storste  hær  drog  altså  afsted  til 
lands  under  kong  Konrad  af  Alemannien  og  kong 
Lodewik  af  Frankien  tillige  med  de  mest  fremragende 
stormænd  i  begge  lande.  Igennem  kongeriget  Unga- 
rien nåede  de  Grekien  og  skikkede  bud  til  kongen 
der  ')  for  at  anmode  ham  om  lejde  med  ret  til  at 
købslå,  såsom  de  havde  til  hensigt  at  lægge  vejen 
igennem  hans  land.  Skont  han  blev  slagen  af  en  stor 
frygt,  besluttede  han  dog  at  opfylde  deres  begæring, 
i  tilfælde  af  at  de  ikke  havde  ondt  i  sinde,  og  fik  til 
svar,  at  de  ikke  tænkte  pa  at  volde  nogen  forstyr- 
relse, men  det  var  kun  for  at  skaffe  fredens  rige 
storre  udbredelse,  at  de  havde  givet  sig  pa  deres  fri- 
villige pilegrimsfærd.  Altså  gav  kongen  af  Grekien 
dem  ved  en  forordning  lejde  med  ret  til  overalt  for 
penge  at  skaffe  sig  fodemidler,  sa  mange  som  dem 
lystede,  pa  ethvert  sted,  hvor  de  havde  deres  lejr. 
Men  i  hæren  viste  der  sig  i  de  samme  dage  en  mængde 
jærtegn,  der  alle  varslede  om  et  forestående  nederlag. 
Det  betydningsfuldeste  var,  at  lejren  en  aften  indhyl- 
ledes i  en  såre  tæt  tåge,  og  da  den  lettede,  blev  man 
var,  at  teltenes  overtræk  tillige  med  alt  andet,  der 
havde  været  udsat  for  luftens  påvirkning,  var  over- 
stænket med  blod,  som  om  det  var  kommet  fra  tagen. 


1)  Manuel  Komnenus  var  den  gang  græsk  kejser. 


IkO  Helmolds  Slavekrønike  1,60— 61. 

Da  kongen  og-  de  andre  fyrstelige  personer  fik  dette 
at  se,  sluttede  de  sig  til,  at  det  vilde  blive  deres  lod 
at  dqje  meget  ondt  på  denne  færd  og  tidt  at  komme 
i  livsfare.  Og  deres  anelse  bedrog  dem  heller  ikke. 
Efter  ikke  lang  tids  forlob  kom  de  ind  imellem  nogle 
bjærge,  hvor  de  fandt  en  ypperlig  dal  med  enge  og 
en  lille  nedrullende  strom,  og  slog  selv  lejr  på  brin- 
ken, medens  de  nede  i  dalen  anbragte  lastdyrene  til- 
lige med  de  karrer  og  vogne,  hvorpå  de  havde  læs- 
set hærens  levnedsmidler  og  oppakning.  Ud  pa  afte- 
nen horte  man  tordenskrald  og  stormbrus  oppe  fra 
fjældbrynet,  og  se!  da  det  blev  midnat,  bragte  et 
skybrud  eller  noget  sådant  bjærgstrommen  til  at 
svulme  op  og  gå  over  sine  bredder,  bortskylle  i  et 
nu  alt,  hvad  det  fandtes  nede  i  dalen  af  mennesker 
og  lastdyr,  og  slænge  det  ud  i  havet  *).  Dette  var 
det  forste  tab,  der  ramte  krigerne  på  denne  deres 
valfart.  Resten  af  hæren,  som  var  bleven  i  behold, 
fortsatte  imidlertid  sin  én  gang  begyndte  færd,  drog 
igennem  Grekien  og  nåede  omsider  kongestaden 
Konstantinopolis,  hvor  de  blev  i  nogle  dage  for  at 
samle  kræfter,  og  hvorfra  de  kom  til  en  bugt  af  havet, 
som  de  fleste  kalder  hellig  Georgs  arm  2).  Der  havde 
kongen  af  Grekien  sorget  for  færgeskibe  til  dem  og 
ladet  skrivere  være  tilstede  for  at  skaffe  ham  en  op- 
givelse af  tallet  på  dem,  der  overfortes.  Ved  gen- 
nemlæsningen deraf  drog  han  et  dybt  suk  og  udbrød: 
„Herre,  du  min  gud!  hvi  har  du  dog  villet,  at  så 
meget  folk  skulde  forlade  sit  hjem?  Hvor  hojlig  vil 
de  ikke  komme  til  at  trænge  til  „din  kraftes  arm"  3), 
hvis    de    nogensinde    igen    skal    se   det    land,    som  er 


i)  Ved  Korobaka  7.  Sept.    1147. 

2)  Imellem  Sestos  og  Abydos. 

3)  Ps.  89,11. 


Indtagelsen  af  Lacebona.  I -I 

malet  for  alle  deres  onsker,  deres  fodeland  mener 
jeg".  Efter  at  de  altså  var  satte  over,  lagde  kong 
Lodewik  af  Frankien  vejen  hen  ad  Jerusalem  til,  men 
mistede  i  kamp  med  de  vantro  hele  sin  hær.  Og 
hvorfor  skal  jeg  tale  om  kongen  af  Alemannien  og 
dem,  som  fulgte  ham?  De  gik  alle  til  hobe  til  grunde 
af  hunger  og  torst,  bedragne  af  den  vejviser,  som 
kongen  af  Grekien  havde  sendt  dem;  ti  istedenfor  at 
føre  dem  ind  i  Persernes  land ,  forte  denne  dem  ud  i 
en  stor  ork,  hvor  de  af  mangel  på  levnedsmidler  og 
vand  tæredes  saledes  hen,  at  de  uden  videre  gav  sig 
selv  blot  for  Barbarernes  indhug.  Ikkun  kongren  selv 
slap  med  sine  mest  hærdede  krigere  levende  derfra 
for  derpå  at  tage  flugten  tilbage  til  Grekien.  Hvor 
underlige  er  dog  ikke  den  hqjestes  domme  r) !  Så 
skrækkeligt  var  hærens  nederlag,  og  så  ubeskrivelig 
stor  deres  nod,  at  mindet  endnu  bestandig  vækker 
grad  og  klage  hos  alle  dem,  der  har  været  med  på 
denne  færd  ogf  endnu  er  tilovers. 


61.     Indtagelsen  af  Lacebona. 

Den  anden  del  af  hæren,  der  havde  samlet  sig 
om  bord  på  fartojer  fra  Kolonia  og  andre  byer  ved 
Renus  og  pa  breden  af  floden  Wisera ,  sejlede  straks 
ud  på  det  store  og  vide  Ocean  og  nåede  saledes 
Britannien.  Her  brugte  man  nogen  tid  til  at  bode 
fladen,  hvorpå  de  i  forening  med  en  hel  del  Angler 
og  Britanner  styrede  til  Hyspanien  og  gik  i  land  ved 
den  navnkundige  Portugalenserby  i  Galatien  2)  i  den 
tanke  at  holde  deres  fromme  bonner  ved  Hellig  Ja- 
kobus  3).      Opmuntret  ved    pilegrimenes    komme,    an- 


1)  Smnl.  Rom.  9,16. 

2)  Oporto. 

3)  St.  Jago  de  Kompostella  i  Gallicien. 


*52 


Helmolds  Slavekronike  1,61 — 62. 


moclede  kongen  af  Galacien  dem  om,  såfremt  de  virke- 
lig var  uddragne  til  kampen  for  Vor  Herres  sag,  da 
ikke  at  unddrage  ham  deres  bistand  i  striden  med 
indbyggerne  i  Lacebona,  der  foruroligede  de  kristnes 
enemærker.  Herpå  gik  de  ind  og  sejlede  med  en 
mængde  skibe  til  Lacebona,  medens  kongen  i  spidsen 
for  en  mægtig  hær  nærmede  sig  byen  fra  landsiden, 
så  at  staden  trængtes  fra  to  sider.  Desuagtet  måtte 
de  lig^e  for  den  i  lang  tid,  for  de  kunde  få  den  ind- 
tagen  og  Barbarerne  fordrevne  derfra.  Derefter  bad 
kongen  af  Galacien  pilegrimene  om  at  dele  byttet 
broderlig  og  lade  ham  beholde  den  tomme  by.  Og 
fra  den  tid  af  lige  indtil  nu  har  den  været  et  sæde  for 
kristne  folk.  Dette  var  imidlertid  det  eneste  af  pile- 
grimshærens  foretagender,  der  fik  et  heldigt  udfald. 

62.     Om  Niklot. 

Den  tredje  hær  af  korsmærkede  viede  sig  til  et 
hævntogt  mod  de  af  Sklavernes  folk,  som  bor  os 
nærmest,  Obotriterne  nemlig  og  Luticierne,  der  havde 
bragt  dod  og  fordærvelse  over  Kristi  dyrkere  og 
iblandt  dem  især  over  Danerne.  Høvedsmænd  på 
denne  færd  var  ærkebisp  Albero  i  Hammemburg, 
samtlige  bisper  i  Saxonien,  desuden  den  unge  hertug 
Henrik,  hertug  Konrad  af  Zaringe,  markgrev  Adalbert 
af  Saltwidele  og  Konrad  af  Within.  Da  Niklot  der- 
for spurgte,  at  det  ikke  vilde  vare  længe,  for  der 
vilde  være  samlet  en  hær  for  at  knuse  ham,  lod  han 
hele  sit  folk  kalde  sammen  og  lægge  hånd  på  opfo- 
reisen af  borgen  Dubin,  for  at  de  kunde  søge  tilflugt 
der  i  nødens  time.  Tillige  skikkede  han  bud  til  grev 
Adolf  for  at  minde  ham  om  den  pagt,  de  havde  slut- 
tet ') ,    og  anmode   ham   om   en   samtale  for  at  indvie 

1)  Se  st.   57  slutn. 


Om  Niklot. 


*53 


ham  i  sine  planer.  Da  greven  imidlertid  afslog  hans 
bon  med  den  bemærkning,  at  han  ikke  turde  tilstå 
ham  den  for  ej  at  lægge  sig  ud  med  fyrsterne,  lod 
Niklot  sine  bud  hilse  og  svare:  „Jeg  havde  i  sinde 
at  være  dit  oje  og  dit  ore  i  Sklavenland,  hvor  du 
nylig  har  fæstet  bo,  og  fritage  dig  for  alle  ulemper 
fra  de  Skiavers  side,  som  tilforn  herskede  i  Wagirer- 
nes  land,  og  nu  knurrer  over,  at  man  med  urette  har 
berovet  dem  deres  fædrenearv.  Hvi  vil  du  da  ikke 
vide  af  din  ven  at  sige  i  nodens  stund?  Eller  er  det 
ikke  i  faren,  man  skal  kende  sine  venner?  Hidindtil 
har  jeg  holdt  Sklavernes  hånd  tilbage  og  hindret  dem 
i  at  forgribe  sig  på  dig;  men  nu  vil  jeg  en  gang 
drage  min  hånd  tilbage  !)  og  overlade  dig  til  dig  selv 
alene,  da  du  er  ked  ad  din  ven,  har  glemt  vor  aftale  og 
nægter  at  komme  til  mig  i  nodens  time".  Men  grevens 
sendebud  svarede  Niklot  og  sagde:  „At  vor  hersker 
ikke  kan  komme  til  dig  for  ojeblikket,  har,  som  du 
véd,  sin  grund  i  omstændigheder,  som  han  ikke  råder 
over.  Vis  ham  derfor  fremdeles  den  velvilje  ikke  at 
bryde  dit  ord  og  lofte  til  ham,  sa  at  du  advarer  ham, 
hvis  du  mærker,  at  Sklaverne  i  smug  ruster  sig  til 
krig  mod  ham".  Dette  lovede  Niklot  greven,  som 
derfor  gav  indbyggerne  i  sit  land  folgende  tilsagn : 
„Dersom  I  blot  vil  holde  et  vågent  oje  med  eders 
kvæg  og  øvrige  ejendele,  at  disse  ting  kan  være  i 
fred  for  tyve  og  rovere,  så  kan  I  trygt  overlade  mig 
omsorgen  for  folk  og  land,  da  jeg  skal  vide  at  sorge 
for,  at  ingen  fjendehær  uforvarende  kaster  sig  ind- 
over eder".  Den  kloge  mand  håbede  nemlig  ved  sit 
snille  at  have  afvendt  faren  for  at  overraskes  af  en 
krig,  der  kunde  medføre  tab.  Men  begivenhederne 
stillede  sig  anderledes. 


1)  Smnl.  Josv.  8,26. 


I  ri  Helmolds  Slavekronike  1,63 — 64. 

63.     Opbrændingen  af  skibe7ie. 

Da  Niklot  nemlig  mærkede,  at  iværksættelsen  af 
den  én  gang  svorne  færd  var  uigenkaldelig  besluttet, 
udrustede  han  hemmeligt  en  hær,  som  han  lod  ind- 
skibe sig,  satte  med  den  over  soen  og  lod  fladen 
lægge  til  ved  mundingen  af  Travena  for  saledes,  inden 
Saxonernes  styrke  kunde  kaste  sig  over  hans  omrade, 
forst  at  lade  hele  AYagirernes  land  undgælde.  Da 
det  var  blevet  aften,  skikkede  han  derhos  bud  til 
Sigeberk,  eftersom  han  havde  lovet  greven  at  advare 
ham;  dette  kunde  han  imidlertid  have  sparet,  efter- 
som greven  var  fraværende,  og  tiden  desuden  for 
knap  til  at  bringe  en  hær  på  benene.  Da  det  derfor 
gryede  ad  den  dag,  hvorpå  man  i  kirken  højtidelig- 
holder begge  de  hellige,  Johannes'  og  Pavlus'  døds- 
fest  !),  stod  Sklavernes  flade  ind  ad  Travenas  mun- 
ding. Og  straks  gjorde  indbyggere  i  byen  Lubike, 
som  havde  hort  den  dumpe  larm  af  hæren,  anskrig 
hos  bymændene  og  berettede:  .,Vi  har  hort  et  stærkt 
råb  lyde,  der  kunde  synes  at  komme  fra  en  brat 
fremrykkende  skare;  men  hvad  der  virkelig  er  pa 
færde,  ved  vi  ikke".  Man  sendte  da  bud  omkring  i 
byen  og  hen  på  torvet  for  at  advare  alle  om,  at  en 
fare  truede.  Men  befolkningen  havde  drukket  tæt  og 
var  sa  forsviret,  at  man  hverken  kunde  få  dem  pur- 
ret op  fra  det  sted,  de  lå  på,  eller  gennet  bort  fra 
fartojerne,  inden  de  var  helt  indesluttede  af  fjender, 
oe  ild  havde  fortæret  deres  rigt  ladede  skuder;  over 
tre  hundrede  mænd  måtte  samme  dag  bide  i  græsset. 
Den  præsteviede  munk  Rodolf  blev,  da  han  vilde 
soge    tilflugt    i    borgen,    indhentet    af  Barbarerne    og 


1)  26.  Juni    1 147.     De  blev  begge   martyrer   omtr.  363   under   Ju- 
lianus Apostata. 


Om  præsten  Gerlav.  irr 

bukkede  under  for  tusind  sar.  Endvidere  matte  de, 
som  opholdt  sig  i  borgen,  to  dage  igennem  udholde 
det  voldsomste  angreb;  og  derhos  gennemstrejfede 
tvende  rytterskarer  hele  Wagirernes  land  og  ryddede 
alt,  hvad  de  stodte  på  i  Sigeberks  forstad.  Også 
den  egn,  der  kaldes  Dargune '),  og  hele  det  strog 
nedenfor  Travena,  der  var  beboet  af  Westfalere,  Hol- 
landrere  og  andre  fremmede  folkefærd,  blev  et  bytte 
for  den  grådige  lue.  Og  de  kække,  som  med  våben 
i  hånd  provede  at  sætte  sig  til  modværge,  huggedes 
ned,  medens  deres  hustruer  og  born  bortfortes  som 
fanger.  Derimod  sparede  fjenderne  de  Holzatere,  der 
bor  vest  for  Sigeberk  hinsides  Travena,  gjorde  holdt 
pa  bymarkerne  ved  Kuzalina  og  standsede  her  deres 
fremrykning.  Heller  ikke  odelagde  Sklaverne  nogen 
af  flækkerne  på  slettelandet  ved  Zventinevelde ,  skont 
de  strækker  sig  lio-e  fra  Svalenstrommen  til  strommen 
Agrimesov  2)  og  Plunesoen,  eller  forgreb  sig  på  noget 
af  alt  det,  som  tilhorte  de  der  bosatte  folk.  Ordet 
gik  den  gang  almindelig,  at  det  var  nogle  Holzatere, 
der  havde  afstedkommet  al  den  fortræd  og  forvirringr 
af  had  til  indvandrerne,  som  greven  havde  fået  til  at 
komme  sammen  fra  det  fjærne  og  nedsætte  sig  der  i 
landet,  hvorfor  det  tillige  viste  sig,  at  kun  Holzaterne 
var  blevne  sparede.  Dog  blev  staden  Utine  også 
reddet  som  følge  af  sin  faste  beliggenhed. 

<£/.     Om  præsten  Gerlav. 

Jeg  vil  her  berette  noget,  som  fortjener  at  komme 
til  efterverdens  kundskab.  Da  Sklaverne  ret  af  hjær- 
tens  lyst   havde  udpint  Wagirernes  land,    kom  de  til 


i)  Se  stykke  57. 
2)  Se  stykke  57. 


I  c6  Helmolds  Siavekrønike   1,64—65. 

sidst  til  Susieegnen  for  at  hjemsøge  den  der  værende 
nvbvsfd  af  Fresonere,  hvis  tal  man  havde  anslået  til 
over  fire  hundrede  mandspersoner.  Men  nu  da  Skla- 
verne  stod  for  doren,  fandtes  der  knap  hundrede 
mænd  i  den  lille  fæstning,  eftersom  de  ovrige  var 
vendte  tilbage  til  deres  fædreland  for  at  tage  sig  ad 
det  lieeendefæ,  som  de  der  havde  ladet  forblive.  Da 
fjenderne  havde  stukket  ild  på  alt  uden  for  fæstnin- 
gen, blev  de,  som  opholdt  sig  inde  i  denne,  hårdt 
trængte  af  deres  angribere.  Ti  hele  dagen  igennem 
gik  tre  tusind  af  Sklavernes  krigsmandskab  dem 
djærvt  på  klingen  i  sikker  forventning  om  sejren, 
medens  besætningen  måtte  nqjes  med  at  kobe  sig  for- 
længet liv  ved  fortsat  kamp.  Da  Sklaverne  imidler- 
tid mærkede,  at  sejren  vilde  koste  blod,  lovede  de 
Fresonerne  at  spare  deres  liv  og  lemmer,  nar  de  vilde 
forlade  fæstningen  og  udlevere  deres  våben.  Nogle 
af  forsvarerne  begyndte  derfor  at  råbe  pa  overgivelse 
for  at  redde  livet;  men  den  heltemodige  præst  ')  rev- 
sede dem  og  sagde:  „Hvad  har  I  for,  mænd?  Bilder 
I  eder  ind,  at  I  kan  kobe  eders  liv  ved  overgivelse, 
eller  at  Barbarerne  er  til  at  stole  på?  Nej,  landsmænd, 
I  farer  vild,  og  det  er  dårligt  at  fæste  lid  til  deres 
ærlighed.  Eller  har  I  glemt,  at  ingen  af  alle  ind- 
vandrerne er  Barbarerne  sa  forhadte  som  Freserne?  Vi 
er  ret  stinkende  for  dem  2).  Hvi  kaster  I  da  eders  liv  hen 
frivillig  og  iler  eders  undergang  i  mode !  Jeg  besværger 
eder  ved  den  gud,  der  har  skabt  ..jordens  kreds"  3), 
og  som  ikke  sporger  om  mange  eller  få  for  at  redde  *), 
at  I   end   en   kort   tid   prover   eders  kræfter  i  kampen 


1)  Gerlav;  se  stykkets  overskrift. 

2)  Smnl.    1  Mos.   34,30. 

3)  Ap.  gern.   1 7,26. 

4)  Smnl.  1  Makk.  3,18. 


Om  angrebet  på  Dimin.  I  ~j 

med  fjenderne.  Ti  sa  længe  som  denne  vold  er  imel- 
lem os  og  dem ,  kan  vi  dog  endnu  bruge  vore  arme 
og  våben  og  behover  ikke  at  opgive  alt  håb  om  at 
beholde  vort  liv;  udleverer  vi  derimod  vore  våben, 
bliver  en  skændig  dod  enden  pa  det  hele  for  os.  Sa 
borer  da  for  det  sværd,  som  de  vil,  I  godvillig  skal 
udlevere  til  dem,  dybt  i  deres  inderste  marv,  at  I  må 
fa  bod  for  blod!  Lad  dem  smage  eders  djærvhed  og 
ikke  bære  sejren  hjem  uden  skrammer'1!  Og  med 
disse  ord  gav  han  dem  tillige  en  prove  pa  sit  hqje 
mod  ved  selv  med  en  eneste  mand  til  at  stille  sig 
foran  porten,  drive  fjendens  horder  tilbage  og  med 
egen  hånd  fælde  en  mægtig  hob  Sklaver;  og  skont 
han  tilsidst  havde  mistet  sit  ene  6je  og  fået  under- 
livet gennemboret,  var  han  dog  lige  ivrig  i  kampen 
og  bar  lige  som  en  guddommelig  kraft  til  skue  bade 
på  sjæl  og  legeme.  Saledes  kæmpede  præsten  Ger- 
lav tillige  med  hele  den  lille  skare  i  borgen  Susie 
ikke  mindre  heltemodigt,  end  Sarvias  hqjt  beromte 
sonner  ')  og  Makkabæerne  gjorde  i  de  gamle  dage, 
og  værnede  fæstningen  mod  odelæggernes  vold. 
Ved  rygtet  herom  samlede  greven  en  hær  for  at 
stride  med  Sklaverne  og  drive  dem  ud  af  sit  land; 
men  da  disse  fik  nys  om  hans  plan,  vendte  de  til- 
bage til  deres  skibe  og  drog  afsted  med  et  mægtigt 
bytte  bade  af  fanger  og  allehånde  losore,  som  de 
havde  taget  i  Wagirernes  land. 

65.     Om  angrebet  pa  Dimin. 

Imidlertid   floj    det   rygte   ud   over   hele   Saxonien 
og  Westfalien,  at  Sklaverne  havde  vovet  sig  frem  og 


1)  Zerujas    sonner    Joab    og    Abisaj,    kong    Davids    søstcraonner. 
Smnl.  2  Sam.    14,1.   16,9.   18,2. 


I  c$  Helmolds  Slavekrønike   1,65 — 66. 

været  de  forste  til  at  begynde  krigen;  og  hele  den 
korstegnede  hær,  der  agtede  at  gå  imod  dem,  ilede 
derfor  med  at  nå  deres  land  for  at  tage  hævn  for 
denne  krænkelse  af  retten.  Den  delte  sig,  lagde  sig 
for  de  to  fæstninger  Dubin  og  Dimin  og  byggede 
mange  angrebsværker  imod  dem.  Også  en  hær  af 
Daner  gav  mode  for  at  understotte  angrebet  pa  Du- 
bin, og  dette  voksede  saledes  i  kraft.  Da  derfor  de 
indesluttede  en  dag  lagde  mærke  til,  at  Danernes  hær 
ikke  var  synderlig  virksom  —  i  hjemmet  er  de  nem- 
lig stridbare  nok,  men  ude  taber  de  lysten  til  krig  ') 
—  gjorde  de  pluselig  et  udfald,  fældede  mange  af 
dem  og  godede  jorden  med  deres  dode  kroppe;  ti 
der  var  jo  ingen  mulighed  for,  at  de  kunde  fa  hjælp, 
afskårne  som  de  var  ved  so  og  salten  vove  2)  fra  deres 
brodre  i  hjemmet.  Harmen  over  det  lidte  tab  bedrog 
imidlertid  kun  til,  at  hæren  gik  hårdere  pa  i  kampen.  Men 
vor  hertugs  og  markgrev  Adalberts  vasaller  skiftede 
ord  med  hverandre  og  sagde:  „Er  det  land  og  det 
folk,  vi  her  hjemsoger,  ikke  vort  folk?  Hvi  ....lader  vi 
os  da  finde  3)UK  som  de,  der  er  vore  egne  fjender  og 
oder  det  gods,  vi  selv  skulde  have  i  skat  og  skyld? 
Vort  tab  gar  jo  også  ud  over  vore  lensherrer"!  Og 
fra  den  tid  af  begyndte  man  i  hæren  at  skubbe  af 
siøf  00;  skaffe  de  angrebne  lindring  ved  gentagen  vå- 
benhvile.  Ti  hver  gang  Sklaverne  var  i  begreb  med 
at  bukke  under  i  en  kamp,  holdt  man  hæren  tilbage 
og  hindrede  den  i  at  folge  dem  på  flugten  og  ind- 
tage borgen.  Tilsidst  tabte  vore  folk  helt  lysten  til 
at  kæmpe  og   sluttede   forlig  på  det  vilkar,    at  Skla- 


1)  Se  stykke  51   si. 

2)  Dette  udtryk  er  brug-t  i  oversættelsen,  da  det  er  Ostersoen, 
hvorom  talen  er,  og  denne  ikke  godt,  som  hos  Helmold,  kan 
betegnes  som  et  stillestående,  grundt  vand  (stagnum). 

3)  Ap.  gern.  5,30. 


Om  hungersnøden.  I  :-q 

verne  skulde  antage  den  kristne  tro  og  frigive  de 
Daner,  som  de  havde  holdt  fangne.  Mange  af  dem 
lod  sig  saledes  dobe  blot  for  et  syns  skyld,  og  af 
fangerne  satte  de  kun  alle  de  gamle  og  utjenstdyg- 
tige på  fri  fod,  men  beholdt  resten,  som  endnu  var  i 
deres  bedste  alder  og  skikkede  til  slid.  Saledes  op- 
gav man  denne  storartede  færd  uden  at  have  faet 
synderlig  meget  udrettet.  Ti  det  varede  kun  ganske 
kort,  for  Sklaverne  teede  sig  endnu  umedgørligere 
end  tilforn  og  hverken  brod  sig  om  dåben  eller  dyede 
sig  for  at  plyndre  Danerne. 

66.     Om  hungersnøden. 

Vor  greve  bragte  imidlertid  det  forstyrrede  ven- 
skab på  fode  igen  og  sluttede  fred  med  Niklot  og 
de  ovrige  Sklaver,  som  boede  mod  ost.  Alligevel 
stolede  han  ikke  fuldt  og  fast  pa  dem,  eftersom  de 
havde  brudt  det  forste  forlig  og  hjemsogt  og  hærget 
hans  land  på  det  grueligste.  Han  sogte  imidlertid  at 
troste  sit  folk  for  deres  lidelser  og  fjendernes  hjem- 
sogelser  og  bad  dem  ikke  lade  sig  kue  af  denne 
modgang,  men  huske  på,  at  Markomanner  ')  må  have 
en  hård  hud  og  være  villige  til  at  ofre  liv  og  blod. 
Også  til  at  loskobe  fanger  var  han  ivrig.  Hvorfor 
tale  om  Kristi  præst  Vicelin?  I  denne  nod,  da  Bar- 
barernes raseri  var  gået  ud  over  sa  mange,  og  man- 
gelen på  korn  havde  fremkaldt  hungersnød,  lagde 
han  alle  indbyggerne  i  Faldera  og  Kuzalina  indstæn- 
dig på  hjærte  at  tage  sig  ad  de  fattige.  Til  denne 
gerning   passede    „den   guds   mand"  2)   Thetmar    uden 


i)  Indbyggere   i   de   såkaldte    „marker"    (grænselande);    disse  var 

stadig  udsatte  for  angreb  af  rigets  fjender. 
2)  Et  udtryk,  der  bruges  i  det  gi.  T.  om  profeterne. 


l6o  Helmolds  Slavekrønike  1,66—67. 

sammenligning  bedst;  han  uddelte  og  bortskænkede 
som  en  tro  og  klog  tjener  ')  overalt  til  de  fattige  af 
et  kærligt  sind  og  med  fuld  hånd,  så  jeg  ikke  kan 
finde  ord  stærke  nok  til  hans  pris.  Ja!  visselig  svul- 
mede denne  præstemands  hjærte  af  en  miskundhed, 
der  udbredte  den  sodeste  duft 2) ;  og  de  trængende, 
som  biede  på  en  almisse  af  den  guds  mands  hånd, 
lå  henstrakte  i  sådan  mængde  uden  for  klosterets 
dore,  at  det  tegnede  til,  at  denne  hans  gavmildhed 
vilde  odelægge  stedets  midler.  Derfor  satte  kloste- 
rets husholdere  las  og  bom  for  forrådskamrene,  på 
det  at  garden  ikke  skulde  lide  tab.  Hvad  skulde  den 
guds  mand  gribe  til?  De  armes  skrig  var  ham  uud- 
holdelige; men  han  havde  intet  imellem  hænder,  som 
han  kunde  give  dem.  Derfor  begyndte  den  med- 
lidende mand  at  ..handle  snildelig"  ■*)  og  snige  sig 
rundt  omkring  laderne  for  snedig  at  opspore  et  sted, 
hvor  man  kunde  komme  til.  Og  når  han  i  al  stilhed 
havde  fundet  et  sådant,  gik  han  til  værks  som  en  tyv 
og  uddelte  hver  dag  til  de  fattige,  så  langt  det  kunde 
række.  Men  det  er  os  berettet  af  folk,  om  hvis  tro- 
værdighed der  kun  kan  være  én  mening,  at  det  korn- 
forråd, der  saledes  gik  med,  stadig  erstattedes  ved 
guds  nåde.  Og  troen  på  denne  kendsgerning  vinder 
kun  i  styrke,  når  man  tænker  på,  hvad  Helias  og 
Helisæus  4)  har  udrettet;  ti  det  er  uden  for  al  tvivl, 
at  der  endnu  er  mennesker,  som  ikke  står  tilbage  for 
dem  hverken  i  djærvhed  eller  underlige  gerninger. 

6y.     Om  Ethelers  død. 

Der  hengik  altså  en  fqje  tid,  så  Wagirerland  igen 
fik  lov  til   at  trække   vejret   efter   den  hårde  medfart, 

1)  Smnl.  Matth.  25,21.  23.     Luk.   19,17.   16,8. 

2)  Smnl.   1  Mos.  8,21. 

3)  Luk.   16,8. 

4)  Elias  og  Elisa;  se   1  Kong.  kap.  17.     2  Kong.  3. 


Om  Ethelers  død.  161 

det  havde  lidt;  se!  da  rejste  der  sig  pany  kampe  fra 
Norden,  som  atter  medførte  smerter  og  sår.  Ti  efter 
at  Henrik  med  tilnavn  Emun  var  dræbt  '),  var  der 
hele  tre  kongsemner  i  behold,  nemlig  Svejn  Heriks- 
son,  Waldemar  Kanutson  og  Kanut  Magnusson.  Men 
da  disse  endnu  kun  var  småborn,  besluttede  Danerne 
at  sætte  en  vis  Herik  med  tilnavn  Spak  til  deres  for- 
mynder for  at  tage  sig  ad  riget  og  kongesønnerne ; 
og  denne  var  en  fredsæl  mand,  som  styrede  det  ham 
betroede  land  i  uforstyrret  ro;  kun  de  forbitrede 
Sklaver  havde  han  ondt  ved  at  holde  stangen.  Ti 
disses  rovertog  gik  det  netop  på  hans  tid  usædvanlig 
vildt  med.  Men  da  Herik  folte  sin  sidste  time  nærme 
sig,  lod  han  de  tre  unge  prinser  kalde  og  bestemte 
efter  stormændenes  råd  Svejn  til  konge,  men  bød 
Waldemar  og  Kanut  lade  sig  noje  med  deres  fædre- 
arv; og  da  han  saledes  havde  bragt  dette  i  rigtighed, 
afgik  han  ved  døden  2).  Men  lige  straks  gjorde  Ka- 
nut Magnusson  brud  på  sin  formynders  sidste  vilje, 
prøvede  på  at  tilrive  sig  kongemagten  og  bekæm- 
pede Sveno  af  al  magt.  Waldemar  sluttede  sig  til 
den  sidste,  og  hele  Danien  kom  i  oprør.  Store  tegn 
viste  sig  pa  den  nordlige  del  af  himlen,  fremtoninger, 
der  grangivelig  lignede  ildfakler  og  menneskers  rode 
blod.  Og  varslerne  16j  ikkel  Ti  alle  véd,  hvor  stort 
et  mandefald  netop  denne  skrækkelige  krig  førte 
med  sig. 

Begge  konger  stredes  om  at  få  vor  greve  dragen 
over,  hver  på  sin  side,  og  skikkede  bud  til  ham  med 
gaver  og  det  ikke  fa,  medens  de  lovede  endnu  be- 
tydeligere. Men  greven  fandt  velbehag  »)  i  Kanut;  og 
efter   at   de   havde    haft   et  mode,    hyldede   han   ham. 


i)  Se  stykke  55  si. 

2)  27.  Avg.   1 147. 

3)  Smnl.    1  Sam.  2,26. 


1 62  Helmolds  Slavekrønike  1,67. 

Dette  opbragte  imidlertid  Svejn  saledes,  at  han  i 
spidsen  for  en  væbnet  skare  gennemfor  Wagirerland, 
satte  ild  på  Aldenburg,  ryddede  hele  kyststrækningen 
og  inden  sin  bortgang  stak  bygden  ved  Sigeberk  i  brand, 
sa  at  alt  der  omkring  fortæredes  af  de  grådige  luer. 
Mesteren  for  denne  ufærd  hed  Etheler  '),  en  Thet- 
marser  ad  byrd,  der  ved  rigelig  understottelse  fra 
Danerne  havde  forstået  at  gore  sig  alle  de  kækkeste 
Holzatere  forbundne.  Da  han  derfor  var  bleven  tagen 
til  kongens  2)  høvedsmand,  var  det  hans  stadige  for- 
sæt at  fordrive  greven  fra  hans  land  og  lægge  dette 
under  Danernes  krone.  Men  greven  kom  imidlertid 
til  kundskab  herom  og  begav  sig  derpå  straks  til 
hertugen  for  at  søge  beskyttelse  hos  ham;  ti  han 
kunde  ikke  med  sikkerhed  blive  i  Holzacien,  eftersom 
tallet  på  Ethelers  mænd  var  vokset,  og  disse  stod 
ham  efter  livet.  Enhver,  der  onskede  at  blive  Ethe- 
lers mand,  behovede  blot  at  indfinde  sig  og  modtage 
en  klædning,  et  skjold  eller  en  hest  af  hans  hånd;  og 
ved  slige  bestikkelser  fyldte  han  hele  landet  med 
frafaldne.  Derfor  lod  hertugen  det  bud  udgå  til  hele 
Holzaternes  og  Sturmariernes  folk,  at,  hvor  som 
helst  de  traf  nogen  af  Ethelers  mænd,  skulde  de 
tvinge  dem  til  enten  at  opsige  denne  huldskab  og 
troskab  eller  i  modsat  fald  til  at  forlade  landet.  Dette 
skete  virkelig,  og  hele  folket  forpligtede  sig  med  ed 
til  at  stå  under  hertugen  og  adlyde  sin  greve.  På 
den  dag  enedes  Holzaterne,  og  alle  oprørsmænd  fik 
enten  tilgivelse  eller  bortjoges  fra  landet.  Greven 
skikkede  altså  bud  til  Kanut  med  opfordring  til  ufor- 
tøvet at  indfinde  sig  med  en  hær  for  at  overvælde 
Svejn ;  han  kom  ham  også  selv  imode  i  nærheden  af  Sles- 


1)  Han  omtales  også  af  Saxo  Grammatikus. 

2)  Svejns. 


Om   Ethelcrs  død. 


163 


wik  i  spidsen  for  tlre  tusind  let  væbnede ,  og  begge 
slog  lejr  i  længere  afstand  fra  hinanden,  medens  Svejn 
la  inde  i  byen  med  en  ikke  ganske  ringe  skare  strids- 
mænd. Men  hovedsmanden  for  Svejns  hær,  Etheler, 
mærkede,  at  han  truedes  fra  begge  sider,  og  at  an- 
griberne var  mange  i  tallet;  derfor  sneg  han  sig  hem- 
melig bort  til  Kanut  og  lokkede  ved  at  bestikke 
hans  høvedsmænd  den  unge  fyrste  til  uden  grev 
Adolfs  vidende  at  vende  tilbage  til  sit  eget  land  og 
lade  sin  hær  gå  hver  til  sit.  Med  det  samme  ind- 
ledede han  en  våbenhvile  og  lovede  uden  blodsud- 
gydelse at  skaffe  Danerne  fred;  og  da  han  havde  ud- 
rettet sa  meget,  vendte  han  om  til  Sleswik  for  næste 
morgen  at  kæmpe  med  greven  og  knuse  ham  med  ét 
slag.  Samme  aften  befandt  imidlertid  en  af  grevens 
fortrolige  venner  sig  i  Sleswik;  og  da  han  kom  efter, 
hvad  man  havde  baor  oret,  satte  han  i  storste  hast 
over  soen,  kom  til  greven  i  lejren  og  udbrod:  ..Man 
har  ført  dig  bag  lyset,  greve!  man  har  fort  dig  bag 
lyset  og  styrtet  dig  i  fordærvelse.  Kanut  er  vendt 
hjem  til  sit  fædreland  med  den  hær,  du  skulde  hjælpe; 
du  ligger  her  ganske  alene,  og  ved  daggry  vil  Ethe- 
ler  være  her  for  at  prøve  styrke  med  dig".  Greven 
kunde  neppe  fatte  en  sådan  troløshed,  men  sagde  til 
sine  folk:  ..Efterdi  vi  ligger  her  midt  pa  vildene  hede  '), 
og  vore  heste  ikke  har  noget  til  føden,  gor  vi  bedst 
i  at  bryde  op  og  finde  en  mere  passende  lejrplads". 
Saledes  mærkede  hæren,  at  en  jobspost  havde  sat 
grevens  sind  i  bevægelse,  brod  op  med  lejren  fra  et 
sted,  Kuningisho  kaldet,  og  vendte  sine  fjed  ad  Eg- 
dora  til,  men  styrtede  saledes  afsted  over  hals  og 
hoved,  at  greven,  da  han  nåede  denne  flod,  af  sine 
fire    tusind    let   væbnede    neppe   havde    fire    hundrede 


1 )  Kropperhaide. 


l6_i  Helmolds  Slavekrønike    1,67. 

hos  sig.  Til  dem  stillede  han  folgende  opfordring: 
„Uagtet  vore  brodre  og  venner  uden  at  være  til- 
strækkelig hjemme  i  forholdene  har  ladet  sig  jage 
af  en  tom  skræk,  holder  jeg  det  ikke  desto  mindre 
for  rådeligst,  at  vi  forbliver  her  for  at  værne  om 
vort  land  og  udskikker  spejdere,  som  kan  give  os 
nojere  underretning  om  fjendernes  færd".  Og  straks 
sendte  han  bud  ud  for  at  erfare,  hvorledes  alt  stod 
til;  men  hans  sendebud  faldt  ved  Sleswik  i  fjende- 
hand  og  kastedes  i  lænker,  hvorpå  Etheler  sagde  til 
sin  herre  kongen:  „Nu  er  det  på  tide  ufortovet  at 
bryde  op  med  hæren;  da  vil  denne  greve,  som  er 
ladt  i  stikken  af  alle,  af  sig  selv  falde  i  hænderne  pa 
os.  Nar  vi  sa  har  gjort  det  af  med  ham,  kan  vi  ga 
lige  ind  i  hans  land  og  skalte  dermed  efter  behage. 
Derpå  brod  de  op  med  en  stærk  skare;  men  greven, 
hvis  harme  det  havde  vakt,  at  budene  ikke  var  vendte 
tilbage  efter  aftale,  skikkede  ny  spejdere  ud;  af 
disse  blev  det  ham  ufortovet  tilkendegivet,  sa  snart 
fjenden  var  i  sigte.  Og  skont  han  i  grunden  var  be- 
kymret over  sit  lidet  talrige  mandskab,  var  han  allige- 
vel sa  tapper  en  mand,  at  han  foretrak  at  kæmpe, 
hvorfor  han  sagde  til  sine  vabenfæller:  ..Nu  er  oje- 
blikket  kommet,  stalbrodre!  til  at  vise,  hvem  der  er 
kæk  og  djærv  og  dristig  tor  ga  faren  under  qjne. 
Vel  har  jeg  ikke  sjælden  mattet  høre  ilde  at  mine 
egne  landsmænd  for  mit  fejge  kærlingesind ,  og  fordi 
jeg  hellere  vilde  afværge  krigens  ulykker  med  mun- 
den end  med  hånden.  Imidlertid  var  det  med  velbe- 
råd hu,  jeg  gjorde  dette,  sa  længe  jeg  kunde  fore- 
bygge krig  uden  at  ofre  en  blodsdråbe.  Men  nu  da 
faren  i  hele  sin  skrækkelighed  star  for  doren,  og  vi 
behover  stærke  arme,  nu  er  det  på  tide  at  vise  jer, 
om  det,  som  I  siger,  er  et  kærlingehjærte ,  jeg  har. 
Dog  skal  I  med  guds  hjælp  snarere  fa  at  se,    at  jeg 


Om  Ethelers  død. 


I65 


har  et  mandshjærte.  Imidlertid  vil  jeg  være  endnu 
tryggere,  hvis  I  er  af  samme  mening  og  alle  vil 
sværge  at  stå  last  og  brast  med  mig  i  kampen  for 
fædrelandet.  Ti  nu  gælder  det  at  svinge  våben  og 
værge,  ikke  blot  fordi  det  er  en  ska^nsel  at  fly,  men 
tillige  fordi  vort  fædreland  ellers  er  redningsløst  for- 
tabt". Da  grevens  tale  var  til  ende,  folte  hans  kamp- 
sinder  sig  opildnede  og  forpligtede  sig  ved  en  dyr 
ed  til  at  holde  stand  til  deres  eget  og  fædrelandets 
frelse.  Da  bod  greven  at  kaste  broen  af  og  udstille 
vagter  ved  de  grunde  steder  i  floden.  Men  imidler- 
tid kom  der  et  bud  og  meldte,  at  fjenden  var  i  færd 
med  at  sætte  over  ved  en  flække,  Skullebi  kaldet. 
Efterat  greven  havde  holdt  bon,  ilede  han  derfor  imod 
den  del,  der  var  sat  over  for  den  ovrige  hær.  Ved 
det  første  sammenstod  blev  han  kastet  af  hesten,  men 
hjulpet  i  sadlen  igen  af  tvende  riddere,  som  kom  ham 
til  undsætning.  Men  kampen  var  hård,  og  udfaldet 
uberegneligt,  indtil  en  af  dem,  der  stod  på  grevens 
side,  råbte,  at  man  skulde  hugge  dygtig  los  på  ha- 
serne af  hestene,  som  fjenderne  sad  på.  Dette  havde 
til  folge,  at  hestene  sank  sammen  og  med  dem  deres 
svært  pansrede  ryttere,  så  de  blev  et  bytte  for  vore 
landsmænds  sværd.  Etheler  selv  faldt,  og  de  ovrige 
fornemme  folk  blev  nedhuggede  eller  gjorte  til  fanger. 
Kongen  og  hans  folge,  der  stod  på  flodens  anden 
bred  og  derfra  var  ojenvidner  til  kampen,  greb  flug- 
ten og  vendte  om  til  Sleswik.  Men  også  greven 
vendte  hjem  med  hæder  fra  sin  sejr,  forte  hojtstående 
mænd  med  sig  som  fanger  og  så  sig  ved  hjælp  af 
de  løsepenge,  disse  gav  ham,  i  stand  til  at  klare  en 
del  af  sin  gæld. 

Og  fra  den  tid  af  helligede  han  sit  eget  land  for- 
trinsvis sin  omhu.  Ti  hver  gang  rygtet  gik,  at  enten 
Danerne  eller  Sklaverne  rørte  sig,    lod   han  straks  en 


1 66  Helmolds  Slavekronike   1,67 — 69. 

hær  lægge  sig  på  det  tjenligste  sted,  ved  Travene- 
munde eller  ved  Egdora.  Og  Holzaternes,  Sturma- 
riernes  og  Markomannernes  store  hob  rettede  sig  efter 
hans  befaling.  I  almindelighed  bruger  man  navnet 
Markomanner  om  den  fra  alle  sider  sammenskrabede  be- 
folkning i  en  mark  ').  Sådanne  marker  findes  der  ad- 
skillige af  i  Sklavernes  land;  og  den  ringeste  blandt 
dem  er  ikke  vort  Wagirerland  med  dets  kække  be- 
folkning, der  er  hærdet  i  kampen  bade  med  Daner 
og  Sklaver.  Over  alle  disse  strakte  sig  grevens  myn- 
dighed. Og  han  skaffede  sit  folk  ret,  bilagde  deres 
stridigheder  og  friede  de  undertrykte  ud  af  de  mæg- 
tiges hånd.  Kirkens  tjenere  var  han  fremfor  alt  ven- 
lig imod  og  talte  ikke,  at  nogen  trådte  dem  for  nær, 
hverken  i  gerning  eller  i  ord.  Men  han  dojede  meget 
med  at  tvinge  de  genstridige  Holzatere;  ti  dette  fri 
og  trodsige,  rå  og  tojleslose  folkefærd  sa  i  freden 
kun  et  ag,  som  det  pa  ingen  made  vilde  bqje  sig 
under.  Alligevel  gik  denne  mands  overlegne  klogt 
af  med  sejren ,  og  han  fik  netop  pa  dem  lejlighed  til 
at  vise  sine  store  åndsgaver.  Ti  han  vedblev  at 
lokke  disse  utæmmede  vildæsler,  om  jeg  så  ma  kalde 
dem ,  til  sig  ved  alskens  tryllesange ,  til  han  fik  dem 
tojlede.  Lad  kun  enhver,  der  vil,  tage  dette  folks 
væsen  i  ojesyn,  sådan  en  forandring  som  det  har 
undergået,  idet  det  tidligere  .,havde  kun  vane  til  det 
vilde  fjæs  at  formumme,  samt  at  udspænde  garn  for 
den  forvildedes  fodwi  og  derhos  stjal,  hvad  det  ikke 
kunde  komme  afsted  med  at  rove;  —  men  jeg  beder 
enhver  lægge  vel  mærke  til,  hvilken  forskel  der  er 
pa  deres  liv  den  gang  og  nu,  da  de  har  begyndt  at 
vandre  på  „fredens  vej"  2).     Monne  det  ikke  være  den 


1)  Se  begyndelsen  af  stykke  66. 

2)  Rom.  3,17. 


Om  hertug:  Henrik. 


167 


hojestes  hojre  hånd,  der  har  virket  denne  forandring'  ')? 
Derefter  forligte  greven  sig  med  Danernes  konge 
Svejn,  der  havde  været  sa  heldig  at  vinde  flere  sejre 
og  at  fa  Kanut  udjaget  af  landet  og  tvunget  til  pa 
flugten  at  tage  sin  tilflugt  til  Saxonerne,  hvor  han 
fandt  ly  hos  den  vidt  og  bredt  bekendte  ærkebisp 
Hartwik2),  som  var  en  såre  hojbaren  og  lige  så 
hovedrig  mand. 

68.     Om  hertug  Henrik  \). 

I  de  samme  dage  hjemforte  vor.  unge  hertug  her- 
tug Konrad  af  Zeringges  datter,  froken  Klementia,  som 
sin  brud  +),  og  tiltrådte  regeringen  over  hele  Sklavernes 
land,  idet  han  efterhånden  steg  i  magt  og  indflydelse. 
Ti  hver  gang  Sklaverne  gjorde  vanskeligheder,  tog 
han  pa  dem  med  jærnhandske,  så  de  gav  ham  alt, 
hvad  han  fandt  for  godt  at  forlange,  for  at  de  kunde 
bjerge  deres  liv  og  deres  fædreland.  Dog  var  det 
på  alle  de  togter,  han  allerede  i  sin  forste  tid  gjorde 
imod  dem,  kun  deres  pung  men  aldrig  deres  kristen- 
dom, han  spurgte  om.  Ti  de  vedblev  uforstyrret  at 
ofre  til  dæmonerne  og  ikke  til  gud  5)  og  drev  frem- 
deles strandhug  på  Danernes  kyster. 

69.     Om  ærkebiskop  Hartwik. 

Da  derfor  ærkebispen  i  Hammemburg ,  herren 
Hartwik,  mærkede,  at  Sklavenland  var  roligt,  satte  han 


1)  Smnl.  Ps.  77,11. 

2)  Hans    forgænger  Adalbero  dode   1148.      Om  Hartwiks  slægt  se 
2.  bog  6.  st.  imod  slutningen. 

3)  Se  stykke  56. 

4)  "47- 

5)  Smnl.   1  Kor.    10,20 


1 68  Helmolds  Slavekrønike   1,69. 

sig  for  atter  at  lade  de  bispesæder  i  Sklavenland  op- 
bygge, som  de  rasende  Barbarer  havde  nedrevet,  nemlig 
det  i  Aldenburg,  Racisburg  og  Mikilenburg.  Det  i  Alden- 
burg  havde  Otto  den  store  grundlagt  ')  og  underlagt 
det  Polaberne  og  Obotriterne  fra  Holzaternes  græn- 
ser lige  hen  til  floden  Penis  og  byen  Dimin.  Den 
forste,  han  indsatte  til  biskop  der,  var  Marko;  den 
anden  var  hans  eftermand  Ekward,  den  tredje  Wago, 
den  fjerde  Ezike,  den  femte  Folkard,  den  sjette  Rejn- 
bert,  den  syvende  Benno,  den  ottende  Mejnner,  den 
niende  Abelin  og  den  tiende  Ezo.  På  dennes  tid  slog 
den  store  Adelbert  sig  op  i  Hammemburgkirken  og 
satte  af  de  rejsebiskopper,  som  han  gav  foden,  Jo- 
hannes til  bisp  i  Mikilinburg  og  Aristo  i  Racesburg, 
hvorved  Aldenburgstiftet  blev  delt  i  trende  bispe- 
dommer 2).  Dog  da  gud  for  at  straffe  menneskene 
for  deres  synd  lod  kristendommen  gå  til  grunde  i 
Sklavenland ,  henstod  disse  bispestole  ubesatte  i  otti 
fire  år  lige  indtil  ærkebiskop  Hartwiks  tid  3).  Denne 
kirkefyrste,  som  selv  var  af  hqj  byrd,  anstrængte  sig 
såre  for  at  tilbagevinde  de  lydbisper  i  hele  Dacien, 
Xorwegien  og  Svedien,  som  efter  fortidens  beretnin- 
ger en  gang  skal  have  stået  under  Hammemburgkir- 
ken. Da  han  imidlertid  ikke  udrettede  det  mindste, 
hverken  hos  paven  eller  hos  kejseren,  ved  sin  føje- 
lighed og  sine  gentagne  bestikkelser,  vilde  han  dog 
skaffe  sig  nogle  lydbisper,  og  gjorde  derfor  et  forsog 
på  at  genoprette  de  for  rum  tid  siden  nedlagte  bispe- 
dommer i  Sklavenland;  til  den  ende  lod  han  den  ær- 
værdige præst  Vicelin  kalde  og  indviede  ham,  skont 
han   alt   var    i   en  fremrykket  alder  og  havde  tilbragt 


1)  Se  stykke   1 1. 

2)  Se  stykke  22. 

3)  Se  stykke  24. 


Om  ærkebiskop  Hartwik.  1 69 

tredive  år  i  Holzaternes  land1),  til  bisp  for  Alden- 
burgstolen  2).  End  videre  indsatte  han  herren  Emme- 
hard  i  Mikilinburg;  og  begge  modtog  deres  indvielse 
i  Rossevelde  for  at  skikkes  til  nødens  og  hungerens 
land,  hvor  Satan  havde  sin  trone,  og  alle  urene  an- 
der deres  bolig  3). 

Men  alt  dette  havde  han  foretaget  uden  at  tage 
enten  hertugen  eller  vor  greve  på  råd  med,  hvoraf 
folgen  blev,  at  det  venskab,  der  hidtil  havde  hersket 
mellem  herren  Vicelin  og  vor  greve,  fra  den  tid  af 
led  et  knæk.  Ti  for  den  tid  plejede  greven  at  hædre 
ham  som  en  fader.  Men  nu  hævede  han  alle  tiender, 
som  kunde  komme  den  ny  bisp  til  gode  i  det  år,  og 
vilde  ikke  ud  med  den  mindste  smule.  Da  matte 
bispen  gå  til  hertugen  for  at  bede  om  forladelse  og 
fandt  en  ærbodig  og  ærefrygtsfuld  modtagelse.  Her- 
tugen sagde  da  til  ham:  „Rigtignok  havde  I,  biskop! 
fortjent,  at  jeg  hverken  skulde  hilse  på  eder  eller 
modtage  eder,  eftersom  I  har  taget  eder  bispenavn 
uden  at  rådføre  eder  med  mig,  som  dog  skulde  have 
rådet  i  den  sag,  især  i  et  land,  som  gud  har  hjulpet 
mine  fædre  til  at  indtage  med  sværd  og  skjold,  og 
som  disse  har  efterladt  mig  til  arv  og  eje.  Såsom 
jeg  imidlertid  selv  for  længe  siden  er  kommen  til  den 
overbevisning,  at  I  er  en  hellig  mand,  og  vore  for- 
fædre har  befundet  eder  tro  at  være  fra  først  til  sidst, 
har  jeg  nu  i  sinde  at  skrive  eders  fejl  i  glemmebogen 
og  af  ganske  hjærte  række  hånd  til  eders  forfrem- 
melse, men  på  det  vilkår,  at  I  fojer  mig  i,  at  jeg  må 
iklæde  eder  som  biskop.  På  den  måde  vil  I  kunne 
fremme  eders  sag*'.  Dette  tyktes  biskoppen  en  hård 
tale,  fordi  det  var  stik  imod  skik  og  brug.     Ti  bisper 

1)  Denne  angivelse  er  ikke  nojagtig.     Der  burde  stå  22. 

2)  11.  Okt.    1 149. 

3)  Smnl.  Joh.  Åb.   2,13.   18,2. 


I  jo  Helmolds  Slavekrønike   1,69. 

har  kun  kejserens  majestæt  ret  til  at  iføre  deres  skrud. 
En  af  hertugens  tro  tjenere,  Henrik  af  Witha,  en  mægtig 
riddersmand,  der  gjorde  meget  ad  bispen,  sagde  der- 
for til  denne:  ..Handl  I,  som  det  er  eder  tjenligt,  ved 
at  nærme  eder  vor  fælles  herre  og  gore  ham  til 
made,  pa  det  at  I  kan  fa  kirker  opførte  i  Sklaven- 
land  og  selv  komme  til  at  lede  tjenesten  i  guds  hus. 
I  modsat  fald  vil  al  eders  moje  være  spildt,  og  hver- 
ken kejseren  eller  ærkebispen  være  eder  til  nogen 
nytte,  så  længe  I  har  min  herre  imod  eder.  Ti  ham 
og  ingen  anden  har  gud  skænket  dette  land.  Og 
hvad  er  det  da  for  store  fordringer,  min  herre  stiller 
til  eder,  og  som  enten  skulde  stride  imod  eders  sam- 
vittighed eller  eders  ære?  Det  hele  er  jo  en  ren  ube- 
tydelighed, som  dog  kan  gavne  eder  uberegneligt: 
min  herre  modtager  blot  en  vånd  og  nedlægger  den 
i  hånden  på  eder  for  dermed  at  tilkendegive,  at  I  har 
ladet  eder  iklæde;  og  I  kommer  for  fremtiden  til  at 
stå  pa  en  fortrolig  fod  med  hertugen  og  vinder  an- 
seelse blandt  de  hedninger,  hvis  omvendelse  I  star  i 
begreb  med  at  påtage  eder".  Bispen  udbad  sig  da 
en  frist  til  at  tage  hans  rad  under  overvejelse.  Man 
lod  ham  fare  i  fred;  og  han  nåede  til  Bardewik,  hvor 
han  overfaldtes  af  en  dødelig  sot,  der  nødte  ham  til 
at  blive  der  en  tid  lang.  Ti  han  ramtes  af  et  slag. 
hvis  følger  han  kendelig  ikke  forvandt,  så  længe  han 
levede.  Da  han  imidlertid  følte  lidt  lettelse,  korte 
man  ham  til  Faldera;  men  det  varede  længe,  inden 
hans  svaghed  tillod  ham  at  genoptage  sin  kirkelige 
virksomhed.  Ti  alderens  tryk  bidrog  til  at  forværre 
hans  sygdom.  Men  da  gud  skænkede  ham  så  mange 
kræfter,  rejste  han  straks  til  Brema  for  at  sporge 
ærkebispen  og  klærkene  der  til  rads  i  anledning 
af  den  fordring,  hertugen  havde  stillet.  De  be- 
gyndte alle  endrægtig   at  udtale   sig  derimod  og  sva- 


Om  ærkebiskop  Hartwik.  Ij[ 

rede  ham:  „Vel  véd  vi,  ærværdige  biskop!  at  eders 
hellighed  selv  bedst  må  forstå,  hvad  der  båder  eder 
i  den  sag.  Da  I  ikke  desto  mindre  er  kommen  her- 
til for  også  at  hore  vort  rad,  vil  vi  i  korthed  give 
eder  vor  mening  til  kende.  Det  forste,  man  herved 
ma  tage  i  betragtning,  er,  at  ingen  uden  kejseren  efter 
loven  er  værdig  til  at  iklæde  en  bisp;  ti  kun  kejser- 
værdigheden star  hojt  nok  dertil,  da  han  næst  efter 
gud  selv  er  den  mest  ophojede  iblandt  „menneskens 
born"  ');  men  selv  kejseren  har  mattet  betale  denne 
sin  forret  i  dyre  domme.  Og  de  værdigste  kejsere 
har  ikke  regnet  det  for  en  småting  at  kalde  sig  bis- 
pernes herre,  men  har  måttet  bode  for  dette  deres 
fejltrin  med  opofrelsen  af  rigets  bedste  skatte,  indtil 
kirken  omsider,  efter  at  være  stegen  i  rigdom  og 
have  vundet  i  glans,  har  troet  uden  at  fornedre  sig 
selv  at  kunne  finde  sig  i  en  ringe  eftergivenhed  og 
uden  at  rodme  at  kunne  boje  sig  for  en  eneste  mand 
for  ved  hans  hjælp  at  være  herre  over  mange.  Ti 
hvor  finder  man  nogen  steds  en  hertug  eller  markgreve 
eller  nogen  rigens  fyrste,  selv  den  allerstorste ,  som 
vægrer  sig  ved  at  hylde  biskoppen  ved  håndsræk- 
ning, og  som  undlader,  hvis  denne  afviser  ham,  „i  tide 
og  i  utide  -)"  at  skubbe  sig  frem?  Der  er  et  forme- 
ligt væddelob  om  at  blive  kirkens  mand  og  fa  del  i 
dens  goder.  Vil  I  altså  opgive  denne  store  ære  og 
gore  brud  pa  en  ret,  som  skriver  sig  fra  kirkens 
hqje  myndigheder?  Vil  I  give  denne  hertug  hånden, 
på  det  at  fyrsternes  tidligere  herrer  ved  at  tage  eder 
til  monster  kan  synke  ned  til  at  blive  deres  trælle?  I, 
som  nu  er  moden  af  alder,  og  bestandig  har  vist  en 
hæderlig  færd,  burde  mindst  af  alle  forskylde,  at  mis- 


i)  Ps.   11,4.   14,2  153,3).  33,13. 
2)  2  Tim.  4,2. 


172  Helmolds  Slavekrønike   1,69. 

brug  indsniger  sig  i  herrens  hus.  Sligt  være  langt  fra 
eder1)!  ja  selv  om  fyrstens  raseri  imod  eder  giver 
sig  endnu  stærkere  luft,  må  I  dog  vel  hellere  miste 
eders  timelige  gods  end  tabe  eders  ære.  Lad  dem 
kun  tage  eders  tiender,  om  de  så  vil;  lad  dem  kun, 
hvis  de  finder  for  godt,  spærre  eder  adgangen  til 
eders  stift !  den  modgang  kan  I  bære.  I  har  jo  dog 
huset  i  Faldera,  hvor  I  trygt  kan  dvæle  og  bie  på 
herrens  frelse  2)u.  Ved  disse  og  lignende  ord  bevæ- 
gede de  ham  til  at  lade  hertugens  onske  uopfyldt. 
Imidlertid  forsinkede  han  ved  at  lade  sig  overtale  her- 
til på  mangfoldig  vis  sin  ny  plantnings  fremvækst.  Ti 
aldrig  nogensinde  kunde  vor  bisp  gå  til  hertugen  med 
nogen  anmodning  til  bedste  for  kirken  uden  at  få  det 
svar,  at  denne  var  villig  til  at  opfylde  alle  billige 
fordringer,  så  snart  man  havde  vist  ham  den  skyldige 
ære;  i  andet  fald  vilde  man  ikke  udrette  noget  ved 
at  kæmpe  mod  strommen.  Men  bispens  ydmyghed 
var  så  stor,  at  han  slet  ikke  vilde  have  været  util- 
bøjelig til  for  kirkens  bedste  at  foje  sig  efter  her- 
tugen i  hans  higen  efter  verdslig  ære,  hvis  ærkebis- 
pen og  de  øvrige  Bremerklærke  ikke  havde  sat  sig 
derimod.  Ti  disse  var  ikke  mindre  forfængelige  og 
fandt,  medens  deres  blomstrende  kirke  havde  skatte  i 
overflødighed,  at  det  var  deres  værdighed,  det  her 
gik  ud  over,  hvorfor  de  brod  sig  mindre  om  indtæg- 
ten end  om  mængden  af  de  bispedommer,  der  stod 
under  ærkebispestolen.  Dette  viste  sig  allertydeligst 
derved,  at  ærkebispen  med  hensyn  til  kirken  i  Falde- 
ras ejendomme  optrådte  såre  ubillig  imod  vor  biskop 
ved  at  borttage  og  udskille  dele  derfra  og  formene 
ham    at  leve   i   ro    på    det    hvilested,    som    han    selv 


1)  Smnl.  Rom.  6,2. 

2)  Smnl.   1  Mos.  49,18.     Ps.   119,166. 


Om   ærkebiskop  Hartwik.  173 

havde  givet  ham  anvisning  pa.  Man  så  derfor  den 
samme  mand,  der  havde  haft  sa  stort  et  navn  tilforn, 
medens  han  som  sin  egen  herre  havde  kunnet  gore  og 
lade  alt,  hvad  han  selv  vilde,  nu,  da  han  havde  faet  dette 
navn  byttet  med  navn  af  biskop,  lige  som  omsnoet 
af  usynlige  lænker  at  anråbe  enhver  om  bistand.  Ti 
den  mand,  som  havde  fred  med  ham  '),  bortdrog  ham 
netop  fra  klogskabens  og  „fredens  vej"  2)  og  hindrede 
ham  i  at  slutte  sig  til  dem,  ved  hvis  hjælp  kirken 
skulde  trives  og  bære  frugt. 

Desarsag  gjorde  han  alt,  hvad  han  under  slige 
omstændigheder  kunde,  besogte  kirkerne  i  sit  stift, 
stod  medlemmerne  af  sin  menighed  bi  med  påmindel- 
ser i  deres  salighedssag  og  meddelte  dem  pa  sit 
hellige  embeds  vegne  andelige  gaver,  uagtet  han  i 
det  timelige  ikke  hostede  nogen  Ion  af  dem  3).  Ti 
greven  oppebar  de  bispen  tilkommende  tiender.  På 
samme  tid  indviede  han  et  bedehus  i  Kuzelina,  som 
med  et  andet  navn  kaldes  Hagerestorp,  en  kirke  i 
Bornhovede  ikke  at  forglemme.  Fremdeles  begav 
han  sig  til  den  nybyggede  stad  ved  navn  Lubeke  for 
at  styrke  4)  indbyggerne  der  og  indviede  sammesteds 
gud  Herren  et  alter.  Derfra  drog  han  videre  for  at 
besøge  Aldenburg,  hvor  der  en  gang  havde  været  et 
bispesæde,  og  fandt  en  velvillig  modtagelse  hos  de 
vilde  indbyggere  der  i  landet,  hvis  gud  hed  Prove. 
Navnet  pa  den  præst ,  som  forestod  deres  afgudsdyr- 
kelse, var  Mike.  Men  også  en  fyrste  var  der  i  lan- 
det, som  hed  Rokel,  en  ivrig  afgudsdyrker  og  viking 
og  en  ætling  af  Kruto.      Derfor  begyndte  guds  præst 


1)  Smnl  Ps.  41,10.     Ærkebisp  Hartwik. 

2)  Rom.  3,17.     Se  stykke  67  si. 

3)  Smnl.  Rom.   15,27.      1  Kor.  9,11. 

4)  Smnl.  Ap.  gern.    14,22. 


I  — i  Helmolds  Slavekronike   1,69 — 70. 

at  vise  Rarbarerne  sandhedens  vej,  som  er  Kristus  '), 
og  formane  dem  til  at  vende  deres  afguder  ryggen  og 
haste  til  .. genfødelsens  bad"  2).  Men  kun  fa  af 
Sklaverne  vendte  sig  til  troen,  al  den  stund  deres 
slovhed  var  såre  stor,  og  fyrsternes  hu  endnu  var 
utilbojelig  til  at  tæmme  de  genstridiges  sind.  Men 
biskoppen  lod  uddele  penge  til  skovhuggere  for  så- 
ledes at  tilvejebringe  det  nodvendige  til  en  helligdom; 
og  opforeisen  af  værket  påbegyndtes  nær  ved  volden 
af  den  forhenværende  by,  hvor  alle  landsens  mænd  på 
Herrens  dag  ;)  plejede  at  stimle  sammen  for  at  kobsla. 

"jo.     Om  grev  Adolf. 

I  de  samme  dage  *)  rejste  hertugen  en  hær  for 
at  drage  til  Bawarien  og  tage  dette  hertugdomme  til- 
bage, som  hans  stiffader  Henrik,  kong  Konrads  broder, 
sad  inde  med.  Vor  herre  bispen  indfandt  sig  derfor 
hos  ham  i  Lunenburg  for,  som  han  ellers  plejede,  at 
udbede  sig  en  gunst  for  sit  bispedomme.  Hertugen 
gav  til  svar:  ..Eders  opfordring  skal  jeg  tage  til 
folge,  såfremt  I  ikke  glemmer  at  tage  hensyn  til  os". 
„For  hans  skyld'-,  svarede  bispen,  „som  selv  har  for- 
nedret sig  til  fromme  for  os-^),  er  jeg  redebon  til  at 
blive  livegen  for  en  af  eders  vasaller  og  endnu  hellere 
for  eder  selv,  som  gud  har  sat  hojere  i  fyrsternes 
række  bade  i  byrd  og  i  magt".  Saledes  talte  han 
og  modtog  nødtvungen  med  staven  bispedommet  af 
hertugens  hånd ,  hvorpå  denne  sagde  til  ham  i  en 
mildere  stemning:    ..Al   den   stund    vi   nu  har  faet  syn 


1)  Smnl.  Joh.   14,6. 

2)  Tit.  3,5. 

3)  Sondagen,  se  Joh.  Ab.   1,10. 

4)  „I  de  dage,  i  de  samme  dage"   er  et  gængse  bibelsk  udtryk. 

5)  Smnl.  Filipp.   2,7. 


Om  grev  Adolf.  17c 

for  sagn,  for  at  I  bqjer  eder  for  vor  vilje,  er  det 
ikke  mer  end  billigt,  at  vi  viser  eders  hellighed  den 
skyldige  ærefrygt  og  for  fremtiden  er  villige  til  at 
opfylde  eders  begæringer.  Men  som  vi  for  ojeblik- 
ket  er  i  færd  med  at  drage  bort,  og  ordningen  af 
eders  anliggender  ikke  kræver  sa  kort  en  tid ,  sa 
skænker  vi  eder  for  det  forste  efter  onske  landsbyen 
Buzoe  tillige  med  det  dertil  horende  Dulzaniza,  for  at 
I  kan  bygge  eder  et  hus  midt  i  eders  land  og  der 
oppebie  vor  tilbagekomst.  Til  den  tid  skal  vi,  om 
gud  vil,  lade  eders  sager  nyde  hurtigere  fremme1-. 
Tillige  anmodede  han  grev  Adolf  om  ikke  at  nægte 
sit  samtykke  til  denne  forlening.  Greven  svarede: 
.,Da  min  herre  for  ojeblikket  er  stemt  for  mildhed,  er 
det  vor  pligt  at  medvirke  til  opnåelsen  af  hans  oje- 
med  og  stå  ham  bi  af  yderste  evne.  Ti  overdrager 
også  jeg  for  mit  vedkommende  biskoppen  den  ejen- 
dom, som  er  ham  overdraget  af  min  herre,  hertugen. 
Derhos  afstår  jeg  halvdelen  af  mine  tiender  til  biskop- 
pen, ikke  fordi  det  er  min  skyldighed,  men  af  hensyn 
til  eder ,  efterdi  biskoppens  anliggender  endnu  er 
svævende". 

Hertugen  overdrog  altså  vor  greve  opsynet  med 
Sklaverne  og  Nordalbingerne  og  brød  efterat  have 
bragt  ligevægt  i  Saxoniens  forhold  op  med  en  krigs- 
hær for  at  tage  hertugdommet  Bawarien  tilbage. 
Hertuginden,  fru  Klementia,  forblev  derimod  i  Lunen- 
burg,  og  greven  havde  en  meget  hoj  plads  i  her- 
tugens hus,  hvor  han  var  hertugindens  ivrigste  tjener 
og  tro  radgiver.  Ti  æredes  han  af  Sklavernes  høv- 
dinger, men  fremfor  alt  af  Danernes  konger,  som 
hjemme  plagedes  med  krig  og  derfor  kappedes  om 
at  komme  ham  i  møde  med  gaver.  Kanut ,  der  op- 
holdt sig  udenlands  hos  ærkebispen  som  flygtning, 
samlede     nemlig    i    Saxonien    en    lejehær    og    vendte 


1 76  Helmolds  Slavekrønike   1,70  —  72. 

hjem  til  Danien.  Og  næsten  alle  indbyggere  i  Juth- 
landien  sluttede  sig  til  ham.  Pa  rygtet  herom  sam- 
lede Svejn  en  somagt,  gik  over  soen  og  kom  til  byen 
Wiberge,  hvor  kongerne  modtes  til  slag,  og  Saxoner- 
nes  styrke  led  et  fuldstændigt  nederlag  ').  Kanut  red- 
dede sig  ved  at  flygte  og  nåede  til  Saxonien.  Dog 
kom  han  kort  tid  efter  tilbage  til  Danien  og  fandt  en 
god  modtagelse  hos  de  i  Juthlandien  boende  Fre- 
soner,  hvorefter  Svejn  indfandt  sig  for  at  kæmpe  med 
ham  og  ved  en  afgorende  sejr  tvang  ham  til  at  tage 
flugten  til  Saxonerne.  På  disse  hans  gentagne  rejser 
gennem  Holzaternes  land  optrådte  vor  greve  stedse 
med  godhed  imod  ham,  skænkede  ham  lejde  og  viste 
ham  anden  velvillig  imodekommen.  Men  Svejn,  som 
lykken  bestandig  smilede  til  i  krigen,  herskede  i  Da- 
nien som  en  stor  voldsherre.  Dog  kunde  han  ikke 
holde  de  rasende  Sklaver  stangen,  da  han  var  op- 
tagen af  kampe  i  sit  hjem.  Imidlertid  skal  han  en 
gang  have  tilfojet  dem  et  storartet  nederlag  på  Seland. 

7/.     Om  Niklot2). 

Men  i  hertugens  fraværelse  kom  fyrsten  i  Obo- 
triternes  land,  Niklot,  til  hertuginden,  fru  Klementia,  i 
Lunenburg  og  beklagede  sig  for  hende  og  hertugens 
venner  over,  at  Kicinerne  og  Circipanerne  efterhånden 
begyndte  at  vise  opsætsighed  og  vægre  sig  ved  at 
betale  de  vante  skatter.  Det  vedtoges  derfor,  at 
grev  Adolf  i  forening  med  Holzaternes  og  Sturma- 
riernes  folk  skulde  understotte  Niklot  med  at  kue  de 
stivnakkede  oprørere,  og  greven  begav  sig  pa  vejen 
med  et  udvalgt  mandskab,  bestående  af  over  to  tusind. 
Også   Niklot  trak  en   hær   af  Obotriter   sammen,    og 


1)  1151. 

2)  Se  stykke  62  ff. 


Om  Niklot. 


177 


begge  faldt  i  forening  ind  i  Kicinernes  og  Circipaner- 
nes  land  og  gennemstrejfede  fjendens  enemærker,  hvor 
de  hærgede  alt  med  ild  og  sværd.  Selv  det  vidt 
beromte  tempel  odelagde  de  tillige  med  alle  dets  af- 
gudsbilleder og  overtroiske  indretninger.  Men  da  de 
indfodte  så  sig  ude  af  stand  til  at  byde  dem  spidsen, 
købte  de  sig  fjenderne  af  halsen  med  en  vældig  stor 
sum  penge  og  erstattede  de  manglende  afgifter  med 
tilgift.  Og  Niklot,  der  var  sjæleglad  over  sin  sejr, 
viste  den  storste  taknemlighed  imod  greven,  ledsagede 
ham  pa  tilbagevejen  lige  hen  til  grænserne  af  sit 
land  og  sorgede  med  den  storste  omhu  for  hans  hær. 
Fra  den  stund  af  var  venskabet  imellem  greven  og 
Niklot  fast  knyttet,  og  de  samledes  ofte  i  Lubeke 
eller  Travenemunde  for  at  træffe  aftale  om,  hvad  der 
kunde  være  tjenligst  for  deres  lande. 

Og  nu  var  der  fred  i  Wagirernes  land,  og  den 
ny  plantning  tog  ved  guds  nåde  efterhånden  vækst 
og  trivsel.  Også  handelspladsen  i  Lubike  udvidede 
sig  daglig,  og  mængden  af  de  der  bosatte  handlendes 
skibe  forøgedes.  Men  herren  biskop  Vicelin  tog  til 
en  begyndelse  ophold  pa  en  o,  Bozoé  kaldet,  hvor 
han  slog  sig  ned  under  en  bog,  til  der  var  blevet 
rejst  hytter,  som  man  kunde  bo  i.  Samme  steds  be- 
gyndte han  tillige  at  lade  en  kirke  rejse  i  Herrens 
navn  til  minde  om  apostelfyrsten,  salig  Petrus.  Bygge- 
redskaberne  og  det  til  agerbruget  nødvendige  lod 
bispen  hente  fra  Kuzelina  og  fra  Faldera.  Men  det 
ny  bispedomme  stod  fra  først  af  på  meget  svage  fød- 
der, ti  den  ellers  så  fortræffelige  greve  så  lidt  skævt 
til  bispen. 

72.     Om  kong  Konrad. 

Medens  dette  altså  gik  for  sig  i  Sklavernes  land, 
opholdt   vor  hertug  sig   i  Svevien  og  truede  sin  stif- 


1^8  Helmolds  Slavckronike   1,72 — 73. 

fader  med  en  kriof,  der  dog  blev  af  forsvindende  be- 
tydning,  da  stiffaderen  fik  hjælp  af  sin  broder  kongen, 
som  erklærede  det  for  uret,  at  nogen  fyrste  havde 
mer  end  ét  hertugdomme.  Da  derfor  markgrev  Adal- 
bert  ')  og  forskellige  andre  fyrster  fik  at  hore,  at 
lykken  ganske  havde  vendt  hertugen  ryggen,  og  at 
han  ligesom  holdtes  indeklemt  imellem  fjender,  skik- 
kede de  bud  til  kongen. for  at  bede  ham  ufortovet  at 
begive  sig  til  Saxonien  med  en  hær  for  at  angribe 
Brunsvik  og  overvælde  hertugens  venner.  Følgelig 
lod  kongen  lægge  vagter  hele  Svevien  igennem  for 
at  hindre  hertugen  1  at  slippe  bort,  medens  han  selv 
brod  op  til  Goslaria  for  at  tage  Brunswik  og  alle 
hertugens  borge  i  besiddelse.  Men  Herrens  hellige 
fødselsfest  stod  just  for  doren  2).  Da  hertugen  derfor 
mærkede ,  at  kongen  havde  ondt  i  sinde  og  havde 
afskaret  ham  tilbagevejen  fra  Svevien,  udstedte  han 
et  opråb  til  alle  sine  tilhængere,  så  vel  fribårne  som 
tyende,  at  de  skulde  mode  i  en  vis  by  for  at  holde 
hqjtiden  sammen  med  ham,  og  fik  derved  dette  så- 
ledes udspredt,  at  det  kom  for  alle  menneskers  oren. 
Derpå  forklædte  han  sig  selv  ved  aftentide,  sneg  sig 
ud  af  borgen  med  tre  fuldtro  mænd  og  tiltrådte  sin 
rejse  om  natten;  og  han  slap  lykkelig  midt  igennem 
fjendernes  baghold  og  viste  sig  omsider  fem  dage 
efter  i  Bruniswik.  Hans  venner,  der  havde  været  ned- 
trykte af  sorg  så  længe,  blev  derfor  imod  forventning 
atter  tillidsfulde.  Kongen  havde  imidlertid  slået  lejr 
i  nærheden  af  Bruniswik  på  et  sted,  Heninge  kaldet; 
og  der  fik  han  ved  et  bud  melding  om,  at  hertugen 
havde  vist  sig  i  Bruniswik.  Da  denne  efterretning 
stadfæstede    sig,    opgav    kongen   sin    fremrykning   og 


1)  Se  stykke  62  i  beg. 

2)  1151. 


Om  kone:  Konrad. 


*79 


vendte  om  til  Goslaria;  og  således  faldt  hele  hans 
møjsommelige  foretagende  ud  til  slet  intet.  Men  her- 
tugen afværgede  de  fyrsters  rænker,  som  stræbte  ham 
efter  livet,  beholdt  hertugdømmet  Saxonien  OQf  o-ik 
dag  for  dag  frem  i  magt  og  indflydelse.  Kun  hertug- 
dømmet Bawarien  kunde  han  ikke  genvinde,  sa  længe 
kong  Konrad  endnu  var  oven  mulde. 

Men  da  denne  ikke  længe  efter  afgik  ved  døden  '), 
fulgte  hans  brodersøn  Friderik  ham  pa  tronen.  Kong 
Konrad  havde  nemlig  flere  brodre,  hvoriblandt  hertug- 
Henrik  af  Bawarien  og  hertug  Frederik  af  Svevien 
var  de  forste  i  rækken;  og  det  var  en  son  af  denne 
sidste,  som  hed  lige  som  sin  fader,  der  blev  konge. 
I  det  ar  et  tusind  et  hundred  femti  et,  efter  at  ordet 
var  blevet  kød,  kom  riget  til  Frederik,  den  forste 
konge  af  dette  navn;  hans  stol  rejste  sig  over  de 
kongers  stol 2) ,  der  i  mange  tider  havde  været  for 
ham.  Og  han  var  storre  i  visdom  og  kraft  end  alle, 
der  bor  pajorden  ').    Plans  moder  var  vor  hertugs  faster. 

7J.     Provst  The t mårs  bortgange). 

Omtrent  samtidig  ■")  blev  grev  Heremann  myrdet 
pa  borgen  Winzeburg.  Det  var  en  mægtig  mand, 
som  var  i  besiddelse  af  en  stor  formue,  hvorfor  der 
opkom  strid  mellem  vor  hertug  og  markgrev  Adal- 
bert  om  hans  borge  og  hans  midler.  For  at  berolige 
dem  lod  kongen  tilsige  en  rigsdag  til  Marcipolis  i 
Saxonien    og   bod   fyrsterne   at  give  hojtideligt  møde. 


i)    15.  Februar  1152. 

2)  Smnl.  Jer.  52,32. 

3)  Smnl.   1  Kong.  4,30.   31. 

4)  Han    blev,    som    det    synes,    provst    ved    klosteret    i   Kuzalina 
(Hagerestorp),  som  senere  flyttedes  til  byen  Segeberg. 

5)  29.  Jan.   1 152. 


i  go  Helmolds  Slavekrønike  1,73. 

Tillige  indbod  han  ved  en  sendefærd  Danernes  kon- 
ger* der  la  i  strid  med  hinanden,  til  at  indfinde  sig 
hos  ham,  for  at  han  kunde  udjævne  tvisten  mellem 
dem  ad  rettens  vej.  Da  indfandt  Kanut,  om  hvem 
vi  i  det  foregående  har  berettet ,  at  han  for  tredje 
gang  l)  var  fordreven  fra  Danien,  sig  hos  vor  hertug 
og  bad  denne  være  så  god  at  skænke  ham  lejde  og 
bistand  på  rigsdagen.  Ærkebispen  ledsagede  derimod 
kong  Svejn  og  havde  i  sit  folge  foruden  mange  andre 
klærke  og  ansete  mænd  også  herren  biskop  Vicelin. 
Denne  talrig  besogte  rigsdag  holdtes,  som  sagt,  i 
Marcipolis  -).  Dér  forligtes  Danernes  fyrster  pa  de 
vilkår,  at  Svejn  kronedes  til  konge,  og  de  andre 
fandt  sig  i  at  være  hans  vasaller;  derimod  lod  striden 
mellem  hertugen  og  markgreven  sig  ikke  bilægge, 
såsom  disse  fyrster  i  deres  overmod  lod  hånt  om  den 
unge  konges  påmindelser.  Derfor  rådede  ærkebispen 
biskop  Vicelin  til  at  lade  sig  iklæde  af  kongens  hånd, 
hvormed  han  imidlertid  ikke  havde  kirkens  vel  for 
oje,  men  kun  vilde  ægge  hertugen  til  forbitrelse  på 
Vicelin.  Denne  vilde  dog  ikke  indlade  sig  derpå,  da 
han  frygtede,  at  hertugens  vrede  skulde  gå  over  alle 
grænser.  Ti  i  dette  land  er  hertugens  myndighed 
uindskrænket.     Derpå  opløstes  rigsdagen. 

Ved  sin  tilbagekomst  til  stiftet  fandt  biskop  Vice- 
lin den  hojhellige  Thetmar  bortreven  fra  livet  her  pa 
jorden.  Og  dette  bedrovede  ham  naturligvis  såre.  Ti 
denne  så  elskelige  mand,  hvis  minde  bor  elskes  og 
æres  af  alle  mennesker,  havde,  som  det  synes,  i  sin 
tid  ikke  sin  lige.  For  så  kort  som  mulig  at  berore 
nogle  af  hovedtrækkene  i  hans  liv  s),  blev  han  for  sin 
undfangelse  bebudet  sin  hellige  moder   og  viedes  lige 


1)  Se  stykke  67  si.  og  70. 

2)  18.  Maj   1 152. 

3)  Se  stykkerne  44,  45,  58. 


Provst  Thetmars  bortgang.  181 

fra  sin  vugge  til  at  tjene  ved  alteret  ').  Siden  blev 
han  given  i  hænderne  pa  en  duelig  lærer,  stod  som 
dennes  mest  udmærkede  lærling  under  hans  tugt  lige 
indtil  sin  modne  alder  og  bar  både  som  hans  discipel 
i  Brema  og  hans  fælle  i  Frankien  med  talmod  sin 
lærers  ag,  alt  som  det  hedder  hos  Jeremias:  .,Det  er 
en  mand  godt,  at  han  har  båret  ag  fra  sin  ungdom"  -'). 
Efter  hans  tilbagekomst  fra  Frankien  drog  herren 
Vicelin  bort  til  Sklavenland  og  overlod  ham  ligesom 
uden  opdrager  til  sig  selv.  Hvorledes  han  da  tog  sig 
ad  skolernes  styrelse  i  Brema,  og  hvorledes  hans  op- 
førsel var  som  dekan  der  på  stedet,  det  han  Bremerne 
vidne  om.  Kun  sa  meget  kan  jeg  sige,  at  Brema, 
efter  at  han  havde  forladt  byen,  oploftede  klageskrig 
over,  at  dens  kirkes  lys  var  udslukket.  Dernæst  flyt- 
tede han  af  længsel  efter  et  bedre  liv  til  Faldera, 
hvor  hans  ophold  bragte  herren  Vicelin  stor  glæde. 
Ja!  alle,  som  var  samlede  i  denne  skrækkens  krog 
med  sit  ode  og  sin  tomhed  ^),  tik,  så  at  sige,  et  ganske 
andet  udseende  ved  en  så  herlig  gæsts  ankomst.  Da 
det  efter  nogle  års  forlob  behagede  gud  at  udvide 
kirkens  omrade,  skikkedes  han  til  Kuzelina,  også 
Hagerestorp  kaldet,  hvor  han  var  til  stor  trost  for 
nybygdens  beboere.  Ti  fangerne  og  de  udplyndrede 
tog  han  sig  sa  kærligt  ad,  at  storreisen  af  hans  gaver 
tilsyneladende  oversteg  det  den  gang  endnu  ubetyde- 
lige huses  kræfter.  Og  alt  imedens  han  bad  og 
læste,  stod  hans  oren  altid  åbne  •+)  og  lyttede  imod 
doren,  om  ingen  trængende  kom  og  bankede  pa  for 
at   bede   om   hjælp  5).      Grev   Adolf  bar    ærefrygt  for 


i)  Smnl.    i  Kor.  9,13. 

2)  Begr.  3,27. 

3)  Smnl.  5  Mos.   32,10  se  stykke  27  beg.  og  47. 

4)  Smnl.  Ps.  34,16.   130,2. 

5)  Se  stykke  66. 


182  Helmolds  Slavekronike   1,73. 

ham  ') ,  fordi  han  bebrejdede  ham  hans  forseelser  og 
ikke  skånede  ham,  nar  han  syndede.  Ti  den  hjær- 
tenshårdhed,  han  udviste  imod  biskoppen,  sogte  den 
ærværdige  præst  af  al  magt  at  mildne  ved  fordelende 
omslag;  men  sygdommen  sad  sa  dybt,  at  den  trod- 
sede ethvert  lægemiddel.  Dog  rettede  greven  sig  i 
mange  stykker  efter,  hvad  han  sagde,  fordi  han 
vidste,  at  han  var  en  retfærdig  og  hellig  mand  -1).  Da 
der  således  var  henrundet  ti  år,  efter  at  han  havde 
fæstet  bo  i  landet  her,  angrebes  han  af  en  sot,  medens 
bispen  just  var  borte  og  opholdt  sig  i  Marcipolis  3). 
Da  brodrene,  der  stod  ved  hans  sygeleje,  imidlertid 
sogte  at  give  ham  fornyet  håb  om  bedring,  vilde  han 
slet  ikke  hore  tale  derom,  men  svarede  dem:  ..Sa 
holder  dog  inde,  kære  brodre,  med  de  gentagne  for- 
sikringer om  mit  jordiske  livs  vedvaren!  Og  bedrover 
ikke  ved  sådan  tale  min  sjæl,  der  er  træt  og  modig  af 
udlændigheden  og  længes  efter  hjemmet!  Se,  nu  er 
det  ti  ar  siden,  at  jeg  bad  Vor  Herre  at  unde  mig  en 
forlænget  livsfrist  til  bedste  for  mit  nuværende  kald. 
Den  gang  horte  han  mig,  og  nu  tor  jeg  omsider  bede 
ham  om  hvile  efter  al  min  moje  med  den  faste  for- 
trøstning, at  han  vil  være  kærlig  nok  til,  som  altid, 
saledes  også  nu  at  opfylde  min  begæring".  Ihvorvel 
hans  indvendige  smærter  derfor  tog  til,  blev  desuag- 
tet under  aftagende  legemskræfter  „det  indvortes  men- 
neskes"  ■+)  livskraft  usvækket.  På  ham  opfyldtes  hint 
ord  af  Salomo:  „Kærlighed  er  stærk  som  doden; 
vandstromme  og  stormvinde  kan  ikke  udslukke  den-  rl 
Hos  den  doende  var  kærligheden  levende  og  fornyede 


1)  Smnl.  Mark.  6,20. 

2)  Smnl.  det  foregående  bibelsted. 

3)  Ved  Pintsetid    1152. 

4)  2  Kor.  4,16. 

5)  Hojs.  8,6.   7. 


Provst  Thetmars  bortgang- 


183 


til  trods  for  hans  legemes  brøstfældighed  tegnene  pa 
hans  omhed,  den,  der  bragte  brodrene  trost  midt  i 
deres  kummer  og  råd  midt  i  deres  tvivlrådighed, 
skænkede  dem  et  opbyggeligt  forbillede  og  prægede 
indtrykket  af  hans  sidste  farvel  med  uudslettelige 
træk  i  hjærtet  på  hans  venner.  Ja!  han  glemte  end 
ikke  sin  hojtelskede  fader  Yicelin,  bad  inderligt  til 
Vor  Herre,  at  han  vilde  lede  dennes  fjed,  og  priste 
sig  atter  og  atter  lykkelig  ved  tanken  om,  at  det 
netop  var  Yicelin,  der  havde  åbnet  ham  „saliggorel- 
sens  vej"  ')  og  udsigten  til  guds  rige.  Hos  den  syge 
indfandt  sig  med  broderlig  omhu  prioren  ved  kirken 
i  Faldera,  Eppo,  og  præsten  Bruno,  og  de  så  til  ham  og 
salvede  ham  på  embedsvegne  med  den  heilige  olje  2). 
Og  efter  at  han  havde  annammet  denne  med  ærefrygt 
og  ligeledes  havde  styrket  sig  ved  delagtiggørelse  i 
Herrens  livsskabende  legeme,  takkede  han  uden  afla- 
delse ,).  Natten  for  Pintseaften,  det  vil  sige  den  syt- 
tende Maj,  gennemvågede  han  således  i  bon  under  an- 
råbelse af  englene  og  påkaldelse  af  alle  helgens  for- 
bon; og  da  hans  sjæl  alt  var  på  vejen  herfra,  rorte 
hans  tunge  sig  endnu  til  bon  og  lovprisning.  O !  hvor 
kær  må  gud  ikke  have  haft  denne  i  sandhed  hoj vær- 
dige præstemands  sjæl!  Lykkelig  fortjente  han  alle- 
rede at  nævnes ,  den  stund  han  lob  på  banen  •*) ,  men 
lykkeligere  endnu ,  den  gang  han  havde  nået  målet  5) 
—  han,  som  for  en  såre  stakket  arbejdstid  fik  evig 
ære  til  Ion  hos  gud,  men  blandt  mennesker  en  kærlig 
ihukommelse  hos  de  hellige. 


1)  Ap.  gem.   16,17. 

2)  Smnl.  Jak.  5,14.     Mark.  6,13. 

3)  Smnl.    1  Thess.  5,17. 

4)  Smnl.    1  Kor.  9,24. 

5)  Smnl.  Filipp.  3,14. 


184  Helmolds  Slavekrønike  1,74—75. 

7^.     Om  sammes  jordefærd. 

Denne  ærværdige  præsts  bortgang  var  længe  i 
forvejen  gjentagne  gange  bleven  varslet  af  broder 
Luthbert,  der  fra  at  have  været  denne  verdens  strids- 
mand var  trådt  i  herrens  tjeneste  ')  og  tillige  med  den 
gudfrygtige  Thetmar  sorgede  for  de  fattige  i  herber- 
get. På  et  besøof  i  Faldera  så  denne  mand  usædvan- 
lig  bedrovet  ud  og  græd  heftigt.  På  spørgsmålet 
om  årsagen  til  hans  kummer  gav  han  til  svar,  at  han 
med  foje  sorgede,  al  den  stund  han  snart  skulde  be- 
roves  samlivet  med  sin  højtelskede  fader.  Imidlertid 
tilstod  han,  at  gud  havde  vist  ham  dette,  ikke  i  et 
drømmesyn,  men  i  vågen  tilstand.  Og  ikke  længe  efter, 
at  han  havde  forkyndt  denne  spådom,  påfulgte  præstens 
bratte  bortgang.  Derfor  fattede  brodrene,  som  deres 
inderlige  kærlighed  til  den  dode  havde  afpresset  tarer, 
pany  mod,  oste  hab  og  folte  sig  besjælede  af  trostens 
and  ved  at  komme  denne  hans  forudsigelse  i  hu.  Da 
de  altså  havde  spurgt  hans  dod  i  Faldera,  skikkede 
de  øjeblikkelig  bud  for  at  hente  hans  lig  derover, 
efterdi  han  i  sin  dødsstund  selv  indtrængende  havde 
forlangt  det.  Dette  vilde  de  ærværdige  brødre,  Theo- 
derik,  Ludolf  og  Luthbert  og  de  andre  der  på  stedet, 
imidlertid  slet  ikke  finde  sig  i,  men  forsikrede,  at  for 
måtte  de  alle  dø,  end  de  vilde  miste  dette  dyre  pant, 
som  vilde  være  den  nystiftede  kirke  i  Wagirerland 
både  et  smykke  og  en  trøst.  Således  stedtes  hans 
hellige  legem  til  jorde  under  stærk  tilstrømning  af 
det  troende  folk  fra  Sigeberge  og  de  omliggende 
byer,  medens  de  fattige  lydt  jamrede  over,  at  han 
var  gået  fra  dem.  Så  være  gud  da  priset  i  sine  hel- 
gen 2) ,  han ,  som  skabte  sig  en  værdig  præst  i  denne 


1)  Smnl.  2  Tim.  2,3.     2  Kor.   10,3.  4. 

2)  Smnl.  2  Thess.    1,10. 


Om  sammes  jordefærd.  I,S^ 

mand  og  tog  ham  til  sig  ved  en  salig  hjemkaldelse. 
Også  over  eder,  fædre  for  Lubekerstaten ,  vil  Herren 
udgyde  sin  frelse  i  fuldere  mal,  hvis  I  ærer  en  sådan 
efter  fortjeneste  og  sætter  ham  foran  iblandt  dem,  som 
pany  har  rejst  eders  nedbrudte  kirkes  spir. 

7j.     Om  biskop   Vicelins  sygdom. 

Efter  den  berommelige  præst  Thetmars  bortgang 
vendte  biskop  Vicelin  med  uforrettet  sag  tilbage  fra 
rigsdagen  i  Marcipolis,  da  fyrsterne  intet  havde  villet 
g6re.  Ti  den  herre  ærkebispen  og  hertugen ,  der 
havde  overledelsen  af  dette  lands  sager,  kunde,  pa  én 
gang  forblindede  af  had  og  avind ,  ingen  gud  velbe- 
hagelige frugter  bære ,  men  kivedes  kun  indbyrdes 
om,  hvem  af  dem  landet  tilhørte,  samt  hvem  der 
havde  magt  til  at  indsætte  bisper,  og  den  ene  tog 
sig  vel  i  vare  for  at  vige  en  harsbred  for  den  anden. 
.Men  selv  grev  Adolf,  der  dog  i  mange  stykker  for- 
tjener ros,  manglede  i  grunden  sind  for,  hvad  der  ved- 
kom bispen.  Til  disse  uheld  kom  nu  for  vor  biskops 
vedkommende  ovenikobet  den  endnu  storre  sorg,  der 
ramte  ham  ved  herren  Thetmars  bortgang;  ti  så 
længe  han  endnu  havde  denne,  forekom  alle  hans 
trængsler  ham  lettere  at  bære.  Saledes  nedtyn- 
gede dyb  kummer  daglig  hans  and;  og  han  sogte  for- 
gæves nogen,  der  kunde  troste  ham.  Men  efter  for- 
lobet  af  få  dage  siden  hans  tilbagekomst  fra  rigsdagen 
indfandt  han  sig  i  Buzoe,  hvor  han  havde  begyndt  at 
lade  huset  og  kirken  ')  opfore  ') ,  og  meddelte  de 
der  samlede  hobe  frelsens  ord  2).  Ti  allerede  havde 
Kristusdyrkere  efterhånden  begyndt  at  nedsætte  sig  i 
de    omliggende    byer.      Dog    var    de    såre  rædde   for 


i)  Se  stykkerne  70  og  71, 
2)  Smnl.  Ap.  gern.    13,26. 


1 86  Helmolds  Slavekrønike  1,75. 

overfald  af  rovere.  Ti  borgen  i  Plune  var  endnu  ikke 
genopfort  ').  Bispen  fuldbyrdede  altså  gudstjenestens 
hellige  hemmeligheder  -) ,  bragte  gud  offeret  3)  for 
sidste  gang  og  kastede  sig  ned  for  Herrens  alter  i 
tilbedelse  og  bon  til  .,den  stærke  gud"  •*),  at  hans 
dyrkelse  matte  udbrede  sig  bade  her  pa  stedet  og 
overalt,  sa  langt  som  Sklaverne  boede.  Og  han  for- 
udsagde gentagne  gange  de  indvandrede  S)  med  op- 
muntrende ord,  at  guds  huses  tjeneste  inden  kort  tid 
vilde  tage  et  mægtigt  opsving  i  Sklavenland,  hvis- 
årsag  de  ikke  matte  tabe  modet,  men  vise  sejg  ud- 
holdenhed i  håb  om  bedre  tider.  Derpå  tog  han  af- 
sked med  den  ærværdige  præst  Bruno  og  de  ovrige, 
som  han  havde  sat  til  forstandere  pa  stedet,  styrkede 
deres  hænder 6)  i  Herren  og  vendte  tilbage  til  Fal- 
dera, hvor  han  i  lobet  af  en  uge  ramtes  af  „guds 
ris;i  ")  og  lammedes  saledes  af  et  slagtilfælde,  at 
hans  ene  hånd  og  hans  ene  fod,  ja!  hele  den  hojre 
side  på  ham  visnede,  og  at  han,  hvad  der  var  det 
allerynkeligste,  endogså  mistede  brugen  af  sin  tunge. 
Dette  syn  rystede  alle,  der  så  den  samme  mand,  som 
ikke  havde  haft  sin  li^e  i  veltalenhed  og  været  en  så 
stor  lærer,  hvis  mund  havde  strømmet  over  8)  af  hellig 
formanings  tale  og  sandhedens  forsvar,  brat  berovet 
brugen  af  sin  tunge  og  sine  lemmer  og  hjælpelos  i 
enhver  henseende.  Det  er  mig-  derfor  tuno-t  at  ihu- 
komme,  men  endnu  tungere  at  måtte  berette,  hvor 
skurrende  mange  mennesker  udtalte  sig,  og  hvor  for- 


il  Den  var  nedbrudt   n  39  se  stykke  56. 

2)  Indvielsen  af  brødet  og  vinen. 

3)  Messeofferet. 

4)  Josva  22,22.     (Ab.   18,8.     Jer.  50,34). 

5)  Nybyggerne  se  st.  57. 

6)  Smnl.  Es.  35,3.     Sak.  8,9.   13.     Hebr.  12,12. 

7)  Job.  21,9.     Smnl.  9,34  o.  a.  st.  i  det  gi.  T. 

8)  Smnl.  Ps.  45,2. 


Om  biskop  Vicelins  sygdom.  187 

mastelige  domme  endog  mange  klærke  fældede. 
Deres  ord  gik  ud  pa,  at  det  var  Herren,  som 
havde  forladt  ham;  og  de  lod  ude  af  betragtning 
skriften,  som  siger:  „Saligt  er  det  menneske,  som  gud 
tugter"  ').  Derimod  herskede  der  en  ulægelig  sorg 
og  kummer  blandt  alle  i  Faldera  og  Kuzelina,  men 
især  blandt  dem,  som  forst  havde  fulgt  ham  til  disse 
lande  og  sammen  med  ham  var  ældede  under  ..dagens 
byrde  og  hedeu  2).  Den  syge  underkastedes  læge- 
behandling, men  den  frugtede  ikke;  ti  gud  havde  noget 
bedre  og  frelsen  nærmere  3)  for  med  ham.  „Ti  at 
oploses  og  være  med  Kristo  er  meget  bedre"  +). 
Halvtredje  ar  matte  han  saledes  tilbringe  pa  syge- 
lejet, og  han  kunde  hverken  holde  ud  at  sidde  op- 
rejst eller  at  lægge  sig  ned  i  sengen.  Brodrene 
plejede  ham  imidlertid  med  rastlos  iver,  rakte  ham 
alt,  hvad  hans  legeme  trængte  til,  og  bar  ham  hen  i 
kirken.  Ti  aldrig  vilde  han  udeblive  fra  den  hojtide- 
lige  messe  eller  den  hellige  nadver,  med  mindre  han 
just  var  forhindret  ved  sygdommens  voldsomhed. 
Med  sa  dybe  suk  og  sådanne  rab  af  sit  inderste 
hjærte  kaldte  han  pa  Herren,  at  det  næsten  var  de 
tilstedeværende  umuligt  at  kvæle  deres  gråd.  Huset 5) 
forestodes  i  den  tid  af  prioren  samme  steds,  den  ær- 
værdige og  i  Kristo  vel  fortjente  Eppo.  Men  Kuze- 
lina og  kirkerne  i  Wagirerland  styredes  af  herren  Lu- 
dolf,  den  samme,  som  forhen  havde  dojet  sa  meget  i 
Lubeke  for  Kristi  evangeliums  skyld,  og  som  bispen, 
medens  han  endnu  var  karsk,  havde  gjort  til  provst 
i  Kuzelina. 


1)  Job.  5,17.     Smnl.  Hebr.   12,5.     Ab.   3,19.     Ordspr.   3,12. 

2)  Matth.   20,12. 

3J  Smnl.  Hebr.  6,9.   11,40. 

4)  Filipp.    1,23. 

5)  Se  stykke  69. 


1 88  Helmolds  Slavekrønike   1,76—78. 

j6.     Om  byen  Lubekes  handel. 

En  dag  talte  hertugen  folgende  ord  til  grev 
Adolf:  „Det  er  allerede  for  længe  siden  bragt  til  vor 
kundskab,  at  indbyggertallet  i  vor  stad  Bardewik 
mindskes  betydelig  på  grund  af  handelspladsen  i  Lu- 
bike,  efterdi  alle  handlende  flytter  derhen.  I  lige 
made  beklager  alle  i  Luneburg  sig  over,  at  vort  salt- 
værk er  odelagt  som  folge  af  det  saltværk,  som  I  har 
anlagt  i  Thodeslo.  Ti  anmoder  vi  eder  om  at  skænke 
os  halvdelen  af  eders  stad  Lubike  og  af  eders  saltværk, 
på  det  at  vi  må  tage  os  ødelæggelsen  af  vor  by 
mindre  nær.  I  modsat  fald  ser  vi  os  nodsagede  til  at 
forbyde,  at  der  handles  i  Lubeke.  Ti  vi  kan  umuligt 
finde  os  i,  at  vor  fædrearv  går  over  styr  for  fremme- 
des skyld".  Da  greven  imidlertid  vægrede  sig,  fordi 
han  mente,  at  det  vilde  være  et  uklogt  skridt  af  ham, 
hvis  han  gik  ind  på  en  sådan  overenskomst,  pabod 
hertugen,  at  der  ikke  for  fremtiden  måtte  holdes  marked 
i  Lubike  eller  dér  åbnes  lejlighed  til  at  kobe  eller 
sælge  andet  end  de  nodvendige  fodemidler.  For  at 
hæve  sin  egen  by,  bestemte  han,  at  andre  handels- 
varer skulde  fores  til  Bardewik.  Og  samtidig  lod 
han  saltkilderne  i  Thodeslo  tilstoppe,  hvilket  altsam- 
men var  til  skade  for  vor  greve  og  Wagirerland,  hvis 
velstand  det  hæmmede. 

77.     Om  biskop  Evermod. 

Ej  heller  tror  jeg  med  tavshed  at  turde  ga  hen 
over,  hvorledes  herren  Evermod,  provst  i  Magdeburg, 
den  gang  gud  udvidede  kirkens  område,  blev  viet  til 
biskop  i  Racesburg  ')  og  af  Henrik,  Polabernes  greve, 
fik  en  o  i  nærheden  af  borgen  til  opholdssted.  Der- 
hos  afstod   grev  Henrik  hertugen  tre  hundrede  fæste- 

n  1154. 


Om  Lubekcs  handel  og  biskop  Evermod.  iSo 

lodder  til  bispedommets  udstyr  og  tilkendte  frem- 
deles bispen  tienderne  i  landet,  men  tog  dog  hælvten 
deraf  til  len,  sahan  blev  bispens  handgangne  mand.  De 
tre  hundrede  fæstelodder  er  imidlertid  ikke  indbefat- 
tede heri,  da  de  med  samtlige  ydelser  og  tiender  til- 
horer biskoppen.  Ved  ordningen  heraf  medvirkede 
provsten  i  Kuzelina,  herren  Ludolf.  som,  medens  vor 
grev  Adolf  horte  derpå,  sagde  til  grev  Henrik:  ..Siden 
greven  i  Polabernes  land  nu  har  gjort  en  begyndelse 
med  at  være  sin  bisp  huld,  ma  da  vor  greve  ikke 
stå  tilbage.  Snarest  tor  man  vel  hos  ham  gore  sig 
hab  om  noget  endnu  storre,  al  den  stund  han  er  en 
oplyst  mand,  der  véd  sin  Herres  velbehagelige 
vilje"  ').  Da  handlede  vor  greve,  lige  som  Polabernes 
greve  havde  gjort,  og  afstod  af  sit  len  tre  hundrede 
fæstelodder,  som  bispedommet  Aldenburg  modtog  i 
udstyr  af  hertugens  hånd. 

yS.     Vie  e  lin  s  hedengang. 

Derefter  brod  vor  hertug  tilligemed  kongen  op 
til  kejserkroningen  i  Italien.  Medens  han  var  borte, 
gjorde  sygdommens  stigende  heftighed  omsider  ende 
på  biskop  Vicelins  liv.  Men  han  for  heden  den  tolvte 
December  år  tusind  ét  hundred  femti  fire,  efterat 
ordet  var  blevet  kod.  Bispestolen  havde  han  klædt 
i  fem  ar,  ni  uger.  Hans  legem  jordedes  i  kirken  i 
Faldera ,  og  ved  samme  lejlighed  indfandt  biskoppen 
af  Racesburg  sig  og  holdt  messen.  Med  brændende 
nidkærhed  blev  saledes  den  gode  faders  minde  hellig- 
holdt bade  i  Faldera  og  Kuzelina;  og  det  var  i  for- 
vejen foreskrevet  kirkens  forstandere,  hvor  meget  der 
til    hans    sjæls    frelse    daglig    skulde    gives   i   almisse. 


i)  Smnl.  Luk.   12,47. 


I  go  Helmolds  Slavekrønike   1,78. 

Men  nu  var  der  en  præst  ved  navn  Volkard,  der 
tjente  for  borde  ')  i  Kuzelina ;  han  var  fra  forst  af 
kommen  til  Faldera  med  herren  Vicelin  og  var  flink 
til  al  husgjerning.  Han  var  imidlertid  overdrevent 
sparsommelig  og  kom  derved  til  at  forsomme  at  ud- 
dele de  for  den  gode  hyrdes  2)  sjæl  fastsatte  almisser. 
Desarsag  åbenbarede  den  ærværdige  bisp  sig,  indhyl- 
let i  sit  messeskrud,  for  en  kvinde,  der  havde  sit  op- 
hold i  egnen  ved  Segeberge ,  og  sagde  til  hende: 
.,Gak  hen  og  sig  til  præsten  Volkard,  at  han  ikke 
handler  kærligt  imod  mig  ved  at  unddrage  mig  det, 
som  mine  brodres  hengivenhed  har  bestemt  for  min 
sjæls  frelse"!  .,Hvem,  herre"?  spurgte  kvinden,  ..har 
skænket  eder  liv  og  mæle?  Er  det  ikke  vidt  og 
bredt  bekendt,  at  I  for  mange  både  år  og  dage  siden 
tabte  mælet,  ja!  omsider  endog  afgik  ved  doden? 
Hvor  har  I  da  fået  liv  og  mæle  igen"?  Med  et  mildt 
blik  skænkede  Vicelin  hende  trost,  idet  han  sagde: 
„Skont  det  forholder  sig,  som  du  siger,  har  jeg  dog 
fået  begge  dele  fornyede  tilbage.  Sig  derfor  til  den 
omtalte  præst,  at  han  skynder  sig  med  at  give  mig 
erstatning  for  det,  som  han  har  taget  fra  mig!  Og 
ydermere  kan  du  fqje  så  meget  til,  at  han  skal  læse 
ni  messer  til  ende  efter  mig".  Således  talte  han  og 
forsvandt.  Da  dette  altså  kom  præsten  for  ore,  be- 
gav han  sig  til  Faldera  for  at  hente  rad  i  denne  sag. 
Adspurgt  derom  tilstod,  han,  at  han  havde  gjort  sig 
skyldig  i  den  af  gudsmanden  påtalte  forseelse,  og 
lovede  bedring.  Hvad  det  derimod  havde  at  betyde 
med  de  ni  messer,  som  præsten  skulde  læse  til  ende 
efter  Vicelin,  blev  os  en  gade,  som  vi  rådte  forskel- 
ligt,   indtil   begivenhedernes   gang   snart   bragte    lys   i 


1)  Smnl.  Ap.  gcrn.  6,2. 

2)  Smnl.  Joh.  ev.   10,11.   14. 


Vicelins  hedengang;.  IOI 

dette  mørke.  Samme  præst  overlevede  nemlig  kun 
bispen  i  ni  uger,  sa  at  det  blev  klart,  at  messerne 
skulde  betyde  lige  sa  mange  uger.  Men  også  dette 
byder  min  ærefrygtsfulde  hengivenhed  for  Yicelin 
mig  at  berette,  hvor  utrøstelig  nær  den  såre  navn- 
kundige Eppo,  som  biskoppen  for  hans  agtværdige 
vandels  skyld  havde  folt  sig  pa  det  nojeste  knyttet 
til,  tog  sig  tabet  af  sin  hedengangne  fader;  men  hvor- 
ledes tidt  nævnte  biskop ,  da  hans  kummer  ved 
blev  at  nage  ham,  i  drømme  nærmede  sig  en  kysk 
og  enfoldig  jomfru  med  de  ord:  ..Bed  dog  vor 
broder  Eppo  holde  inde  med  sin  grad;  ti  jeg  har 
det  godt;  men  hans  grad  volder  mig  smerte;  se! 
jeg  bærer  hans  tårer  pa  mine  klæder".  Og  med 
disse  ord  viste  han  hende  sit  snehvide  klædebon,  der 
var  helt  bedugget  med  tarer.  Hvorfor  skal  jeg  om- 
tale den  person,  som  vi  alle  kender  sa  godt,  men 
hvis  navn  jeg  dolger,  hvortil  jeg  har  den  grund,  at 
han  endnu  er  i  live,  bor  i  Faldera  og  ikke  vil  robes. 
.Samme  mand  havde  for  tredive  dages  forlob  efter 
bispens  dod  et  syn,  hvori  han  horte  denne  sige,  at 
hvilen  var  ham  beredt  hos  den  store  og  navnkundige 
Bernard  fra  Klarevallis.  Manden  sagde  da:  .Ja!  gid 
I  sa  sandt  havde  fundet  hvile"!  men  fik  til  svar: 
.,Det  har  jeg,  gud  være  lovet!  ti  vel  troede  I,  at 
jeg  var  dod;  men  jeg  er  i  live  og  har  siden  min 
bortgang  stadig  været  det".  Den  gud  hengivne 
læser  vil  med  glæde  og  uden  at  trættes  hore  endnu 
en  begivenhed  beskrive,  som  mange  véd,  har  tildraget 
sig  til  guds  ære  og  til  ros  for  vor  bisp.  Der  levede 
i  det  Faldera  tilhorende  kirkesogn,  i  en  landsby.  Hor- 
gene kaldet,  en  kone  ved  navn  Adelburgis,  der  som 
folge  af  sin  uplettede  vandel  var  såre  afholdt  af 
bispen.  Omsider  blev  hun  blind;  da  havde  den  ær- 
værdige   fader   for   skik   stadig   at    troste   hende;    han 


1G2  Helmolds  Slavekronike   1,78—79. 

formanede  hende  til  med  talmod  at  boje  sig  under 
herrens  faderlige  tugt  og  svobe  og  ikke  at  forsage  i 
sine  trængsler  ');  og  han  trøstede  hende  stadig  med, 
at  hendes  ojne  var  gemte  i  himlen.  Knap  et  år  efter 
bispens  hedenfart  så  bemeldte  kvinde  ham  stå  for  sig 
i  et  nattesyn  og  horte  ham  sporge  indtrængende  til 
hendes  helsen.  Hun  svarede:  „Min  helsen,  jeg,  som 
.,.,er  i  mørket""  2)  og  ikke  skuer  dagens  lys  1)}  Kære 
herre!  hvor  er  nu  din  trostetale,  du,  som  altid  sagde, 
at  mine  ojne  var  gemte  i  himlen?  Men  jeg  slæber 
mig-  endnu  lige  kummerlig-  igennem,  og  min  forstok- 
kede  blindhed  vedvarer  bestandig".  Men  da  sagde 
han  til  hende:  ., Tvivl  blot  ikke  på  vor  guds  nåde"  4)! 
Og  straks  rakte  han  sin  hojre  hånd  frem,  trykkede 
korsets  hellige  tegn  på  hendes  ojne  og  velsignede 
hende  med  det  samme.  Da  det  blev  morgen,  vag- 
nede kvinden  op  og  fornam,  hvorledes  blindhedens 
morke  ved  en  nådevirkning  af  Vorherre  var  svunden 
bort  tillige  med  den  mørke  nat.  Hun  sprang  derfor 
op  fra  sit  leje,  kastede  sig  ned  pa  jorden  og  udbrod 
i  tak  til  gud;  og  idet  hun  forsmåede  al  hjælp  af  en 
forer,  styrede  hun  selv  sine  fjed  ad  kirken  til  og 
skænkede  derved  alle  sine  kyndinge  og  venner  det 
herlige  skue  af  hende,  der  havde  faet  sit  syn  tilbage. 
Og  siden  virkede  hun  med  egen  hånd  et  klæde  til  at 
brede  over  bispens  grav  til  vidne  og  minde  om,  at 
hun  igen  havde  faet  sit  syn.  Også  mange  andre 
ting  udforte  Vor  Herre  ved  denne  mands  hjælp,  der 
bade  fortjener  pris  og  omtale,  men  som  ikke  er 
skrevne  i  denne  bog  S). 


1)  Smnl.  Ef.  3,13. 

2)  1  Joh.  2,9. 

3)  Smnl.  Job.   3,16.     Ps.  58,9. 

4)  Smnl.  Joh.  20,27.     Mark.  5,36.     Luk.   8,50. 

5)  Smnl.  Joh.  20,30. 


Om  biskop  Gefold  af  Aldenburg.  in-3 

Desårsag- 
Være  du,  Faldera!  stolt  af  din  biskops  strålende  hæder. 
Gemme  i  mindet  hans  dyd,  gemme  i  mulden  hans  ben! 

Og  I,  som  sidder  til  hqjbords  i  Lubekerkirken,  ma  ej 
heller  glemme  at  vise  agtelse  for  denne  mand,  hvis 
billede  jeg  nu  har  skænket  eder  i  simple  og  sanddru 
træk.  Ti  ham  tor  I  pa  ingen  måde  fornægte,  da  det 
var  ham,  der  først  i  eders  ny  by  „oprejste  stenen  til 
en  mindesten  og  oste  olje  ovenpå  den"  '). 

• 
yp.     Om  biskop  Gerold  af  Aldeuburg. 

Da  biskop  Vicelin  således  var  vandret  heden, 
vægrede  brodrene  i  Faldera  sig  ved  fremdeles  at  sta 
under  bispestolen  i  Aldenburg;  ti  de  var  kede  ad 
den  dermed  folgende  besvær,  og  de  kårede  derfor 
den  hellige  mand,  herren  Eppo2),  til  deres  provst. 
Bispevalget  blev  derimod  den  herre  hertugen  forbe- 
holdt. Men  pa  den  tid  havde  hertugen  til  kapellan 
en  præst  ved  navn  Gerold,  som  var  en  Svever  ad 
byrd  og  ikke  havde  småfolk  til  forældre.  Samme 
mand  var  så  vel  hjemme  i  den  hellige  skrift,  at  hans 
lige  deri  ikke  let  lod  sig  finde  i  Saxonien;  han  skjulte 
en  stor  ånd  i  en  lille  krop ,  var  overlærer  for  skolen 
i  Bruneswik  og  kannik  på  stedet  der  og  stod  som 
folge  af  det  af  holdne  liv,  han  førte,  hojt  anskreven 
hos  hertugen.  Ti  for  ikke  at  tale  om  hjærtets  ren- 
hed, som  gud  alene  kan  kende  3),  betragtedes  han 
som  såre  kysk  med  sit  legeme,  og  det  var  hans  for- 
sæt at  blive  munk  på  et  sted,  Ridegeshusen  kaldet, 
og  der  at  give  sig  ind   under  en  abbed  Konrad,    der 


i)   i  Mos.  28,18. 

2)  Se  stykke  75  si. 

3)  Smnl.  Ap.  gem.   1,24. 

13 


I  gi  Helmolds  Slavekronike   1,79. 

var  hans  broder,  og  som  han  følte  sig  knyttet  til  ikke 
mindre  ved  kærlighedens  end  ved  blodets  bånd;  ved 
hertugens  hof  var  han  derimod  tilstede  mere  med 
legemet  alene  end  med  sjælen.  Da  derfor  rygtet  om 
biskop  Yicelins  bortgang  udbredte  sig,  sagde  fru  her- 
tuginden til  præsten  Gerold:  „Når  du  virkelig  har  i 
sinde  med  en  stræng  levevis  at  tjene  gud,  sa  skulde 
du  for  at  patage  dig  en  gavnlig  og  frugtbar  virk- 
somhed drage  til  Sklavenland  og  overtage  biskop 
Yicelins  værk;  ved  at  gore  det  vil  du  på  én  gang 
tjene  dig  selv  og  dine  medmennesker  bedst.  Enhver 
god  gerning  bliver  så  meget  des  bedre,  når  det  er 
det  fælles  bedste,  den  tjener  til  at  fremme".  Fruen  lod 
altså  provst  Ludolf  i  Kuzelina  tilkalde  ved  en  skrivelse 
og  betroede  præsten  til  dennes  varetægt  på  rejsen  til 
Wagirerland ,  hvor  Gerold  skulde  vælges  til  bisp. 
Her  tiltrådte  klærke  og  lægfolk  ved  deres  valg  en- 
stemmig fyrstindens  indstilling ;  men  den  bisp  ') ,  som 
skulde  indvie  den  nyvalgte,  var  netop  den  gang 
borte;  han  havde  nemlig  lige  fra  forst  af  været  fjendt- 
lig sindet  mod  hertugen,  og  lagde  på  den  tid  endnu 
mere  an  på  at  såre  hans  hæl 2) ,  efterdi  hertugen  var 
optagen  af  toget  til  Italien ;  og  bispen  havde  derfor 
ladet  sine  borge  Stadhen,  Vorden,  Horeborg  og  Fri- 
borg sætte  i  forsvarsstand  imod  ham. 

I  de  samme  dap;e  havde  fyrsterne  i  Ostsaxonien 
og  nogle  af  dem  fra  Bawarien  aftalt  et  mode  for, 
som  det  hed,  at  fa  en  sammensværgelse  bragt  i  stand ; 
og  ærkebispen,  som  også  var  indbuden,  mødtes  med 
dem  i  Boémerskoven.  Men  da  han  derefter  vilde 
skynde  sig  hjem,  blev  tilbagevejen  til  hans  stift  ham 
spærret  af  de  hertugelige,    og  han  måtte,   således  af- 


1)  Ærkebisp  Hartwig  i  Bremen. 

2)  SmnL   1  Mos.  3,15. 


Om  biskop  Gerold  af  Aldenburg.  ig- 

skåren,  tilbringe  næsten  et  helt  ar  i  Østsaxonien. 
Derfor  gjorde  vor  nyvalgte  bisp  sig  rede  og  begav 
sig  pa  vejen  til  ham  i  Saxonien;  og  han  fandt  den, 
han  sogte,  i  Marcipolis  netop  i  færd  med  at  over- 
drage bispedommet  Aldenbiirg  til  en  anden.  Det  var 
nemlig  hans  forsæt  at  lonne  en  provst  der  pa  egnen, 
som  havde  vist  ham  tjenester,  med  denne  værdighed, 
hvorfor  han  uden  grund  gjorde  stort  væsen  ad  dette 
bispedommes  rigdom.  Ved  rygtet  om  herren  Gerolds 
ankomst  blev  han  altså  bestyrtet  og  vilde  i  begyndel- 
sen erklære  valget  af  denne  mand  for  ugyldigt  under 
foregivende  af,  at  en  sa  umoden  kirke,  der  så  godt 
som  ingen  kirkelige  myndigheder  havde  i  sin  midte, 
uden  hans  tilladelse  hverken  kunde  træffe  valg  eller 
anden  bestemmelse.  Men  vore  begyndte  i  modsæt- 
ning hertil  at  påstå,  at  det  foretagne  valg  stod  ved 
magt  som  foretaget  i  folge  fyrstindens  indstilling  og 
stottende  sig  til  klærkenes  enstemmige  vilje  samt  den 
valgtes  egen  dygtighed.  Ærkebispen  gav  sa  til  svar: 
.,Her  er  hverken  tid  eller  sted  til  at  gå  nærmere  ind 
pa  den  sag;  det  må  Bremerkapitlet  ')  afgore  ved  min 
hjemkomst".  Da  den  nyvalgte  derfor  sa,  at  han 
modte  modstand  hos  ærkebispen,  skikkede  han  provst 
Ludolf  og  hans  følge  tilbage  til  Wagirerland,  men  selv 
omgjordede  han  sig  2)  og  drog  til  Svevien  for  derfra 
ved  et  eget  bud  at  underrette  hertugen  om  sin  stil- 
ling. Denne  opfordrede  ham  til  gengæld  til  at  skynde 
sig  til  Longobardien  og  være  beredt  på  at  drage 
videre  til  Roma  sammen  med  ham.  Da  han  vilde 
adlyde  denne  befaling,  blev  han  pa  grænsen  af  Sve- 
vien overfalden  af  rovere,  mistede  sine  rejsepenge  og 


11  Dette  bestod  af  kanniker,  der  stod  ærkebispen  ved  siden  med 

rådgivende  myndighed. 
z\   At  omgjorde  sin  lænd  er  et  gængs  udtryk  i  G.  T. 

13* 


ig6  Helmolds  Slavekronike  1,79  —  80. 

blev  selv  hårdt  såret  i  panden  med  et  sværd.  Dog 
ikke  engang  ved  dette  uheld  lod  den  rastlose  mand 
sig  standse  i  fortsættelsen  af  sin  én  gang  begvndte 
rejsefærd;  og  ved  sin  ankomst  til  Terdona,  hvor  kon- 
gen havde  sin  lejr,  fandt  han  en  velvillig  modtagelse 
hos  hertugen  og  hans  venner.  Derefter  åbnede 
kongen  i  forening  med  samtlige  fyrster  et  angreb  på 
Terdona,  der  varede  mange  dage;  og  da  han  tilsidst 
havde  faet  byen  indtaget  '),  lod  han  murene  nedbryde 
og  jævne  med  jorden.  Da  hæren  derpå  brod  op,  tog 
hertugen  vor  bisp  i  sit  folge  til  Italien  for  selv  at 
forestille  ham  for  den  herre  paven. 

Romanerne  skikkede  sendebud  til  kongen  i  lejren 
for  at  lade  ham  sige,  at  senatet  og  byens  samtlige 
borgerskab  var  rede  til  at  modtage  ham  i  højtideligt 
triumfoptog,  såfremt  han  blot  vilde  vise  sig  som  kejser. 
Pa  hans  sporgsmål,  hvorledes  han  da  havde  at  vise 
sig,  gav  de  ham  til  svar:  ..Når  en  konge  kommer  til 
Roma  for  at  ophqjes  til  kejser,  må  han  komme  pa 
den  ved  slig  lejlighed  brugelige  måde,  det  vil  sige  på 
en  gylden  vogn,  ifort  purpurkåben,  og  han  må  lade  de 
af  ham  i  krigen  betvungne  herskere  og  folkenes  rig- 
domme -)  fore  foran  vognen.  Derhos  må  han  vise 
staden,  hele  jordens  hoved  og  rigets  moder,  den  til- 
børlige ære  og  skænke  senatet  det  ved  forordninger 
fastsatte  belob ,  femten  tusind  pund  solv ,  på  det  at 
senatorerne  saledes  kan  blive  velvillig  stemte  og  unde 
ham  den  ære  at  drage  ind  i  triumf,  og  for  at  senatet 
med  sin  myndighed  endelig  kan  stemple  ham  til  kej- 
ser, som  rigsfyrsternes  valg  har  karet  til  kongeu. 
Med  et  smil  tog  kongen  her  til  orde:  .,1  lover  godt, 
men  også  guld  kan  man  kobe  altfor  dvrt.    Romanere ! 


1)  13  April   1 155  efter  en  to  måneders  belejring. 

2)  Smnl.  Es.  60,6.   11. 


Kejser  Frederiks  indvielse.  jgj 

det  er  for  store  fordringer,  I  der  stiller  til  vort  ud- 
tomte  skatkammer.  Men  jeg  frygter  for,  at  det  kun 
er  en  anledning,  I  soger  imod  os  ved  eders  ubillige 
pålæg.  Imidlertid  vilde  I  gore  klogere  i  at  opgive 
eders  fordringer  og  snarere  prove  vort  venskab  end 
vore  våben".  Dog  Romanerne  trængte  på  med  endnu 
storre  ihærdighed  og  påstod,  at  intet  nok  så  ringe 
indgreb  turde  tilstedes  i  stadens  rettigheder,  men 
han  matte  boje  sig  for  senatets  vilje,  da  stadens  porte 
ellers  vilde  lukke  sig  for  ham,  når  han  indfandt  sig. 

80.     Kejser  Frederiks  indvielse. 

Da  kongen  havde  hørt  på  dette,  udskikkede  han 
en  sendefærd  og  lod  ved  mænd,  der  klædte  de  hqjeste 
æresposter,  herren  pave  Adrian  kalde  til  sig  i  lejren 
for  at  overlægge  sagen  med  ham ;  ti  Romanerne  havde 
ligeledes  krænket  denne  i  mangfoldige  stvkker.  Ved 
pavens  ankomst  i  lejren  ilede  kongen  ham  i  mode, 
holdt  hans  stigbojle,  medens  han  stod  af  hesten,  og 
førte  ham  med  egen  hånd  ind  i  sit  telt.  Her  slog 
den  herre  biskop  af  Bavemberg  ')  til  lyd,  forte  ordet 
pa  kongens  og  fyrsternes  vegne  og  sagde:  „Ligesom 
din  helligheds  hædrende  nærværelse,  apostoliske  bi- 
skop! længe  har  været  vor  brændende  attrå,  således 
hilser  vi  den  nu  med  glæde  og  takker  gud,  alt  det 
godes  giver  2) ,  som  har  ledet  os  på  vejen  fra  hjem- 
met til  dette  sted  og  ladet  os  findes  værdige  til  dit 
hojhellige  besog.  Ti  ønsker  vi,  hellige  fader!  at  det 
mi  være  dig  vitterligt,  at  hele  denne  menighed,  som 
til  rigens  ære  har  forenet  sig  fra  jordens  yderste 
grænser,    herved   bringer   din    Salighed   vor   herre  og 


1 )  Eberhard. 

2)  Smnl.  Jak.    1,17. 


Iq8  Helmolds  Slavekronike   1,80. 

fyrste  for  at  fa  ham  hævet  til  kejserværdighedens 
tind,  en  fyrste,  som  er  strålende  ved  ædel  byrd,  og 
udrustet  med  forstandens  klogt,  som,  fulgt  af  lykken, 
ikkun  har  triumfer  at  opvise,  som  derhos  har  sin 
fornemste  styrke  i,  hvad  der  vedrører  gud,  holder  fast 
ved  den  sunde  tro,  elsker  freden  og  sandheden,  ærer  den 
hellige  kirke  i  det  hele  taget,  men  forst  og  fornemme- 
lig den  hellige  Romanerkirke,  den  han  omfatter  med 
en  moders  omhed,  og  som  ikke  glemmer  nogen  af 
alle  de  forpligtelser,  som  ved  overlevering  fra  fæd- 
rene er  ham  pålagte  til  ære  for  gud  og  apostelfyr- 
sten. Hvor  rigtigt  det  forholder  sig  hermed,  fremgår 
bedst  af  hans  ved  denne  lejlighed  udviste  ydmyghed. 
Ti  rolig  er  han  kommen  dig  i  mode  ved  din  ankomst 
og  har,  idet  han  er  trådt  i  dit  højhellige  fodspor, 
gjort  alt  det,  som  ret  er.  Det  står  desårsag  kun  til- 
bage, at  du,  herre  og  fader!  ligeledes  opfylder  din 
pligt  imod  ham  og  kroner  dit  værk,  idet  du  under 
guds  nådige  bistand  fuldbyrder  det,  som  han  endnu 
behover  for  ganske  at  have  besteget  kejserværdig- 
hedens tind".  „Hvad  du  der  siger,  broder"!  svarede 
den  herre  paven,  „er  kun  talemåder.  Du  foregiver, 
at  din  fyrste  har  bevist  salig  Petrus  den  skyldige 
ære.  Alen  det  synes  snarere,  at  han  ingen  ære  har 
vist  ham;  det  var  den  hqjre  stigbojle,  han  var  pligtig 
at  holde,  men  den  venstre,  han  holdt".  Da  en  tolk 
havde  meddelt  kongen  dette,  svarede  han  ydmyge- 
lig: „Forklarer  paven,  at  dette  er  sket  af  ukyndig- 
hed og  ikke  af  mangel  på  ærefrygt!  Ti  jeg  har  ikke 
givet  mig  svnderlig  meget  af  med  at  holde  stig- 
bojlen  for  folk;  og  så  vidt  jeg  husker,  er  han  den 
forste,  jeg  har  vist  den  hoflighed  imod".  „Har  han  af 
ukyndighed",  gav  den  herre  paven  til  svar,  „forsomt 
noget,  der  er  så  let,  hvorledes  tror  I  da,  han  vil 
komme    ud    af   det    med    det    storste    og    vigtigste"? 


Kejser  Frederiks  indvielse.  ICO 

Kongen  blev  nu  en  smule  stodt  og  sagde:  „Jeg 
kunde  dog  onske  noget  nojere  at  kende  oprindelsen 
til  den  skik,  om  den  blot  har  sin  rod  i  velvilje,  eller 
den  er  en  formelig  pligt.  I  forste  fald  er  det  ubilligt 
af  den  herre  paven  at  besvære  sig  over,  at  jeg  ikke 
har  været  sikker  i  en  hoflighedsform ,  som  er  en  fri- 
villig ting  og  ikke  nogen  pligtsag.  Vil  I  derimod 
foregive,  at  denne  æresbevisning  tilkommer  apostel- 
fyrsten som  en  skyldighed,  der  hidrorer  fra  den  op- 
rindelige ordning,  må  jeg  sa  sporge,  hvad  forskel  der 
er  pa  den  hojre  og  den  venstre  stigbojle,  når  ydmyg- 
heden ikkun  bliver  uantastet,  og  fyrsten  krummer  ryg 
for  fødderne  af  den  øverste  biskop"?  Saledes  rejste 
der  sig  en  langvarig  og  hidsig  strid,  som  endte  med, 
at  paven  og  kongen  forlod  hinanden  uden  at  have 
udvekslet  fredskys.  Da  derfor  de,  som  ansås  for  at 
være  tigens  piller1),  frygtede,  at  de  til  trods  for 
deres  anstrængelser  intet  skulde  udrette,  bevægede 
de  ved  mange  overtalelser  kongens  hjærte  og  fik 
ham  til  at  lade  den  herre  paven  kalde  tilbage  til  lej- 
ren. Og  ved  hans  andet  komme  tog  kongen  imod 
ham  med  de  rette  æresbevisninger.  Men  under  den 
almindelige  opromthed  og  glæde  over  dette  forlig 
bemærkede  den  herre  paven:  „Eders  fyrste  har  endnu 
ikke  opfyldt  hele  sin  pligt,  for  han  skaffer  Apulien, 
som  Sikuleren  Willehelm  voldelig  har  lagt  beslag  på, 
tilbage  til  den  hellige  Petrus;  først  da  kan  han  komme 
til  os  for  at  lade  sig  krone'-.  Men  fyrsterne  svarede 
ham  og  sagde  2) :  „Vi  har  nu  tilbragt  sa  lang  en  tid 
i  lejren,  at  vor  sold  er  sluppen  op;  og  alligevel  for- 
drer du  af  os,  at  vi  skal  skaffe  dig  Apulien  tilbage, 
forend  det  kan  komme  til  indvielsen.   Det  er  for  hårdt 


i)  Smnl.  Gal.  2,9. 

2)  Gængs  udtryk  i  bibelen. 


20O  Helmolds  Slavekrønike   1,80— 81. 

og  overstiger  vore  kræfter.  Fuldbyrd  så  hellere  ind- 
vielseshandlingen,  at  intet  skal  spærre  os  hjemvejen 
til  fædrelandet,  og  vi  må  komme  os  en  smule  efter 
det  slid,  vi  har  dojet;  derefter  vil  vi  ved  vor  tilbage- 
komst være  bedre  i  stand  til  at  gore  det  endnu  mang- 
lende færdigt*'.  Og  den  gud,  under  hvem  de  bojer 
sig,  der  bærer  jordkredsen  ') ,  magede  det  så,  at  apo- 
stolikeren  gav  efter  og  gik  ind  på  fyrsternes  begæ- 
ring. Da  der  saledes  var  opnået  enighed,  satte  man 
sig  til  at  pleje  råd  og  forhandle  om  indtoget  i  staden, 
og  hvorledes  man  bedst  skulde  sikre  sig  imod  et  mu- 
ligt lumsk  overfald  fra  Romanernes  side. 

Pa  det  tidspunkt  indfandt  vor  hertug  sig  hos  den 
herre  paven  for  at  bede  denne  indvie  den  nyvalgte 
biskop  af  Aldenburg,  men  fik  på  en  meget  mild  måde 
afslag  af  paven,  som  svarede,  at  han  gerne  vilde  opfylde 
hans  begæring,  hvis  han  blot  kunde  gore  det  uden 
at  træde  ærkebispen  for  nær.  Ti  Hammemburgherren 
^var  kommen  hertugen  i  forkobet  ved  at  skikke  paven 
et  brev,  hvori  han  havde  bedet  denne  ikke  at  fuld- 
byrde hin  indvielse,  der  vilde  være  krænkende  for 
ærkebispen. 

Da  man  altså  kom  i  nærheden  af  staden,  skik- 
kede kongen  i  smug  ved  nattetide  ni  hundrede  har- 
niskklædte  krigere  hen  til  salig  Petrus'  domkirke 
tillige  med  den  herre,  pavens  legater,  som  medbragte 
befalinger  til  vagterne  og  lod  krigerne  komme  ind  i 
domkirken  og  borgen  ad  en  bagdor.  Da  det  var 
blevet  morgen,  kom  da  kongen  med  hele  sin  hær;  og 
den  herre  paven  med  alle  kardinalerne  trådte  frem  og 
modtog  ham  pa  trappen;  hvorefter  de  begav  sig  ind 
i  salig  Petrus'  domkirke  og  begyndte  indvielses- 
værket  2).     Imidlertid  stod  krigerne  under  våben  rundt 


i )  Fyrsterne  med  rigsæblet. 
2)   iS.  Juni   1 155. 


Om  nogle  indbyggere  i  Veronas  opklyngning.  201 

om  kirken  og  huset  for  at  holde  oje  med  kongens 
vink,  indtil  de  hojhellige  hemmeligheder  var  fuldbyr- 
dede. Da  kejserkroningens  værk  derpå  var  tilende- 
bragt, forlod  den  ny  kejser  stadens  mure;  og  kri- 
gerne, som  nedtyngedes  af  udmattelse,  fik  føde  og 
forfriskning.  Men  medens  de  endnu  tog  deres  davre, 
gjorde  Lateranerne  et  udfald  og  gik  over  Tiberis, 
hvor  de  begyndte  med  at  bringe  uro  i  hertugens  lejr, 
der  stodte  lige  op  til  stadens  mure.  Da  hæren  med 
hojt  vrål  ilede  ud  af  lejren  for  at  sætte  sig  til  mod- 
værge, kom  det  samme  dag  til  et  vældigt  slag;  vor 
hertug  kæmpede  tappert  i  spidsen,  og  Romanerne  kom 
til  kort  og  led  et  stort  nederlag.  Efter  vunden  sejr 
blev  hertugens  navn  lovprist  fremfor  alle  andres  i  lejren. 
Den  herre  paven  onskede  desarsag  at  vise  ham  ære, 
skikkede  gaver  til  ham  og  gav  sit  sendebud  følgende 
besked:  .,Sig  ham,  at  jeg  med  guds  hjælp  i  morgen 
den  dag  skal  indvie  hans  nyvalgte".  Dette  lofte  fry- 
dede hertugen;  og  da  det  var  blevet  morgen,  lod  den 
herre  paven  en  offentlig  hojtid  holde  og  indviede  vor 
bisp  med  stor  ære. 

81.     Om  nogle  indbyggere  i  Veronas 
opklyngning  i  galgen. 

Da  paven  atter  havde  taget  Romanerne  til  nåde,  til- 
trådte kejseren  og  hans  folge  altså  deres  tilbagetog  og 
kom  på  vejen  ud  af  Italien  til  Longobardien.  Da  de 
fremdeles  havde  tilbagelagt  vejen  der  igennem,  nåede  de 
til  Verona,  hvor  det  begav  sig,  at  kejseren  og  hans 
hær  kom  i  stor  fare.  Indbyggerne  i  Verona  plejer 
nemlig  altid,  nar  kejseren  kommer  fra  Longobardien, 
at  sla  en  skibsbro  over  en  flod,  Edesa  kaldet,  som 
bryder  frem  lig  en  fos  i  voldsomhed  og  derved  gor  det 
umuligt  at  vade  over  den.  Da  hæren  vel  var  kommen 
over,  blev  broen  derfor  straks  bortreven  af  den  vold- 


202  Helmolds  Slavckronike   1,81 — 82. 

somme  strom.  Imidlertid  skyndte  hæren  sig  fremad 
og  nåede  et  pas,  Klusa  kaldet,  hvor  vejen  er  så  inde- 
klemt mellem  klipper,  der  rager  op  imod  himlen,  at 
det  kun  med  nod  og  neppe  lader  sig  gore,  at  to  kan 
ga  der  igennem  på  én  gang.  Men  indbyggerne  fra 
Verona  havde  taget  plads  på  bjergåsen;  derfra  slyn- 
gede de  med  kastevåben,  så  de  gjorde  det  umuligt 
på  nogen  måde  at  slippe  igennem;  og  de  lod  forhore 
hos  kejseren,  hvor  meget  han  var  villig  til  at  give 
for  at  redde  sit  eget  og  sine  folks  liv.  Kejseren,  der 
pa  alle  sider  var  indesluttet  af  floden  og  bjærgene, 
blev  i  allerhojeste  grad  bestyrtet;  derfor  gik  han  ind 
i  sit  telt ,  drog  sine  sko  af  sine  fødder  ')  og  tilbad 
for  Herrens  livskabende  korses  træ.  Og  straks  fandt 
han  pa  rad;  ti  Vor  Herre  selv  indgav  ham  tanken. 
Folgelig  lod  han  dem  af  Veronas  indbyggere ,  som 
var  med  i  hans  folge,  kalde  for  sig  og  sagde  til  dem: 
„I  må  vise  mig  en  sti,  som  kan  fore  os  op  på  bjærg- 
åsen,  uden  at  man  ser  os;  i  modsat  fald  lader  jeg 
ojnene  stikke  ud  pa  eder".  Men  de  ræddedes  for 
hans  trusel  og  robede  ham  de  skjulte  opgange  til 
bjærget.  Og  ufortovet  iværksatte  de  kækkeste  kri- 
gere en  opstigning,  så  de  kunde  falde  fjenderne  i 
ryggen;  med  våben  i  hånd  jog  de  dem  fra  hinanden, 
tog  de  fornemste  af  dem  til  fange  og  bragte  dem  for 
kejserens  ojne,  som  lod  dem  klynge  op.  Således  var 
alle  forhindringer  ryddede  til  side,  og  hæren  kunde 
uforstyrret  drage  videre. 

82.     Forståelsen  mellem  biskopperne 
Hartwik  og  Gerold. 

Derefter  fik  vor  bisp    tilladelse  af  hertugen  til  at 
begive  sig  afsted  til  Svevien,  hvor  han  fandt  en  ære- 

1 )  Smnl.  2  Mos.  3,5. 


Forståelsen  mellem  biskopperne  Hartwik  og  Gerold.        2C 

fuld  modtagelse  hos  sine  venner  og  måtte  blive  i 
nogle  dage.  Derfra  kom  han  til  Saxonien,  satte  over 
Albia  og  begav  sig  til  Wagirerland  for  at  tiltræde 
den  ham  overdragne  virksomhed.  Da  han  således 
omsider  satte  foden  pa  sit  bispedommes  grund,  var 
de  indkomster,  han  der  forefandt,  så  små,  at  de  ikke 
en  gang  kunde  strække  til  til  hans  underhold  for  en 
måned,  eftersom  huset  i  Faldera,  efter  at  biskop 
Yicelin,  salig  ihukommelse!  var  dod,  af  hensyn  så  vel 
til  sin  fordel  som  til  sin  rolighed  havde  sluttet  sie  til 
Hammemburgkirken;  men  provst  Ludolf  og  brodrene 
i  Hogerestorp  mente  at  have  gjort,  hvad  der  kunde 
forlanges  af  dem,  ved  at  vise  bispen  gæstfrihed  ved 
hans  ankomst  og  hans  afrejse.  Ikkun  fra  huset  i  Bo- 
zoé  kunde  bispen  tage  sit  livsophold,  men  det  til- 
horende land  var  ganske  ubeboet  og  uopdyrket.  Pa 
et  besog  for  at  hilse  pa  sin  menighed  kom  bispen 
derfor  igen  hen  til  Albia  for  at  opnå  en  samtale  med 
ærkebispen  i  Staden.  Da  denne  imidlertid,  opblæst 
ved  bevidstheden  om  sin  overlegne  stilling ,  lod  ham 
vente  alt  for  længe  og  gjorde  vanskeligheder  ved  at 
tilstede  ham  adgang,  sagde  vor  biskop  til  abbeden 
af  Reddegeshusen  og  de  ovrige,  som  havde  fulgt  ham 
derhen:  „Brodre,  hvi  bliver  vi  siddende  her?  Lad  os 
begive  os  hen  og  se  mandens  åsyn" !  Og  ufortovet  gik 
han  ind  til  kirkefyrsten,  der  kyssede  ham,  men  uden 
at  mæle  et  ord  til  hilsen.  Vor  bisp  sagde  da  til 
ham:  ..Hvi  taler  I  ikke  til  mig?  Hvad  har  jeg  gjort, 
siden  jeg  er  uværdig  til  en  hilsen?  Hvis  I  onsker  det, 
kan  vi  jo  vælge  sættedommere  til  at  afgore  vort 
mellemværende.  Jeg  indfandt  mig,  som  I  selv  véd,  i 
Marcipolis  for  at  udbede  mig  velsignelsen  af  eder; 
men  I  afslog  at  skænke  mig  den.  Forst  derefter  be- 
gav jeg  mig,  dreven  af  noden,  til  Roma  for  der 
ved  selve  den   apostoliske   stol   at   opnå    det,    som   I 


204  Helmolds  Slavekronike  1,82. 

havde  nægtet  mig.  Derfor  havde  jeg  bedre  skel  til 
at  harmes  end  I,  der  har  bragt  mig  i  den  hårde  nød- 
vendighed at  begive  mig  pa  en  sådan  rejse  ".  „Hvad 
var  det  for  en  bydende  grund",  spurgte  ærkebispen, 
.,der  drev  eder  til  Roma  og  tvang  eder  til  at  under- 
kaste eder  den  med  slig  rejse  forbundne  mqje  og 
pengeomkostning?  Mon  det  var,  fordi  jeg,  der  den 
gang  var  langt  borte  herfra,  opsatte  at  svare  på 
eders  andragende,  indtil  I  kunde  få  det  forebragt  for 
vor  kirke"?  .,Med  denne  opsættelse",  gensvarede  vor 
bisp,  .,var  det  eders  agt  at  gore  vor  sag  tvivlsom;  ti 
det  er  jo  det  samme  ojemed,  I,  nar  I  vil  være  ærlig, 
siden  endnu  tydeligere  har  arbejdet  hen  til  ved  eders 
udtalelser.  Men  priset  være  Vor  Herre,  som  har  fuld- 
kommet os  i  sin  tjeneste  og  ladet  os  nå  et  anstræn- 
gende  men  tilfredsstillende  mal"!  Da  sagde  ærkebis- 
pen: „Vel  har  den  apostoliske  stol  indviet  eder,  skont 
det  efter  den  gældende  ret  var  os ,  der  skulde  gore 
det,  og  derved  gjort  brug  af  sin  myndighed,  som  vi 
visselig  ikke  kan  modsætte  os.  Men  for  at  gore  sin 
uret  god  igen  har  den  grebet  til  det  middel  skriftlig 
at  give  os  til  kende,  at  eders  underkastelse  under  vor 
myndighed  derved  ikke  i  mindste  made  ophæves". 
Bispen  svarede:  „Ja,  det  véd  jeg  og  nægter  ingen- 
lunde, at  sagen  virkelig  forholder  sig,  som  I  der  siger. 
Just  derfor  er  det,  jeg  er  kommen  hid,  for  derved  at 
vise  eder  al  den  agtelse,  som  I  fortjener,  på  det  at 
vor  tvist  matte  vorde  bilagt,  og  freden  genoprettet. 
Tillige  tror  jeg^  det  vilde  være  rigtigt,  at  I  sorgede 
for  at  skaffe  os  hjælp  til  livsopholdet,  al  den  stund 
vi  betragter  os  som  eders  undergivne.  Ti  en  krigs- 
mand  fortjener  sin  sold"  ').  Efter  dette  ordskifte  slut- 
tede de  venskab  med  hinanden  og  lovede,  nar  det 
gjordes  behov,  hver  især  at  stå  den  anden  bi. 

1)  Sranl.   1  Kor.  9,7. 


Forståelsen  mellem  biskopperne  Hartwik  og  Gerold.        20^ 

Derpå  brod  vor  biskop  Gerold  op  og  begav  sig 
til  Brema  for  at  modes  med  hertugen.  Ti  denne  var 
bleven  fornærmet  af  de  Fresonere,  som  kaldes  Rustrer; 
desarsag  kom  han  nu  til  Brema  den  forste  Novem- 
ber')  og  lod  alle  dem,  der  var  komne  til  markedet, 
gribe  og  deres  gods  tage  fra  dem.  Men  da  han 
spurgte  vor  bisp,  hvorledes  ærkebispen  havde  taget 
imod  ham,  talte  bispen  godt  om  denne  og  sogte  at 
stemme  hertugen  mildere  imod  ham.  Det  gamle 
fjendskab,  som  sa  længe  havde  bestået  imellem  begge, 
havde  nemlig  på  samme  tid  fundet  lejlighed  til  at 
lægge  sig  for  dagen ,  efterdi  ærkebispen  havde  op- 
givet togtet  til  Italien  2) ,  hvorved  han  havde  svigtet 
sin  ed  og  gjort  sig  skyldig  i  majestætsforbrydelse. 
Da  kejserens  ombudsmand  derfor  kom  til  Brema, 
lagde  han  beslag  på  alle  bispens  gårde  og  inddrog 
alt,  hvad  der  forefandtes,  i  rigens  kasse.  Samme 
skæbne  havde  biskop  Othelrik  af  Halverstad.  Da 
hertug-en  derefter  drog;  tilbag-e  til  Bruneswik,  ledsagede 
vor  bisp  ham  og  holdt  herrens  fødselsfest  i  hans  selskab. 

Da  denne  hojtid  var  til  ende,  vendte  bispen,  der 
medtog  sin  broder,  abbeden  af  Reddegeshuse,  tilbage 
til  Wag-irerland  og;  beg;av  sig;  til  Aldenburg;  for  at  holde 
epifaniefesten  3)  ved  bispedommets  hovedsæde.  Men 
byen  la  plat  ode;  der  fandtes  hverken  huse  eller  be- 
boere, men  ikkun  et  lille  bitte  kapel,  som  Yicelin, 
hellig  ihukommelse!  havde  ladet  rejse  sammesteds, 
og  der  holdt  vi+)  messetjenesten  i  den  skrappeste 
kuld,  omgivne  af  sneen,  der  la  i  tætte  klynger.      Til- 


1)  "S5- 

2)  Se  stykke  79 ,    hvor    ærkebispen    sætter   sine  borge  i  forsvars- 
stand mod  hertugen. 

3)  Helligtrekongersdag  6.  Jan.   1156. 

4)  Forfatteren  indforer  her  sig  selv  i  første  person;  smnl.  Ap.  gem. 
20,5. 


206  Helmolds  Slavekrønike  1,82 — 83. 

horerne  iblandt  Sklaverne  indskrænkede  sig  til  Pri- 
bizlaus  med  nogle  ganske  få.  Da  vi  havde  fuldbyr- 
det de  hellige  hemmeligheder,  bad  Pribizlaus  os  ind  i 
sit  hus  pa  et  mere  afsides  liggende  sted,  modtog  os  med 
stor  forekommenhed  og  gjorde  et  prægtigt  gæstebud 
for  os.  Det  for  os  fremsatte  bord  bugnede  af  tyve 
retter  mad.  Ved  den  lejlighed  fik  jeg  troen  i  hæn- 
derne på  det,  som  jeg  tilforn  kun  havde  hørt  af  ryg- 
tets mund,  at  intet  folk  i  gæstfrihed  kan  gore  Skla- 
verne rangen  stridig  ');  til  at  beværte  deres  gæster  er 
de  som  efter  aftale  alle  lige  redebonne,  så  man  end 
ikke  behover  at  anmode  no^en  om  o-æstevenskab. 
Ti  alt,  hvad  de  erhverver  ved  agerdyrkning,  fiskeri 
og  jagt,  bruger  de  til  hobe  at  skænke  bort  og  priser 
den  som  den  kækkeste,  der  er  den  storste  odeland. 
Ja!  lysten  til  således  at  vise  sig  driver  endog  mange 
af  dem  til  at  stjæle  og  røve.  Dette  horer  i  hvert 
fald  til  den  slags  synder,  som  de  ser  igennem  fingre 
med  og  skjuler  under  gæstfrihedens  kåbe.  Ti  Skla- 
verne har  for  skik  om  dagen  at  uddele  blandt  deres 
gæster  det,  som  de  stjæler  om  natten.  Hvis  derimod 
nogen,  som  en  såre  sjælden  undtagelse,  bliver  greben 
i  at  have  nægtet  en  fremmed  gæstevenlig  modtagelse, 
er  det  tilladt  at  lade  hans  hus  og  eje  gå  op  i  rog;  og 
den,  der  ikke  har  undset  sig  ved  at  nægte  en  frem- 
med en  bid  brød,  er  alle  enige  om  at  kalde  en  ære- 
los  usling,  som  fortjener  at  udpibes  af  enhver. 

83.     Pribizlaus1  s  omvendelse. 

Hos  sættekongen  blev  vi  imidlertid  den  nat  tillige 
med  det  folgende  dogn  og  begav  os  derpå  videre 
frem    i    Sklavenland    for    at    gæste    en   mægtig  mand, 


1)  Se  2  bog,  stykke  12  slutn. 


Pribizlaus's  omvendelse.  207 

der  hed  Thessemar,  som  havde  haft  bud  efter  os. 
Men  det  begav  sig,  at  vi  under  vejs  kom  ind  i  en 
lund,  den  eneste  i  dette  land,  der  ellers  helt  og  hol- 
dent er  en  aben  slette.  Der  fik  vi  mellem  ældgamle 
træer  oje  på  hellige  ege,  som  var  indviede  til  guden 
i  landet,  Proven,  og  omgivne  af  et  gardsrum  samt  et 
med  stor  omhu  opfort  træhegn,  hvori  der  var  anbragt 
to  dore.  Ti  foruden  de  husguder  og  andre  afguder, 
hvoraf  hver  eneste  by  vrimlede,  havde  landet  pa  dette 
sted  en  fælleshelligdom,  der  havde  sin  særlige  præst 
tillige  med  sine  særegne  fester  og  forskellige  offer- 
skikke;  og  der  plejede  folket  i  landet  altid  pa  den 
anden  dasr  i  uo-en  at  modes  med  sættekono;en  os; 
præsten  til  rettergang.  Adgangen  til  gardsrummet 
var  spærret  for  enhver,  blot  med  undtagelse  af  præ- 
sten og  dem,  der  vilde  bringe  ofre,  eller  som  var 
stedte  i  overhængende  livsfare;  ti  dem  nægtedes  der 
aldrig  et  tilflugtssted.  Så  stor  er  nemlig  den  ærbø- 
dighed, Sklaverne  viser  for  deres  helligdomme,  at  de 
ikke  engang  taler,  at  templets  omgivelser  smittes  med 
blodet  af  deres  fjender.  Til  edsaflæggelse  lader  de 
det  såre  nodig  komme;  ti  det  at  sværge  er  for  Skla- 
verne hartad  det  samme  som  at  forsværge  sig,  da 
man  derved  nedkalder  gudernes  vredeshævn  over  sit 
hoved  ').  Sklaverne  har  for  resten  mangehande  mader 
at  dyrke  deres  afguder  pa;  de  deler  langtfra  alle  en 
og  samme  slags  overtro.  Ti  nogle  stiller  fantastiske 
gudebilleder  til  skue  i  deres  templer,  såsom  billedet  i 
Plune,  som  de  kalder  Podaga;  andre  af  deres  guder 
bor  i  skove  og  lunde,  saledes  som  tilfældet  er  med 
Prove,  guden  i  Aldenburg,  og  dem  gores  der  ingen 
billeder  af.  Mange  af  deres  guder  fremstiller  de  endog 
med  to  eller  tre,  ja!    med  endnu  flere  hoveder.      Men 

i)  Se  stykke  52. 


208  Helmolds  Slavekronike  1,83. 

ved  siden  ad  de  mange  forskellige  guddomme,  som 
de  lader  råde  for  mark  og  skov,  sorg  og  lyst,  næg- 
ter de  heller  ikke ,  at  der  er  én  gud  T)  ..i  himlene'-  2 ), 
der  byder  over  alle  de  andre;  men  denne,  der  er 
allermægtigst,  sorger  kun  for  himlens  tarv,  medens 
de  andre  rogter  det  hverv ,  de  hver  især  af  ham  hat- 
modtaget,  er  udsprungne  af  hans  blod  og  star  des 
hqjere,  alt  efter  som  de  er  denne  gudernes  gud  nær- 
mere. Da  vi  imidlertid  kom  i  nærheden  af  hin  lund 
og  vanhellige  plads,  opmuntrede  bispen  os  til  at  tage 
djærvt  fat  på  rydningen  af  lunden,  sprang  derhos 
selv  af  hesten  og  splintrede  med  vilje  dorenes  præg- 
tig smykkede,  udvendige  sider,  hvorpå  vi  trådte  ind 
i  gårdsrummet,  stablede  alt  tommeret  fra  gårdens  ind- 
hegning op  omkring  de  hellige  træer,  stak  ild  derpå 
og  optændte  et  bal;  imidlertid  var  vi  ikke  ganske 
trygge  ved  tanken  om,  at  vi  kunde  blive  overvældede 
ved  en  rejsning  af  beboerne  på  stedet ;  men  gud  tog 
os  i  sin  varetægt.  Derpå  bojede  vi  af  til  Thessemars 
gæstfri  hus,  hvor  vi  blev  modtagne  på  det  prægtigste. 
Men  Sklavernes  bægre  kunde  hverken  troste  eller 
glæde  os,  al  den  stund  vi  der  matte  se  på  de  fod- 
lænker og  mange  slags  marterredskaber,  som  man 
havde  for  skik  at  bruge  imod  de  fra  Danien  hidbragte 
Kristusdyrkere.  Tillige  havde  vi  der  Herrens  præster 
for  oje,  som  var  udmagrede  af  det  langvarige  fangen- 
skab, hvori  man  havde  ladet  dem  svælte,  uden  at 
bispen  enten  med  det  gode  eller  med  det  onde  kunde 
udrette  noget  for  dem. 

På  den  næstfølgende  Herrens  dag  kom  hele  folket 
i  landet  sammen  til  marked  i  Lubike.  Samme  steds 
indfandt  hr.  biskoppen  sig  og  holdt   en   „formanings- 


1)  1  Kor.  8,6.     Mal.  2,10. 

2)  Matth.  6,9.     Luk.   11,2. 


Pribizlaus's  omvendelse. 


209 


tale"  ')  til  mængden,  om  at  de  skulde  vende  ryggen 
til  afguderne  og  dyrke  den  ene  gud,  som  er  i  him- 
lene, annamme  dåbens  nåde  og  opgive  deres  onde 
gerninger,  rovenerne  nemlig  og  drabene,  som  de 
ovede  mod  de  kristne.  Da  han  havde  endt  sin  tale 
til  mængden,  svarede  Pribizlav  under  de  øvriges  sam- 
stemning: „Dine  ord,  ærværdige  bisp!  er  guds  ord  og 
viser  os  pa  rette  vej  i  vor  saligheds  sag.  Men  hvor 
kan  vi  sla  ind  pa  denne  vej,  medens  vi  trindt  omkring 
er  omspændte  af  så  store  ulykker.  For  at  du  kan 
danne  dig  en  forestilling  om  vor  sorgelige  stilling, 
låne  du  med  talmodighed  ore  til  mine  ord!  Det  folk, 
du  har  for  oje,  er  jo  dit  folk,  og  vi  bor  derfor  sætte 
dig  ind  i  vor  nod,  ligesom  du  bor  have  medynk  med 
os.  Ti  vore  fyrster  går  frem  imod  os  med  slig 
strænghed,  at  vi  under  trykket  af  vore  afgifter  og 
det  jærnhårde  trælleåg,  vi  bærer,  hellere  ma  onske  at 
do  end  at  leve.  Se!  i  år  har  nu  vi,  der  bor  her  i 
denne  smule  afkrog,  måttet  bode  tusinde  mark  til 
hertugen  og  så  mange  hundrede  til  greven;  men  der- 
med er  vi  endnu  ikke  komne  på  det  torre,  ti  vi  sny- 
des og  klemmes  dag  for  dag  og  bliver  til  sidst  helt 
afklædte.  Hvor  skulde  vi  sa  kunne  lade  os  dobe 
til  denne  ny  religion,  og  fa  mon  til  at  bygge  kirker, 
vi,  som  hver  dag  må  være  belavede  på  at  tage  flug- 
ten? Og  end  ikke  noget  tilflugtssted  har  vi.  Gar  vi 
over  Travena,  er  elendigheden  næsten  lige  så  stor  der, 
og  kommer  vi  hen  ad  Penefloden  til,  bliver  det  ikke  et 
hår  bedre.  Hvad  skal  vi  da  til  sidst  gribe  til  uden 
at  vende  landjorden  ryggen,  gå  til  sos  og  bo  og  bygge 
på  bolgerne!  Eller  hvad  kan  vi  for,  at  vi,  nar  man 
fordriver  os  fra  vort  fædreland,  nodes  til  at  forstyrre 
freden   på   havet   og   tage   vor   rejsekost    hos   Danerne 

1)  Ap.  gem.    13,15. 

14 


2io  Helmolds  Slavekronike   1,83. 

eller  hos  de  kræmmere,  der  ror  om  på  soen?  Mon 
ansvaret  for  sligt  ikke  hviler  pa  fyrsterne,  som  for- 
jager osu?  Hr.  biskoppen  svarede:  „At  vore  fyrster 
hidtildags  ikke  har  handlet  varlig  med  eders  folk,  må 
I  ikke  finde  besynderligt;  ti  efter  deres  formening  be- 
går de  ikke  nogen  stor  uret  ved  at  gå  saledes  til 
værks  imod  afgudsdyrkere  og  dem,  som  er  uden 
gud  ').  Tager  derfor  hellere  eders  tilflugt  til  den 
kristelige  gudsdyrkelse  og  kaster  eder  ned  for  eders 
skaber,  under  hvem  de  ma  bqje  sig,  som  holder  „jor- 
dens kreds"  2)  i  deres  hånd!  Lever  Saxonerne  og  de 
ovrige  folk  med  kristennavn  ikke  i  fred  og  ro,  til- 
fredse med  deres  beskikkede  del?  I  er  de  eneste,  som 
har  en  fra  alle  andre  forskellig  religionsovelse ,  sa  I 
må  finde  eder  i  at  blive  eders  ejendom  berovede  af 
alleu.  „Dersom  hr.  biskoppen  og  du  onsker,  at  vi 
skal  dyrke  gud  pa  samme  vis,  som  vor  greve  gor 
det",  svarede  Pribizlav,  „så  lad  os  tillige  fa  Saxoner- 
nes  love  i  henseende  til  besiddelser  og  afgifter!  da 
skal  vi  med  glæde  blive  kristne,  bygge  kirker  og 
yde  vore  tiender". 

Derefter  begav  vor  biskop  Gerold  sig  til  hertugen 
i  anledning  af  en  landdag,  som  var  berammet  til  Er- 
theneburg;  og  samme  steds  indfandt  Sklavernes 
sættekonger  sig  efter  indbydelse  til  den  fastsatte  tid. 
Da  henvendte  hertugen  pa  bispens  opfordring  ordet 
til  Sklaverne  og  talte  om  kristendommen,  men  fik  til 
svar  af  Obotriternes  underkonge  Xiklot:  „Gud  i  him- 
lene være  din  gud,  men  du  vor  gud,  sa  forlanger  vi 
ikke  mer  af  dig.  Ham  dyrke  du,  men  vi  vil  dyrke 
dig".  Hertugen  irettesatte  ham  for  hans  gudsbespotte- 
lige  tale.  Men  med  hensyn  til  bispedommets  og  kir- 
kens  fremme   foretoges   der   for  ojeblikket  ikke  mere, 


1)  Smnl.  Ef.  2,12. 

2)  Ap.  gern.   17.26. 


Pribizlaus's  omvendelse.  211 

eftersom  vor  hertug,  der  nylig  var  kommen  tilbage 
fra  Italien,  kun  var  opsat  pa  at  skrabe  til  sig,  da 
hans  skatkammer  var  ode  og  tomt.  Da  han  derfor 
vendte  hjem,  fulgte  bispen  ham  til  Bruneswik  og  op- 
holdt sig  hos  ham  i  mange  dage.  Endelig  sagde 
han  til  ham:  „Se!  nu  har  jeg  tilbragt  et  helt  ar  i 
eders  gård  og  har  saledes  faldet  eder  til  byrde;  og 
går  jeg  til  Wagirerland,  har  jeg  der  intet  til  foden. 
Hvi  har  I  da  med  dette  navn  ')  lagt  slig  gerning  på 
mine  skuldre?  Forhen  var  jeg  langt  bedre  faren,  end 
jeg  nu  for  tiden  er  det".  Disse  ytringer  bevægede 
hertugen  til  at  lade  grev  Adolf  hidkalde  for  med  ham 
at  forhandle  om  de  tre  hundrede  fæstelodder,  som 
var  bispedommet  tilbudte  i  udstyr.  Da  overdrog 
greven  Uthine  og  Gamale  med  alt,  hvad  dertil  horte, 
i  bispens  besiddelse  og  lagde  oven  i  kobet  til  den  af 
hans  ejendomme,  som  kaldes  Bozoe,  tvende  landsbyer, 
Gothesvelde  og  Wobize.  Også  i  Aldenburo-  skæn- 
kede  han  ham  en  meget  passelig  ejendom,  der  la  ved 
torvet.  Derpå  sagde  greven:  „Hr.  bispen  kan  nu  gå 
til  Wagirerland  og  lade  disse  ejendomme  værdsætte 
af  kyndige  mænd!  Hvad  der  da  monne  fattes  i  de  tre 
hundrede  fæstelodder,  spæder  jeg  til;  men  hvad  der 
går  derover,  gor  jeg  fordring  pa".  Bispen  begav  sig 
følgelig  derhen  for  at  tage  det  ham  tilhorende  i  6je- 
syn;  men  ved  det  skon,  han  med  nybyggerne  optog 
derover,  fandt  han,  at  disse  ejendomme  knap  belob 
sig  til  hundrede  fæstelodder.  Desarsag  lod  greven 
landet  opmåle  med  et  kort  reb,  som  ikke  var  i  brug 
hos  vore  landsmænd,  og  lod  dertil  sump  og  krat 
tage  med  ved  opmalingen.  På  den  vis  bragte  han 
en  såre  stor  mængde  marker  ud.  Da  derfor  hertugen 
fik    dette   at   vide,    domte  han,    at   man   skulde   folge 

i)  Bispenavnet. 

14* 


2  12  Helmolds  Slavekronike   1,83. 

landsens  skik  ved  opmålingen  af  det,  der  skænkedes 
bispen,  og  at  sumpe  og  tykkere  skovstrækninger  ikke 
matte  regnes  med  i  malet.  Man  gjorde  sig  derfor  den 
storste  moje  med  at  tilvejebringe  disse  ejendomme; 
men  lige  til  den  dag  i  dag  har  dette  været  en  umu- 
lighed sa  vel  for  hertugen,  som  for  biskoppen. 

De  af  mig  i  det  foregående  omtalte  ejendomme 
skaffede  biskop  Gerold  sig,  idet  han  daglig  trængte 
ind  på  fyrsterne  bade  .,i  tide  og  i  utide"  J),  for  at  fa  pustet 
liv  i  den  gnist  af  den  biskoppelige  værdighed,  som 
ulmede  i  Wagirerland.  Tillige  lod  han  staden  og 
handelspladsen  Uthine  bygge  og  lod  sig  indrette  et 
hus  der.  Men  eftersom  der  ingen  forsamling  af  klærke 
fandtes  i  bispedommet  Aldenburg  uden  den  i  Kuze- 
line ,  der  også  forer  navn  af  Hagerestorp ,  så  lod  han 
med  hertugens  tilladelse  disse  klærke  flytte  til  Sege- 
berk,  til  det  fra  forst  af  grundede  sted  J),  for  at  han  pa 
den  måde  kunde  finde  den  fornodne  understøttelse  hos 
klærkene,  nar  han  som  biskop  skulde  indfinde  sig 
blandt  menigheden  pa  festdagene.  Og  endskont 
provst  Ludolf  og  brodrene  fandt  dette  uheldigt  pa 
grund  af  den  uro,  der  var  pa  handelspladsen  3),  bojede 
de  sig  ikke  desto  mindre  for  deres  foresattes  beslut- 
ning, som  de  fandt  det  ubetimeligt  at  modsætte  sig; 
og  bispen  lod  derfor  et  hus  indrette  samme  steds. 
Derpå  drog  han  videre  for  at  besoge  ærkebispen  og 
viste  sig  endog  såre  underdanig  imod  denne  i  det 
håb,  at  han  derved  skulde  fa  klosteret  i  Faldera  til- 
bage •*),  da  det  vitterlig  både  var  grundet  af  hans  for- 
gænger 5)   og  havde   tilhort  denne.      Men  ærkebispen, 


1)  i  Tim.  4,2. 

2)  Se  stykke  53. 

3)  Se  stykke  58  beg. 

4)  Det  samme,  der  anden  steds  (se  slutningen  af  stykke  75)  kaldes 
..huset". 

5)  Biskop  Vicelin. 


Pribizlaus's   omvendelse. 


213 


der  fornemmelig  havde  sin  egen  kirkes  ')  tarv  for  oje, 
holdt  ham  hen  med  snedige  lofter,  idet  han  snart  gav 
ham  udsigt  til  at  få  det,  men  snart  igen  trak  sagen  i 
langdrag  og  pa  den  made  vidste  at  vinde  tid.  Dog 
pålagde  han  den  ærværdige  provst  Eppo  2)  ikke 
ganske  at  unddrage  denne  unge  kirke  sin  hjælpende 
hånd,  men  sta  bispen  bi  både  med  mænd  til  kirkens 
tjeneste  og  med  alt,  hvad  der  for  resten  kunde  fremme 
dens  udvikling. 

Derfor  lod  vor  bisp  fra  Faldera  hidkalde  præsten 
Bruno*),  som  efter  Yicelins  dod  havde  forladt  Skla- 
venland,  og  forflyttede  ham  til  Aldenburg,  for  at  han 
skulde  drage  omsorg  for  folkets  frelse  der.  Ti  Bruno 
følte  sig  også  selv  kaldet  til  denne  gerning  som  folge 
af  en  guddommelig  indskydelse.  Han  havde  nemlig 
i  et  nattesyn  set,  hvorlunde  han  holdt  karret  med  den 
hellige  olje  i  sine  hænder,  og  hvorledes  der  fra  dettes 
låg  fremskod  en  ung  og  frodig  spire,  der  tog  til  i 
styrke  og  voksede  op  til  et  kraftigt  træ.  Denne  hans 
forventning  gik  virkelig  også  i  opfyldelse.  Ti  straks 
ved  hans  ankomst  til  Aldenburg,  tog  han  med  bræn- 
dende nidkærhed  fat  pa  guds  gerning  og  kaldte  Skla- 
vernes  folk  til  genfodelsens  nåde,  idet  han  lod  lundene 
omhugge  og  den  vanhellige  gudsdyrkelse  udrydde. 
Og  efterdi  borsren  og-  bven,  hvor  der  tilforn  havde 
været  en  kirke  og  et  bispesæde,  nu  var  ode,  opnåede 
han  hos  greven,  at  Saxonerne  der  kunde  grunde  en 
nybygd,  og  præsten  saledes  hente  trost  hos  et  folk, 
hvis  sprog  og  sædvaner  var  ham  bekendte,  hvorved 
den  ny  kirke  blev  ikke  lidet  stottet.  Nu  rejste  der  sig 
nemlig  i  Aldenburg  en  såre  anselig  kirkebygning,  rigelig 


1)  Kirken  i  Hamburg. 

2)  Se  stykke  79  beg. 

3)  Se  stykke  54  beg. 


214  Helmolds  Slavekrønike   1,83  —  84. 

udstyret  med  boger,  klokker  og  det  ovrige  tilbehør. 
Og  guds  huses  tjeneste  fornyedes  ')  midt  iblandt  et 
..vanartigt  og  forvendt"  -')  folk  hartad  halvfemsindstyve 
ar  efter  den  tidligere  kirkes  odelæggelse,  som  fandt 
sted  ved  den  fromme  hovding  Godeskalks  drab  *). 
Kirken  indviedes  af  biskop  Gerold  til  den  hellige  Jo- 
hannes den  dobers  ære;  og  ved  den  lejlighed  gav  den 
hojbarne  grev  Adolf  og  hans  såre  gudfrygtige  hustru, 
fru  Mektildis,  den  bedste  prøve  på  deres  gudhengivne 
sindelag,  idet  de  begge  var  tilstede  ved  indvielsen. 
Greven  bod  tillige  Sklavernes  folk  at  bringe  deres 
dode  hid  for  at  fa  dem  jordede  på  kirkegarden,  og 
at  samles  i  kirken  ved  festlige  lejligheder  for  at  høre 
guds  ord.  Ti  forkyndelsen  deraf  besorgede  guds 
præst  Bruno  på  tilfredsstillende  vis  og  rogtede  saledes 
den  ham  betroede  sendefærd  ved  at  have  prædikener 
nedskrevne  på  Sklavernes  mal,  som  han  efter  tid  og 
lejlighed  kunde  foredrage  for  folket.  Og  for  frem- 
tiden formente  man  Sklaverne  deres  eder  ved  træer, 
kilder  og  stene,  hvorimod  de  matte  bringe  dem,  der 
var  anklagede  for  forbrydelser,  hen  til  præsten,  for  at 
de  kunde  blive  prøvede  ved  jærnbyrd  eller  ved  at 
træde  pa  plovjærn.  I  de  samme  dage  slog  Sklaverne 
en  Daner  op  til  korset.  Men  da  præsten  Bruno  havde 
underrettet  greven  derom,  lod  denne  dem  kalde  for 
retten,  idomte  dem  en  pengeboden)  og  afskaffede 
ganske  denne  art  dødsstraffe  i  landet. 

Da  biskop  Gerold  sa,  at  der  i  Aldenburg  var 
lagt  en  god  o-rundvold,  gav  han  greven  det  rad  at 
lade  en  kirke  rejse  i  den  egn,  som  kaldes  Susie. 
Derhen   sendte   man   fra  huset  i  Faldera  præsten  Dej- 


il  1 156. 

2)  Filipp.   2,15;  smnl.  5  Mos.  32,5  (se  st  27  beg.  og-  st.  47). 

3)  1066,  se  slutn.  af  stykke  22. 

4)  Det  er  altså  i  mandebod,  denne  gives. 


Pribizlaus's  omvendelse.  215 

lawin,  hvis  and  torstede'  efter  de  mojsommeligheder 
og  farer,  som  er  uadskillelige  fra  evangeliets  forkyn- 
delse; pa  sin  sendefærd  kom  han  til  en  roverkule 
hos  de  Sklaver,  der  bor  ved  floden  Krempine;  der  på 
stedet  var  et  yndet  smuthul  for  fribyttere;  og  iblandt  disse 
boede  præsten,  tjenende  Herren  „i  hunger,  i  tørst  og 
i  nogenhed"  ').  Da  man  saledes  havde  faet  alt  dette 
udrettet,  fandt  man  det  betimeligt  at  lade  en  kirke 
opfore  i  Lutelenburg  og  Rathekowe;  og  bispen  og 
greven  begav  sig  derhen  for  at  betegne  de  pladser, 
hvor  kirkerne  skulde  ligge.  Guds  gerning  fik  saledes 
god  vækst  i  Wagirerland,  og  greven  og  bispen  rakte 
gensidig  hinanden  hånd.  Ved  samme  tid  lod  greven 
borgen  Plune  genopfore  og  grundede  samme  steds  en 
stad  og  handelsplads.  Men  de  Sklaver,  som  boede  i 
de  omliggende  byer,  fjernede  sig,  og  der  kom  Saxo- 
nere  til  og  nedsatte  sig  der.  Saledes  forsvandt  Skla- 
verne  lidt  efter  lidt  fra  landet.  Men  også  i  Polabernes 
land  fremstod  der  ved  hr.  biskop  Evermods  og  grev 
Henrik  af  Racisburgs  ihærdighed  langt  flere  kirker. 
Desuao-tet  var  man  endnu  bestandig-  ude  af  stand  til 
at  forhindre  Skla vernes  fribytteri,  da  de  fremdeles 
vedblev  at  drage  over  soen  og  hærge  pa  Danernes 
land  og  endnu  ikke  havde  aflagt  deres  fædres  synder. 

84.     Om  Kanuts  død. 

Danerne,  som  bestandig  led  under  trykket  af 
krige  i  hjemmet,  savnede  nemlig  kraft  til  at  fore  krig 
i  udlandet 2).  Ti  deres  konge  Svejn,  der  savel  ved 
sine  lykkelige  sejrvindinger,  som  ved  at  støtte  sig  til 
kejserens    myndighed    havde    sat    sig    fast     i    konge- 


1)  5  Mos.  2848. 

2)  Se  stykke  65. 


2i6  Helmolds  Slavekronike   1,84. 

sædet  '),  mishandlede  grumt  sine  landsmænd  og  fik 
derfor  til  straf  af  Vor  Herre  omsider  en  ulykkelig 
ende  pa  sit  liv.  Men  da  hans  medbejler  Kanut  mær- 
kede, at  folket  knurrede  imod  Svejn,  skikkede  han 
bud  for  at  hente  Waldemar,  Svejns  fætter  og  forbunds- 
fælle, som  han  knyttede  til  sig  ved  at  give  ham  sin 
soster  -')  til  ægte.  Sikker  på  bistand  fra  Waldemars 
side,  begyndte  han  derfor  atter  at  lægge  ildrad  op 
imod  Svejn;  mens  denne  konge  opholdt  sig  på  Selant, 
kom  Kanut  og  Waldemar  ganske  uformodentlig  did 
med  en  hær  for  at  bekrige  ham  s) ;  for  sin  grumheds 
skyld  blev  han  ladt  i  stikken  af  alle;  og,  da  han  der- 
for ikke  havde  kræfter  nok  til  at  vove  et  slag,  matte 
han  tillige  med  sin  hustru  og  alt  sit  hussinde  fly  ned 
til  soen  og  sætte  over  til  Aldenburg.  Denne  begiven- 
hed, at  nemlig  en  stormægtig  mand,  der  tilforn  havde 
haft  sin  trense  i  kæberne -^  på  alle  nordiske  folk,  nu 
sa  brat  var  bleven  styrtet,  indjog  grev  Adolf  en  hef- 
tig skræk,  da  den  kom  til  hans  kundskab.  Da  Svejn 
derfor  onskede  at  lægge  vejen  igennem  hans  land, 
viste  greven  ham  stor  venlighed ;  og  kongen  vendte 
sig  til  sin  svigerfader  i  Saxonien,  markgrev  Konrad 
af  Within,  og  opholdt  sig  der  i  næsten  to  ar.  Pa 
samme  tid  5)  indfandt  vor  hertug  Henrik  sig  pa  fyrste- 
dagen i  Ratisbona  for  at  fa  hertugdommet  Bavarien 
tilbage;  ti  dette  havde  kejser  Fretherik  frataget  sin 
farbroder 6) ,  og  nu  skænkede  han  det  pany  til  vor 
hertug"),    eftersom   kejseren  pa  togtet  til  Italien  og  i 


1)  Se  beg.  af  stykke  73. 

2)  Sofie,  Knuds  halvsøster. 

3)  "54- 

4)  Smnl.   2  Kong.   19,28.     Es.   37,29.     Ez.   29,4.   38,4.  (Ps.  32,9). 

5)  i7Sept.   1 156. 

6)  Henrik;  se  stykke  72  si.  56  si. 

7)  Se  stykke  72  lidt  ovenfor. 


Om  Kanuts  dod. 


217 


rigens  øvrige  handeler  havde  fundet  denne  tro.  Sa- 
ledes fik  samme  et  nyt  navn,  nemlig  Henrik  Love, 
hertug  af  Bawarien  og  Saxonien  '). 

Da  hertugen  saledes  efter  onske  havde  fået  dette 
sat  igennem,  indfandt  Saxonernes  høvdinger  ved  hans 
hjemkomst  fra  fyrstedagen  sig  hos  ham  med  anmod- 
ning om  at  understotte  Svejn  og  fore  ham  tilbage  til 
hans  kongerige.  Svejn  selv  lovede  hertugen  en  mæg- 
tig sum.  Derfor  sammendrog  vor  hertug  en  såre  be- 
tydelig krigsstyrke  og  forte  ham  om  vinteren  *)  til- 
bage til  Danien,  hvor  byerne  Sleswik  og  Ripa  straks 
lukkede  op  for  ham.  Desuagtet  kunde  de  ikke  fa 
held  til  deres  foretagende.  Vel  havde  nemlig  Svejn 
idelig  for  hertugen  gjort  sig  til  af,  at  Danerne  vilde 
modtage  ham  med  åbne  arme,  så  snart  han  blot  viste 
sig  i  spidsen  for  en  hær.  Men  denne  hans  formodning 
slog  aldeles  ikke  til.  Ti  der  var  i  hele  Danernes 
land  ingen ,  der  hverken  bød  ham  velkommen  eller 
gik  ham  i  mode.  Da  han  derfor  mærkede,  at  lykken 
havde  vendt  ham  ryggen,  og  at  alle  skyede  ham, 
sagde  han  til  hertugen:  „Vor  moje  er  spildt;  det  er 
bedst,  vi  vender  om  igen!  Ti  hvad  fordel  har  vi  af  at 
hærge  landet  og  udplyndre  skikkelige  folk?  Hvor 
gerne  vi  end  vilde  modes  med  vore  modstandere  til 
slag,  kan  vi  dog  aldrig  komme  sa  vidt,  eftersom  disse 
flygter  for  os  og  smutter  over  til  de  mere  afsides 
liggende  dele  af  havet".  De  lod  derfor  de  tvende 
byer  stille  gisler  og  forlod  Danien.  Derpå  greb  Svejn 
til  en  anden  fremgangsmade  og  lagde  ny  planer,  idet 
han  besluttede  at  vende  sig  til  Sklaverne;  forst  var 
han  gæst  hos  greven  i  Lubike,  og  derfra  drog  han 
hen    til    Obotriternes    fyrste    Niklot.       Hertugen    bod 


1)  Smnl.  stykke  56  lidt  ovenfor. 

2)  1 156. 


2i8  Helmoldb  Slavekronike   1,84  —  85. 

også  Sklaverne  i  Aldenburg  og  i  Obotriternes  land 
at  yde  Svejn  deres  bistand.  Saledes  kom  han  i  be- 
siddelse af  nogle  fa  skibe  og  afgik  som  ven  til  La- 
lande,  hvor  indbyggerne  viste  sig  glade  til  mode 
over  hans  komme,  eftersom  de  lige  fra  forste  færd 
havde  vist  ham  troskab.  Derfra  begav  han  sig  over 
på  Feonien  og  vandt  tillige  det  for  sig,  hvorpå  han 
fremdeles  tog  vejen  til  resten  af  de  mindre  oer,  fik 
ved  sine  gaver  og  lofter  sa  mange  som  mulig  af  disse 
til  at  tage  parti  for  sig  og  var  samtidig  pa  sin  post 
imod  rænkespind,  idet  han  satte  sig  fast  på  de  sikreste 
punkter.  Da  Kanut  og  Waldemar  derfor  erfor,  hvad 
der  gik  for  sig,  kom  de  med  en  hær  for  at  sla  Svejn 
og  forjage  ham  fra  landet.  Han  havde  imidlertid 
taget  stade  på  Lalande  og  rustet  sig  sa  meget  bedre 
til  at  tage  imod  dem,  som  selve  hans  faste  stilling 
var  ham  et  værn.  Nu  gav  hr.  biskop  Helyas  af 
Ripa  og  de  ypperste  mænd  pa  begge  sider  sig  til  at 
mægle,  og  den  herskende  tvedragt  gik  over  til  fred, 
idet  riget  blev  delt  i  trende  stykker.  Juthlande  gaves 
til  Waldemar,  Selant  til  Kanut,  men  Skone,  hvor  be- 
folkningen er  dygtigere  i  vabenfærd,  til  Svejn.  De 
andre  mindre  oer  delte  de  imellem  sig,  efter  som  for- 
holdene gjorde  det  tjenligst;  og  pa  det  at  den  nu 
trufne  aftale  ikke  skulde  brydes,  blev  den  stadfæstet 
ved  ed.  Derefter  gjorde  Kanut  og  Waldemar  et  stort 
gæstebud  i  en  by  på  Selande  ved  navn  Roskilde, 
hvortil  de  også  indbod  deres  frænde  Svejn  for  at  ære 
og  opmuntre  ham  samt  troste  ham  over  alle  de  kva- 
ler, de  havde  ladet  ga  ud  over  ham  pa  den  dag,  de 
var  fjender  og  la  i  krig  sammen.  Men  som  han  nu 
sad  til  bords  og  sa  de  andre  konger  uforstyrrede  af 
enhver  frygt  og  mistanke  bænkede  sammen  med  sig 
ved  bordet,  gav  han  sig  med  sin  medfodte  grumhed 
til  at  soge  en  gunstig  lejlighed  til  at  ove  rænker.     Ti 


Om  opførelsen  at  Lewenstat.  2  IQ 

hidskaffedc  man  pa  den  tredje  dag  af  gildet  ') ,  da 
nattemørket  allerede  faldt  på,  efter  et  vink  af  Svejn 
nogle  sværd;  og  forend  kongerne  kunde  se  sig  for, 
sprang  man  ind  på  livet  af  dem  og  gennemborede  Kanut 
lige  pa  stedet.  Men  da  morderen  ligeledes  forte  et 
stod  imod  Waldemars  hoved,  satte  denne  ud  af  stuen 
med  et  voldsomt  spring,  væltede  lyset  og  slap  med 
Vor  Herres  hjælp  bort  i  morket  uden  at  fa  mer  end 
et  eneste  sår.  Han  flygtede  derfor  til  Juthlande  og 
bragte  hele  Danien  i  bevægelse.  Svejn  trak  da  fra 
Selande  og  oerne  i  havet  en  hær  sammen,  hvormed 
han  satte  over  til  Juthlande  for  at  sla  Waldemar. 
Sidst  nævnte  forte  imidlertid  også  en  hær  i  marken 
og  modte  ham  med  en  vældig  styrke.  Ikke  langt  fra 
Wiberge  kom  det  til  slag.  Svejn  og  med  ham  hele 
hans  mandskab  bed  samme  dag  -')  i  græsset.  Derpå 
blev  Waldemar  konge  over  Danerne,  som  dette  fredens 
barn  styrede  i  fred.  Hermed  ophorte  de  indvortes 
krige,  der  i  en  lang  årrække  havde  tynget  pa  Danien. 
Tillige  knyttede  Waldemar  venskab  med  grev  Adolf 
og  viste  ham  hæder,  ligesom  hans  kongelige  forgæn- 
gere havde  gjort  for  ham. 

85.     Om  opførelsen  af  Lewenstat. 

I  de  samme  dage  3)  fortærede  en  ildsvåde  byen 
Lubike,  og  handelsmændene  og  byens  ovrige  indbyg- 
gere skikkede  bud  til  hertugen  og  lod  ham  sige: 
„Længe  har  der  pa  eders  udtrykkelige  befaling  ikke 
va  ret  drevet  handel  i  Lubike.  Hidindtil  har  vi  imid- 
lertid håbet  pa,    at  I  vilde   finde    for  godt   at  vise  os 


1 )  9  Avg.   1 1 5  7. 

2)  23  Okt.   1 157.     Slaget  på  Grathehede. 

3)  I  efteråret   1  157. 


220  Helmolds  Slavekrønike   1,85—86. 

den   nåde    igen   at   skænke   os    tilladelse  til   at  handle, 
og  har  holdt  ud   her  i  dette   håb,    idet  vi  heller  ikke 
har   kunnet   beslutte   os    til   at   vende  de  huse  ryggen, 
som  det  har  kostet  os  så  mange  penge  at  få  færdige. 
Men  nu,  da  ilden  har  fortæret  disse  vore  huse,  finder 
vi  det  ikke  umagen  værd  at  fore  dem  op  igen  pa  en 
plads,  hvor  der  ikke  må  drives  købmandsforretninger. 
Ti  skænke  du  os  efter  dit   eget  valg  en  anden  plads, 
hvor   vi   kan   opfore   os  en  by!u    I  den  anledning  bad 
hertugen  grev  Adolf,    at  han  vilde  overlade  ham  Lu- 
bikes  o  og  havn;    men  da  denne  afslog  ham  det,  lod 
hertugen   opfore   en   ny   stad   ovenfor   "Wokenicefloden 
ikke  langt  fra  Lubike  i  Racesburglandet  og  tog  straks 
fat  på  at  bygge  og  befæste  den.     Samme  by  lod  han 
opkalde    efter    sig    selv    med    navnet   Lewenstad   d.  e. 
Lovestaden.      Da   pladsen  der  imidlertid  hverken  pas- 
sede så  godt  til  havneplads  eller  fæstning  og  kun  var 
tilgængelig  for  små  fartojer,    begyndte  hertugen  atter 
at  henvende  sig  til  grev  Adolf,  og  bringe  Lubikeoen 
og  -havnen  på  bane  og  give  greven  store  lofter,  ifald 
han  vilde  samtykke  i  at  foje  ham.     Saledes  gav  greven 
omsider  virkelig   kob,    gjorde,    hvad  han  ikke   kunde 
undlade,  og  afstod  både  borgen  og  oen  til  hertugen,  pa 
hvis  opfordring  de  handlende  med  glæde  vendte  den  ny 
stad  med   dens  mange   ulemper  ryggen  og  tog  fat  på 
genopførelsen    af  Lubekes   kirker  og  mure.      Og  her- 
tugen  skikkede   bud   ud   til   byerne   og  rigerne  i  Nor- 
den, Danien,  Svedien,   Norwegien  og  Rucien,  og  bod 
dem  fredsvilkår,    så   de   fik  fri   handelsadgang  til  den 
ham  tilhorende  by  Lubike.      Fremdeles    lagde  han  en 
mont  og  en   toldbod  samme  steds    og   skænkede  bor- 
gerne  i  byen   de   anseligste   rettigheder.      Fra  den  tid 
•  af  havde   denne   stadig   fremgang  med  sine  foretagen- 
der,   og   dens  indbyggerantal   steg  til   det  mangedob- 
belte. 


Angrebet  pa  Mediolancrne.  221 

86.    Angrebet  pa  Medio  lånerne. 

Omtrent  i  de  samme  dage  opbod  den  heltemodige 
kejser  Fretherik  alle  fyrsterne  i  Saxonien  til  angreb 
pa  byen  Mediolanum  ').  Vor  hertug  matte  derfor  pa 
embeds  ve^ne  forst  tage  sig  ad  rigens  tarv;  til  den 
ende  begyndte  han  at  bilægge  alle  stridigheder  i  sit 
hertugdomme  samt  sogte  omhyggelig  at  forebygge, 
at  der  skulde  udbryde  uroligheder  i  fyrsternes  og  de 
ovrige  hojtstaende  personers  fraværelse.  Han  skik- 
kede ligeledes  bud  for  at  indbyde  Danernes  konge 
Waldemar  til  et  mode  og  knyttede  venskabsbånd 
med  ham.  Kongen  anmodede  igen  hertugen  om  at 
skaffe  ham  fred  for  Sklaverne,  der  uafbrudt  hjemsøgte 
hans  kongerige,  og  lovede  ham  til  gengæld  over 
tusind  mark  solv.  Ti  bod  hertugen  Sklaverne,  nem- 
lig Xiklot  og  de  ovrige ,  at  give  mode  hos  ham  og 
forpligtede  dem  ved  befaling  og  ed  til  at  vedlige- 
holde det  fredelige  forhold  bade  til  Daner  og  Saxo- 
nere,  lige  indtil  han  var  vendt  tilbage  igen.  Og  pa 
det  at  de  ikke  skulde  bryde  deres  lofter,  bød  han,  at 
Sklaverne  skulde  fore  alle  deres  sørøverfartqjer  til 
Lubike  og  forevise  dem  for  hans  der  værende  sende- 
mand. Sklaverne  bragte  imidlertid  med  deres  vante 
dumdristighed,  som  endnu  var  stegen  derved,  at  her- 
tugens togt  til  Italien  var  umiddelbart  forestående, 
kun  nogle  ganske  fa  og  det  tilmed  ældgamle  skuder 
for  dagens  lys,  medens  de  var  snedige  nok  til  at 
holde  hele  resten,  som  var  i  kampdygtig  stand,  til- 
bage. I  den  anledning  henvendte  greven  sig  ved 
hjælp  af  de  ældste  i  Wagirerland ,  Markrad-)  og 
Homo,  til  Xiklot  og  bad  ham  i  al  venskabelighed  ikke  at 


i)  Majlands  anden  belejring  begyndte  3.  Juli   1159. 
2)  Se  stykke  47. 


222  Helmolds  Slavekronike   1,86. 

plette  sin  troskab  imod  hans  land;  og  dette  hans 
onske  holdt  Niklot  sig  efterrettelig  som  en  mand  af 
ære. 

Da  hertugen  pa  sådan  vis  havde  bragt  rede  i 
tingene,  drog  han,  efter  hvad  man  vil  vide,  i  spidsen 
for  tusind  harniskklædte  krigere,  i  folge  med  grev  Adolf 
og  mange  ædelbårne  herrer  fra  Bawarien  og  Saxo- 
nien  afsted  til  Longobardien  og  stodte  med  disse  til 
kongens  hær,  der  lå  for  en  fast  plads,  Krumne  kal- 
det, som  tilhorte  Mediolanerne  og  var  stærkt  forskan- 
set. Denne  plads  matte  de  næsten  anvende  et  helt 
år  pa  at  indtage,  endskont  de  byggede  stormredskaber 
i  mængde  og  udslyngede  masser  af  ild.  Omsider 
indtog  de  den  imidlertid  ')  og  kejseren  vendte  sig  med 
hæren  til  Mediolanum,  men  hertugen  fik  orlov  og  tog 
vejen  hjem  til  Saxonien. 

Grev  Adolf  begav  sig  derimod  til  Anglien J)  i 
folge  med  sin  frænde,  herren  Rejnold,  som  var  valgt 
til  biskop  i  Kolonia,  men  nu  i  et  offentligt  hverv 
rejste  til  Anglernes  konge  og  ved  den  lejlighed 
onskede  at  være  ledsaget  af  greven.  Og  både  klær- 
kene  og  folket  i  vort  land  var  såre  bedrovede  over 
deres  brave  beskytters  lange  fraværelse.  Ti  Skla- 
verne  fra  Aldenburg  og  Mikilinburg,  der  kunde  rade 
sig  selv ,  medens  fyrsterne  var  borte ,  brod  freden  i 
Danernes  land,  så  vort  land  matte  skælve  „for"  Da- 
nernes konges  ..åsyn"  ').  Imidlertid  stræbte  vor 
biskop  Gerold  bade  personlig  og  ved  at  sende  andre 
at  formilde  kongens  vrede  og  udvirkede  en  foreløbig 
våbenhvile,  sa  længe  til  hertugen  og  de  andre  fyrster  igen 
indfandt  sig.     Ved  hertugens  og  grevens  tilbagekomst 

i)  26.  Jan.   1 1 60. 

2)  Akvitanien,    hvor    kong  Henrik   II  af  England  dengang  opholdt 

sig. 
31  Bibelsk  udtryk. 


Angrebet  pa  Mediolanerne.  227, 

indvarslede  man  en  landdag-  for  alle  bade  tevtoniske 
og  sklaviske  Alarkomanner ')  pa  et  sted,  Berenvorde 
kaldet.  Også  Danernes  konge  Waldemar  kom  hen 
til  Ertheneburg  og  beklagede  sig  for  hertugen  over 
al  den  skade,  som  Sklaverne  ved  at  overtræde  det 
offentlige  forbud  havde  tilfojet  ham.  Sklaverne  turde 
heller  ikke  vise  sig  for  hertugen ,  eftersom  de  havde 
en  ond  samvittighed,  hvorfor  hertugen  erklærede  dem 
i  akten  og  lod  alle  sine  mænd  holde  sig  færdige  til 
krigstogt  ved  hostens  tid.  Da  Niklot  mærkede,  at 
hertugen  havde  ondt  i  sinde  imod  ham,  satte  han  sig 
for  at  komme  ham  i  forkobet  ved  at  bryde  ind  i  Lu- 
beke  og  skikkede  til  den  ende  hemmeligt  sine  sonner 
derhen  med  mandskab.  Men  pa  samme  tid  boede  der 
i  Lubeke  en  ærværdig  præst  ved  navn  Athelo;  og 
hans  hus  la  i  nærheden  ad  den  bro,  som  forer  sonder 
pa  over  floden  Wokenice.  Han  havde  just  ladet 
grave  en  meget  lang  grav  for  at  aflede  en  strom,  der 
var  en  smule  længere  borte.  De  til  overfaldet  be- 
stemte Sklaver,  som  ilede  til  for  forst  at  få  broen  i 
deres  magt,  blev  således  stoppede  af  graven  og  kom 
på  vildspor  ved  at  lede  efter  et  overgangssted.  Dette 
lagde  de  folk  mærke  til,  som  opholdt  sig  i  præstens 
hus,  og  gjorde  anskrig  af  fuld  hals,  så  præsten  i  sin 
forfærdelse  styrtede  afsted  for  at  tage  imod  fjenden. 
Den  fjendtlige  styrke  var  imidlertid  allerede  kommen 
halvvejs  over  broen  og  var  just  ifærd  med  at  nå  por- 
ten, da  gud  hasteligen  skikkede  præsten  did.  Han 
gjorde  brokæden  los  og  afvendte  derved  den  fare, 
der  sa  uformærkt  var  kommen  bag  pa  indbyggerne. 
Da  hertugen  fik  underretning  om  det  skete,  lod  han 
samme  steds  udstille  krigere  på  vagt. 


i)  Se  stykke  66  beg.  6j  beg. 


22Æ  Helmoldb  Slavekrønfke   1,87. 

Sy.     Niklots  fald. 

Derefter  trængte  hertug  Henrik  med  en  stærk 
hær  ind  i  Sklavernes  land  og  hærgede  det  med  ild 
og  sværd.  Da  Niklot  saledes  fik  syn  for  sagn  om, 
hvor  mægtig  hertugen  var,  satte  han  af  frygt  for  et 
angreb  ild  på  alle  sine  borge,  bade  pa  Ylowe,  Miki- 
linburg,  Zverin  og  Dobin,  og  beholdt  selv  kun  den 
ene  borg  Wurle  tilbage,  der  ligger  ved  floden  War- 
nov  i  nærheden  af  Kicineland.  Derfra  vovede  folkene 
sig  daglig  ud,  holdt  oje  med  hertugens  hær  og  ned- 
huggede fra  deres  baghold  dem  af  hans  stridsmænd, 
der  ikke  tog  sig  i  agt.  Medens  hæren  saledes  lå  ved 
Mikilinburg,  kom  Niklots  sonner,  Pribizlav  og  Wertizlav, 
en  dag  ud  for  at  fortrædige  den  og  fældede  nogle, 
der  havde  forladt  lejren,  i  det  qjemed  at  skaffe  korn 
til  veje.  De  kækkeste  i  hæren  satte  imidlertid  efter 
dem  og  opsnappede  mange,  som  hertugen  lod  klynge 
op  i  galgen.  Men  Niklots  sonner  kom  med  tabet  af 
deres  heste  og  bedste  mandskab  tilbage  til  deres 
fader,  som  sagde:  „Jeg  troede,  at  det  var  mænd,  jeg 
havde  opdraget;  men  de  er  raskere  til  at  smore 
haser  end  noget  kvindemenneske.  Så  ma  jeg  altså 
selv  afsted  for  at  prove,  om  jeg  ikke  skulde  være  i 
stand  til  at  bringe  noget  mere  ud  deraf".  Derpå 
brod  han  op  med  en  del  udvalgt  mandskab  og  lagde 
baghold  i  nogle  smuthuller  i  nærheden  af  hæren.  Pa 
samme  tid  forlod  nogle  knægte  lejren  for  at  hente 
foder  og  nærmede  sig  bagholdet.  Men  i  folge  med 
trællene  var  der  kommet  henved  tresindstyve  krigs- 
karle, som  bar  harnisk  under  deres  klæder.  Uden  at 
lægge  mærke  til  denne  omstændighed  for  Niklot  pa 
sin  lynsnare  ganger  ind  iblandt  dem  for  om  muligt  at 
gennembore  en.  Men  hans  lanse  sprang  tilbage  fra 
harnisket,    og    hans    stod    forfejlede    således    sit    mal. 


Niklots  drab. 


225 


Derfor  vilde  han  vende  om  til  sine  landsmænd;  men 
da  ingen  af  disse  kom  ham  til  hjælp,  blev  han  om- 
ringet og  dræbt  på  stedet.  Hans  hoved  genkendte 
man  og  bragte  det  til  lejren;  og  mange  undredes  hoj- 
ligen  over,  at  gud  havde  givet  denne  store  mand  i 
hænderne  på  dem,  så  at  han  var  den  eneste,  som  var 
falden  af  alle  hans  landsmænd.  Ved  efterretningen 
om  hans  død  stak  hans  sonner  sa  Wurle  i  brand, 
fjælede  sig  i  skovene  og  bragte  deres  hussinde  om- 
bord pa  fartojer. 

Hertugen  ryddede  desårsag  hele  landet,  begyndte 
derpå  at  opbygge  Zverin  og  borgen  der  og  satte  en 
mand  af  ædel  byrd,  den  krigerske  Guncelin,  til  ho- 
vedsmand  samme  steds  i  spidsen  for  en  besætning  af 
kriofere.  Senere  blev  Niklots  sonner  atter  tagne  til 
nåde  af  hertugen ,  som  skænkede  dem  Wurle  med 
hele  det  tilhørende  land.  Obotriternes  land  skænkede 
han  derimod  sine  krigere  og  fordelte  det  imellem 
dem.  Og  på  borgen  Kuscin  lod  han  Ludolf  lægge 
sig,  der  for  havde  været  foged  i  Bruniswik.  I  Milikov 
anbragte  han  Ludolf  af  Pajna,  men  overgav  Zverin 
og  llinburg  til  Guncelin.  Mikilinburg  overdrog  han 
derimod  til  en  fornem  mand  fra  Skathen,  Henrik, 
som  tillige  bragte  en  mængde  folk  med  sig  fra  Flan- 
drien,  som  han  lod  nedsætte  sig  i  Mikilinburg  og 
hele  det  dertil  horende  land.  Derhos  indsatte  hertu- 
gen herren  Berno  til  biskop  i  Obotriternes  land;  og 
denne  overtog  efter  Emmehards  dod  styrelsen  af  kir- 
ken i  Magnopolis,  som  er  det  samme  som  Mikilin- 
burg. Til  udstyr  for  kirken  i  Magnopolis  bestemte 
hertugen  tre  hundrede  fæstelodder,  ligesom  tidligere 
for  kirken  i  Racisburg  og  den  i  Aldenburg.  På  an- 
søgning fik  han  af  kejseren  fuldmagt  til  at  oprette, 
bortskænke  og  stadfæste  bispedommer  i  hele  den  del 
af  Sklavernes  land,    som   dels   han   selv  og  dels  hans 

15 


226  Helmolds  Slavekronike   1,87 — 88. 

forfædre  ifølge  krigens  ret  havde  lagt  under  sig  med 
skjold  l)  i  hånd.  Ti  lod  han  herren  Gerold  fra  Al- 
denburg,  herren  Evermod  fra  Racisburg  samt  herren 
Berno  fra  Magnopolis  kalde,  for  at  de  kunde  modtage 
deres  værdigheder  af  ham  og  ved  at  aflægge  lens- 
eden til  ham  blive  hans  håndgangne  mænd,  ligesom 
det  ellers  gik  til  hos  kejseren.  Og  endskont  disse 
mænd  fandt  denne  hans  fordring  såre  trykkende,  gav 
de  dog  efter  for  hans  skyld,  som  fornedrede  sig  for 
os  2) ,  på  det  at  den  unge  kirke  ikke  skulde  tage 
skade.  Hertugen  skænkede  dem  altså  nådesbreve  på 
deres  ejendomme,  indkomster  og  rettigheder.  Derhos 
bød  han  de  af  Sklaverne,  som  var  blevne  tilbage  i 
Wagirernes,  Polabernes,  Obotriternes  og  Kicinernes 
land,  at  erlægge  de  samme  ydelser  til  bispestolen, 
som  Polaner  og  Pomeraner,  det  vil  sige  af  hver  plov 
trende  skepper  hvede  og  tolv  pengestykker  i  gang- 
bar mont.  Men  på  Sklavernes  eget  tungemål  kaldes 
den  skeppe,  de  bruger,  kuritce;  og  hos  dem  går  der 
et  par  oksne  og  lige  så  mange  heste  på  en  plov. 
Tienderne  i  Sklavernes  land  flod  nu  også  rigeligere 
ind,  eftersom  Tevtonere  strommede  til  fra  deres  for- 
rige hjem  for  at  bosætte  sig  i  dette  vidt  strakte  land, 
der  var  et  frugtbart  kornland,  indbydende  ved  sine 
græsganges  frodighed  og  i  overflod  forsynet  med  fisk, 
kod  og  alt  andet  godt. 

88.     Om  Albert  Bjurn. 

På  samme  tid  stod  det  ostlige  Sklavenland  under 
markgrev  Adelbert  med  tilnavnet  Bjorn,  som  end- 
også ved  guds  nåde  lykkelig  udvidede  grænserne  for 


il  Smnl.  Josva  24,12.     Se  2 bog  stykke  9. 
2)  Smnl.  Fil.  2,7.     Se  stykke  70  beg-. 


Om  Albert  Bjorn.  22  7 

sin  arvelod  såre  betydeligt.  Ti  hele  det  land,  der 
tilhorte  Brizanerne,  Stoderanerne  og  mange  andre 
folkeslag,  der  havde  bopæle  ved  Habela  og  Albia, 
lagde  han  under  sit  åg  og  tojlede  de  genstri- 
dige iblandt  dem.  Tilsidst ,  da  Sklaverne  lidt  efter 
lidt  gjorde  sig  usynlige,  skikkede  han  bud  til  Tra- 
jektum  og  de  strog,  der  grænser  op  til  Renus,  samt 
derhos  til  dem,  der  bor  ved  Oceanet  og  idelig  matte 
doje  overlast  fra  soen,  Hollandrere,  Selandrere  og 
Flandrere,  fik  en  overvættes  mængde  mennesker  af 
disse  folk  trukne  derhen  og  lod  dem  tage  bolig  i 
Sklavernes  stæder  og  byer.  Og  bispedommerne 
Brandenburg  og  Havelberg  fik  en  vældig  tilvækst  i 
magt  ved  de  fremmedes  indvandring,  da  tallet  på 
kirker  blev  langt  storre,  og  tienderne  steg  til  en  over- 
måde rig  indtægtskilde.  Men  også  på  den  sondre 
bred  af  Albia  lige  fra  byen  Soltwedele  af  begyndte 
hollandriske  fremmede  at  nedsætte  sig  i  hele  det 
sumpige  og  flade  land,  der  forer  navn  af  Balsemer- 
Og  Marskinerland,  og  satte  sig  i  besiddelse  af  såre  mange 
stæder  oq-  byer  li^e  hen  til  Boémerskoven.  Det  var 
alt  sammen  lande,  hvor  Saxonerne  tidligere  pa  Otto- 
nernes  tid  skal  have  været  bosatte,  som  man  endnu 
kan  se  af  de  fortidsdæmninger ,  som  de  havde  opka- 
stet ved  brederne  af  Albia  i  Balsamernes  sumpland; 
siden  efter  fik  Sklaverne  imidlertid  overhånd,  ryddede 
Saxonerne  af  vejen  og  ejede  landet  lige  indtil  vore 
dage.  Men  for  tiden  er  Sklaverne  overalt  knuste  og 
fordrevne,  efterdi  Vor  Herre  i  rigt  mål  har  skænket 
vor  hertug  og  de  øvrige  fyrster  held  og  sejr;  og  fra 
landene  ved  Oceanet  har  man  hentet  utallige  masser 
af  kække  folk,  som  er  komne  og  har  taget  Sklaver- 
nes forrige  omrade  i  besiddelse,  opfort  byer  og  kir- 
ker og  foroget  deres  velstand  uberegneligt. 

15* 


228  Helmolds  Slavekrønike   1,89 — 90. 

<9p.     Flytningen  af  bispestolen  i  Aldenburg. 

Omtrent  samtidig  hermed  bad  herren,  biskop  Ge- 
rold  hertugen  om,  at  den  bispestol,  som  fra  arilds 
tid  havde  været  i  Aldenburg,  måtte  flyttes  til  Lubeke. 
da  det  var  en  by  med  en  talrigere  befolkning,  en 
sikrere  og  i  alle  måder  heldigere  plads.  Herpå  gik 
hertugen  derfor  ind,  og  de  aftalte  dagen  til  et  mode 
i  Lubeke  for  at  træffe  forholdsregler  angfående  kir- 
kens  og  bispedommets  fremtidsstilling.  Tillige  be- 
stemte hertugen  det  sted,  hvor  grunden  skulde  læg- 
ges til  et  bedehus,  som  var  udset  til  at  være  hoved- 
kirke, samt  byggepladser  for  klostret;  og  man  opret- 
tede samme  steds  tolv  præbender  for  klærke,  der 
levede  som  kanniker;  en  trettende  tilhorer  provsten. 
Biskoppen  skænkede  tillige  visse  tiender  til  brodrenes 
tarv  samt  så  meget  af  indtægterne  fra  Sklavenland, 
som  var  tilstrækkeligt  til  at  afrunde  præbenderne  '). 
Men  grev  Adolf  afstod  nogle  heldigt  beliggende  lands- 
byer i  nærheden  af  Lubeke,  som  hertugen  straks 
skænkede  brodrene  til  afbenyttelse,  og  lod  derhos 
tilflyde  hver  af  disse  tvende  mark  i  Lubikermont  fra 
toldstedet,  ja!  tilmed  endnu  andre  goder,  som  findes 
optegnede  i  gavebreve,  der  gemmes  i  kirken  i  Lubike. 
Til  provst  på  stedet  indsatte  man  herren  Ethelo,  som 
vi  på  et  foregående  blad  har  omtalt  med  berom- 
melse  2). 

90.     Kirkebrudet  mellem  Alexander  og  Viktor. 

I  lobet  af  de  samme  dage  dode  pave  Adrian  s); 
og  der  opstod    et   brud  i   guds  kirke  mellem  Alexan 


1)  Det  til  kannikernes  livsunderhold  fastsatte  beløb. 

2)  Se  stykke  86  si.,  hvor  han  kaldes  Athelo. 
3J   1  Sept.   1 159. 


Flytning-  af  bispestolen  i  Aldenburg.     Kirkebrudet.  229 

der,  også  kaldet  Roland,  og  Viktor,  som  også  kaldes 
Oktavian.  Da  kejseren  derfor  var  optagen  af  det 
angreb,  han  rettede  mod  Mediolanum  '),  indfandt  Vik- 
tor sig  i  lejren  hos  ham  ved  Papia  og  vandt  hans 
tilslutning;  og  pa  en  kirkeforsamling,  der  trådte  sam- 
men, erklærede  tillige  de  udvalgte  biskopper  Rejnold 
af  Kolonia  og  Konrad  af  Maguntia  sig  for  ham  tillige 
med  alle  dem,  der  lod  sig  beherske  af  frygt  for  kej- 
seren, eller  som  vilde  vinde  hans  yndest.  For  Alex- 
ander erklærede  sig  derimod  kirken  i  Jerusalem  og  i 
Antiokien  foruden  hele  Frankien,  Anglien,  Hispanien 
og  Danien  samt  alle  andre  riger  trindt  om  på  jorden. 
Ovenikobet  stod  hele  Cistercienserordenen  på  hans  side; 
og  til  samme  horer  der  en  såre  betydelig  mængde 
ærkebisper  og  bisper,  over  syv  hundrede  abbeder 
og  en  tallos  skare  af  munke.  Disse  afholder  årlig  en 
kirkeforsamling  i  Cistercium,  hvor  de  træffer  aftale 
om  alt,  hvad  der  tjener  deres  tarv;  og  deres  uover- 
vindelige erklæring  var  det ,  som  især  gjorde  Alex- 
ander stærk.  I  sin  harme  lod  kejseren  derfor  udgå 
det  bud,  at  alle  munke  af  Cistercienserordenen,  der 
opholdt  sig  i  hans  rige,  enten  skulde  tage  parti  for 
Viktor  eller  jages  ud  af  riget.  Vanskeligt  lader  det 
sig  således  sige,  hvor  mange  fædre  og  hvor  store 
skarer  munke  der  forlod  deres  hjemstavn  og  tyede 
til  Frankien.  Også  et  betydeligt  antal  hojst  samvit- 
tighedsfulde bisper  i  Longobardien  og  i  hele  riget 
blev  af  kejseren  med  vold  fordrevne  fra  deres  em- 
beder, og  andre  indsatte  i  deres  sted. 


il  Der  er  her  sammenblandet  to  begivenheder;  medens  kejseren 
lå  for  Milano,  kom  Viktor  til  ham  og  blev  i  Febr.  1160  erkendt 
af  ham  på  et  bispe-  og  fyrstemøde  i  Pavia ;  og  umiddelbart 
efter  indtagelsen  af  Milano  blev  han  i  April  11 62  på  et  kirke- 
møde i  Pavia  erkjendt  af  flere  bisper,  deriblandt  af  den  forst 
i  det  samme  år  valgte  Konrad  af  Majntz. 


2^0  Helmolds  Slavekronike  1,90—91. 

Efterat  angrebet  altså  havde  stået  på  i  fem  år  og 
længere,  kom  kejseren  i  besiddelse  af  Mediolanum  :); 
og  han  lod  indbyggerne  i  den  udjage,  alle  dens  ranke 
tårne  slqjfe,  dens  mure  jævne  med  jorden  og  byen 
gore  til  en  ork.  Da  ophojede  hans  hjærte  sig  alt  for 
meget  -) ,  og  al  verdens  riger  forfærdedes  ved  rygtet 
om  hans  navn.  O9;  han  skikkede  bud  til  kong-  Lode- 
wik  af  Frankien  om  at  modes  med  ham  i  Laona,  der 
ligger  i  Burgundionernes  land  ved  floden  Araris,  for 
at  de  kunde  genoprette  enigheden  i  kirken.  Kongen 
af  Frankien  lovede  at  komme.  Derhos  sendte  han 
bud  til  kongen  af  Danien,  kongen  af  Boémien  og  kon- 
gen af  Ungarien  om  at  indfinde  sig  på  en  bestemt 
dag  og  bød  tilmed  alle  ærkebisper,  bisper  og  hoje 
myndigheder  i  sit  rige  tillige  med  alle  ordensbrodre 
at  begive  sig  til  modet.  Desårsag  vaktes  der  hos 
alle  store  forventninger  ved  udsigten  til  sa  fuldtallig  en 
rigsdag,  hvor  begge  paver  og  så  stort  et  antal  af 
jordens  konger  sagdes  at  ville  samles.  Da  begav 
Waldemar  tillige  med  bisperne  i  Danien,  ærkebiskop 
Hartuwik,  biskop  Gerold  og  grev  Adolf  med  mange 
hqjbarne  Saxonere  sig  hen  til  det  til  sammenkomsten 
bestemte  sted.  Men  hertugen,  der  befandt  sig  i  Ba- 
warien ,  var  kommen  derhen  ad  en  anden  vej.  Der- 
for tog  kong  Lodewik  af  Frankien,  hvis  komme  man 
især  var  spændt  pa,  i  betænkning  at  mode  kejseren, 
da  han  erfor,  at  denne  nærmede  sig  med  en  betyde- 
lig væbnet  magt.  For  ikke  at  bryde  sin  ed  indfandt 
han  sig  dog  på  det  aftalte  sted  den  bestemte  dag, 
d.  e.  Johannes  den  dobers  halshuggelsesdag  3) ,  og 
viste  sig  midt  ude  på  broen  fra  den  tredje  til  den 
niende  time  •*).      Men  kejseren  havde  endnu  bestandig 

1)  26.  Mars   1 162. 

2)  Smnl.  5  Mos.  8,14.     2  Kron.  32,25.   26  o.  a.  st. 

3)  29.  Avg-.   1 162. 

4)  Fra  kl.  9  til  kl.  3. 


Kirkebrudet  mellem  Alexander  og  Viktor.  2^1 

ikke  indfundet  sig.  Dette  tog  kongen  af  Frankien  fol- 
et varsel;  han  toede  sine  hænder  i  floden  ligesom  for 
at  bevidne,  at  han  havde  holdt  sig  sit  givne  ord 
efterrettelig,  forlod  stedet  og  begav  sig  endnu  samme 
dags  aften  bort  til  Diviona.  Da  kejseren  nu  indtraf 
om  natten  og  erfor,  at  kongen  af  Frankien  havde 
bortfjernet  sig,  udsendte  han  nogle  ansete  mænd  for 
at  fa  ham  til  at  vende  om  igen.  Men  kongens  tid 
vilde  slet  ikke  tillade  ham  at  vende  tilbage;  og  til 
hans  store  glæde  havde  han  således  bade  holdt  ord 
og  var  dog  sluppet  for  at  falde  i  kloerne  på  kejse- 
ren, som  han  ikke  havde  den  bedste  tro  til.  Mange 
vilde  nemlig;  vide,  at  det  havde  været  dennes  hensigt 
at  lægge  en  snare  for  ham,  og  at  det  var  derfor,  han 
tværtimod  aftalens  ordlyd  var  kommen  derhen  væb- 
net. Men  her  fangede  den  ene  ræv  den  anden.  Ti 
Frankerne,  der  stikker  dybest  i  klogt,  kom  ved  list 
igennem  der,  hvor  der  tyktes  dem  ufremkommeligt 
med  våbenmagt.  Da  forlod  kejseren  yderst  opbragt 
rigsdagen  og  var  opsat  pa  krig  imod  Frankerne. 
Pave  Alexanders  magt  og  indflydelse  var  fra  det  øje- 
blik af  i  stigen.  Hertug  Henrik  gjorde  en  afstikker 
til  Bawarien;  og  efter  at  han  der  havde  bragt  rede  i 
tingene,  vendte  han  tilbage  til  Saxonien. 

9/.     Om  tienden  hos  Holzaterne. 

I  de  samme  dage  herskede  der  altså  fred  i  hele 
Sklavenland;  og  de  faste  pladser,  som  hertugen  i 
følge  krigens  ret  var  kommen  i  besiddelse  af  i  Obo- 
triternes  land ,  begyndte  at  blive  befolkede  af  de 
fremmede,  som  var  komne  ind  i  landet  for  at  tage 
det  til  eje;  men  statholder  der  i  landet  var  Guncelin. 
en  tapper  mand  og  hertugens  gode  ven.  Også  grev 
Henrik    af  Racesburg,    der    ligger  i   Polabernes   land, 


27.2  Helmolds  Slavekronike   1,91. 

forte  en  mængde  folk  derhen  fra  Westfalien,  for  at  de 
skulde  bosætte  sig  der,  og  fordelte  landet  imellem 
dem  efter  målesnoren  ').  De  byggede  kirker  og  lod 
tienderne  af  afgroden  på  deres  marker  komme  guds 
huses  tjeneste  til  gode.  I  Henriks  levetid  2)  ned- 
lagdes spiren  til  det  gudelige  værk  i  Polabernes 
land,  men  forst  under  hans  son  Bernhard  opnåede 
denne  spire  storre  fylde  og  modenhed. 

Men  Holzaterne,  der  efter  Sklavernes  fordrivelse 
sad  inde  med  Wagirernes  land,  var  vistnok  nidkære 
til  at  bygge  kirker  og  ove  gæstfrihed,  men  vægrede 
sig  hårdnakket  ved  at  udrede  de  tiender,  som  guds 
lov  bod  dem  at  give.  De  gav  kun  seks  meget 
knappe  måder  af  hver  plov  og  påstod,  at  det  var  en 
lettelse,  som  var  bleven  dem  indrammet,  medens  de 
endnu  var  bosatte  i  deres  fodeland,  eftersom  de  var 
naboer  til  Barbarerne,  og  tiderne  var  krigerske.  Men 
det  land,  hvorfra  Holzaterne  var  udgåede,  tilhorer 
Hammemburgstiftet  og  ligger  Wagirerland  nærmest. 
Da  biskop  Gerold  derfor  så,  at  Polaberne  og  Obo- 
triterne ,  der  dog  var  midt  i  den  brændende  ovn  3), 
betalte  deres  tiender  efter  loven,  foresatte  han  sig  at 
stille  et  lignende  krav  til  dem,  der  stod  under  ham, 
tog  til  den  ende  grev  Adolf  på  råd  med  og  søgte  at 
bevæge  de  ubqjelige  Holzatere  ved  at  henvende  sig 
til  dem  med  en  skriftlig  formaning.  Han  skikkede 
desårsag  til  Burnhovede,  som  med  et  andet  navn 
kaldes  Z ventine veld ,  og  hvor  Markrad,  som  var  lan- 
dets ældste  og  den  næste  i  rang  efter  hertugen, 
boede  tillio-emed  kærnen  af  de  øvrige  Holzatere,  et 
brev  sålydende: 


1)  o:  til  arv  og  eje.     Smnl.  Ps.   78,55. 

2)  Han  døde  efter  år  1166. 

3)  Smnl.  Dan.  3,11.   17.   19.  21. 


Om  tienden  hos  Holzaterne. 


233 


.,Gerold,  af  guds  nåde  biskop  for  kirken  i  Lu- 
bike,  sender  hermed  samtlige  lægmedlemmer  af  kirken 
i  Burnhovede  sin  hilsen  tillige  med  bevidnelsen  af  sin 
hengivenhed.  Såsom  de"t  har  behaget  Vor  Herre  at 
betro  forvaltningen  af  kirken  i  mine  hænder,  og  det 
altså  er  et  ærind  fra  gud,  jeg  har  at  rogte  til  eder, 
gores  det  fornodent,  at  jeg  stræber  at  fore  eder  fra 
en  god  vej  ind  pa  en  bedre,  samt  anstrænger  mig  af 
yderste  evne  for  at  drage  eder  bort  fra  alt  det,  som 
træder  hindrende  i  vejen  for  eders  sjælefrelse.  Jeg 
takker  nemlig  gud  '),  at  man  hos  eder  bliver  tydelige 
kendetegn  var  pa  mangfoldige  dyder,  så  at  I  for  Vor 
Herres  skyld  lægger  vind  på  udøvelsen  af  gæsteven- 
skabet og  andre  barmhjærtighedsgerninger,  viser  eder 
såre  beredvillige  til  at  hore  guds  ord,  lægger  eders 
nidkærhed  for  dagen  ved  opforeisen  af  kirker  og  hen- 
drager eders  liv  i  kyskhed  efter  lovens  forskrift  og 
guds  velbehagelige  vilje.  Ikke  desto  mindre  vil  iagt- 
tagelsen af  alle  disse  ting  ikke  være  til  fromme  for 
eder,  dersom  I  forsommer  opfyldelsen  af  resten  af 
budene;  ti,  som  skrevet  star:  ..Hvo  som  stoder  an  i 
ét  bud,  er  skyldig  i  alle"  2).  Guds  bud  lyder  nemlig 
også:  Du  skal  give  mig  tiende  af  alt,  på  det  at  det 
ma  gå  dig  vel,  og  du  ma  længe  leves).  Og  det  er 
et  bud,  som  patriarkerne,  Abraham  nemlig  og  Isak 
og  Jakob  tillige  med  alle  dem,  som  ved  troen  er 
blevne  Abrahams  born  -*),  har  vist  sig  lydige  imod  og 
derved  opnået  pris  og  evige  belonninger.  Det  selv 
samme  bud  har  også  apostlene  og  de  apostoliske 
mænd  i  folge  guds  ord  givet  og  overgivet  til  de 
kommende  slægters  efterlevelse,  hvis  disse  ikke  vilde 


i)  Smnl.  Rom.   1,8.     i  Kor.   1,4.     Ef.  1,15.   16.     Fil.  1,3. 

2)  Jak.   2,10. 

3I  Smnl.  5  Mos.   14,22  —  29. 

4)  Smnl.  Gal.  3,29. 


27.A.  Helmolds  Slavekrønike   1,91 — 92. 

belægges  med  band.  Da  det  således  står  fast  og  er 
hævet  over  al  tvivl,  at  dette  bud  skriver  sig  fra  den 
almægtige  gud  selv  og  derhos  er  stadfæstet  ved  de  hel- 
lige fædres  anseelse,  er  det'  vor  skyldighed  ved  vor 
gerning  iblandt  eder  at  virke  hen  til,  at  guds  nåde  kan 
råde  bod  på  det,  som  endnu  mangler  i  eders  frelse  l). 
Ti  formaner  og  besværger  2)  vi  eder  alle  i  Herren,  at 
I  villigen  og  gerne  som  lydige  sonnner  ?)  i  dette 
stykke  fæster  lid  til  mig,  som  den  faderlige  omsorg 
for  eders  vel  er  betroet,  og  giver  tiende  efter  guds 
indstiftelse  og  den  apostoliske  myndigheds  under 
bandsstraf  givne  stadfæstelse  til  udvidelse  af  guds- 
tjenesten og  til  besørgelse  af  kirkens  fattigpleje,  på 
det  I  ikke  ved  at  forholde  Vor  Herre  det,  som  I 
skylder  ham,  på  én  gang  skal  drage  evig  fortabelse 
bade  over  eders  jordiske  gods  og  eders  sjæle.  Og 
hermed  levvel" ! 

Da  dette  kom  det  urolige  folk  for  øren,  knurrede 
det  og  erklærede,  at  det  aldrig  vilde  boje  nakke 
under  et  så  tyngende  trælleåg,  hvorved  fast  alle  til 
hobe,  som  dyrkede  Kristus,  kom  til  at  stå  under  en 
trykkende  præstevælde;  og  de  kom  derhos  sandheden 
temmelig  nær  ved  at  lægge  til,  at  næsten  alle  tiender 
var  gåede  over  i  hænderne  på.  overdådige  verdens- 
mennesker.  Dette  svar  bragte  bispen  altså  hertugen. 
Men  denne  bod  alle  Holzatere  i  Wagirerland,  at  de 
under  hans  nådes  forlis  skulde  udrede  bispetienderne  i 
deres  fulde  omfang,  lige  som  brug  er  i  Polabernes  og 
Obotriternes  lande,  endskont  disse  forst  er  opdyrkede 
i  nyere  tid  og  mere  udsatte  for  krigens  rædsler. 

Denne    befaling    fremkaldte    fra    Holzaternes    side 


1)  Smnl.   1  Thess.  3,10. 

2)  Smnl.   1  Thess.   1,5.  27. 

3)  Smnl.   1  Pet.   1,14. 


Om  tienden  hos  Holzaterne. 


235 


det  trodsige  svar,  at  de  ingensinde  vilde  give  andre 
tiender  end  dem,  som  deres  fædre  havde  givet;  for 
vilde  de  sætte  ild  pa  deres  egne  huse  og  romme  ud 
af  landet,  end  de  vilde  boje  sig  under  et  sa  svart 
trælleag.  Derhos  omgikkes  de  med  tanken  om  at 
myrde  bispen  tillige  med  greven  samt  alle  de  fremmede, 
som  giver  tiende  efter  loven ,  forvandle  landet  til  en 
brandtomt  og  tage  deres  tilflugt  til  Daneland.  Men 
iværksættelsen  af  disse  skumle  planer  strandede  på 
en  fornyelse  af  forbundet  mellem  vor  hertug  og  Da- 
nernes konge,  som  ved  denne  lejlighed  begge  havde 
mattet  love  ikke  at  modtage  hinandens  overløbere. 
Desarsag  så  Holzaterne  sig  stedte  i  den  nødvendighed, 
at  de  i  overværelse  af  hertugen  matte  slutte  en  overens- 
komst med  bispen,  hvorved  bestemtes,  at  de  skulde 
yde  rigeligere  i  tiende  og  betale  seks  måder  hvede 
samt  otte  måder  havre  af  hver  fæstelod,  målet  regnet 
efter  den  måde,  der  i  almindelighed  kaldes  hemmete. 
Og  for  at  forebygge,  at  de  følgende  bisper  pålagde 
dem  fornyede  byrder,  udbad  de  sig  stadfæstelse  pa 
dette  under  hertugens  og  bispens  segl.  Men  da  skri- 
verne i  følge  vedtægt  krævede  en  mark  guld,  gjorde 
det  rå  folk  sig  atter  stædigt,  og  sagen  blev  henstående 
uafgjort.  Tillige  stødte  ordningen  af  denne  sag  trods 
dens  overordentlige  betydning  for  kirkens  fremtidstarv 
på  store  hindringer,  der  tildels  hidrørte  fra  bispens 
snare  hedengang,  men  tildels  også  fra  det  grumme 
krigsuvejr,  der  stod  og  truede. 

92.      Wertezlaus' s  fangenskab. 

Ti  Niklots  sonner  Pribizlav  og  Wertizlav,  der  ikke 
var  tilfredse  med  at  beholde  Kicinernes  og  Circipanernes 
land,  higede  også  efter  at  få  Obotriternes  land  tilbage 
igen,  som  hertugen  i  folge  krigens  ret  havde  frataget 


2T.6  Helmolds  Slavekronike   1,92. 

dem  ').  Statholderen  i  Obotriternes  land ,  Guncelin 
fra  Zverin  2) ,  var  imidlertid  kommen  under  vejr  med 
deres  rænker  og  gjorde  hertugen  klog  derpå.  Men 
denne  kastede  påny  sin  vrede  og  fortornelse  på  dem 
og  faldt  ved  vintertide  med  en  stor  hær  ind  i  Skla- 
vernes  land.  Disse  havde  sat  sig  fast  i  byen  Wurle  ?) 
og  befæstede  denne  plads  imod  angreb  af  uden  fra 
kommende  fjender.  Men  hertugen  skikkede  Guncelin 
med  de  kækkeste  folk  i  hæren  forud  for  straks  at 
åbne  angrebet,  at  Sklaverne  ikke  skulde  romme;  selv 
fulgte  han  skyndsomst  bag  efter  med  resten  af  hæren ; 
og  saledes  lagde  man  sig  for  fæstningen,  hvor  Niklots 
son  Wertizlav  var  tilhore  med  mange  andre  af  ædel 
byrd  og  derhos  en  såre  stor  blandingshob.  Den 
ældste  broder  Pribizlav  havde  derimod  med  en  flok 
ryttere  fjernet  sig  til  afsides  liggende  steder  i  skovene, 
for  at  han  derfra  kunde  overfalde  dem,  der  ikke 
vidste  at  vare  sig  mod  baghold.  Hertugen  var  såre 
tilfreds  med,  at  Sklaverne,  uden  at  lade  deres  trodsige 
mod  falde,  oppebiede  ham  i  fæstningen,  hvorved  der 
frembod  sig  en  lejlighed  for  ham  til  at  få  dem  i  sin 
magt.  Til  de  yngre  i  hæren,  som  plagedes  af  en 
urimelig  lyst  til  at  udæske  fjenden  og  rejse  fægtnin- 
ger, sagde  han:  „Hvi  vover  I  eder  uden  nytte  portene 
af  byen  så  nær  og  udsætter  eder  selv  for  faren?  Den 
slags  sammenstod  kan  ikke  fore  til  det  mindste,  men 
vil  kun  have  skadelige  folger.  Langt  hellere  ma  I 
holde  eder  i  eders  telte,  hvor  I  har  dækning  imod 
fjendens  pile,  for  således  at  våge  over,  at  ingen  fra 
den  betrængte  by  slipper  ud.  Så  skal  vi  med  guds 
hjælp  sorge  for  uden  forstyrrelse  eller  tab  at  fa  byen 


1)  Se  stykke  87  midten. 

2)  Se  samme  steds. 

3)  Il63- 


Wertezlaus's  fangenskab. 


237 


selv  i  vor  magt1-.  Og  straks  lod  han  hente  tommer 
fra  skovens  tykning  og  bygge  krigsredskaber  af 
samme  form ,  som  han  han  havde  set  prover  pa  ved 
Krimma  og  Mediolanum ,  og  således  inhrettede,  at  de 
blev  af  såre  stor  virkning ;  et  af  dem  bestod  af  flere 
stokværk  og  skulde  tjene  til  at  gennembryde  murene; 
men  et  andet,  der  var  endnu  hojere  og  knejste  som 
et  tårn,  lod  han  give  en  sådan  hojde,  at  det  kom  til 
at  rage  op  over  fæstningsværkerne,  for  at  man  kunde 
tage  sigte  med  pilene  og  få  dem ,  der  stod  bag 
brystværnet,  til  at  trække  sig  tilbage.  Og  det  lyk- 
kedes fuldstændig.  Ti  fra  den  dag  af,  da  dette  værk 
begyndte  at  knejse,  vovede  ingen  af  Sklaverne  læn- 
gere at  stikke  hovedet  frem  eller  vise  sig  bag  bryst- 
værnet. Samtidig  dermed  blev  Wertizlav  hårdt  såret 
af  en  pil.  En  dag  forebragtes  det  imidlertid  for  her- 
tugen, at  Pribizlav  tillige  med  en  deling  ryttere  havde 
vist  sig  ikke  langt  fra  lejren.  For  at  komme  ham  pa 
spor  udskikkede  Henrik  derfor  grev  Adolf  med  en 
udvalgt  skare  af  ungt  mandskab.  Den,  de  havde 
taget  til  vejviser,  og  som  var  gunstigere  stemt  imod 
fjenden  end  imod  vore  landsmænd,  ledte  dem  imid- 
lertid pa  vildspor,  så  de  hele  dagen  måtte  flakke  om 
gennem  sumpe  og  skove  uden  at  stode  pa  et  men- 
neske. Men  hertugen  havde  forbudt  dem,  der  skulde 
hente  foder,  pa  denne  dag  at  vove  sig  nogen  steds 
hen  uden  for  lejren,  for  at  de  ikke  skulde  falde  i 
hænderne  på  fjenden.  Ikke  desto  mindre  havde  nogle 
af  Holzaterne,  stridige,  som  de  af  naturen  er,  sat  sig 
ud  over  hans  forbud  og  brod  til  trods  for  dette  op 
for  at  hente  korn;  disse  uforsigtige  kom  da  Pribizlav 
bag  på,  styrtede  sig  over  dem  og  dræbte  der  et 
hundrede  stykker,  mens  resten  kom  tilbage  til  lejren 
som  flygtninge.  Herover  optændtes  hertugens  harm 
i  den  grad,    at   han   skyndede  endnu  heftigere  pa  an- 


2-5  8  Helmolds  Slavekronike   1,92. 

grebet.  Og  allerede  begyndte  murens  fæstningsvær- 
ker at  rokkes,  true  med  fald  og  skilles  ad,  som  folge 
af  at  man  havde  udhulet  grunden  under  dem.  Da 
opgav  Wertizlav  det  sidste  håb  om  bedring  i  sine 
kår,  tog  imod  lejde  og  begav  sig  hen  til  grev  Adolf 
i  lejren  for  at  hente  rad  hos  ham.  Men  greven  sva- 
rede: .,Det  er  lovlig  sent  at  æske  lægeråd,  når  den 
syge  forst  er  opgiven.  De  farer,  der  nu  truer,  skulde 
man  have  forudset  i  tide.  Hvem  i  al  verden  har  dog 
rådet  dig  så  ilde  og  fået  dig  til  at  udsætte  dig  for 
den  med  et  fjendtligt  angreb  forbundne  fare?  Det  var 
såre  ubetænksomt  handlet  selv  at  stikke  foden  i  sna- 
ren, når  man  hverken  kan  smutte  bort  derfra  eller 
bryde  ud  deraf.  Du  har  derfor  ikkun  den  udvej  til- 
bage at  overgive  dig.  Det  er  det  eneste  redningsmid- 
del, jeg  endnu  kan  ojne".  Dertil  svarede  Wertizlav: 
„Så  læg  et  godt  ord  ind  hos  hertugen  for  os,  at  vi 
må  blive  stedede  til  overgivelse  uden  at  udsætte  os 
for  at  miste  liv  eller  lemmer"!  Da  begav  greven 
sig  hen  til  hertugen  for  at  få  de  mænd  i  tale,  der 
havde  den  storste  indflydelse  ved  sagernes  afgorelse, 
og  satte  dem  ind  i  forholdene.  Disse  sogte  forst  i  al 
almindelighed  at  skaffe  sig  kundskab  om  hertugens 
sindelag  og  gav  derpå  greven  deres  hånd  på,  at  alle 
Sklaver,  så  mange  som  uden  forbehold  overgav  sig 
til  hertugen,  skulde  beholde  både  lemmer  og  liv, 
dog  på  det  vilkår,  at  Pribizlav  også  skulde  ned- 
lægge våbnene.  Da  kom  Wertizlav  og  alle  hojbårne 
Sklaver,  forte  af  den  navnkundige  greve,  ud  af  fæst- 
ningen og  kastede  sig ,  hver  især  med  sit  sværd 
hængende  over  nakken,  ned  for  fodderne  af  hertugen, 
som  tog  deres  overgivelse  for  gyldig,  lod  dem  hen- 
sætte i  forvaring  og  bod,  at  de  af  Danerne,  der  holdtes 
fangne  inde  i  borgen,  igen  skulde  nyde  deres  frihed. 
En   mægtig  skare  af  disse   strommede  ud  og  nedbad 


Wertezlaus's  fangenskab.  239 

velsignelse  over  deres  kække  redningsmand  hertugen. 
Denne  sparede  fremdeles  den  befæstede  by  og  almue- 
befolkningen  og  satte  Xiklots  broder  Lubemar,  en  ud- 
tjent kriger,  til  høvedsmand  på  stedet,  for  at  han 
som  hertugens  tro  undersåt  skulde  stå  i  spidsen  for 
landet.  Men  den  sklaviske  sættekonge  Wertizlav 
forte  han  med  sig  til  Bruneswik,  hvor  han  lod  hans 
hænder  slutte  i  jærnbojler;  og  de  øvrige  lod  han 
sætte  i  forvaring  på  adskillige  steder,  hvor  de  matte 
blive,  indtil  de  havde  betalt  den  sidste  hvid  ').  Ved 
denne  stordad  ydmygede  han  Sklavernes  magt  sa- 
ledes, at  de  fik  ojnene  op  for,  ,,at  loven  er  vældigst 
iblandt  dyrene  og  ikke  viger  tilbage  for  nogen 2)". 
Derfor  begyndte  også  Wertezlavs  ældre  broder  Pri- 
bizlav,  der  af  naturen  var  skarpsindig,  og  som  on- 
skede  at  hjælpe  sin  fangne  broder,  at  betjene  sig  af 
sendebud  for  at  påvirke  hertugen  og  bede  ham  om 
fred.  Da  denne  imidlertid  krævede  gisler  som  pant 
pa,  at  forliget  vilde  blive  overholdt,  lod  Pribizlav 
ham  svare:  ,.Hvi  behøver  min  herre  at  kræve  gisler 
af  sin  tjener?  Holder  han  ikke  min  broder  og  alle 
hojbarne  Sklaver  i  forvaring?  Dem  kan  han  jo  be- 
handle som  gisler  og,  i  fald  vi  skulde  bryde  tro  og 
love,  lade  dem  undgælde  det  lige  sa  hårdt,  som  han 
selv  finder  for  godt".  I  det  forholdsvis  korte  tids- 
rum, der  hengik  med  disse  underhandlinger  samt  med 
at  give  Pribizlav  lofter  for  at  holde  modet  oppe  hos 
ham ,  var  der  et  ophold  i  krigen ;  fra  Mars  3)  indtil 
Februar  måned  det  folgende  år  herskede  der  fred  i 
Sklavenland,  og  ingen  af  hertugens  borge,  hverken 
Malakov,  Kuscin,  Zverin ,  Ilowe  eller  Mikelinburg  for- 
ulempedes. 

1)  Smnl.  Matth.  5,26. 

2)  Ordspr.  30,30. 

3)  "63- 


2  i  o  Helmolds  Slavekronike   1,93 — 94. 

pj.     Indvielsen  af  Novum  Monasterium. 

Samme  år  begyndte  biskoppen  for  kirken  i  Lu- 
bike,  herren  Gerold,  da  de  hoje  helligdage  i  påsken 
var  til  ende  x),  at  skrante  og  måtte  holde  sygesengen 
lige  indtil  den  forste  Juli.  Hans  bon  til  Vor  Herre 
var,  at  der  endnu  måtte  forundes  ham  liv  så  længe, 
at  han  kunde  nå  at  få  bedehuset  i  Lubike  indviet  og 
se  den  der  samlede  forening  af  klærke  komme  til 
kræfter  i  deres  ny  stilling.  -  Og  denne  korte  livsfrist 
skænkede  gud  ham  virkelig  også.  Folgelig  indfandt 
han  sig  hos  hertugen,  som  just  da  havde  begivet  sig 
til  Stadhen  for  at  mode  ærkebispen,  og  forhandlede 
med  ham  om  Lubikerkirkens  tarv.  Hertugen,  som 
også  glædede  sig  over,  at  han  havde  bragt  denne 
sag  pa  bane,  opfordrede  ham  til  snarest  mulig  at 
vende  hjem  til  Lubeke  for  at  træffe  alle  de  fornodne 
forberedelser  til  indvielsen.  Tillige  bad  han  ærkebis- 
pen at  gore  sig  selskab  for  at  fuldbyrde  den  hellige 
handling.  Denne  opfyldte  hans  begæring,  tog  vejen 
til  Wagirerland  og  indviede  under  vejs  kirken  i  Fal- 
dera, der,  som  bekendt,  bade  er  grundlagt  af  biskop 
Vicelin  af  Aldenburg,  hellig  ihukommelse!  og  har  til- 
hørt ham.  Ærkebispen  gjorde  provsten  og  de  der 
værende  brodre  meget  godt  samt  bod,  at  stedet,  der 
i  forvejen  hed  Faldera  eller  Wippenthorp,  for  efter- 
tiden skulde  kaldes  Novum  Monasterium.  Provsten 
dersteds  var  Heremann,  som  alt  tilforn  i  Lubeke  havde 
fristet  stor  modgang,  medens  han  midt  under  Barba- 
rernes raseri  havde  forkyndt  det  glade  budskab  sam- 
men med  herren  Ludolf,  provst  i  Segeberg,  og  Bruno, 
præst  i  Aldenburg  -).      Samme   Heremann  havde  som 


1  j  24.  Mars   1 1 63. 

2)  Se  stykke  54  og  55  samt  47. 


Indvielsen  af  Novum  Monasterium. 


241 


forstander  for  Novum  Monasterium  fulgt  den  ærvær- 
dige Eppo,  da  dennes  udmærket  hellige  liv,  som  altid 
og  af  alle  bor  bevares  i  kærlig  ihukommelse,  allerede 
en  stund  forud,  nemlig  den  første  Maj,  var  bleven 
kronet  med  en  salig  fuldendelse.  Da  hr.  ærkebispen, 
som  for  omtalt,  havde  fuldbyrdet  indvielsen  af  Novum 
Monasterium,  drog  han  over  til  Segeberg,  hvor  han 
tog  ophold  hos  grev  Adolf.  Men  ved  sin  ankomst  til 
Lubeke  modtoges  han  med  stor  glans  af  hertugen  og 
bispen ,  og  man  skred  straks  til  indvielsesværket. 
Hertug  Henrik,  biskop  Gerold  og  grev  Adolf  skæn- 
kede ham  hver  især  det,  hvortil  deres  hjærte  drev 
dem,  og  deres  gaver  bestod  i  faste  ejendomme  samt 
i  ydelser  og  tiender  til  klærkesamfundets  underhold. 
Derimod  var  ærkebispen,  alle  opfordringer  uagtet, 
ikke  at  formå  til  at  overlade  Novum  Monasterium  til 
bispen  af  Lubike.  Efter  at  han  således  havde  røgtet 
sit  hverv  på  tilbørlig  vis,  vendte  ærkebispen  hjem 
igen  til  sit,  medens  hertugen  først  ordnede  Saxoniens 
anliggender  og  dernæst  begav  sig  bort  til  Bawarien 
for  at  bringe  fredsforstyrrerne  til  rolighed  og  lade 
alle,    der  skete  uskel,  vederfares  ret  og  retfærdighed. 

94.     Biskop  Gero/ds  heden/art. 

Imidlertid  følte  den  ærværdige  biskop  Gerold 
sine  smerter,  der  for  en  tid  havde  stilnet  af,  tage  til 
igen.  Ti  foresatte  han  sig  at  besøge  kirkerne  i  sit 
stift,  men  vilde  ikke  kræve  tilskud  hverken  af  den 
ene  eller  den  anden,  for  at  han  ikke  skulde  falde 
nogen  til  byrde  ').  Med  en  faders  omhu  meddelte 
han  sine  born  formaninger  i  overflod  til  deres  sjæle- 
frelse,   viste   de   vildfarende  på  rette  vej,  bilagde  stri- 


1)  Smnl.    1  Thess.  2,9. 

16 


2J.2  Helmolds  Slavekronike  1,94. 

dighederne  mellem  dem,  der  var  blevne  uens,  og 
meddelte  stadfæstelsens  nådegave  ')  overalt ,  hvor  der 
var  trang.  Tillige  forbod  han  i  kraft  af  guds  ord 
det  marked  i  Plune,  som  Sklaverne  og  Saxonerne 
stadig  plejede  at  besoge  om  sondagen,  eftersom  kri- 
stenfolket af  lutter  nidkærhed  for  at  gore  gode  for- 
retninger forsomte  gudstjenesten  og  hqjtidsmessen. 
Denne  grove  afgudsdyrkelse  forstyrrede  han  uden  at 
bekymre  sig  om,  at  dens  afskaffelse  stod  i  strid  med 
et  almindeligt  onske,  og  forbod  under  bandsstraf,  at 
ingen  for  fremtiden  måtte  genoprette  den.  Og  for 
eftertiden  samlede  folk  sig  ved  kirkerne  for  at  hore 
guds  ord  og  overvære  udførelsen  af  de  hellige  hem- 
meligheder. Således  kom  hr.  biskoppen,  da  han  i 
embeds  medfør  var  draget  igennem  hele  sit  stift,  om- 
sider til  Lutelenburg  for  at  troste  dem,  som  boede 
der;  men  ret  som  om  hans  gerning  nu  var  til  ende, 
idet  han  havde  fuldbragt  de  hellige  hemmeligheder, 
begyndte  hans  legemskræfter  her  pludselig  at  svigte 
ham;  og  man  lod  ham  bringe  til  Bozove,  hvor  han 
lå  til  sengs  i  længere  tid.  Dog  forsomte  han  lige 
indtil  sin  sidste  dag  ingen  sinde  hqjtidsmessen;  og  jeg 
må  tilstå,  at  af  alle,  som  jeg  har  set,  kommer  jeg 
ingen  i  hu ,  hvis  færdighed  i  gudstjenesten  overgik 
hans,  eller  som  var  flittigere  end  ham  til  at  synge 
psalmer  og  give  mode  allerede  ved  morgentimen 2) 
og  mere  velsindet  imod  klærkestanden,  som  han  ikke 
engang  tålte,  at  nogen  krænkede  med  et  ord.  Således 
lod  han  en  lægmand,  der  talte  ilde  om  en  klærk,  til- 
dele en  vældig  dragt  prygl  til  advarsel  for  andre,  på 


1)  Den    biskoppelige    håndspålæggelse,    der   betragtedes    som    en 
fuldendelse  af  dåben  (konfirmation). 

2)  Hora  matutina.     Om    de   kanoniske   timer   se  bemærkningen  til 
stykke  55. 


Biskop  Gerolds  hedenfart.  243 

det  at  de  måtte  lære  ikke  at  tale  bespotteligt  ').  Ved 
efterretningen  om  den  gode  hyrdes  2)  sygdom  indfandt 
derfor  de  ærværdige  mænd  Odo ,  dekan  ved  kirken  i 
Lubike,  og  Ludolf,  provst  ved  kirken  i  Segeberg,  sig 
hos  ham  tillige  med  brodrene  fra  samfundene  på 
begge  steder.  Disse  stod  ved  hans  sygeleje  og  til- 
onskede  ham  forlænget  liv.  Men  selv  svarede  han 
dem:  ..Brodre!  hvorfor  bede  I  for  mig  om  noget,  som 
er  unyttigt?  Om  jeg  end  lever  aldrig  så  længe  endnu, 
skal  jeg  dog  én  gang  dø.  Så  lad  det  komme  straks, 
som  dog  kommer  en  gang.  Det  er  bedst  at  have  det 
overstået,  som  ingen  kan  undgå".  Hvilken  frimodig- 
hed, som  ikke  lader  sig  skræmme  af  dodsfrygten 
selv !  Under  samtalen  henviste  han  os  til  psalmens  3) 
ord:  „Jeg  glædede  mig  ved  det,  som  blev  mig  sagt: 
vi  ville  gå  til  Herrens  hus".  På  vort  sporgsmål,  hvor 
sygdommen  sad,  gav  han  os  til  kende,  at  han  ikke 
folte  skærende  smerter,  men  ikkun  plagedes  af  kraft- 
loshed. Men  da  brodrene  mærkede,  at  hans  fuld- 
endelses stund  var  for  hånden,  lod  de  ham  få  del  i 
kirkens  hellige  salvelse  •*),  og,  således  udrustet  med  de 
saliggorende  nådemidler,  nedlagde  han,  da  det  gryede 
ad  dag,  og  natteskyggerne  veg,  kødets  forkrænkelige 
byrde.  Hans  legeme  bragtes  til  Lubeke  og  stedtes 
med  hæder  til  jorde  s)  af  klærke  og  lægfolk  midt  i 
den  kirke,  som  han  selv  havde  lagt  grunden  til.  Men 
Lubikerstolen  stod  ledig  lige  indtil  den  første  Februar, 
eftersom  hertugen  var  fraværende,  og  man  måtte  oppe- 
bie en  udtalelse  af  ham. 


1)  Smnl.   1  Tim.   1,20. 

2)  Smnl.  Joh.   10,11.   14.  se  stykke  55  si. 

3)  Ps.i    22,1. 

4)  Smnl.  Jak.  5,14.     Mark.   6,13.   16,18.     Se  stykke  73  si. 

5)  13-  Avg-   "63- 


16* 


244 


Sklavekronike  af  Helmold,  præst  i  Bosov. 
Anden  bog. 


Fortale  til  den  følgende  del  af  værket. 

Olandt  dem,  der  skriver  historie,  finder  man  sjælden 
nogen,  som  ganske  står  til  troende  med  hensyn  til 
indholdet  af  det  skrevne.  Menneskenes  indbyrdes  af- 
vigende tilbøjeligheder,  der  som  oftest  har  deres  ud- 
spring fra  en  plumret  kilde,  lader  sig  jo  ojeblikkelig 
skjelne  allerede  på  overfladen  af  fortællingen,  idet 
deres  hjærte  svulmer  ligesom  af  overstrommende 
vædsker,  der  avler  enten  ufortjent  kærlighed  eller 
uforskyldt  had,  så  at  fortællingens  strom  får  en  skæv 
retning  og  kommer  til  at  skeje  ud  snart  til  hojre  og 
snart  til  venstre  fra  sandhedens  lige  vej.  Ti  mang- 
foldige patager  sig  for  at  vinde  menneskers  gunst  en 
venskabelig  maske  og  siger  af  ærgerrighed  eller 
havesyge  det,  som  er  folk  behageligt,  tilskriver  uvær- 
dige personer  en  værdig  handlemåde,  roser  de  last- 
værdige og  ønsker  alt  godt  over  dem,  som  mindst 
fortjener  det.  Og  i  modsætning  til  disse  lader  andre 
sig  drive  af  had,  skåner  ingen,  men  gennemhegler  en- 
hver og  lader  det  gå  desto  bitrere  ud  over  dem  med 
tungen,  som  de  ikke  kan  række  med  hånden.  Det 
er  just  slige  folk,  som  gor  morke  til  lys  :)  og  kalder 

i)  Smnl.  Es.  5,20. 


Fortale  til  den  følgende  del  af  værket.  245 

nat  for  dag.  Stundom  har  det  heller  ikke  fattedes 
pa  fortællere,  der  af  frygt  for  at  gå  glip  af  deres 
fæmon  og  vorde  pinte  pa  kroppen  ikke  har  dristet 
sig  til  at  lade  fyrsternes  ugudeligheder  komme  frem 
for  dagens  lys.  Imidlertid  har  de  sidste,  som  af 
mangel  på  sjælsstyrke  tager  mer  end  tilbørligt  hen- 
syn til  tidsforholdene  og  af  den  grund  fortier  sand- 
heden, dog  storre  krav  pa  skånsel  end  de  første,  som 
kun  opspinder  logn  i  det  håb  derved  at  opnå  for- 
fængelig vinding.  Når  man  vil  give  en  fremstilling  af 
andre  menneskers  handlesæt,  må  man  følgelig,  lige 
som  kunstneren,  der  udmejsler  sit  værk  lige  ned  til 
de  fineste  enkeltheder,  altid  bevare  et  uhildet  blik, 
som  hverken  af  gunst,  af  had  eller  af  frygt  lader  sig 
bortdrage  fra  at  følge  sandhedens  vej.  Men  såsom 
det  at  styre  talens  ror  midt  iblandt  så  vanskelige 
klipper  og  skær  udkræver  stor  forfarenhed  og  den 
storste  kunstfærdighed,  foler  jeg  mig  dreven  til  ind- 
stændigt at  anråbe  Vor  Herre  om,  at  han,  da  jeg  i 
min  egenskab  af  kronikeskriver  har  ført  min  snekke 
ud  på  dybet,  og  det  ikke  så  meget  af  forvovenhed 
som  af  uforsigtighed,  selv  vil  stå  mig  mildelig  bi, 
skænke  mig  gunstig  medbør  og  ikke  finde  mig  uværdig 
til  at  lade  mig  nå  den  endnu  manglende  fuldendelses 
trygge  bred.  Ti  ellers  skulde  de  stedse  mere  trykkende 
forhold  og  fyrsternes  udartede  sæder  måske  få  mig  til  at 
lade  mig  forblinde  af  menneskefrygt.  Men  for  enhver,  der 
holder  sig  til  sandheden,  er  det  en  lige  så  stor  som 
sikker  trost,  at  denne,  om  den  end  stundom  opvækker 
de  ugudeliges  had,  dog  i  sig  selv  bliver  fast  og  ikke 
kan  rokkes,  men  er  ukrænkelig  lige  som  lyset,  der 
afskys  af  det  svage  oje,  uagtet  det  som  bekendt  ikke 
er  lyset,  skylden  ligger  hos,  men  qjets  svaghed.  P;i 
samme  vis  må  den,    der  betragter  sit  naturlige  ansigt 


2J.6  Helmolds  Slavekrønike  II, i. 

i  et  spejl  '),  ikke  lægge  spejlet  men  sig  selv  det  til 
last,  om  han  bliver  noget  hæsligt  eller  fordrejet  var  i 
sine  træk.  Således  tilegner  jeg  den  del  af  mit  ringe 
værk,  som  nu  folger,  lige  som  den  foregående,  til 
eders  kærlighed,  ærværdige  herrer  og  brodre!  med 
det  ønske  at  hædre  de  nu  levende  iblandt  eder  og 
at  fremme  deres  tarv,  der  for  eftertiden  måtte  stifte 
bekendtskab  med  indholdet  af  min  beretning.  Men 
også  for  mit  eget  vedkommende  håber  jeg  at  hoste 
den  bedste  frugt  af  de  store  mænds  bon,  som  læser 
denne  ubetydelige  bog,  og  som  ikke  vil  afslå  min 
ydmyge  begæring  om  at  indeslutte  mig  i  deres  for- 
bonner  2). 


i.     Biskop  Konrad  af  Ltibekes  valg. 

Da  Henrik  Love  således  havde  ordnet  Bawariens 
anliggender,  vendte  han,  strålende  i  glansen  af  sin 
dobbelte  hertugkrone,  tilbage  til  Saxonien,  stevnede 
klærkene  i  Lubeke  for  sig  og  skænkede  dem  til  bisp 
herren  Konrad,  som  var  abbed  i  Reddegeshuse  og 
en  kodelig  broder  til  hr.  biskop  Gerold.  Og  skont 
denne  udnævnelse  var  ærkebiskop  Hartwik  og  næsten 
alle  Lubekerne  imod,  gik  hertugens  vilje  dog  af  med 
sejren;  ti  at  modsætte  sig  den  var  en  farlig  sag.  Ind- 
vielsen til  sit  hellige  kald  modtog  Konrad  ved  ærke- 
bisp Hartwiks  hånd  i  byen  Stade.  Han  var  rig  på 
lærd  dannelse,  veltalenhed,  velvilje,  godgorenhed  og 
mange  andre  gode  gaver,  som  det  sommer  sig  vel 
for  en  mand  i  en  værdig  stilling  at  bære  til  skue. 
Men  denne  skonne  yderside  vanheldedes  af  uhelbrede- 


i)  Smnl.  Jak.    1,28. 

2)   Smnl.   Rom.    15,30.      2  Kor.    1,1 1.     Filipp.    1,19.     Filemon  22. 


Biskop  Konrad  af  Lubekes  valg-.  247 

ligt  skab,  som  jeg  fristes  til  at  kalde  det,  en  syge, 
der  lagde  sig  for  dagen  i  et  så  raptunget  vægelsind, 
at  han  aldrig  kunde  blive  stående  ved  det  samme, 
altid  var  i  splid  med  sig  selv,  aldrig  handlede  efter 
overlæg,  gav  upålidelige  lofter  og  satte  stor  pris 
på  alle  fremmede,  medens  hans  egne  var  ham  til 
byrde.  Mod  de  klærke,  han  traf  på  ved  sit  komme 
til  den  endnu  spæde  kirke,  for  han  frem  med  over- 
dreven strænghed,  begyndte  med  de  forste,  som  tjente 
ved  kirken  i  Lubike,  og  gik  ned  lige  til  de  sidste, 
som  boede  ude  på  landet.  Alt,  hvad  præsternes  var, 
kaldte  han  sit  og  betragtede  præsterne  selv  som 
trælle  i  steden  for  som  brodre.  Havde  han  begyndt 
at  gå  i  rette  med  en  broder,  forsomte  han  at  lade 
denne  stevne  på  lovlig  vis  og  rettede  sig  hverken  efter, 
om  stedet  eller  tiden  passede,  ej  heller  efter  hvad 
kapitlet  mente  om  sagen,  men  afsatte  vilkårligt  dem, 
som  han  vilde  til  livs,  fra  deres  embed  eller  stodte 
dem  ud  af  kirken.  Og  skont  han  fik  en  påmindelse 
af  hertugen,  tog  han  dog  ikke  derfor  reb  i  sejlene, 
men  drog  sig  kun  bort  fra  ham  og  slog  sig  sammen 
med  ærkebispen  for  med  dobbelt  styrke  at  knuse  en- 
hver, der  gjorde  modstand. 

Omtrent  på  samme  tid,  som  Konrad  først  blev 
forfremmet  til  præsteværdighedens  øverste  trin,  og 
medens  han  endnu  opholdt  sig  hos  ærkebispen  i  byen 
Horeburg,  som  ligger  på  Albias  anden  bred,  brød 
der  i  Februar  måned,  den  sekstende  i  måneden  T),  et 
voldsomt  uvejr  los  med  stormende  vindstød,  lynglimt 
og  tordenbrag;  mange  huse  både  hist  og  her  kom 
derved  i  brand  eller  styrtede  sammen;  og  for  at  gore 
ulykken  fuldstændig  gik  soen  så  hojt  op  over  sine 
breder ,     at     noget     lignende    fra    arilds    tid    ikke    er 


1 164. 


2J.8  Helmolds  Slavekronike  II,  i — 2. 

spurgt,  væltede  ind  over  Fresiens  strand,  Hathelen 
og  hele  marsklandet  ved  Albia ,  Wirra  og  alle  de 
floder,  som  har  deres  udløb  i  verdenshavet;  og  ved 
denne  lejlighed  druknede  mange  tusind  mennesker 
tillige  med  en  tallos  mængde  kvæg.  Hvormangen 
både  rig  og  mægtig  mand  sad  ikke  endnu  om  af- 
tenen og  svælgede  i  nydelser  uden  at  dromme  om 
mindste  fare!  Men  brat  var  ulykken  der  og  begravede 
ham  i  bolgernes  skod. 

2.     Indtagelsen  af  Mikelenburg 

og  angrebet  på   Ylowe. 

Just  samme  dag,  som  denne  store  ulykke  hjem- 
søgte kystlandene  ved  Oceanet,  kom  det  i  Sklaver- 
nes  by  Mikelenburg  til  et  stort  blodbad.  Niklots 
yngste  son  Wertizlav,  der  holdtes  lænket  i  Brunes- 
wik,  skikkede  nemlig  efter  sigende  bud  til  sin  broder 
Pribizlav  med  følgende  besked:  „Se!  jeg  skal  evig 
smægte  i  lænker,  men  du  er  ligegyldig  derved!  Så 
vågn  dog  op  og  stræb  med  våben  i  hånd,  som  det 
er  en  mand  værdigt,  at  tiltvinge  dig  det,  som  du  ad 
fredelig  vej  ikke  kan  opnå!  Eller  tænker  du  ikke  på, 
hvor  umuligt  det  var  for  os,  den  gang  vor  fader 
Niklot  holdtes  i  forvaring  i  Lunenburg,  at  få  ham  fri- 
givet enten  ved  bonner  eller  ved  penge?  Men  da  vort 
mandige  sind  så  drev  os  til  at  gribe  til  våben  og 
lade  byerne  gå  op  i  rog  og  brand,  fik  vi  ham  så 
ikke  ud"?  Da  Pribizlav  havde  modtaget  den  besked, 
samlede  han  hemmeligt  en  hær,  hvormed  han  pluselig 
viste  sig  for  Mikilenburg  på  en  tid,  da  borgens 
høvedsmand,  Henrik  af  Skathen,  just  var  borte,  og 
besætningen  således  savnede  sin  høvding.  Derfor  be- 
gav Pribizlav  sig  tæt  hen  til  fæstningen  og  tiltalte 
besætningen    der   pa   følgende   måde:    „Stor   vold   har 


Indtagelsen  af  Mikelenburg  og  angrebet  på  Ylowe.  249 

man  ovet  såvel  imod  mig  som  imod  mine  landsmænd, 
idet  man  har  fordrevet  os  fra  vort  fodeland  og  be- 
rovet  os  vor  fædrenearv.  Desuden  har  I  fojet  ny 
uret  til  den  gamle  ved  at  falde  ind  i  vort  land  og 
sætte  eder  i  besiddelse  af  de  byer  og  landsbyer,  som 
tilkommer  os  i  kraft  af  vor  arveret.  Ti  stiller  vi 
eder  valget  imellem  liv  og  dod.  Ifald  I  er  villige  til 
at  åbne  os  fæstningens  porte  og  lade  os  få  det  land 
tilbage,  som  vi  har  krav  på,  vil  vi  lade  eder  fare  i 
fred  med  eders  hustruer  og  born  samt  alt,  hvad  eders 
er;  og  hvis  nogen  af  Sklaverne  berøver  eder  det 
mindste  af  eders  ejendele,  skal  jeg  tvefold  erstatte 
eder  det.  Vægrer  I  eder  derimod  ved  at  drage  bort, 
og  vil  I  endelig  hårdnakket  forsvare  byen  her,  så 
sværger  jeg  eder  til,  at  jeg,  hvis  gud  og  sejren  følger 
os,  vil  lade  eder  alle  tilsammen  bide  i  græsset  for 
mit  skarpe  sværd".  Som  svar  på  denne  tiltale  be- 
gyndte Flamingerne  ')  at  tage  sigte  med  deres  kaste- 
vaben  og  såre  fjenderne;  følgelig  brod  Sklavernes 
hær,  der  både  var  storst  i  tal  og  bedst  udrustet,  ind 
i  fæstningen,  hvor  de  dræbte  alt  mandkon,  sa  de  end 
ikke  lod  en  eneste  af  de  fremmedes  folk  i  live;  men 
deres  hustruer  og  spæde  born  forte  de  i  fangenskab 
og  satte  ild  på  borgen. 

Derefter  vendte  de  deres  ansigt  til 2)  borgen 
Ylove  for  ligeledes  at  ødelægge  den.  Men  hertugens 
vasal  og  statholder  i  Obotriternes  land  Guncelin 
havde  ved  hjælp  af  sine  spejdere  spurgt  Sklavernes 
udrykning  og  var  derefter  med  en  liden  væbnet  skare 
draget  derhen  for  at  dække  byen.  Da  Pribizlav,  som 
sagt,  havde  lagt  Mikelenburg  i  grus,  ilede  han 
med   sine    kækkeste   stridsmænd   forud  for  den  ovrige 


1)  Se   1  bog  stykke  87. 

2)  Smnl.   1  Mos.   19,28. 


2^0  Helmolds  Slavekrønike  11,2. 

del  af  hæren  for  således  hurtig  at  åbne  angrebet  og  der- 
ved hindre,  at  nogen  undkom.  Ved  rygtet  herom  sagde 
Guncelin  til  sine  tilhængere:  „Lad  os  snarest  mulig 
rykke  ud  og  kæmpe  med  ham ,  inden  resten  af  hans 
hær  kan  nå  hid!  Ti  endnu  er  de  trætte  af  kampen  og 
blodbadet  i  dag".  Hans  trofaste  svarede  ham  imid- 
lertid: „Vi  gor  alligevel  sikrest  i  at  blive,  hvor  vi  er; 
ti  Sklaverne  her  inde  i  byen  giver  sig  vel  nu  mine 
af  at  holde  med  os;  men  så  snart  vi  vender  ryggen 
til  dem,  vil  de  straks  lukke  byens  porte  i  efter  os; 
og  når  vi  således  er  afskårne,  vil  staden  komme  i 
hænderne  på  Sklaverne".  Men  dette  ord  var  ondt  for 
Guncelins  og  hans  mænds  6jne  ').  Derfor  lod  han 
alle  de  Tevtonere,  som  opholdt  sig  i  byen,  sammen- 
kalde og  lod  Sklaverne  samme  steds,  som  man  fryg- 
tede, var  forrædere,  høre  på,  at  han  sagde  til  dem: 
„Jeg  har  fået  at  vide,  at  de  Sklaver,  som  er  med  os 
indenfor  denne  bys  porte,  har  svoret  Pribizlav  at  for- 
råde både  os  og  byen  til  ham.  Låner  mig  derfor 
øre,  I  mine  brave  landsmænd,  som  således  er  givne 
død  og  ødelæggelse  i  vold,  og  tøver  ikke  med,  når 
I  mærker  svig,  at  spærre  portene,  kaste  ild  ind  i 
byens  huse  og  opbrænde  disse  troløse  tillige  med 
deres  hustruer  og  spæde  born!  Lad  dem  finde  døden 
sammen  med  os,  og  lad  ingen  af  dem  blive  i  live  for 
at  prale  af  vor  tilintetgørelse".  Disse  ord  hørte 
Sklaverne  inde  i  byen  med  forfærdelse  og  vovede 
ikke  at  skride  til  udførelsen  af  deres  planer.  Ved 
aftentide  indtraf  imidlertid  Sklavernes  samlede  styrke 
for  borgen  Ylove,  hvorpå  Pribizlav  henvendte  følgende 
ord  til  sine  landsmænd  indenfor  murene:  „I  véd  jo 
alle,  hvor  store  tab  og  hvor  hårdt  et  tryk  hertugens 
voldsherredomme  har  bragt  over  os,  da  han  berøvede 


i)  Smnl.  4  Mos.  22,34.     1  Sam.  8,6. 


Indtagelsen  af  Mikelenburg  og  angrebet  på  Ylowe.         25 1 

os  vor  fædrenearv  og  overalt  lod  fremmede,  nemlig 
Flamingere  og  Hollandrere,  Saxonere  og  Westfalere, 
bosætte  sig  indenfor  grænserne  af  den.  Disse  for- 
urettelser var  det,  der  forbitrede  min  fader  livet  lige 
indtil  hans  sidste  stund;  og  de  er  også  skyld  i,  at 
min  broder  evig  må  smægte  i  lænker,  og  at  der  ikke 
er  nogen  tilbage,  der  længere  tænker  pa  vort  folks 
bedste  eller  stræber  at  give  det  oprejsning  efter  dets 
fald,  med  undtagelse  af  mig  alene.  Så  skyder  da 
hjærtet  op  i  livet,  I,  som  er  de  sidste  levninger  af 
Sklavernes  gamle  stamme,  tager  pany  mod  til  eder 
og  overgiver  denne  by  tillige  med  dem,  der  med 
urette  har  fået  den  i  deres  magt,  til  mig,  på  det  at 
jeg  kan  tage  hævn  over  disse,  ligesom  jeg  alt  har 
taget  hævn  over  dem,  der  var  brudt  ind  i  Mikelen- 
burg" !  Tillige  begyndte  han  at  minde  dem  om  deres 
lofte,  som  de  dog  i  deres  skræk  ikke  turde  vedgå. 
Derfor  fjernede  Sklaverne  sig  længere  bort  fra  bor- 
gen, eftersom  dagen  alt  kvældede,  og  de  måtte  tænke 
på  at  afpæle  sig  en  lejrplads.  Men  da  det  var  gået 
op  for  dem,  at  Guncelin  og  hans  mænd  var  kække 
og  krigerske,  og  at  de  umuligt  kunde  indtage  fæst- 
ningen uden  at  udsætte  sig  for  at  miste  mange  af 
deres  folk,  opgav  de  ved  første  daggry  helt  angre- 
bet og  vendte  hjem  igen  til  deres  eget.  Og  Gunce- 
lin slap  bort  fra  Ylove,  lig  en  brand,  der  er  reddet 
ud  af  ilden  '),  lagde  en  styrke  samme  steds  til  at 
holde  oje  med  Sklaverne  og  begav  sig  til  Zwerin, 
hvor  byens  folk  folte  sig  opmuntrede  ved  hans  uven- 
tede komme,  da  rygtet  dagen  i  forvejen  havde  for- 
talt dem,  at  han  var  falden  tillige  med  hele  resten  af 
hans  mandskab. 


1)  Smnl.  Sak.  3,2. 


252  Helmolds  Slavekronike  11,3—4. 

3.     Om  biskop  Bemo. 

Femte  dagen  efter  Mikelenburgs  fald  begav  den 
ærværdige  biskop  Berno  tillige  med  nogle  få  klærke 
fra  Zverin  sig  derned  for  at  jorde  de  faldne.  Om 
halsen  bar  han  det  præsteskrud,  som  han  plejede  at 
være  ifort  ved  fuldbyrdelsen  af  messeofret,  rejste  et 
alter  midt  inde  iblandt  de  slagne  og  bragte  med  sorg 
og  bæven  gud  Herren  den  frelsebringende  hostie  ') 
for  dem.  Allerbedst  som  han  var  i  færd  med  at  fuld- 
byrde offerhandlingen,  rejste  Sklaverne  sig  imidlertid 
fra  et  baghold  for  at  fælde  bispen  og  dem,  der  fulgte 
med  ham.  Men  hasteligen  kom  en  vis  Rejkard  af 
Saltwidele,  sendt  af  Vor  Herre  selv,  tilstede  med  en 
væbnet  magt.  Da  han  havde  hørt,  at  Guncelin  var 
bleven  angreben  i  Ylove,  var  han  draget  ud  for  at 
ile  ham  til  hjælp  og  nåede  nu  ved  et  rent  træf  Mi- 
kilenburg  under  vejs,  just  som  det  var  på  nippet  til, 
at  bispen  og  hans  folge  skulde  lade  livet.  Forfær- 
dede over  hans  komme  flyede  Sklaverne;  og  bispen, 
som  nu  var  frelst,  fuldbyrdede  sit  fromme  værk,  jor- 
dede henved  syvti  af  de  dræbtes  legemer  og  vendte 
derefter  tilbage  til  Zverin.  Men  ikke  længe  efter 
samlede  Pribizlav  påny  en  skare  Sklaver,  hvormed 
han  kom  til  Malakowe  og  Kuscin,  talte  til  indbyg- 
gerne i  byen  og  sagde:  „Jeg  véd  jo  vel,  at  I  er 
kække  og  hqjsindede  mænd,  som  ikke  betænker  eder 
på  at  adlyde  eders  herre,  vor  store  hertugs  bud. 
Lad  mig  derfor  give  eder  det  gode  råd  at  lade  mig 
få  den  borg  tilbage,  som  engang  har  været  min 
faders,  og  hvortil  arveretten  nu  er  min!  så  skal  jeg 
både  sorge  for  at  skaffe  eder  lejde  lige  til  brederne 
af  Albia  og  tillige  for   tvefold   at    erstatte   eder,    hvis 

1)  Oblaten. 


Om  biskop  Berno.  253 

nogen  lægger  voldshånd  på  det  mindste  af,  hvad  der 
tilhorer  eder.  Forkaster  I  derimod  mine  gode  vilkår, 
da  noder  I  mig  til  påny  at  friste  lykken  og  tage 
kampen  op.  Glemmer  derfor  ikke,  hvorledes  det  gik 
indbyggerne  i  Mikilenburg,  fordi  de  lod  hånt  om 
mine  fredsvilkår  og  til  deres  egen  fordærvelse  ud- 
æskede mig" !  Da  nu  krigsbesætningen  på  stedet  der 
så,  at  den  ikke  var  tjent  med  at  indlade  sig  i  kamp, 
eftersom  fjendernes  antal  var  stort,  medens  hjælper- 
nes kun  var  ringe,  udbad  den  sig  lejde,  indtil  den 
havde  lagt  Sklavenland  bag  sin  ryg;  og  Pribizlav  fik 
således  borgen  tilbage. 

4.     Wertezlaus1  s  opklyngning  i  galgen. 

Da  hertug  Henrik  Løve  derfor  spurgte,  hvor 
usikkert  alt  stod  til  i  Sklavenland,  tog  han  sig  denne 
efterretning  så  nær,  at  han  foreløbig  skikkede  kærnen 
af  sine  stridsmænd  til  Zverin  for  at  vogte  på  den 
og  bod  grev  Adolf  med  Holzatiens  ældste  at  be- 
give sig  til  Ylove  for  at  sikre  ham  også  denne  borg. 
Derefter  drog  han  en  stor  hær  sammen  og  kaldte  sin 
frænde  Adelbert,  som  var  markgreve  i  den  ostlige 
del  af  Sklavenland,  og  alle  de  kækkeste  mænd  i  hele 
Saxonien  til  hjælp  for  således  at  gengælde  Sklaverne 
den  skade,  de  havde  voldet.  Men  også  Danernes 
konge  Waldemar  fik  han  til  at  indfinde  sig  med  en 
krigsflåde,  for  at  han  således  kunde  tugte  dem  både 
til  lands  og  til  vands.  Og  grev  Adolf  stødte  lige- 
ledes til  ham  med  hele  Nordalbingernes  folk  i  egnen 
ved  Malakowe.  Men  da  hertugen  var  gået  over 
Albia  og  havde  nået  Sklavernes  enemærker,  lod  han 
i  nærheden  af  sidst  nævnte  by  Sklavefyrsten  Wertiz- 
lav  dø  i  galgen,  eftersom  Pribizlav  ved  at  bryde  sine 
fredsløfter  havde   bragt   fordærvelse   over  sin   broder. 


2 ci  Helmolds  Slavekrønike  11,4. 

Tillige  gav  hertugen  ved  et  sendebud  grev  Adolf 
folgende  befaling:  „Bryd  °P  med  Holzaterne  og  Stur- 
marierne  og  med  alt  det  folk,  du  har  hos  dig,  for  at 
drage  forud  for  mig  hen  til  det  sted,  der  kaldes 
Wirukne!  Det  samme  skal  vor  statholder  Guncelin  i 
Obotriternes'  land,  grev  Rejnold  af  Thetmarsien  og 
grev  Kristjan  af  Aldenburg,  der  ligger  i  Fresonernes 
landskab  Amerland ,  gore :  alle  disse  skal  i  forening 
med  dig  drage  forud  med  hele  den  skare  krigsfolk, 
som  de  råder  over".  Grev  Adolf  begav  sig  straks 
på  vejen  med  de  øvrige  hojbårne  høvdinger,  som  i 
folge  hertugens  befaling  var  udsete  til  at  gore  ham 
følgeskab;  og  de  kom  til  det  sted,  som  kaldes  Wi- 
rukne, der  ligger  omtrent  to  mil  fra  byen  Dimin,  og 
slog  lejr  der.  Imidlertid  blev  hertugen  og  de  øvrige 
fyrster  foreløbig  på  det  sted,  der  kaldes  Malakowe, 
men  vilde  efter  nogle  dages  forløb  følge  dem  med 
resten  af  hæren  samt  heste  og  førere,  der  medbragte 
levnedsmidler  i  overflødighed  til  hærens  forsyning. 
Men  hele  Sklavernes  hær  havde  lejret  sig  i  byen 
Dimin;  og  deres  høvdinger  var  Pomeranernes  her- 
tuger Kazemar  og  Bugezlav  tillige  med  Pribizlav,  der 
havde  kaldt  den  hele  opstand  til  live.  Disse  skik- 
kede bud  til  greven  for  ved  hans  hjælp  at  sikre  sig 
passende  fredsvilkår  og  lovede,  at  de  vilde  udrede 
tre  tusind  mark,  men  satte  siden  ved  andre  sendebud 
summen  ned  til  to  tusind.  Men  dette  ord  mishagede 
grev  Adolf,  som  derfor  sagde  til  sine  folk:  „Hvad 
tykkes  eder  som  forstandige  mænd?  De  samme  men- 
nesker, som  endnu  igår  lovede  os  tre  tusind  mark, 
byder  i  dag  ikkun  to  tusind.  Således  taler  kun  den, 
der  foretrækker  krig  for  fred".  Om  natten  skikkede 
Sklaverne  da  også  spejdere  ind  i  lejren  for  at  komme 
til  bedre  kundskab  om  hærens  tilstand.  Ihvorvel 
nemlig  de  Sklaver,    der  havde   hjemme    i   Aldenburg, 


Wertezlaus's  opklyngning.  255 

fulgte  grev  Adolf,  skete  dette  dog  alene  på  skromt, 
hvorfor  de  ved  hjælp  af  spejderne  skikkede  fjenderne 
bud  tilbage  om  alt  det,  der  forefaldt  i  hæren.  Derfor 
sagde  Markrad,  som  var  ældste  i  Holzaternes  land, 
og  de  ovrige,  der  havde  fattet  det  skjulte  ord  '),  til 
grev  Adolf:  „Vi  har  for  ganske  sikkert  spurgt,  at  vore 
fjender  ruster  sig  til  krig.  Men  vore  landsmænd  er 
altfor  slove  og  ikke  tilstrækkelig  papassende  hverken 
ved  nat  eller  ved  dag.  Hold  derfor  et  vågent  6je 
med  dit  folk,  at  hertugen  ma  fa  gode  tanker  om  dig" ! 
Denne  påmindelse  slog  greven  og  de  andre  hojbarne 
herrer  imidlertid  hen  i  vejret  og  svarede  blot:  „„Fred 
og  tryghed2)"'1!  Ti  Sklavernes  manddom  er  dod  og 
borte".  Og  således  sløvedes  årvågenheden  i  hæren. 
Da  det  skortede  dem  på  levnedsmidler,  eftersom  her- 
tugen tovede  med  at  indfinde  sig,  fik  nogle  knægte 
det  hverv  at  begive  sig  hen  til  dennes  hær  for  at 
hente  fodevarer.  Men  se!  ret  som  disse  ved  forste 
daggry  havde  givet  sig  på  vej,  viste  Sklavernes  tal- 
løse horder  af  folk  både  til  hest  og  til  fods  sig  pa 
skrænten  af  en  hoj.  Ved  dette  syn  vendte  knægtene 
om  og  vakte  med  hojt  skrig  den  slumrende  hær,  der 
ellers  havde  sovet  sin  sidste  sovn.  Nu  modtoges 
fjenderne  under  deres  nedstigning  fra  hojen  af  de 
herlige  krigshelte  Adolf  og  Rejnold,  der,  skont  de 
kun  havde  nogle  få  tilfældig  opskræmmede  og  hurtig 
tililende  Holzatere  og  Thetmarsiere  hos  sig,  dog  op- 
rev Sklavernes  forreste  række  og  kastede  den  helt 
midt  ud  i  en  sump.  Men  lige  i  hælene  på  Sklavernes 
forreste  række  fulgte  deres  anden  og  væltede  sig 
med  bjærgevægt  ind  over  Saxonerne;  grev  Adolf  og 
grev  Rejnold  dræbtes,    og  alle  de  kækkeste  af  deres 


1)  Smnl.  Luk.   18,34.     Se  stykke  19. 

2)  1  Thess.  5,3. 


2  ^6  Helmolds  Slavekronike  11,4. 

mandskab  faldt.  Også  Saxonernes  lejr  kom  i  fjende- 
vold, og  alt,  hvad  deri  forefandtes  blev,  et  bytte  for 
Sklaverne  ').  Guncelin  og  Kristjan  tillige  med  mer 
end  tre  hundrede  krigere  holdt  sig  imidlertid  tæt 
samlede  ved  en  side  af  kamppladsen ;  men  de  vidste  i 
deres  radvildhed  ikke,  hvad  de  skulde  gribe  til.  Ti 
de  havde  god  grund  til  at  være  bange  for  at  give 
sig  i  kast  med  en  så  mandstærk  fjende,  som  havde 
nedhugget  eller  adsplittet  alle  deres  kampfæller.  Da 
forte  tilfældet  en  af  Sklavernes  horder  hen  til  et  telt- 
skur, der  tjente  en  mængde  vabendragere  og  endnu 
flere  heste  til  opholdssted;  og  da  Sklaverne  brod  på 
med  vælde  for  at  få  disse  i  deres  magt,  skreg  våben- 
dragerne på  den  i  nærheden  forsamlede  kreds  af 
deres  herrer  og  råbte:  „Hvi  bliver  I  tapre  ridders- 
mænd stående  der  isteden  for  at  ile  eders  betrængte 
tjenere  til  hjælp?  Storre  nidingsdåd  kunde  I  til  visse 
ikke  gore  eder  skyldige  i".  Ved  tjenernes  skrig  kom 
der  liv  i  herrerne;  de  styrtede  løs  på  fjenderne,  kæm- 
pede som  i  blindt  raseri,  og  befriede  deres  knægte, 
hvorpå  de  med  heltemod  brod  ind  i  lejren,  slog  sa 
vældige  slag  og  øvede  så  drabeligt  et  mandeslæt,  at 
det  fast  ikke  lader  sig  beskrive;  ja!  de  helmede 
ikke,  forinden  de  havde  adsplittet  Sklavernes  sejr- 
kronede  rækker  og  taget  lejren  tilbage,  som  de  havde 
mistet.  Tilsidst  lod  gud  en  forvirring-ens  ånd  komme 
over  Sklaverne  2) ,  så  at  de  måtte  bide  i  græsset  for 
de  brave  riddersmænds  hånd.  Da  dette  kom  de 
Saxonere  for  øre,  som  lå  i  skjul  rundt  omkring,  brod 
de  frem  og  trængte  med  frisk  mod  og  kraft  ind  på 
fjenderne,  som  de  tilfojede  et  så  skrækkeligt  neder- 
lag, at  marken  helt  bedækkedes  med  dynger  af  dode. 


1)  6.  Juli   1 164. 

2)  Smnl.  Es.   19,14. 


Wertezlaus's  opklyngning.  257 

Nu  kom  også  hertugen  tililende  for  at  tage  sig  af 
sine  mænd;  og  da  han  så,  hvor  stort  et  tab  hans 
folk  havde  lidt ,  og  at  grev  Adolf  tillige  med  alle  de 
tapreste  var  falden,  brast  han  ud  i  heftig  gråd.  Imid- 
lertid dæmpedes  hans  smærte  noget,  da  han  fik  at 
vide,  hvor  glimrende  en  sejr  hans  undergivne  havde 
vundet,  og  hvor  mange  Sklaver  de  havde  fældet;  ti 
man  regnede,  at  Sklaverne  i  dette  slag  alene  havde 
mistet  henved  to  tusind  og  fem  hundrede  mand.  Her- 
tugen lod  da  grev  Adolfs  afsjælede  legem  skille  i 
flere  stykker,  torre  og  balsamere,  for  at  han  kunde 
fore  det  fra  sted  til  sted  og  få  det  bisat  i  det  grav- 
mæle, hvor  den  afdødes  fædre  hvilede.  Og  således 
gik  det  varslende  ord  i  opfyldelse,  som  greven  havde 
ladet  falde  dagen  for  sin  dod,  da  han  vedblev  at 
gentage  det  vers  af  psalmen:  „Du  har  provet  mig 
med  ild,  men  der  er  ikke  fundet  uret  hos  mig"  '). 

De  af  Sklaverne,  som  ikke  var  blevne  et  bytte 
for  sværdet ,  nåede  Dimin  og  satte  ild  på  denne 
stærke  borg;  derpå  begav  de  sig,  idet  de  flyede  fra 
hertugens  ansigt 2) ,  til  de  indre  dele  af  Pomeraner- 
land.  Men  den  følgende  dag  indtraf  hertugen  tillige- 
med hele  hæren  ved  Dimin.  Da  han  fandt  borgen 
afsveden,  lod -han  en  del  af  hæren  blive  på  stedet  for 
at  nedbryde  volden  og  jævne  den  med  jorden  samt 
tage  sig  af  de  sårede,  der  trængte  til  pleje.  Men 
selv  drog  han  kong  Waldemar  i  møde  med  resten  af 
hæren;  og  disse  to  fyrster  begav  sig  nu  videre  for 
med  samlet  styrke  at  hærge  Pomeranerland  i  hele 
dets  vidde  og  kom  til  et  sted,  Stolpe  kaldet,  hvor 
Kazemar  og  Bugezlav  allerede  for  rum  tid  siden  havde 
grundet  et  abbedi  til   deres   samme  steds   dræbte  og 


i)  Ps.   17,3. 

2)  Smnl.   1  Sam.  21,10.     Ab.  20,11. 

17 


258  Helmolds  Slavekrønike  11,4 — 5- 

begravede  fader  Wertizlavs  ihukommelse.  Ti  denne 
var  den  forste  af  alle  Pomeranernes  hertuger,  der 
blev  omvendt  til  troen;  det  var  den  hojhellige  biskop 
Otto  af  Bavenberg,  der  havde  været  redskabet  her- 
til; og  Wertizlav  grundede  derefter  selv  bispedommet 
Uznam  og  tilstedede  indforeisen  af  den  kristne  guds- 
dyrkelse i  Pomeranernes  land  ').  Så  langt  nåede 
altså  hertugens  hær  uden  at  stode  på  modstand  under 
vejs.  Ti  Skla verne  lagde  bestandig  vejen  videre 
frem  og  flyede  fra  hertugens  ansigt2);  og  de  vovede 
aldrig  at  holde  stand,  fordi  de  frygtede  for  hans 
åsyn  s). 

j.     Grev  Adolfs  bisættelse. 

I  de  samme  dage  indfandt  der  sisf  et  sendebud 
hos  hertugen  i  Sklavernes  land  og  bragte  ham  føl- 
gende besked:  ..Se!  en  afsending  fra  kongen  af  Gre- 
kien  •*)  er  med  stort  følge  kommen  til  Bruneswik  og 
onsker  at  fa  dig  i  tale".  For  at  hore,  hvad  denne 
havde  at  forebringe,  forlod  hertugen  Sklavenland  og  sin 
hær,  så  at  han  opgav  at  forfølge  de  fordele,  han  havde 
vundet  på  sit  felttog.  Ellers  vilde  han,  baren  frem 
af  sin  sidste  sejr  og  lykkens  strygende  medbor,  have 
fortæret  Sklavernes  sidste  marv  og  handlet  med  Po- 
meranernes land  ligesom  med  Obotriternes.  Ti  hele 
de  sidstnævntes  land  var  tillige  med  de  under  samme 
konge  lydende  nabostrøg  som  følge  af  de  ved- 
holdende krige,  og  deriblandt  især  denne  sidste,  fra 
ende    til   anden  forvandlet   til   en    ork.      Således    stod 


i)  Se  i  bog  stykke  40  si. 

2)  Smnl.   1  Sam.  21,10.     Åb.  20,11.     Se  det  nærmest  foregående. 

31  Smnl.   1  Sam.  j,y. 

4)  Manuel  Komnenus. 


Grev  Adolfs  bisættelse.  2^Q 

Herren  den  fromme  hertug  bi  og  styrkede  hans  hojre 
hånd  ').  Og  skont  Sklavernes  yderste  rester  endnu 
holdt  sig,  var  de  dog  som  folge  af  kornmangel  og 
markernes  hærgning  sa  medtagne  af  hunger,  at  noden 
drev  dem  til  skarevis  at  tage  deres  tilflugt  til  Pome- 
ranerne  og  Danerne,  der  uden  barmhjærtighed  solgte 
dem  til  Polaberne,  Soraberne  og  Boémerne. 

Efterat  hertugen  saledes  var  brudt  op  fra  Skla- 
venland,  havde  givet  sin  hær  orlov  og  ladet  enhver 
gå  til  sit,  blev  grev  Adolfs  lig  bragt  til  Mindin  og 
der  bisat  med  hellig  andagt.  Men  grevskabet  be- 
holdt hans  enke  Maktildis  i  forening  med  hans  spæde 
son.  Dog  omskiftedes  fra  nu  af  dette  lands  udseende, 
al  den  stund  det  viste  sig ,  at  retfærdigheden  og 
menighedernes  fred  havde  lidt  et  dybt  skår  ved  tabet 
af  den  gode  beskytter.  Ti  så  længe  han  endnu  var 
i  live,  tyktes  intet  hårdt  eller  drqjt  for  klærkene. 
Hans  trofasthed,  godhed,  klogt  og  forstand  var  så 
udmærkede,  at  man  mente,  at  han  var  udrustet  med 
alle  mulige  dyder.  Ja!  han  befandtes  som  en  af 
Herrens  stridsmænd  2) ,  og  det  tilvisse  ikke  som  den 
ringeste  eller  mindst  brugbare  inden  for  grænserne  af 
sit  beskikkede  omrade,  hvor  han  udryddede  afguds- 
dyrkelse og  overtro  samt  fremmede  den  ny  plant- 
nings værk,  sa  det  bar  velsignet  frugt.  Omsider 
fuldkommede  han  løbet  3)  på  den  gode  vej  og  vandt 
sejrens  palme.  Som  bannerforer  i  Herrens  lejr  holdt 
han  stand  til  sin  død,  idet  han  værnede  om  fædrelan- 
det og  viste  sine  foresatte  troskab  lige  indtil  det 
sidste.  Da  man  bad  ham  tage  flugten  for  at  redde 
sit  liv,  viste  han  med  dyb  harme  dette  forslag  fra  sig 


i)  Smnl.  Es.  41,13. 

2)  Smnl.   2  Tim.   2,3. 

3)  Smnl.  Ap.  gern.  20,24.     2  Tim.  4,7. 

17* 


260  Helmolds  Slavekrønike  11,5  —  *>• 

og  var  af  lyst  til  heltedåd  villig  til  at  falde  med 
sværd  i  hånd,  men  med  bon  på  læberne,  så  at  driften 
til  at  måle  sig  med  ham  blev  en  spore  for  den  brave 
hertugs  berommelige  og  fortræffelige  vasaller,  Gun- 
celin  og  Bernhard,  den  ene  høvding  i  Zverin  og  den 
anden  i  Racesburg,  sa  de  også  begge,  hver  for  sig, 
ovede  et  godt  værk  og  inden  for  deres  beskikkede 
kreds  kæmpede  således  i  Herrens  krige,  at  de  der- 
ved bragte  vor  guds  huses  tjeneste  på  fode  hos  det 
vantro  og  hedenske  folk. 

6.     Dimins  genopførelse. 

Da  Pribizlav,  der  havde  været  skyld  i  opstanden, 
var  fordreven  fra  sin  fædrenearv,  tog  han  ophold  hos 
Pomeranernes  hertuger  Kazemar  og  Buggeslav,  og  de 
begyndte  at  genopbygge  Dimin.  Herfra  brod  Pribiz- 
lav oftere  frem,  lagde  sig  i  baghold,  hærgede  det  til 
Zverin  og  Racesburg  horende  land  og  gjorde  gen- 
tagne gange  en  god  fangst  både  af  mennesker  og 
kvæg.  Men  Guncelin  og  Bernhard  holdt  oje  med, 
når  han  vovede  sig  ud,  forte  ligesom  han  kampen  fra 
baghold  og  gik  i  en  stor  mængde  træfninger  hver 
gang  af  med  sejren;  og  de  holdt  således  ved  sa 
længe,  indtil  Pribizlav  efter  tabet  af  sine  stærkeste 
mænd  og  heste  så  sig  ude  af  stand  til  ethvert  fore- 
tagende. Kazemar  og  Buggezlav  sagde  da  til  ham: 
„Vil  du  bo  her  og  nyde  gæstevenskab  hos  os,  må  du 
sky  det ,  som  er  ondt  for  hertugens  mænds  ojne  x) ; 
hvis  ikke,  forviser  vi  dig  fra  vort  land.  Ti  du  har 
nu  allerede  længe  bragt  det  så  vidt  med  os,  at  vi 
har  dqjet  den  hårdeste  medfart  og  har  mistet  vore 
bedste  mænd  og  byer.      Vil  du  nu   ikke  engang  lade 


ij  Smnl.   1  Sam.  29,7. 


Dimins  genopførelse.  26 1 

dig  noje  dermed,  men  atter  bringe  hertugens  vrede 
over  osu  ?  Derved  formåede  de  Pribizlav  til  at  opgive 
sin  vanvittige  færd.  Således  blev  Sklavernes  naagt 
ydmyget,  så  de  af  skræk  for  hertugen  ikke  vovede 
at  kny. 

Også  med  Danernes  konge  Waldemar  stod  her- 
tugen på  fredsfod,  så  at  de  til  begge  landes  tarv 
havde  sammenkomster  både  ved  Egdora  og  i  Lubike, 
ligesom  kongen  overlod  hertugen  en  rund  sum,  for 
at  han  skulde  skaffe  hans  land  fred  for  Sklavernes 
hærgningstogter.  Og  alle  de  oer  i  havet,  som  horer 
under  Danernes  rige,  begyndte  at  blive  befolkede, 
eftersom  sørøverne  nu  forsvandt ,  og  fribytternes 
skibe  blev  tilintetgjorte.  Endelig  kom  kongen  og 
hertugen  overens  om  indbyrdes  at  dele  skatten  fra 
alle  de  folkeslag,  som  de  måtte  underlægge  sig  bade 
til  lands  og  til  vands. 

Sålunde  overgik  hertugen  i  magt  alle  dem,  som 
har  været  for  ham ,  og  stod  i  fyrstevælde  over  alle 
landets  fyrster.  Han  satte  foden  på  de  genstridiges 
nakke1),  nedbrod  deres  fæstninger,  stiftede  fred  i 
landet ,  byggede  klippefaste  borge  og  havde  det 
storst  mulige  land  i  arv  og  eje.  Ti  foruden  arven 
efter  sine  store  forfædre,  kejser  Lothar  og  hans  hu- 
stru Rikenzen  samt  en  hel  række  hertuger  af  Bawa- 
rien  og  Saxonien,  kom  han  derhos  i  besiddelse  af 
mange  ejendomme,  som  for  havde  tilhørt  andre  fyr- 
ster ,  deriblandt  Heremann  af  Winzeburg  -) ,  Sifrid  af 
Hammemburg,  Otto  af  Asie  og  flere,  hvis  navne 
nu  ere  gåede  ad  glemme;  for  ikke  at  tale  om 
det  vidtstrakte  landområde ,  der  tilhørte  ærke- 
biskop  Hartwik   som   en    ætling   af  Udonernes  gamle 


1)  Smnl.  Baruk  4,25.     Josv.   10,24. 

2)  Se   1  bog  stykke  34. 


262  Helmolds  Slavekronike  11,6 — 7. 

stamme,  og  hvoraf  hertugen  allerede  i  bispens  leve- 
tid fik  den  anselige  borg  Stadhen  med  alt,  hvad  der- 
til hørte,  tillige  med  grevemagt  over  flodbreden  på 
begge  sider  ')  og  over  Thetmarskien  dels  i  arv  og  dels 
i  len;  og  endelig  ..udrakte"  Henrik  Love  ..sin  hånd"  -') 
imod  Fresien  og  skikkede  en  hær  mod  indbyggerne 
der,  indtil  de  omsider  for  at  kobe  sig  fri  lod  ham  få, 
hvad  han  havde  forlangt  af  dem. 


7.     Fyrsternes  avind  over  hertugens  anseelse. 

Men  såsom  æren  avler  misundelse,  og  der  ingen 
bestandighed  er  i  de  menneskelige  ting,  vakte  den 
overordentlig  store  anseelse,  som  hertugen  saledes 
nod,  skinsyge  hos  alle  fyrsterne  i  Saxonien.  Ti  ud- 
styret med  grænselos  rigdom,  strålende  af  sejr  og 
hævet  til  ærens  hojeste  tind  ved  pa  én  gang  at  være 
herre  over  Saxonien  og  Bawarien,  tyktes  han  savel 
alle  fyrsterne  i  Saxonien  som  de  hojbårne  herrer 
sammesteds  utalelig.  Frygt  for  kejseren  afholdt  ikke 
desto  mindre  fyrsterne  fra  at  bringe  noget  af  det  til 
udforelse,  som  de  tænkte  pa.  Men  da  kejseren 
havde  rustet  sig  til  sit  fjerde  togt  til  Italien  ,),  og 
tiden  således  var  bleven  belejligere ,  dukkede  den 
gamle  forbindelse  straks  op  igen,  og  en  vældig  sam- 
mensværgelse kom  i  stand  imellem  dem  alle  imod 
den  ene.  Formænd  var  ærkebiskop  Wikmann  i 
Magdeburg  og  biskop  Heremann  i  Hildensem.  Næst 
efter  dem  stod  i  første  række  landgrev  Lodewik  af 
Thuringien ,  markgrev  Adelbert  af  Soltwedele  og 
dennes   son   tillige   med    markgrev   Otto   af  Kamburg 


1)  Af  Elben. 

2)  Bibelsk  udtryk. 

3)  II66- 


Fyrsternes  avind  orer  hertugens  anseelse.  263 

og  hans  brødre  samt  paltsgrev  Adelbert  af  wSomeres- 
burg;  og  disse  støttedes  endvidere  i  deres  foretagende 
af  følgende  hqjbarne  mænd:  Otto  af  Asie,  Wedekind 
af  Dasenburg  og  Kristjan,  herre  til  det  i  Amerland 
beliggende  Aldenburg.  Fremdeles  var  bispen  af  Ko- 
lonia,  rigskansleren  Rejnold,  der  overgik  alle  de  for- 
nævnte i  vælde,  med  at  spinde  rænker  mod  hertugen, 
skont  han  rigtignok  ikke  var  personlig  tilstede  men 
opholdt  sig  i  Italien ;  dog  gik  al  hans  digten  og  tragten 
kun  ud  på  at  få  hertugen  styrtet.  Da  angreb  fyrsterne  i 
Ostsaxonien  tillige  med  Thuringernes  fyrste  Lodewik 
den  hertugen  tilhørende  fæstning,  der  fører  navn  af 
Aldeslef r) ,  og  lod  bygge  mange  krigsredskaber  for 
at  fa  den  i  deres  magt,  medens  grev  Kristjan  fra 
Amerland  samlede  en  skare  Fresonere,  tog  Brema  og 
hele  det  omgivende  land  i  besiddelse  og  afstedkom 
store  omvæltninger  i  landet  vesterpå.  Da  hertugen 
saledes  sa  krige  rejse  sig  fra  alle  sider,  begyndte 
han  at  befæste  sine  byer  og  borge  og  at  lægge  vagt- 
hold på  dertil  skikkede  steder.  På  samme  tid  var 
grevemagten  over  Holzatien,  Sturmarien  og  Wagtrer- 
land  i  hænderne  på  grev  Adolfs  enke  og  hans  den 
gang  endnu  spæde  son.  Men  på  grund  af  de  krigs- 
uroligheder,  som  nu  var  i  færd  med  at  bryde  løs, 
beskikkede  hertugen  drengen  en  formynder ,  som 
skulde  lede  alle  foretagender  i  krigen,  nemlig  hans 
morbroder  Thuringieren  Henrik,  som  var  kriger  til 
liv  og  sjæl,  så  han  mindst  af  alt  kunde  finde  sig  i 
at  ligge  pa  den  lade  side.  Efter  samrad  med  sine 
tro  venner  tog  hertugen  derhos  Sklavernes  fyrste 
Pribizlav,  som  han  ved  mange  i  det  foregående  om- 
talte kampe  havde  fordrevet  fra  landet,  til  nåde  og 
lod   ham  få   hele'  den  arv  igen,    der  tilkom  ham  efter 

1)  1167. 


264  Helraolds  Slavekrønike  11,7 — 9- 

hans  fader,  nemlig  Obotriternes  land  undtagen  Zverin 
med  tilliggende.  Til  vederlag  tilsikrede  Pribizlav  her- 
tugen og  dennes  venner  ubrødelig  troskab,  som  han 
lovede,  at  ingen  krigsstorme  herefter  skulde  rokke; 
ti  han  vilde  være  hertugen  lydig,  agte  på  det  mindste 
vink  fra  hans  venner  og  ikke  i  noget  stykke  give 
ringeste  anstød. 

S.     Brememies  udplyndring. 

Derpå  samlede  hertugen  en  stor  hær,  hvormed 
han  rykkede  ind  i  Ostsaxonien  for  at  tage  kampen 
op  med  sine  fjender  midt  inde  i  deres  eget  land. 
Men  da  disse  så,  at  han  kom  imod  dem  med  en 
stærk  skare,  dristede  de  sig  ikke  til  at  møde  ham. 
Følgelig  lod  hertugen  fjendens  land  bode  hårdt, 
hjemsøgte  det  med  ild  og  rov  samt  overfor  det 
lige  indtil  murene  af  Magdeburg.  Derefter  vendte 
han  sig  med  sin  hær  vester  på  for  at  dæmpe  de 
uroligheder,  grev  Kristjan  havde  vakt,  viste  sig 
ganske  uventet  for  Brema  og  indtog  denne  by.  Grev 
Kristjan  måtte  fly  til  de  afsides  liggende  marsklande 
i  Fresien;  men  hertugen  brod  ind  i  Brema,  som  han 
udplyndrede,  medens  borgerne  flygtede  ud  i  marsken; 
ti  de  havde  forbrudt  sig  imod  hertugen  og  svoret  til 
Kristjan,  hvorfor  hertugen  satte  dem  i  akten,  indtil 
de  ved  ærkebispens  mægling  opnåede  fred  for  en 
sum  af  mer  end  tusind  mark  solv.  Men  grev  Kristjan 
døde  efter  få  dages  forlob  !);  og  derved  stilledes  de 
lidelser,  som  hans  oprørsværk  havde  voldet. 

Medens  borgerkrigen  således  rasede  på  alle  kan- 
ter, havde  ærkebiskop  Hartwik  i  sit  stille  sind  beslut- 
tet   at    holde    sig  uden   for   de   krigsuroligheder,    der 

1)  i  167. 


Bremernes  udplyndring'.  26^ 

kom  til  udbrud,  hvorfor  han  i  rolig  tilbagetrukken- 
hed blev  siddende  i  Hammemburg,  hvor  han  beskæf- 
tigede sig  med  opforeisen  af  klosterbygninger  samt, 
hvad  der  ellers  tjente  hans  kirkes  tarv.  Da  lagde 
imidlertid  ærkebispen  af  Kolonia  og  de  ovrige  fyrster 
ham  ved  skrivelser  på  hjærte  at  drage  sig  til 
minde  alle  de  mange  måder,  hertugen  havde  tryk- 
ket og  pint  ham  pa:  nu  var  omsider  den  tid  kom- 
men, da  han  ved  fyrsternes  hjælp  pany  kunde  komme 
i  besiddelse  af  den  hans  værdighed  tilkommende  stil- 
ling; byen  Stadhen  og  grevemagten,  som  man  havde 
berovet  ham,  kunde  han  nu  håbe  at  fa  tilbage  ved 
at  slutte  sig  til  fyrsterne.  Ærkebiskop  Hartwik,  der 
dog  havde  set  så  mange  prover  på  hertugens  stadige 
krigslykke  og  tillige  havde  mærket,  af  hvor  tvivlsom 
art  fyrsternes  troskab  var,  eftersom  han  så  ofte  var 
bleven  fort  bag  lyset  af  dem  ved  lignende  lofter,  be- 
gyndte at  være  tvivlrådig.  På  den  ene  side  folte 
han  sig  tilskyndet  af  sin  higen  efter  atter  at  komme 
til  at  indtage  sin  forhenværende  hoje  stilling;  men  på 
den  anden  side  afskrækkedes  han  ved  tanken  om 
fyrsternes  ubestandighed,  som  han  så  tidt  selv  havde 
mattet  prove.  Imidlertid  vedblev  forholdet  at  være 
venskabeligt  på  overfladen,  og  hans  ord  klang  frede- 
ligt. Men  ikke  desto  mindre  begyndte  han  at  be- 
fæste sine  pladser  Vriborg  og  Horeborg  og  lod  et 
så  stort  forråd  af  våben  og  levnedsmidler  ophobe 
på  disse  steder,  at  det  kunde  strække  til  både  for 
måneder  oe  år. 


9.     Biskop  Konrads  fordrivelse. 

Ved  samme  tid  opholdt  biskop  Konrad  ved  Lu- 
bikerkirken  sig  hos  ærkebispen  og  udøvede  en  af- 
gorende  indflydelse  på  hans  endelige  beslutning.      Da 


266  Helraolds  Slavekrønike  11,9. 

det  imidlertid  var  kommet  hertugen  for  ore,  at  bispen, 
langt  fra  at  være  fredelig  stemt,  havde  i  sinde  at 
stvrte  ham  og  derfor  tilrådede  ærkebispen  at  træde 
over  på  fyrsternes  side  og  afbryde  venskabet  med 
ham,  besluttede  han  for  at  komme  på  det  rene  med 
sagen  at  indkalde  biskoppen  til  en  sammenkomst  i 
Ertheneburg.  Men  for  at  undgå  den  mægtige  mands 
vrede  gjorde  bispen  en  afstikker  til  Fresien,  hvor 
han  foregav  at  have  et  ærind  at  rogte  for  ærke- 
bispen. Da  han  omsider  vendte  hjem,  lod  hertugen 
ham  anden  gang  kalde  for  sig;  og  i  folge  med  hr. 
ærkebispen  samt  herren  Berno  af  Magnipolis  modte 
nu  biskoppen  hertugen  ved  Stadhen  for  at  hore,  hvad 
han  havde  at  sige  ham.  Hertugen  indlod  sig  da  med 
bispen  angående  det,  han  havde  hørt,  hvorlunde  nem- 
lig biskoppen  ved  bagvaskelser  skulde  have  gjort 
skar  i  hans  ære  og  rådet  til  hans  fordærvelse.  Bispen 
forsikrede,  at  han  intet  sådant  var  sig  bevidst.  Efter 
megen  talen  frem  og  tilbage  begyndte  hertugen,  der 
onskede  at  genoprette  det  forstyrrede  gode  forhold 
og  knytte  bispen,  som  han  allerede  i  forvejen  satte 
pris  på,  endnu  fastere  til  sig,  med  megen  venlighed 
at  opfordre  ham  til  at  aflægge  sig  hylding  som  lens- 
herre; ti  slig  hylding  havde  kejseren,  som  i  det  fore- 
gående meddelt  ') ,  skænket  hertugen  ret  til  at  tage 
imod  i  de  af  Sklavernes  lydlande,  som  denne  selv  i 
folge  krigens  ret  havde  underlagt  sig  med  skjold  og 
sværd2).  Men  det  forslag,  hertugen  således  gjorde 
ham,  vægrede  den  stolte  bisp  sig  ved  at  gå  ind  på 
og  svarede,  at  hans  kirkes  indtægter  kun  var  ringe, 
og  at  han  aldrig  for  at  beholde  dem  vilde  tage  sin 
frihed    fanden    eller    stille    den    under    nop-ensomhelst 


i)  Se  i  bog  stykke  87. 

2)  Smnl.  Josva  24,12:  Ikke  med  dit  sværd,  ej  heller  med  din  bue. 


Biskop  Konrads  fordrivelse.  267 

fremmed  myndighed.  I  modsætning  hertil  erklærede 
hertugen ,  at  biskoppen  enten  ganske  matte  vige 
pladsen  eller  underkaste  sig  de  her  opstillede  vilkår; 
og  da  sidstnævnte  ikke  vilde  forandre  sin  beslutning, 
lod  hertugen  adgangen  til  hans  stift  spærre  for  ham 
samt  alle  hans  bispeindtægter  inddrage.  Efter  her- 
tugens bortrejse  sagde  ærkebispen  derfor  til  biskop 
Konrad:  -.Jeg  tror,  at  hertugens  vasaller,  som  vi  her 
er  omgivne  af  pa  alle  sider,  gor  det  usikkert  for 
eder  at  blive  i  længere  tid  hos  os.  I  må  hellere  for 
vor  æres  og  eders  eget  velfærds  skyld  begive  eder 
hen  til  ærkebispen  af  Magdeburg  ')  og  de  ovrige  fyr- 
ster for  derved  at  undgå  eders  fjenders  efterstræbel- 
ser. Selv  skal  jeg  da  om  få  dage  folge  efter  og  dele 
kar  med  eder  på  fremmed  stedu.  Bispen  fulgte 
ærkebispens  råd  og  begav  sig  til  ærkebispen  i  Magde- 
burg, hos  hvem  han  forblev  i  henved  to  år.  Derfra 
gik  han  til  Frankien,  besogte  klærkemødet  i  Cister- 
cium  og  blev  forligt  med  pave  Alexander,  hvortil 
bispen  af  Papia 2)  hjalp  ham ;  thi  denne  stod  pa 
Alexanders  side,  var  bleven  fordreven  fra  sin  bispe- 
stol og  opholdt  sig  i  Klaravallis ;  og  han  pålagde 
biskoppen,  at  når  han  fik  lejlighed  dertil,  skulde  han 
enten  selv  indfinde  sig  hos  Alexander  eller  skikke 
en  anden  til  ham  på  sine  vegne.  Efterat  denne  sag 
sa  vidt  var  bragt  i  orden,  vendte  Konrad  tilbage  til 
Magdeburg;  der  traf  han  ærkebisp  Hartwik  af  Ham- 
memburg,  der  ligeledes  havde  veget  pladsen;  og  de 
to  tilbragte  i  forening  mange  dage  hos  ærkebispen 
af  Magdeburg. 


1 1   Wikmann. 

2)  Denne  synes  at  have  været  en  Syrus,  der  var  biskop  —  andre 
kalder  ham  generalvikar  —  i  Pavia  omtr.  ved  årene  1160 — 66, 
og  som  holdt  med  pave  Alexander  III,  medens  Petrus  Toska- 
nus,  biskop  samme  steds   1148  —  78,  blev  æret  som  modpave. 


268  Helmolds  Slavekrønike  11,9  — 10. 

Ikke  desto  mindre  gjorde  ærkebiskop  Hartwiks 
vasaller  idelige  udfald  fra  de  befæstede  pladser  Hore- 
borg og  Vriborg  og  brændte  og  skændte  på  her- 
tugens ejendomme.  Desårsag  skikkede  denne  en 
krigerskare  hen  til  Vriborg  og  besatte  den;  han  lod 
dens  fæstningsværker  nedbryde  og  byen  selv  jævne 
med  jorden;  og  han  lagde  beslag  på  alle  bispens  ind- 
komster, så  at  denne  ikke  beholdt  det  ringeste  til- 
bage. Alene  den  i  fæstningen  Horeborg  liggende  be- 
sætning holdt  ud,  lige  indtil  ærkebispen  kom  tilbage; 
ti  dette  sted  beskyttedes  ved  bundlose  sumpe.  Men 
oprorsstormen  raste  vildt  fra  den  ene  ende  af  Saxo- 
nien  til  den  anden,  eftersom  alle  fyrsterne  stod  i  har- 
nisk imod  hertugen.  Stridsmænd  toges  til  fange  og 
lemlæstedes,  byer  og  huse  omstyrtedes,  hele  stæder 
gik  op  i  luer,  og  Goslaria  kom  i  fyrsternes  magt. 
Til  gengæld  lod  hertugen  for  at  afskære  denne  by 
fra  al  korntilforsel  vejene  dertil  bevogte,  og  hungeren 
der  på  stedet  var  svar. 

10.     Pave  Kalixtus' s  tronbestigelse  lJ. 

I  de  samme  dage  faldt  et  længere  ophold  af 
kejser  Fretherik  i  Italien.  Under  dette  knuste  han 
Longobardernes  opstandsforsøg  og  indjog  dem  skræk 
for  sin  manddom,  lod  mange  folkerige  og  vel  be- 
fæstede byer  storme  og  hærgede  Longobardien  værre 
end  de  konger,  der  for  ham  havde  hersket  i  mange 
tider,  og  derefter  vendte  han  sit  åsyn  imod  Roma  for 
at  begive  sig  derhen,  forjage  Alexander  og  indsætte 
Kalixtus  i  steden  for  ham.  Ti  Paskalis,  der  kun 
levede  en  foje  tid,  var  dengang  dod.     Kejseren  lagde 


i )  I    hele    dette    stykke    nævner    Helmold    istedenfor    Paskalis  III 
(•f-  20.  Septbr.   1168)  dennes  eftermand  Kalixtus  III. 


Pave  Kalixtus's  tronbestigelse.  260 

sig  desårsag  for  Janua  '),  som  holdt  til  med  Alex- 
ander, skikkede  Rejnold  fra  Kolonia  og  Kristjan  fra 
Mogontia  i  forvejen  og  lod  dem  med  en  del  af  hæren 
drage  forud  til  Roma.  Da  disse  var  nåede  til  Thus- 
kulanum  i  nærheden  af  staden,  og  Romanerne  erfor, 
at  de  var  komne  ind  pa  deres  enemærker,  rykkede 
de  ud  med  en  tallos  hær  til  kamp  for  Alexander; 
men  også  Rejnold  rykkede  i  marken  med  de  tevto- 
niske  stridsmænd;  og  skont  disse  med  deres  ringe  tal 
matte  kæmpe  mod  en  talløs  mængde,  fik  de  alligevel 
bugt  med  Romanerne,  huggede  henved  tolv  tusind 
ned  og  forfulgte  resten,  der  flyede,  lige  hen  til  sta- 
dens porte2).  Landet  forpestedes  af  de  slagnes 
ådsler,  og  Romanernes  kvinder  sad  i  mange  ar  hen 
som  enker,  så  stærkt  skortede  det  på  mænd  indenfor 
stadens  mure.  Samme  dag,  som  dette  gik  for  sig  i 
Roma,  kæmpede  kejseren  med  Januanerne,  gik  af 
med  sejren  og  fik  deres  by  i  sin  magt.  Derpå  drog 
han,  fulgt  af  sin  hær,  til  Roma  og  traf  Rejnold  og 
den  styrke,  han  havde  skikket  i  forvejen,  optagne  af 
glæde  over,  at  de  var  komne  så  godt  fra  det  og 
havde  bragt  så  stor  en  ødelæggelse  over  Romanerne. 
Kejseren  lod  nu  hæren  sætte  sig  i  bevægelse  for  at 
tage  Roma,  angreb  salig  Petri  domkirke,  der  var  be- 
sat af  Romanerne,  lod  sætte  ild  på  dens  porte  og 
fordrev  således  dens  forsvarere  fra  tårnene  ved  den 
kvælende  røg.  Og  da  han  havde  fået  templet  i  sin 
magt  og  havde  fyldt  dette  hus  med  dynger  af  lig, 
satte  han  Kalixtus  på  pavestolen  og  højtideligholdt 
salig  Petri  lænkefest  i  Roma  3).  Derpå  lagde  han 
hånd    på    Lateranerne    for    at    tilintetgore    dem.       Og 


1)  Genua,    som  var  kejserlig  sindet,    står  her  ved  en  fejltagelse  i 

steden  for  Ankona.  —  1167. 
21  30.  Maj   1 167. 
3)   i.Avg.   1167. 


27o  Helmolds  Slavekrønike  II, 10  —  n. 

disse  lod  ham  for  at  beholde  livet  og  deres  by  fa 
alt,  hvad  han  havde  forlangt  af  dem.  Men  da  kejse- 
ren vilde  tvinge  dem  til  at  tage  Alexander  til  fange, 
matte  de  opgive  dette,  al  den  stund  han  ved  natte- 
tid havde  taget  flugten.  Kejseren  modtog  da  de  for- 
nemme Romaneres  sonner  som  gisler,  der  skulde  være 
ham  et  pant  på,  at  stadens  indbyggere  for  frem- 
tiden ikke  vilde  gore  sig  skyldige  i  brud  pa  den 
lydighed  og  troskab,  de  var  Kalixtus  skyldige. 

Men  ovenpå  disse  for  kejseren  så  heldige  be- 
givenheder fulgte  en  brat  ulykke.  Ti  Roma  hjem- 
søgtes på  én  gang  af  en  sådan  pestsot,  at  fast  alle 
omkom  i  lobet  af  nogle  fa  dage.  I  Avgust  måned 
siges  uheldsvangre  dunster  nemlig  at  stige  op  der  i 
landet.  Denne  pestsyge  lagde  kejserens  overste  rad- 
givere, Rejnold  fra  Kolonia  J)  og  Heremann  fra  Ver- 
den 2),  i  graven;  fremdeles  bortrev  den  kong  Konrads 
hojbyrdige  unge  son,  som  havde  vor  hertug  Hen- 
riks eneste  datter  til  hustru3);  og  derhos  bukkede 
samtidig  en  mængde  bisper,  fyrster  og  andre  for- 
nemme folk  under  for  sygdommen.  Kejseren  tog 
vejen  tilbage  til  Longobardien  med  resten  af  sin  hær. 
Under  sit  ophold  der  spurgte  han  forstyrrelserne  i 
Saxonien,  skikkede  en  sendefærd  samme  steds  hen 
og  hemmede  ved  gentagne  underhandlinger  oproret  i 
dets  udbrud ,  for  at  han  på  denne  vis  kunde  trække 
tiden  ud  oo-  få  sit  italiske  to^t  fra  hånden. 

I  lobet  af  de  samme  dage  skikkede  hertug  Hen- 
rik  af  Bawarien   og  Saxonien  sendebud  til    Anglien; 


il   14.  Avg.  1 167. 

2)  11.  Avg.  samme  år. 

3)  Friderik  af  Rothenburg  havde  1166  ægtet  Gertrud,  hertugens 
næstældste  datter,  —  ikke  den  eneste,  som  Helmold  siger.  Hun 
fik  senere  den  danske  kong  Knud  VI  til  husbond.  Se  det  føl- 
gende stykke   14. 


Fyrsternes  forståelse  med  hertugen.  271 

disse  hentede  kongen  af  Angliens  datter  og  med- 
bragte tillige  solv  og  guld  samt  andre  rige  skatte  til 
hertugen,  som  tog  hende  til  hustru  ').  Ti  sin  forste 
hustru ,  fru  Klementia 2) ,  var  han  bleven  skilt-  fra 
som  følge  af  sit  altfor  nære  frændskab  til  hende. 
Med  hende  havde  han  imidlertid  en  datter,  som  han 
gav  kong  Konrads  son  til  ægte.  Denne  levede  også 
en  kort  tid  med  hende,  indtil  han,  som  ovenfor  sagt, 
på  togtet  til  Italien  overraskedes  af  en  altfor  brat  dod. 

11.     Fyrsternes  forståelse  med  hertugen. 

Ikke  længe  efter  disse  begivenheder  rottede  Lon- 
gobarderne, der  så,  at  rigens  piller  var  omstyrtede, 
og  hærens  kraft  brudt,  sig  sammen  alle  som  en  i  den 
hensigt  at  rydde  kejseren  af  vejen.  Denne  opdagede 
imidlertid,  endnu  inden  det  var  for  silde,  deres  ræn- 
ker, forlod  hemmelig  deres  land,  vendte  hjem  til 
Tevtonien  og  berammede  en  rigsdag  til  Bavemberg  3). 
Derhen  lod  han  alle  Saxoniens  fyrster  stævne,  som 
han  beskyldte  for,  at  de  havde  brudt  freden,  og  lod 
dem  vide,  at  det  kun  var  urolighederne  i  Saxonien, 
der  havde  voldet  Longobardernes  frafald.  Saledes 
bilagdes  til  trods  for  mangfoldige  udsættelser  stridig- 
hederne mellem  hertugen  og  fyrsterne  med  stort  snille 
og  overlæg.  Alt  gik  efter  hertugens  onske,  så  at  han 
slap  ud  af  den  snare,  fyrsterne  havde  lagt  for  ham,  uden 
at  lide  det  mindste  tab.  Derpå  kaldte  man  hr.  ærke- 
bispen  af  Hammemburg    tilbage   til   hans    bispesæde; 


i)  Mathilde,  kong  Henrik  II's  ældste  datter,  som  hertugen  i.  Febr. 
li 68  i  byen  Minden  ved   Weser  tog  til  sin  brud. 

2)  Se  1  bog  stykke  68. 

3)  Ifald  Helmold  ikke  har  taget  fejl  af  stedets  navn,  ma  denne 
være  holdt  for  1.  Juli  1168,  da  kejseren  mæglede  fred  imellem 
hertugen  og  fyrsterne  i  Frankfurt. 


2?2  Helmolds  Slavekrønike  II, n  — 12. 

men  her  ramtes  han  af  en  sot,  der  i  lobet  af  få  dage 
lagde  ham  i  graven  ').  Ved  hans  død  gik  den  gamle 
strid  om  grevskabet  Stathen  til  ende,  og  fra  den  tid 
af  tilhørte  det  uimodsigelig  hertugen.  Også  biskop 
Konrad  af  Lubike  fik  ved  kejserens  mellemkomst  til- 
ladelse til  at  vende  tilbage  til  sit  stift,  dog  på  det 
vilkar,  at  han  lod  sin  tidligere  udviste  trods  fare  og 
opfyldte  sine  pligter  imod  hertugen.  Men  da  han  sa- 
ledes af  hertugens  nåde  havde  fået  lov  at  vende  til- 
bage, blev  han  en  ganske  anden.  Ti  af  det,  han 
selv  havde  lidt,  havde  han  lært  at  have  medlidenhed 
med  sine  brødre  2)  og  for  fremtiden  lægge  vind  på 
storre  imødekommen  og  velvilje.  Nu  som  for  tog 
han  imidlertid  klærkene  i  beskyttelse  imod  fyrsternes 
og  magthavernes  rænker,  især  imod  grev  Henrik  af 
Thuringien,  der  hverken  frygtede  gud  eller  mennesker 
men  blot  attråede  præsternes  gods. 

Men  medens  alle  kriofsuroligrhederne  ved  guds 
forelse  atter  havde  givet  plads  for  fredens  glæde, 
afslog  YVedekind  af  Dasenberg  ikke  desto  mindre  at 
deltage  i  den  af  fyrsterne  sluttede  overenskomst.  Det 
var  nemlig  en  mand,  som  fra  sin  ungdom  af  havde 
været  nidkær  til  det  onde,  og  som  stadig  havde 
misbrugt  sin  krigserfaring  til  at  røve  og  plyndre. 
Kun  hertugen  havde  ved  sin  strænghed  lagt  en  tojle 
på  ham  og  hindret  ham  i  at  øve  al  den  fortræd,  han 
gerne  vilde.  Ti  da  han  engang  var  kommen  i  fangen- 
skab og  bleven  kastet  i  lænker,  havde  han  måttet 
love,  at  han  for  fremtiden  vilde  afholde  sig  fra  rov 
og  plyndring  og  tjene  hertugen  med  uskromtet  lydig- 
hed. Men  ved  krigens  udbrud  glemte  han  sit  løfte 
og  lod  sit  raseri  gå  endnu  skrappere  ud  over  her- 
tugen  end   nogen  af  alle   de   andre.      Da  disse  derfor 


1)  11.  Okt.   1 168. 

2)  Smnl.  Hebr.  5,8.  5,2.  4,15. 


Forståelsen  mellem  fyrsterne  og  hertugen.  2  7"? 

havde  måttet  slutte  fred,  angreb  hertugen  denne  ufor- 
sonlige vildmand  på  borgen  Dasenberg.  Men  da 
bjærgets  hojde  spottede  de  voldsomste  angreb  selv 
med  de  virksomste  krigsredskaber,  skikkede  hertugen 
bud  hen  og  lod  sagkyndige  mænd  J)  fra  Rammelsberg 
kalde  til  stedet;  og  disse  gav  sig  til  det  vanskelige 
og  hidtil  uhørte  arbejde  at  gennemgrave  grunden  af 
bjærget  Dasenberg;  ved  at  ransage  bjærgets  indre 
fandt  de  da  en  brond,  hvorfra  folkene  på  borgen 
drog  vand  op,  og  som  de  derfor  tilstoppede,  så  at 
det  kom  til  at  skorte  på  vand  for  dem,  der  opholdt  sig 
i  borgen;  og  således  tvang  den  hårde  nød  Wedekind 
til  at  overgive  både  sig  selv  og  borgen  i  hertugens 
hænder,  hvorimod  denne  lod  den  øvrige  besætning  gå, 
og  den  skiltes  ad  for  at  gå  hver  til  sit  eget  land. 

12.     Om  Riijanernes  afgiidsbilled  Zvantevit. 

På  den  tid  samlede  Danernes  konge  Waldemar 
en  stor  hær  og  mange  skibe  for  at  drage  til  Rugi- 
anernes  land,  som  han  vilde  underlægge  sig.  Heri 
understøttedes  han  af  Pomeranernes  fyrster  Kazemar 
og  Buggezlav  og  Obotriterfyrsten  Pribizlav;  ti  her- 
tugen havde  befalet  Sklaverne  at  bringe  Danerkongen 
hjælp  overalt,  hvor  denne  monne  skikke  sig  til  at 
undertvinge  udenlandske  folkefærd.  Desarsag  fik 
værket  heldig  fremgang  ved  Danerkongens  bestræ- 
belser; med  vældig  hånd  betvang  han  Rugianernes 
land  2) ;  og  for  at  købe  sig  fri  lod  disse  ham  få  alt, 
hvad  han  pålagde  dem.  Det  ældgamle  billed  af 
Z vantewith,  som  hele  Sklavernes  folk  dyrkede,  lod 
kongen  hente  frem  og  bod  at  lægge  et  reb  om  halsen 


t  i  Bjærgværksfolk. 

2)   1 168.     Se  2  bog  stykke   13  beg. 

18 


2~i  Helmolds  Slavekronike  II, 12. 

på  det  og  lade  Sklaverne  se  på,  at  man  slæbte  det 
midt  igennem  hæren,  splintrede  det  og  kastede  det 
på  ilden.  Templet  lod  han  odelægge  tillige  med 
alt,  hvad  der  horte  til  helligdommen,  og  lod  det  rige 
skatkammer  plyndre.  Derpå  bod  han  Rugianerne  at 
aflægge  de  vildfarende  meninger,  de  havde  indsuget 
med  modermælken ,  og  tage  ved  troen  på  den  sande 
gud.  Han  afholdt  udgifterne  ved  opforeisen  af  kirke- 
bygninger, og  en  tylvt  af  kirker  rejste  sig  i  Rugi- 
anernes  land,  ligesom  man  ved  ansættelsen  af  præster 
sorgede  for  folkets  gudelige  tarv.  Kongen  fandt 
understottelse  hos  biskop  Absalon  fra  Roskilde  og 
Berno  fra  Magnopolis,  der  begge  var  tilstede  og  viste 
den  storste  nidkærhed  for  at  fa  grundlagt  guds  huses 
tjeneste  iblandt  et  „vanartigt  og  forvendt1'  folkefærd  '). 
Fyrste  over  Rugianerne  var  på  samme  tid  den  hqj- 
bårne  Jaremar;  og  da  han  havde  hort  om  den  sande 
guds  dyrkelse  og  den  katholske  tro,  ilede  han  med 
frejdighed  til  dåben  og  bod  i  lige  måde  alle,  der 
horte  ham  til,  at  lade  sig  forny  2)  i  denne.  Selv  viste 
han  som  kristen  lige  stor  urokkelighed  i  troen  og 
udholdenhed  i  forkyndelsen;  han  frembod  saledes 
skuet  af  en  anden  Pavlus,  der,  kaldet  af  Kristus  selv, 
røgtede  en  apostels  gerning ?)  og  hverken  lod  det 
mangle  på  ordets  forkyndelse  eller  endog  pa  trusler 
for  at  få  et  råt  folk,  der  rasede  med  dyrisk  tøjlesløs- 
hed, omvendt  fra  dets  medfødte  vildhed  til  en  religion, 
der  forer  til  „et  nyt  levned  ■*)•-. 

Af  hele  Sklavernes  folkestamme,   som  er  fordelt 
over  mangfoldige  landskaber   og  fyrstendommer,    har 


j)  Filipp.  2,15.     5  Mos.  32,5.     Se  oftere  i  det  foregående. 

2)  Smnl.   Tit.   3,5. 

3)  Smnl.  Gal.   1,1. 

4)  Rom.  6,4. 


Om  Rujancrnes  afgudsbilled  Zvantevit.  2JX 

det  nemlig  vist  sig,  at  ingen  har  sa  hårdt  et  sind  som 
Rugianerne,  de  eneste,  der  lige  indtil  vore  dage  ved- 
blivende har  forhærdet  sig  i  vantroens  mørke;  men 
havet,  som  omgiver  dem  pa  alle  sider,  gor  det  jo 
også  til  en  umulighed  for  enhver  anden  at  komme 
til  dem.  Et  lost  rygte  vil  vide,  at  Karls  son  Lode- 
wik  ')  engang  skal  have  skænket  Rugianernes  land 
til  salig  Vitus  i  Korbeja,  hvor  bemeldte  konge  siges 
at  have  grundet  et  kloster  for  samme  helgen.  Derfra 
skal  forkyndere  af  ordet  være  udgåede,  og  de  skal 
have  omvendt  Rugianernes  eller  Ranernes  folk  til 
troen  og  grundlagt  et  bedehus  på  deres  o  for  derved 
at  hædre  blodvidnet  Vitus,  til  hvis  ære  dette  land- 
skab er  indviet.  Siden  fik  tingene  imidlertid  et 
ganske  andet  udseende;  og  Ranerne,  der  er  de  samme, 
som  også  kaldes  Rugianer,  for  igen  vild  fra  sand- 
hedens lys.  Således  blev  det  sidste  bedrag  værre 
end  det  forste  -') ;  ti  den  samme  hellige  Vitus ,  som 
efter  vor  bekendelse  har  været  en  guds  tjener,  be- 
gyndte Ranerne  at  dyrke  som  selvstændig  gud,  gjorde 
sig  et  såre  stort  billed  af  ham  og  „tjente  skabningen 
over  skaberen"  3).  Og  denne  overtro  har  saledes 
grebet  om  sig  hos  Ranerne,  at  Zvantevit,  guden  i 
Rugianernes  land ,  er  kommen  til  at  indtage  den 
overste  plads  mellem  alle  Sklavernes  guder  og  til  at 
anses  for  den  ypperste  til  at  skænke  sejr  og  den 
skrappeste  til  at  give  dem  svar,  der  henvender  sig 
til  ham.  Desarsag  var  det  endnu  i  vor  tid  skik  og 
brug  ikke  alene  fra  Wagirerland ,  men  tillige  fra  alle 
Sklavernes  landskaber  årlig  at  sende  skat  derover, 
eftersom   alle  var   enige    om  åbenlyst  at  erklære  ham 


i)  Se   i  bog  stykke  6. 

2)  Smnl.  Matth.  27,64. 

3)  Rom.   1,25.     Se   1  bog  stykke  6. 


2^6  Helmolds  Slavekronike  II,i2 — 13. 

for  ..gudernes  gud';  :).  Kongen  nyder  hos  dem  kun 
ringe  anseelse  i  forhold  til  præsten 2).  Ti  denne 
sidste  æsker  gudens  svar  og  ransager  det  lod,  der 
hver  gang  kommer  ud.  For  loddets  vilje  må  han, 
men  for  hans  vilje  ma  igen  konge  og  folk  boje  sig. 

Men  et  af  de  forskellige  ofre ,  som  præsten  også 
i  mellemstunder  plejede  at  bringe,  var  et  kristen- 
menneske. Ti  han  forsikrede  idelig,  at  intet  andet 
offer  voldte  guderne  så  stort  behag  som  blodet  af 
et  sådant  s).  For  fa  ar  siden  begav  det  sig  således, 
at  en  såre  talrig  skare  kræmmere  indfandt  sig  pa 
stedet  for  at  drive  fiskeri.  I  November,  når  blæsten 
bliver  skrappere,  er  dér  nemlig  god  sildefangst,  hvor- 
til det  star  handelsmændene  frit  for  at  indfinde  sig, 
dog  ikke  uden  pa  det  vilkar,  at  de  forinden  betaler 
den  afgift,  som  de  er  landets  gud  skyldige.  Ved  den 
lejlighed  var  just  en  vis  Godeskalk  tilstede,  en  Her- 
rens præst  fra  Bardewik,  som  man  havde  opfordret 
til  at  tage  med,  for  at  han  skulde  rogte  guds  kald  i 
denne  store  folkehob.  Men  dette  kunde  ikke  længe 
skjules  for  Barbarernes  præst.  Han  stævnede  bade 
konge  og  folk  for  sig  og  gav  dem  tilkende ,  at 
guderne  var  heftig  fortornede,  og  at  de  ikke  kunde 
forsones  på  anden  vis  end  ved  blodet  af  den  præst, 
der  havde  formastet  sig  til  at  bringe  en  fremmed  gud 
et  offer  midt  i  deres  kreds.  Da  sammenkalder  det 
barbariske  folk  i  sin  bestyrtelse  hele  kræmmerhoben 
og  beder  om  at  fa  præsten  udleveret,  at  de  kan 
bringe  ham  til  et  sonoffer  for  deres  gud.  Da  de 
kristne  vægrer  sig  herved,  tilbyder  de  dem  hundrede 
mark   i    skænk.      Og   da    de   heller   ikke    på    den    vis 


1)  Ps.   136,2. 

2  i  Se   1  bog-  stykke  6. 

3)  En  lignende  betragtningsmåde  se   1  bog  stykke  52. 


Om  Rujanernes  afgudsbilled  Zvantevit.  277 

udrettede  noget,  begyndte  de  at  true  med  at  bruge 
vold  og  opsige  kræmmerne  freden  fra  den  følgende 
dag  af.  Men  såsom  kræmmernes  skuder  allerede 
bugnede  af  fangst ,  tiltrådte  de  deres  hjemrejse  endnu 
samme  nat  og  unddrog  således  ved  at  betro  sig  til 
en  gunstig  medbor  både  sig  selv  og  præsten  fra  den 
skrækkeligste  fare. 

Imidlertid  stod  Ranerne,  skont  deres  had  til  kri- 
stennavnet og  deres  modtagelighed  for  alskens  over- 
tro overgik  alle  andre  Skiavers,  ikke  desto  mindre 
hojt  i  mange  naturlige  dyder.  Ti  deres  gæstfrihed 
lod  intet  tilbage  at  ønske,  ligesom  de  viser  deres  for- 
ældre al  den  ære,  der  tilkommer  dem.  Man  finder 
derfor  heller  aldrig  nogen  trængende  eller  tigger  hos 
dem.  Ti  så  snart  nogen  iblandt  dem  enten  føler  sig 
svækket  af  sygdom  eller  udslidt  af  alder,  henvises  en 
sådan  ojeblikkelig  til  den,  der  skal  arve  ham,  og  som 
har  at  sorge  for  ham  og  tage  sig  så  kærligt  som 
mulig  ad  ham.  Ti  gæstevenlighed  og  omsorg  for 
deres  forældre  er  de  dyder,  som  Sklaverne  sætter 
allerhqjest.  For  resten  er  Rugianernes  land  kornrigt 
og  har  overflod  på  fisk  og  vildt.  Hovedstaden  i 
landet  hedder  Arkona. 


ij.     Brødets  og  vinens  forvandling  til 
legeme  og  blod. 

I  det  år  1 168  efter  at  ordet  var  blevet  kod  ') 
lagdes  saledes  grunden  til  nyplantningens  værk  i 
Rugianernes  land;  og  kirker  opbyggedes  og  fik  an- 
seelse ved  de  præster,  der  indfandt  sig.  Rugianerne 
matte  nu  tjene  Danernes  konge  og  svare  ham  skat; 
han  modtog  de  fornemmes  sonner  som  gisler  og  forte 

1)  Smnl.  Joh.    1,14. 


2~8  Helmolds  Slavekronike  11,13. 

dem  bort  med  sig  til  sit  land.  Dette  gik  for  sig  pa 
samme  tid,  som  Saxonerne  lå  i  borgerkrig.  Men  sa- 
snart  Herren  atter  havde  skænket  dem  fred,  skikkede 
hertugen  ojebliklig  bud  til  Danernes  konge  for  at 
kræve  gislerne  tilbage  tillige  med  halvdelen  af  den  skat, 
som  Ranerne  må  udrede,  efterdi  det  både  var  lovet  og 
dertil  slået  fast  ved  ed,  at  hertugen  skulde  yde  Danernes 
konge  bistand,  hvergang  denne  havde  i  sinde  at  under- 
tvinge et  eller  andet  folkefærd,  og  med  arbejdet 
tillige  dele  lonnen  med  kongen.  Da  denne  imidlertid 
afslog  hertugens  krav,  og  sendebudene  måtte  vende 
om  med  uforrettet  sag,  lod  hertugen,  greben  af 
harme,  Sklavernes  fyrster  kalde  og  bod  dem  at  tage 
hævn  over  Danerne.  Straks  pa  hans  forste  kald 
svarede  de:  .,Her  har  du  osu  og  adlød  ham  med 
glæde,  da  han  udskikkede  dem.  Da  skødes  de  slåer 
til  side,  som  så  længe  havde  spærret  for  soen,  og 
dorene  åbnedes ,  så  strommen  brod  frem  og  på  sin 
vej  oversvømmede  mange  af  Danernes  øer  og  kyst- 
landskaber, som  den  truede  med  undergang.  Fribyt- 
ternes skibe  udrustedes;  Sklaverne  satte  sig  i  besid- 
delse af  de  rige  oer  i  Danernes  land  og  mættede  sig 
efter  den  lange  faste  med  Danernes  rigdomme;  ja! 
jeg  kan  gerne  sige,  at  de  både  blev  tykke  og  fede 
og  formelig  svulmede  op  derved.  Jeg  har  selv  ladet 
mig  fortælle,  at  man  på  torvedagen  i  Mikelenburg 
har  kunnet  tælle  ikke  mindre  end  syv  hundrede 
levende  danske  fanger,  der  alle  var  tilfals,  hvis  det 
ikke  havde  skortet  pa  kobere. 

Denne  ulykke,  der  beredte  så  mange  undergang, 
var  imidlertid  bebudet  ved  adskillige  varsler.  Da  sa- 
ledes en  præst  i  et  af  Danernes  lande,  der  hedder 
Alfse,  stod  for  det  hellige  alter,  havde  oploftet  kal- 
ken og  vilde  til  at  tage  hostien,  se!  da  syntes  det 
ham,    at  det  var  kod  og  blod,    der  viste  sig  for  ham 


Brodets  os;  vinens  forvandling. 


279 


i  kalken.  Da  han  omsider  var  kommen  sig  af  sin 
skræk,  vovede  han  dog  endnu  ikke  at  tage  noget  til 
sig,  der  havde  et  så  uvant  udseende,  men  gik  hen 
til  bispen,  hvor  han  lod  de  forsamlede  klærke  syne 
kalken.  Medens  nu  mange  af  disse  påstod,  at  det 
var  et  tegn  fra  gud  for  at  styrke  menigmand  i  troen, 
forsikrede  derimod  bispen,  der  så  dybere  i  tingene, 
at  kirken  truedes  med  tunge  tilskikkelser,  og  at  der 
vilde  komme  til  at  flyde  meget  kristenblod.  Ti  for 
hver  gang  Kristi  vidners  blod  må  flyde,  korsfæstes 
denne  pany  i  sine  lemmer.  Ej  heller  slog  bispens 
forudsigelse  fejl.  Ti  efter  knap  fjorten  dages  forlob 
indfandt  Sklavernes  hær  sig  ganske  uventet,  satte  sig 
i  besiddelse  af  hele  landet,  lagde  kirkerne  i  grus, 
gjorde  oens  befolkning  til  fanger  og  slog  hver  den, 
der  vovede  at  sætte  sig  til  modværge,  med  det 
skarpe  sværd. 

Længe  tav  Danernes  konge  til  det  skete  og  lod 
det  tab,  hans  folk  havde  fristet,  gå  upåtalt  hen.  Ti 
Danernes  konger  er  dorske  og  ligegyldige,  altid  svi- 
rende ved  uafbrudte  gildeslag  og  derfor  næsten  stedse 
ufolsomme  for  de  slag,  som  rammer  deres  folk.  Da 
Daciens  konge  omsider  ligesom  var  vagnet  op  af 
sovne,  samlede  han  en  hær  og  hjemsogte  med  denne 
en  ringe  del  af  Circipanerland;  også  en  son  af  ham 
ved  navn  Kristoforus,  som  han  havde  avlet  med  en 
slegfred,  kom  efter  sigende  i  spidsen  for  tusind  pan- 
serklædte  til  Aldenburg,  som  på  dansk  kaldes  Bran- 
denhuse  '),  og  hærgede  kystlandet  der.  Men  kirken, 
hvorved  præsten  Bruno  gjorde  tjeneste,  lod  de  være 
i  fred,  ligesom  de  ikke  med  en  finger  rorte  præstens 
gods.     Sa  snart  Danerne  nu  trak  sig  tilbage  igen,  fulgte 


i)  Saxo  kalder  den  Brammesiernes  by. 


280  Helmolds  Slavekrønike  11,13 — 14< 

Sklaverne  dem  lige  ojebliklig  og  hævnede  tifold  den 
lidte  skade.  Ti  Danien  er  for  storste  delen  udstyk- 
ket i  oer,  der,  trindt  omflydte,  som  de  er,  af  havet, 
har  ondt  ved  at  sikre  sig  imod  at  blive  overraskede 
af  sorovere ,  eftersom  Sklaverne  der  finder  pynter  og 
næs  i  mængde  med  ypperlige  smuthuller,  hvorfra  de 
hemmelig  lister  sig  ud  for  at  ramme  den,  der  ikke 
tager  sig  i  vare  for  deres  lumske  list.  Sklaverne  er 
nemlig  særdeles  stærke  i  at  komme  bag  på  dem,  de 
vil  overfalde.  Derfor  er  det  også,  at  dette  uvæsen 
at  leve  som  rovere  har  holdt  sig  hos  dem  endnu  i 
den  alier  sidste  tid,  så  at  de  helt  har  givet  afkald 
på  alt  det  gode,  der  er  ved  jordbruget,  medens  al 
deres  digten  og  tragten  hele  tiden  har  gået  ud 
på  at  strejfe  om  på  søen,  idet  deres  eneste  håb 
og  bedste  rigdom  er  deres  fartojer.  Ja!  selv  på 
opforeisen  af  deres  bygninger  anvender  de  kun  ringe 
mqje  og  indskrænker  sig  hellere  til  blot  at  flette  sig 
hytter  af  riskviste  for  således  at  skaffe  sig  det  nød- 
tørftigste ly  imod  storm  og  regn.  Men  hver  gang 
krigsgny  lader  sig  fornemme,  tærsker  de  hele  deres 
afgrode  og  gemmer  den  tillige  med  alt,  hvad  de  ejer 
af  guld,  sølv  og  andre  kostbarheder,  i  grave,  medens 
de  fjæler  deres  hustruer  og  spæde  born  enten  i  deres 
faste  pladser  eller  dog  i  skovene.  Således  kan  fjenden 
ikke  gore  andet  bytte  end  deres  skure,  og  tabet  af 
disse  tager  de  sig  såre  let.  Danernes  angreb  regner 
de  for  slet  intet,  ja!  de  finder  endog  en  fornqjelse  i 
at  binde  an  med  dem.  Kun  hertugen  frygter  de;  og 
kan  har  knækket  Sklavernes  magt  mer  end  alle  de 
hertuger,  der  har  været  for  ham,  ja!  endnu  langt 
mere  end  den  navnkundige  Otto  l)  selv;    ti   hertugen 


1)  Kejser  Otto  den  store,  se  1  bog  stykke  9. 


Forsoningen  imellem  Danerkongen  og  hertugen.  28 1 

har  lagt  trense  i  deres  kæber  '),  så  han  efter  forgodt- 
befindende kan  styre  dem,  hvorhen  han  vil.  Han 
mæler  fred,  og  de  lyder;  han  byder  krig,  og  de 
svarer:  .,Se!    her  har  du  os"! 


14.     Forsoningen  imellem  Danerkongen  og  hertugen. 

Ved  synet  af  sit  folks  lidelser  fik  Danernes  konge 
saledes  omsider  ojnene  op  for,  at  freden  er  et  gode, 
og  skikkede  derfor  bud  til  den  tapre  hertug  for  at 
bede  denne  forunde  ham  lejlighed  til  et  venskabeligt 
mode  i  nærheden  af  Egedora.  Hertugen  indfandt  sig 
pa  det  sted,  som  kongen  havde  udbedt  sig  til  under- 
handlinger, på  den  hellige  Johannes  den  dobers  fød- 
selsdag 2).  Her  modte  Danernes  konge  hertugen  og 
viste  sig  villig  til  at  foje  ham  i  et  og  alt;  han  til- 
kendte ham  ret  til  hælften  af  den  skat  og  de  gisler, 
Ranerne  havde  måttet  give,  samt  en  lige  andel  i 
tempelskatten;  og  han  gik  saledes  ind  på  alt  det, 
hertugen  mente  at  kunne  forlange  af  ham.  Deres 
gamle  venskab  fornyedes,  og  det  formentes  Sklaverne 
for  fremtiden  at  falde  over  Danien.  Disse  gjorde 
derfor  ikke  de  gladeste  miner  til  forbundet  mellem 
fyrsterne.  Hertugen  skikkede  sine  sendebud  i  for- 
ening med  kongens  over  til  Ranernes  land,  som  nu 
også  blev  hertugen  skattepligtigt.  Danernes  konge 
bad  hertugen  skænke  hans  son,  der  alt  var  udset  til 
at  blive  konge,  sin  datter  til  hustru,  som  var  enke 
efter  den  hojfornemme   fyrst   Fretherik  af  Rodenburg ; 


1)  Smnl.  Ez.  29,4.  38,1. 

2)  St.  Hansdag  (24.  Juni)   11  71. 


282  Helmolds  Slavekronike  11,14. 

og  flere  store  fyrsters  mægling  bevægede  Henrik  til 
at  give  sit  samtykke  til  denne  forbindelse  og  skikke 
sin  datter  til  Danernes  rige.  Glæden  blev  nu  stor 
overalt  iblandt  Nordens  folkefærd,  for  hvem  der  op- 
randt fryd  og  fred  tillige.  Nordenvindens  isnende 
kulde  gik  på  én  gang  over  til  søndenvindens  milde 
luftninger,  soen  hærgede  ikke  længere  landets  kyster, 
og  alle  uvejrsstorme  gik  til  hvile.  Den,  som  fra 
Danien  vilde  begive  sig  til  Sklavenland,  kunde  med 
tryghed  styre  sin  kas  did;  og  nu,  da  alle  hindringer 
var  ryddede  til  side,  og  fribytterne  forsvundne,  be- 
færdedes denne  vej  endog  af  kvinder  og  spæde  born. 
Ti  hele  den  egn  af  Sklavenland,  som  begynder  ved 
Danerigets  enemærke  Egdora  og  drager  sig  hen 
imellem  det  balthiske  hav  og  Albia  over  de  vidtløf- 
tigste landstrøg,  indtil  den  når  lige  til  Zverin,  hele 
dette  landområde,  som  skrækken  for  baghold  tilforn 
havde  gjort  usikkert  og  hartad  forvandlet  til  en  ørk, 
har  gud  nu  skænket  lykke  til  at  antage  skikkelse 
ligesom  af  en  eneste  stor  nybygd  af  Saxonere ;  stæder 
og  byer  rejser  sig  her,  og  tallet  på  kirkerne  og 
Kristi  tjenere  vokser  mægtigt.  Selv  Pribizlav  opgav 
omsider,  da  han  mærkede,  at  det  ikke  hjalp  ham 
noget  „at  stampe  imod  bråden"  '),  sine  langvarige  og 
hårdnakkede  opstandsforsog;  han  blev  siddende  i 
god  fred  og  ro,  tilfreds  med  den  ham  beskikkede 
lod  og  del,  opbyggede  byerne  Mekelenburg ,  Ylowe 
og  Rozstok  og  lod  sklaviske  folk  fæste  bo  i  disse 
byer  og  deres  område.  Men  eftersom  sklaviske  sti- 
mænd foruroligede  de  Tevtonere,  som  boede  i  Zve- 
rin og  det  tilhorende  land,  så  bod  den  kække  Gun- 
celin,    som   i    hertugens   tjeneste  var  hovedsmand  på 


1)  Ap.  gern.  9,5.  26,14. 


Forsoningen  imellem  Danerkongen  og  hertugen.  283 

borgen  der  !),  sine  folk  at  gribe  alle  de  Sklaver,  som 
de  antraf  på  smutveje,  og  som  ikke  kunde  klare  til- 
strækkelig for  sig,  og  på  stedet  lade  dem  bøde  med 
livet  ved  at  klynge  dem  op.  Og  således  blev  Skla- 
verne  på  enhver  måde  som  helst  bragte  til  at  opgive 
deres  tyverier  og  deres  roveruvæsen. 


1)  I  dokumenterne    kaldes  Guncelin    fra    året  1161   af  greve,    men 
aldrig  hos  Helmold. 


Navneliste. 


Tallene  angive  siden. 


Abelin,  biskop  i  Oldenburg  (Alden- 
burg  i  Vagrien),  55,  61,  62,  168. 

Abraham,  233. 

Absalon,  bskp.  i  Roskilde,  274. 

Adalbert,  Ad(h)elbert,  bskp.  af  Prag 
og   blodvidne,   10,  43. 

,  ærkebiskop  i  Magdeburg,  33. 

,  d.  Store,  ærkeb.  i  Hamburg- 
Bremen,  61,   168. 

,  Albert  Bjorn,  stifter  af  Mark- 
Brandenburg,  grunder  af  Berlin, 
93,  137,  138,  143,  152,  178,  179, 
226,  253,  262. 

,  (ærke)biskop  af  Majntz,   107. 

,  provst  i  Bremen,   117,  118. 

,  af  Somereschenburg,  263. 

Adaldag,  Ad(h)eldag,  ærkeb.  i  H.- 
Br.,  29,  31,  34,  36>  42,  S1- 

Adam  af  Bremen,  på  Sv.  Æstrid- 
sons  tid,  skrev  „Hamburgkirkens 
bispers  idrætter",  43. 

Adelbero,  Albero,  ærkeb.  i  H.-Br., 
120,   121,   152. 

Ad(h)elbert,  se  Adalbert. 

Adelburgis,   191. 

Ad(h)eldag,  se  Adaldag. 

Adelgar,  ærkeb.  i  H.-Br.,  27. 

Adolf  I,  greve  i  Nordalbingien,  94  ff., 
i  127. 


Adolf  II ,    hans  son  og  efterfølger, 

128  ff.,  f  255. 
Adrian  IV,  pave,   197,  228. 
Agrimesov,  d.  e.  Grimmelsberg,  en 

haj    osten    for   Bornhoved ,    145, 

155- 

Aken,  se  Akvisgranum. 

Akvisgranum,  d.  e.  Aken,  25. 

Akvitanien,  det  sydvestlige  Gallien 
(Frankrig)  fra  Loire  til  Pyre- 
næerne, 20. 

Alberk,  se  Ojlberk,  Segeberg,  127. 

Albero,  se  Adelbero. 

Albert,  se  Adalbert. 

Albia,  d.  e.  Elben,   12,   13,  16  ff. 

Aldenburg,  d.  e.  Oldenburg  i  det 
nordostlige  Vagrien  (Oldenburg- 
land). Se  Brandenhuse  og  Stari- 
gard.  7,  14,  34,  36,  37,  42,  49, 
51-53  ff.,  58,  61,  62,  228. 

,  d.  e.  Oldenburg,  hovedstaden 

i  grevskabet  (storhertugdommet) 
Oldenburg,  254,  263. 

Aldesief,  d.  e.  Neu  Haldensleben 
ved  floden  Ohre  i  nærheden  af 
Magdeb,  263. 

Alebrand,  ærkeb.  i  H.-Br.,  55. 

Alemannien,  d.  e.  Tyskland,  76,  149, 


Navneliste. 


285 


Alexander  III,  pave,  se  Roland, 
228,  229,  231,  267-269,  270. 

Alfse,  d.  e.  Als,  278. 

Alperne,   103. 

Als,  se  Alfse. 

Amerland,  d.  e.  grevskabet  (stor- 
hertugdømmet) Oldenburg,  254, 
263. 

Amoriter,  kananitisk  folk,  står  for 
Kananiter  i  det  hele,  63,   123. 

Anadrag,  Venderfyrste,  55. 

Angler,  d.  e.  Englændere,   151. 

Anglien,  d.  e.  England,  57,  109,  229, 
270,  271. 

Anselm  af  Laon,  lærer  ved  skolen 
der  i  kirkelig  skolevisdom  (sko- 
lastik),  118. 

Ansgar,  ærkeb.  i  Hamburg,  senere 
till.  i  Bremen,   19-21,    23,  27,  29, 

34- 
Ansver,  munk,  63. 
Antiokia,  by  i  Syrien,  80,  229. 
Apulien,   137,   199. 
Araris,  d.  e.  Saonefloden,  230. 
Arensberg,  se  Arnesberg. 
Aristo,  bskp.  i  Ratzeburg,  62,  168. 
Arkona  på  Rygen,  277. 
Arnesberg,  d.  e.  Arensberg,  lille  by 

ved  floden  Ruhr  i  Westfalen,  108. 
Arnulf  af  Kårnthen,  tysk  konge  og 

romersk  kejser,  26,  27. 
Artlenburg,  se  Ertheneburg. 
Asie    (Asieburg),    i    hertugdømmet 

Brunsvig,    261,  263. 
Athelo ,     præst ,    senere    provst    i 

Liibek,  se  Ethelo,  223. 
Avgustus,  kejserlig  ærestitel:   „den 

Ærværdige",  „Rigens  Øger",  33. 

Badewid,  Badwide,  d.  e.  landsbyen 
Bode  i  det  liineburgske,  138, 
143. 

Badwide,  se  Badewid. 

Bajern,  se  Bawarien. 


Bajrer,  se  Bawarer. 

Balsamerne,  indbyggerne  i 

Balsemerlandet,  egnen  Belxa  el 
Belesem  omkring  byen  Stendal 
i  det  brandenburgske,  227. 

Balt(h)isk  sø,  hav,  d.  e.  Østersøen. 
Se  Barbarerhavet  og  Skyther- 
søen,  5,  8,  12,  14,  34,  35,  97,  142. 

Bamberg,  se  Bavemberg. 

Barbarerhavet,  se  den  balthiske  sø. 

Barderne,  folkeslag  i  omegnen  af 
byerne  Bardewik  og  Liineburg, 
51,  66,  68,  72,  92. 

Bardewik,  by  i  det  hannoverske, 
188,   276. 

Barforde,  se  Berenvorde. 

Bawarer,  d.  e.  Bajrer,  11. 

Bawarien,  d.  e.  Bajern,  11,  74.  93, 
137,  217  o.  a.  st. 

Bavemberg,  Bavenberg,  d.  e.  Bam- 
berg,  47,  1 10,   197,  258,  271. 

Bavenberg,  se  Bavemberg. 

Benno,  hertug  i  Saxen,  37,  42,  47. 

,  bskp.  i  Oldenburg  i  Vagrien, 

52-55,  168. 

Berengar  af  Jvrea,  Karolinger  på 
spindesiden  og  en  tid  konge  i 
Italien,  33. 

Berenward,  bskp.  i  Hildeshejm,  54. 

Berenvorde,  d.  e.  Barførde  i  nær- 
heden af  Artlenburg,  223. 

Bernard,  Bernhard,  hertug  i  Saxen, 
47-51,  60,  63. 

,  af  Klairveaux,  147,   191. 

,  greve  i  Ratzeburg,  232,  260. 

Bernhard,  se  Bernard. 

Berno,  bskp.  i  Meklenburg,  225, 
226,  252,  266,  275. 

Billug,  Obotriterfyrste,  37,38,40-42. 

Bjørkø,  se  Byrka. 

Blusso,  64. 

Bode,  se  Badewid. 

Bo(h)émer,  d.  e.  Bøhmer,  9,  n,  12,  25, 
28,  62,  259. 


286 


Navneliste. 


Boémerskoven ,    d.  e.  Bohmerwald, 

227. 

Boemien,  d.  e.  Bohmen,  10,  n,  128, 

194,  230. 
Bokeldeburg ,    d.    e.      Bokelnburg 

(Burg)  i  Ditmarsken,  56. 
Bolizlaus  Krobri,  konge  i  Polen,  43. 

,  mandsnavn,  43. 

-,  hertug  i  Polen,   116. 

Bornhovede,  Burnhovede,  d.  e.  Born- 

hoved ,    en    kirkeby   i   Segeberg 

amt.     Se  Zventineveld,   173,  232, 

233- 

Bornhøved,   se  Bornhovede. 

Bosau,  se  Bosov. 

Bosov,  d.  e.  kirkesognet  Bosau  ved 
Plønersøen,  6,  244. 

Bozo(v)e,  se  Bosov,  177,  203,  211, 
242. 

Brandenburg,  34,  97,  227. 

Brandenhuse,  se  Aldenburg,  279. 

Brema,  d.  e.  Bremen,  12,  21,  116, 
117,   119  ff . 

Bremen,  se  Brema. 

Bremerne,   181. 

Bremervorde,  se  Vorden. 

Bretland,  se  Britannien. 

Brigitte,  hellig,  irsk  helgeninde  fra 
6  årh.,   114. 

Britanner,  d.  e.  Briter,   151. 

Britannien,  d.  e.  Bretland,  151. 

Britannerhavet,  d.  e.  Nordsøen,  11, 
12,  45. 

Briter,  se  Britanner. 

Brizanerne,  vendisk  folk,  der  boede 
omkring  Pritzwalk  i  det  bran- 
denburgske (i  Havelberg-  eller 
Priegnitzlandet),  97,  98,  227. 

Bruneswik,  Bruniswik,  Brunsvik,  d. 
e.  Brunsvig,  178-193,  205,  211, 
225,  239,  248,  258. 

Bruniswik,  se  Bruneswik. 

Brunsvik,  se  Bruneswik. 

Brunsvig,  se  Bruneswik. 


Bruno,  hertug,  25. 

,  præst,  137,  183,  186,  213,  214, 

240,  279. 

Bucu,  navnet  på  det  sted,  hvor 
Liibek  siden  opførtes,  145. 

Bug(g)eslav,  Bug(g)ezlav,  hertug  i 
Pomern,  254,  257,  260,  273. 

Bug(g)ezlav,  se  Bug(g)eslav. 

Bukko,  bskp.  i  Halberstadt,  74,  75. 

Burdinus,  d.  e.  Gregor  VIII,  mod- 
pave, 109. 

Burgund,   se  Burgundien. 

Burgunder,  se  Burgundioner. 

Burgundien,  d.  e.  Burgund,  20. 

Burgundioner,   d.  e.  Burgunder,  230. 

Burnhovede,  se  Bornhovede. 

Butue ,  Venderfyrsten  Gotskalks 
son,  64  ff. 

Buzoé,  se  Bosov,  175,  185. 

Buzu,  se  Bosov,  6. 

Byrka,  d.  e.  Bjørkø  ved  Mælaren. 

Bøhmen,  se  Boemien. 

Bøhmer,  se  Bo(h)émer. 

Bohmerwald,   se  Boémerskoven. 

Bokelnburg,  se  Bokeldeburg. 

Chiusa,  se  Klusa. 

Cicen,  d.  e.  Zejz,  s.  o.  for  Merseburg, 

34- 

Circipanerne  (egenlig  Tschrespjen- 
janer,  de  hinsides  Peene  boende), 
et  af  Wilzernes  4,  ved  Peene- 
floden  boende,  folkeslag,  14,  23, 
59,  60,  96,   176,  177,  235. 

Cistercienserordenen,  Benediktiner- 
munke ,  der  har  deres  navn  af 
klosteret. 

Cistercium  (Citeaux)  ved  Dijon,  229. 

Citeaux,  se  Cistercium. 

Corvej,  se  Korbeja. 

Crema,  se  Krumne. 

Cremona,  se  Krimma. 

Cyrcipaner,  se  Circipaner. 

Cæsar,  Julius,  99. 


Navneliste. 


287 


Dacien,  se  Danien,  168,  279. 

Daneland,  se  Danien,  235. 

Danerige,  se  Danien,  282. 

Daner,  d.  e.  Danske,  8-10,  15,  17, 
19,  20-22,  24-32,  43,  44,  46,  57, 
60,  64-66,  67,  90,  91,  125,  126,  130, 
132,  158,  159,  161-163,  165-167, 
175,  180,  209,  214,  215,  217,  219, 
221,  223,  235,  253,  259,  261,  273, 
277-279,  281,  282.  (Danske  13, 
278). 

Danevirke,  se  Dinewerk. 

Danien,  d.  e.  Danmark,  22,  27,  28, 

3°>  31*  34>  44i  6l*  9°>  I26i  I29> 
130,  132,  140,  141,  161,  176,  180, 
208,  217,  219,  220,  229,  230,  279, 
280-282. 

Danmark,    se  Danien. 

Danske,  se  Daner. 

Dargune,  Darguneland,  egn  i  Vag- 
rien,   145,   155. 

Dartzowe,  se  Derithsewe. 

Dasenberg,  Dasenburg,  i  det  west- 
falske, 263,  272,  273. 

Dasenburg,  se  Dasenberg. 

Daso,   125. 

Dassau,  se  Derithsewe. 

David,  89. 

Dejlawin,   114,   115. 

Demmin,  se  Dimin(e). 

Derithsewe,  Dartzowe,  Dassau 
ligger  ved  en  sø  af  samme 
navn  i  hentugdommet  Meklen- 
burg-Sverin,  53. 

Desiderius,  79. 

Diabol,  d.  e.  Djævel,  134. 

Diderik,  se  Thiderik  (Theoderik). 

Dijon,  se  Diviona. 

Dimin(e),  d.  e.  Demmin,  by  ved 
floden  Peene,  14,  23,  35,  58, 
157,    158,  168,  254,  257,  260. 

Dinewerk,  d.  e.  Danevirke,  130. 

Ditmarsken,  se  Thetmarsien. 

Ditmarskere,  se  Thetmarker. 


Diviona,  d.  e.  Dijon,  231. 

Djævel,  se  Diabol. 

Dobin,  Dubin,  by  ved  bugten  ved 
Wismar,    152,  158,  224. 

Doschaner,  se  Doxaner. 

Doxaner,  vendisk  folkeslag,  der 
boede  ved  Wittstok  (Wysoka)  i 
det  brandenburgske,   13. 

Dubin,  se  Dobin. 

Dulzaniza,  ved  Bosau,   175. 

Edesa,  d.  e.  floden  Etsch,    201. 
Eg(e)dora,    d.  e.  Ejderen,    18,    35, 

126,   131,  163,  166,  261,  282. 
Eggehard,  krønikeskriver,   110. 
Ejderen,  se  Eg(e)dora. 
Ejlike,  93. 

Ekeho,  d.  e.  Itzeho,  56. 
Ekward,  bskp.  i  Oldenburg  i  Vag- 

rien,   36,   37,  42,   168. 
Elben,  se  Albia. 
Elias,  se  Helias  og  Helyas. 
Elisa,  se  Helisæus. 
Emmehard ,    bskp.    i    Meklenburg, 

169,  225. 
England,  se  Anglien. 
Englændere,  se  Angler. 
Eppo,  præst  og  blodvidne,  63. 
,  præst,  siden  prior  og  provst 

i  Neumiinster,   123,  183,  187,  191, 

193,  213*  *4»- 

Erik,  se  Herik. 

Ertheneburg,  d.  e.  Artlenburg,  søn- 
den for  Elben,   125,  210,  266. 

Etheler,  160,   162-165. 

Ethelo,  se  Athelo,   228. 

Etsch,'  se  Edesa. 

Eutin,  se  Uthine. 

Evermod,  provst  i  Magdeburg,  siden 
bskp.  i  Ratzeburg,  188,  215,  226. 

Everstejn,  borg,  på  Wesers  hojre 
bred  i  nærh.  af  Holzminden  i 
hertugdømmet  Brunsvig,    112. 

Evgenius  III,  pave,  147. 


288 


Navneliste. 


Evropa,   13,   17,   18. 

Ezekias,   119. 

Eziko,    bskp.  i    Oldenburg  i  Vag- 

rien,  42,  51,   168. 
Ezo,   bsk.  i    Oldenburg   i  Vagrien, 

62,   168. 

Faldera  d.  e.  Neumiinster,  se  Novum 
Monasterium  og  Wippenthorp, 
121,  122,  125,  127,  138,  139,  141, 
146,  159,  170,  172,  177,  181,  183, 
184,  186,  187,  189-191,  193,  203, 
212,  214,  240. 

Femern,  se  Vemere. 

Feonien,  d.  e.  Fyn,  218. 

Feule,  d.  e.  Fuelen,  Fuhlen  i  det 
schaumburgske,  114. 

Flamingere,  d.  e.  Flamlændere,  249. 
251. 

Flamlaendere,  se  Flamingere. 

Flandern,  se  Flandrien. 

Flandrere,  227. 

Flandrien,  d.  e.  Flandern,  144,  225. 

Folkard,  se  Volkward,  168. 

Frankenvorde ,  d.  e.  Frankfurt  am 
Majn,   147. 

Frankerne,  indbyggerne  i  Franker- 
riget,  15-18,  20. 

Frankerne,  indbyggerne  i  hertug- 
dømmet Franken  (ved  Nekar  og 
Majn),  27. 

,  Franskmændene,  231. 

Frankerkonger,  se  under  Lothar 
og  Karl,  37. 

Frankerriget,  se  Frankien. 

Frankien,  d.  e.  Frankerriget,  16,25. 

,  d.  e.  Frankrig,    27,    79,    117- 

119,  146,  149,  151,  181,  229- 
231,  267. 

Frankisk,  d.  e.  tysk-frankisk,   1 1  o. 

Frankrig,  se  Frankien,  Gallien. 

Franskmænd,  se  Franker. 

Frederik,  Fretherik,  Friderik,  greve 
af  Arensberg,  108. 


Frederik,  bskp.  i  H.-Br.,  116. 

,  I,  Rodskæg,   tysk  konge  og 

rom.  kejser,  forst  hertug  af  Sva- 
ben,  148,  179,  197,  216,221,268. 

,  hertug  af  Svaben,  den  fore- 
gåendes fader,   179. 

,  af  Rodenburg,    Konrad   III's 

son,  281. 

Frejburg,  se  Vriborg. 

Fresere,  Fresoner(e),  Frisere,  Fri- 
soner,  17,  20,  145,  156,  176,  205, 
254,  263. 

Fresien,  d.  e.  Frisland,  25,  144,  248, 
262,  264,  266. 

Fresoner(e),  se  Fresere. 

Fretherik,  se  Frederik. 

Friborg,  se  Vriborg. 

Friderik,  se  Frederik. 

Frisere,  se  Fresere. 

Frisland,  se  Fresien. 

Frisoner,  se  Fresere. 

Fuelen,  se  Feule. 

Fuhlen,  se  Feule. 

Fyn,  se  Feonien. 

Galacien,  Galatien,  d.  e.  Gallicien, 
151,   152. 

Galatien,  se  Galacien. 

Gallicien,  se  Galacien. 

Gallien,  d.  e.  Frankrig,  20. 

Gamale,  d.  e.  Gummale  ved  Eutin. 

Gelasius  II,  pave,  109. 

Genua,  se  Janua. 

Genueser,  se  Januaner. 

Georg,  hellig  (dragedræberen),  skal 
have  lidt  døden  som  blodvidne 
under  kejser  Diolektian,   150. 

Gerlav,  præst,   155. 

Germanien,  d.  e.  Tyskland,  20,  25. 

Gerold,  bskp.  i  Oldenburg  i  Vag- 
rien, senere  i  Liibek,  8,   193  fif., 

i  241. 

Ghertrudis,   Henrik  Loves   moder, 

143. 


Navneliste. 


289 


Glindesmor,  mose  i  nærheden  af 
Lesum  ved  Werra  (Weser),  46. 

Gneus,  Venderfyrste,  55. 

Gnissau,  se  Nezenna. 

Godefrid,  dansk  konge,   17,   18. 

,  anfører  på  1  korstog,  78,  80. 

,  greve  i  Nordalbingien,  93. 

Godeskalk,  Venderfyrste,  først  for- 
følger, siden  missjonær  og  blod- 
vidne, 55  ff. ,  -{-  63. 

,  præst  i  Bardewik,  276. 

Gorm,  se  Worm. 

Goslar,  se  Goslaria. 

Goslaria,  d.  e.  Goslar  i  det  bruns- 
vigske, 178,   179. 

Gotfred,  se  Godefrid. 

Gother,  d.  e.  Gøther,  29. 

Gothesvelde,  d.  e.  Hutzfeld  i  sognet 
Bosau  211. 

Gotskalk,  se  Godeskalk. 

Gregor  VII,    pave,  75,  78,  79,  89. 

— —  VIII,  modpave,  se  Burdinus. 

Grekien,  Grækenland,  8,  14.9,  150, 
151,  250. 

Grimmelsberg,   se  Agrimesov. 

Grin,  Krutos  fader,  66,  67. 

Grækenland,  se  Grekien. 

Grækere,   13,  18,  37. 

Gummale,  se  Gamale. 

Guncelin ,  høvedsmand  i  Sverin, 
225,  236,  249-252,  254,  256,  260, 
282. 

Gunnild,  Harald  Blåtands  dronning, 

Gother,   se  Gother. 

Habela,  Habola,  d.e.  Havel,  13,  227. 

Habola,  se  Habela. 

Hadeln,  se  Hathelen. 

Hagerestorp ,  Hogerestorp ,  d.  e. 
Høgersdorf  lige  over  for  Sege- 
berg  på  Traveflodens  anden  bred, 
146,  173,  181,  203,  212.  Se  Ku- 
zalina. 


Halberstadt,  se  Halverstad. 

Haldensleben,  se  Aldeslef. 

Halverstad,  d.e.  Halberstadt,  74,  75, 
108,  205. 

Hamburg,  se  Hammemburg. 

Hameln,  se  Quernhamele. 

Hammemburg,  17,  19-22,  31,  34, 
36  ff. 

Harald,  Harold  Blåtand,  28-30,  44. 

Harburg,  se  Horeborg. 

Harold,  se  Harald. 

Harrie,  se  Horgene. 

Harte,  d.  e.  Hartzen,  74. 

Hartesberg,  Hartesbork,  d.  e.  Hartz- 
burg,   73,  74. 

Hartesbjærgene,  d.  e.  Hartzbjær- 
gene,  73. 

Hartesbork,  se  Hartesberg. 

Harthung,  grev  Adolf  I  ældste  son, 
127,   12S. 

Hartmann,  Vicelins  lærer,   113. 

Hart(u)-\vik,  ærkeb.  i  H.-Br.,  167  ff. 
Hans  slægt,  261. 

Hartvig,  se  Hart|u)\vik. 

Hartzbjærgene,  se  Hartesbjærgene. 

Hartzburg,  se  Hartesberg. 

Hartzen,  se  Harte. 

Hathelen ,  landstrækning  i  Nedre- 
Saxen  ved  Elbens  munding,  45,248. 

Havel,  se  Habela. 

Havelberg,  ved  Havel  i  det  bran- 
denburgske, 74,  75,   108,  205. 

Hedebo,  se  Hejdebo. 

Hejdebo,  Hejdibo,  d.  e.  Hedebo. 
Se  Sleswik,  28,  30,  35,  65. 

Hejdibo,    se  Hejdebo. 

Hejningen,  se  Heninge. 

Helias,  d.  e.  Elias,   160. 

Helisæus,  d.  e.  Elisa,   160. 

Helmold,   6,   244. 

Helyas  (Elias),  bskp.  i  Ribe,  218. 

Hemming,  dansk  konge,   18. 

Heninge,  d.  e.  Hejningen  i  egnen 
ved  Hildeshejm,   178. 

19 


290 


Navneliste. 


Henrik,  Hinrik  I,  Fuglefænger,  tysk 
konge  og  romersk  kejser  af  hu- 
set Saxen,  27,  28,  30. 

,  II,  d.  Hellige  (Fromme),  tysk 

konge  og  rom.  kejser  af  huset 
Saxen,  46,  47,  51,  53,  55. 

,  III,  t.  k.  og  rom.  k.  af  huset 

Franken,  61,  62. 

,    IV ,    t.  k.    og  rom.  k. ,    den 

foregåendes  son  og  efterfølger, 
65  ff. 

,  V,  t.  k.  og  rom.  k.,  den  fore- 
gåendes son  og  efterfølger,  89, 
103,   110. 

,     Venderfyrste,     Godeskalks 

son,    64,  66,  95-103,  120  o.  a  st. 

,  den  Stolte,  93,  137,  138,  141, 

143,   167. 

,  Løve,  den  foregåendes  son, 

143,  152,  216,  217,  224,  231,  232, 
237,  241,  246,  253,  262,  270,  282. 

,    af  Badwide,    138,    142-144, 

188,  189,  215,  231. 

,  Jasomirgott,   143,  174,  179. 

,  af  Witha,   170. 

,  af  Skathen,  225,   248. 

,  af  (fra)  Thiiringen,  263,  272. 

Heremann,  Herimann,  Hermann  Bil- 
ling, hertug  i  Saxen,   31,  -j-  37. 

,  sonneson  af  den  foreg.,  63. 

,  Kluflok,  78,  79. 

,    høvedsmand    på    Segeberg, 

136,  138. 

,  præst  i  Lybek,  siden  for- 
stander for  klosteret  i  Neumiin- 
ster,   137,  240. 

,  greve,   179,  261. 

,  bskp.  i  Hildeshejm,  262. 

,  fra  Verden,  270. 

Heridag,   17. 

Herik,  d.  e.  Erik  Ejegod,   125. 

,  Emun,  uægte  son  af  den  fore- 
gående, 125,  130-132,  141,  161. 
Se  ,,Tillæg  og  rettelser". 


Herik,  Spak  (Lam)  den  foregåendes 
sosterson,   161. 

Herimann,  se  Heremann. 

Herivard,  46. 

Hermann,  se  Heremann. 

Heruler,  vendisk  folkeslag  ved  flo- 
den Havel,   13. 

Hevelder,  se  Heruler,   13. 

Hildensem,  d.  e.  Hildeshejm,  54, 1 1 5, 
120,  262. 

Hildeshejm,  se  Hildensem. 

Hingelishejm,  d.  e.  Ingelhejm  ved 
Majntz,  81. 

Hispaner,  d.  e.  Spanier,  80. 

Hispanien,  Hyspanien,  d.  e.  Spanien, 
79,   149,  229. 

Hodika,  38,  43. 

Hoger,  ærkeb.  i  H.-Br.,  27. 

,    10S. 

Hogerestorp,  se  Hagerestorp. 

Holland,  se  Hollandien. 

Hollandien,  d.  e.  Holland,  144. 

Hollandrere,  d.  e.  Hollændere,  145, 
155,  227,   251. 

Hollandrisk,  d.  e.  hollandsk,  227. 

Hollandsk,  se  hollandrisk. 

Hollændere,  se  Hollandrere. 

Holsater,  Holzater,  Holzatier,  d.  e. 
Holster  (Holstenere),  23,  56,  69, 
70,  92,  95  ff.,  221,  se  „Tillæg  og 
rettelser". 

Holsten,  se  Holtsatien. 

Holster,  se  Holsater. 

Holtsatien,  Holzacien,  Holzatien,  d. 
e.  grevskabet  Holsten,  en  del  af 
Nordalbingien,  56,  98,  121,  131, 
162,  253,  263. 

Holzacien,    se  Holtsatien. 

Holzatien,  se  Holtsatien. 

Horeborg,  Horeburg,  d.  e.  Harbur^, 
247,  265,  268. 

Horeburg,  se  Horeborg. 

Horgene,  d.  e.  Gross-  und  Klein- 
harrie  i  sognet  Neumiinster,   191. 


Navneliste. 


291 


Horno,  ældste  i  Vagrien,  221. 
Horseveld,  se  Rossevelde. 
Huner,  d.  e.  Hunner,  9,   10. 
Hunner,  se  Huner. 
Hutzfeld,  se  Gothesvelde. 
Hyspanien,  se  Hispanien. 
Høgersdorf,  se  Hagerestorp. 

Jakob,   233. 

Jakobus,  hellig,  d.  e.  St.  Jago  di 
Compostella,   151. 

Jago  di  Compostella,  se  Jakobus. 

Janua,  d.  e.  Genua,  269. 

Januaner,  d.  e.  Genueser,  269. 

Jaremar,  fyrste  på  Rygen,  274. 

Jeremias,   181. 

Jerusalem,  62,  65,  80,  125,  126;  148, 
189. 

llinburg,  se  Ylowe. 

Ilowe,  se  Ylowe. 

Ingelhejm,  se  Hingelishejm. 

Innocentius  II,  pave,   110. 

Johan,  se  Johannes. 

Johannes,  Johan  XII,  pave,  se  Ok- 
tavian, 33. 

,  den  Døber,  36,214,230,281. 

,  bskp.  i  Meklenburg,    62,  64, 

168. 

,    blodvidne   under  Julian  den 

Frafaldne,   154. 

Jomsborg,  se  Jumneta. 

Isak,  233. 

Israel,  79,  91,   148. 

Italien,  31,  33,  42  ff. 

Itzeho,  se  Ekeho. 

Julia  Avgusta,  se  Woligost. 

Jumneta,  d.  e,  Jomsborg  ( VVolin),  12, 

*3i  45- 
Juthlande,  Juthlandien,  d.  e.  Jylland, 

176,   219. 
futhlandien,  se  Juthlande. 
Jylland,  se  Juthlande. 

Kalabrien,   37. 

Kalixtus  III,  pave,  268-270. 


Kamburg,   ved    (loden  Saale  i  det 

thiiringske,   262. 
Kananiter,  50. 

Kanut,  Knud  d.  Store,  57,  58. 
,  son  af  Venderfyrsten  Henrik, 

121,    123,    124. 

,    Knud    Lavard,    125-128,    -j- 

129,   130,  132,  135,  161. 

,  Magnusson,   132  ff.,   se  især 

215-219. 

Karinther,  d.  e.  Karnthener,  9,  (se 
„Tillæg  og  rettelser"),  11. 

Karl,  d.  Store,  15-18,27,30,32,33, 
275. 

,  d.  Skaldede,  den  foregåendes 

sonneson,  20,  25. 

,  d.  Tykke,    den    foregåendes 

broderson,   26. 

,  af  Lothringen,  en  broder  til 

den  næstsidste  Karolinger  på 
Frankrigs  trone,  kong  Lothar  V, 
kaldes ,  uagtet  selv  kun  hertug, 
hos  Helmold  konge,  37. 

Kazemar,  hertug  i  Pomern,  254, 
257,  260,  273. 

Kiciner,  se  Kyciner. 

Kijew,  se  Kue. 

Klairveaux,  se  Klaravallis. 

Klaravallis,  Klarevallis,  d.  e.  Klair- 
veaux,  147,  191,  267. 

Klarevallis,  se  Klaravallis. 

Klemens  III,  modpave,  se  Wibert, 
79,  81. 

Klementia,  Henr.  Løves  første  hu- 
stru, 167,  175,   176,  270. 

Klusa,  d.  e.  Chiusa  di  Verona  (Ber- 
nerklause),  et  bjærgpas  på  vejen 
imellem  Verona  og  Roveredo, 
202. 

Knud,  se  Kanut. 

Kolonia,  d.  e.  Køln,  20,  25,  77,  81, 
82  ff. 

Konrad  I,  af  Franken,  tysk  konge, 
27,  28. 

19* 


2Q- 


Navneliste. 


Konrad  II,  af  Franken,  tysk  konge 

og  rom.  kejser,   55,   61. 
III,  Hohenstaufer,    t.  k.  og  r. 

k.,  110,  in,   137,   143,  147—149, 

«74i    '77,   i79i   27°>   27i- 

,  greve,   112. 

,    af  Zåhringen,    hertug,    152, 

167. 
,  af  Within,    markgreve,    152, 

216. 
,  abbed  i  Riddagshausen,  siden 

biskop  i  Liibek,    193,  246,  247, 

265,  267,  272. 
,    udvalgt,    d.    e.    endnu    ikke 

ordineret,  (ærke)biskop  af  Majntz, 

229. 
Konstantin,  d.  Store,   18. 
Konstantinopel,     se     Konstantino- 

polis. 
Konstantinopolis,    d.  e.  Konstanti- 
nopel,  18,  150. 
Korbeja ,  d.  e.  klostret  Ny  Corvej 

i  Westfalen,    23,  275. 
Krempinefloden  i  Vagrien,  nær  ved 

landsbyen  Altenkrempe,  215. 
Krimma,  d.  e.  Cremona,  237. 
Kristen  -ne,  gentagne  gange. 
Kristjan,  greve  af  Oldenburg,  254, 

256,  263,  264. 

■,  ærkeb.  af  Majntz,  269. 

Kristoffer,  se  Kristoforus. 
Kristoforus,    Valdemar    d.    Stores 

son,  279. 
Kristus,  gentagne  gange. 
Kruceburg,  i  Thiiringen,   143. 
Krumne,     d.  e.  Crema   i    det   maj- 
landske, 237. 
Kruto,    Grins  son,  Venderhovding, 

65 — 6?>  70— 73.  9°i  9Ji  J39>  "45. 

173. 
Kue,  d.  e.  Kijew,  9. 
Kunigard,  se  Rucien,  9. 
Kuningisho,  i  nærheden  af  Ejderen, 

163. 


Kuscin,  Kuzin,  d.  e.  Neukloster  i 
Meklenburg,  53,  225,  239,  252. 

Kuzalina,  Kuzelina(e),  d.  e.  Hage- 
restorp,  146,  155,  159,  173,  177, 
181,   187,   189,   190,   194,  212. 

Kuzin,  se  Kuscin. 

Kycinerne,  et  af  de  4  vendiske 
folkeslag,  der  kaldes  Wilzer  (Lu- 
titier) ,  boede  i  Kicineland  ved 
floden  Peene,  14,  34,  53,  58 — 60, 
96,  176,   177,  226,  235. 

Kårnthener,  se  Karinther. 

Køln,  se  Kolonia. 

Konigslutter,  se  Luttur. 

Lacebona,  d.  e.  Lissabon,  151,  152. 
Lalande,  d.  e.  Lolland,  218. 
Laon,  se  Laona. 
Laona,  d.  e.  Laon,  230. 
Lateranerne,  detrevolutionære parti 

i  Rom,  hvis  forer  var  Arnold  fra 

Brescia,  201,  269. 
Latinerne,  9. 
Lentzen,  se  Lenzin. 
Lenzin,    d.  e.  Lentzen  ved  Elben  i 

det  meklenburgske,  63. 
Leo  VIII,  pave,  33. 

IX,  pave,  61. 

Leodium,  d.  e.  Luttik,  87,  88. 
Leontinm,  se  Lenzin,   59,   63. 
Lestmona,  d.  e.  Lesum  ved  Werra 

(Weser),  46. 
Lesum,  se  Lestmona. 
Levbuzer    (Lubuschaner),    vendisk 

folkeslag,  nævnes  mellem  Doxa- 

nerne  og  Wilinerne,   14. 
Lewenstad,   Lewenstat,    ved   Her- 

toghenbeke,  der  falder  i  W'ake- 

nitz,  219,  220. 
Lewenstat,  se  Lewenstad. 
Libentius  I,  ærkeb.  i  H.-Br.,  50,  51. 

II,  ligeledes,  55. 

Liger,  d.  e.  Loire,  25. 
Limburg,  se  Linthburg. 


Navneliste. 


293 


Liner,  Linoger  (Lingoner),  vendisk 
folk  i  nærh.  af  Havelberg,  97. 

Linoger,  se  Liner. 

Lingvoner,  vendisk  folk  i  det  mek- 
lenburgske,  14. 

Linthburg,  d.  e.  Limburg,  85. 

Lissabon,  se  Lacebona. 

Liuder,  se  Lothar. 

Lodewik,  se  Ludvig. 

Loire,  se  Liger. 

Lolland,  se  Lalande. 

Lombardere,  se  Longobardere. 

Lombardiet,  se  Longobardien. 

Longobardere,  d.  e.  Lombardere, 
268,  271. 

Longobardien,  d.  e.  Lombardiet, 
78,   109,   195,  201. 

Lothar,  Liuder,  Luder,  son  af  Lud- 
vig den  Fromme,  20. 

V,  den  næstsidste  Karolinger 

på  Frankrigs  trone,  37. 

II,  af  Saxen,  tysk  k.  og  rom. 

kejser,  93,  94,  102,  103,  108, 
110,    111,    126 — 128,    130,    135, 

i37,  i43i   H5'  2él- 

Lothariagien,  d.  e.  Lothringen,  op- 
kaldt efter  Ludvig  d.  Frommes 
son,  Lothar,  20,  25,  27. 

Lothringen,  se  Lotharingien. 

Lubeke,  Lubike,  d.  e.  Lybek.  Gam- 
mel-Lubeke,  59,  90,  94 — 96,  111, 
120,  124,  127,  136—139.  Ny- 
Lubeke,  6,  8,  144,  145,  154,  173, 
177,  187, 188,  208,  217,  219 — 221, 
223,  228,  233,  240,  241,  243,  246, 
247,  261,  272. 

Lubekerne,  d.  e.  Lybekerne,  7,  246. 

Lubemar,  239. 

Lubike,  se  Lubeke. 

Luder,  se  Lothar. 

Ludolf,  præst  i  Fuelen,   114. 

,    forst  kanik  i  Verden,    siden 

præst  i  Liibek,  endelig  provst  i 
Hogersdorf  og  derpå  i  Segeberg, 


123,  124,  127,  137,  138,  184,  187, 
189,   194,  195,  203,  212,  240,  243. 

Ludolf,  høvedsmand  i  Neukloster, 
225. 

,  af  Pejna,  225. 

Ludvig,  Lodewik  d.  Fromme,  Karl 
d.  Stores  son,  19,  20,  23,  25, 
275. 

,  den  Tyske,  den  foregåendes 

son,  tysk  konge,  20,  25,  26. 

,  Barn,  tysk  k.  og  rom.  kejser, 

den  sidste  Karolinger  på  Tysk- 
lands trone,  27. 

,  VII,  konge  af  Frankrig,   148, 

i49i   »S1!  23°- 
,  landgreve  af  Thuringen,  262, 

263. 
Lune(n)burg,    d.  e.  Liineburg,    55, 

67,   138,   174,   176,   188,  248. 
Lutelenburg,  Lutilinburg,  d.  e.  Liit- 

jenburg,    35,    124,    142,  145,  215, 

242. 
Luthbert,   184. 
Luthmund,    123,   137 
Luticer,   Lutitier   (af  stammen   lut, 

vild,    tapper),    de   samme,    som 

også   kaldes   Wilzer.      Se   under 

disse,  14,  48,  59,  96. 
Lutilinburg,  se  Lutelenburg. 
Lutitier,  se  Luticer. 
Luttur,    d.    e.  Konigslutter,    i    det 

brunsvigske,   137. 
Lybek,  se  Lubeke. 
Liineburg,  se  Lune(n)burg. 
Lutjenburg,  se  Lutelenburg. 
Luttik,  se  Leodium. 

Maas,  se  Masa. 

Magdeburg,  33,  34,  37,  50,  74,  75, 

119,  188,  262,  264,  267. 
Magnipolis,  Magnopolis,    se  Meke- 

lenburg. 
Magnopolis,  se  Magnipolis. 
Magnus,  den  sidste  saxiske  hertug 


294 


Navneliste. 


af  Billingernes    mandslinje,    der 

var    kommen     på    tronen     med 

Hermann    Billing,     67,     74,     75, 

91—93. 
Magnus,    son    af  kong    Nils,    126, 

128—132,   161. 
Magontia,  Maguntia,  Mogontia,  Mo- 

guntia,    d.   e.  Majntz,    26,    77,   8i> 

82,  84,  107 — 109,  229,  269. 
Maguntia,  se  Magontia. 
Majland,  se  Mediolanum. 
Majlændere,  se  Mediolanere. 
Majntz,  se  Magontia. 
Makkabæus ,    d.    e.  Judas    Makka- 

bæus,  63. 
Maktildis,  Mektildis,  grev  Adolf  II 

af  Nordalbingiens  hustru, 214, 259. 
Malakov,  Malakowe,  Milikov,  d.  e. 

Malkow     i     det    meklenburgske, 

225>   -39.  252~ 254- 
Malakowe,  se  Malakov. 
Malkow,  se  Malakov. 
Maraher,    Moraver,    d.    e.  Måhrer, 

9,   12. 
Marcipolis,    d.    e.    Merseburg,    78, 

179,  180,   182,   185,  195,  203. 
Marie,  guds  moder,  88. 
Marko,   bskp.    i    Oldenburg    i  Va- 

grien,  34 — 36,  42,  168. 
Markomanner,    d.  e.  grænseboere, 

159,   166. 
Markrad,    ældste   i  Vagrien,    122, 

221,  232,  255. 

Markvard,  biskop,  25. 

Marskinerland,  i  det  brandenburg- 
ske, der  hvor  Havel  falder  i 
Elben,  se  Wische,  227. 

Masa,  Mosa,  d.  e.  Maas,  26,  87. 

Mathilde,  kejser  Henrik  V's  dron- 
ning,  109. 

Mediolanere,  d.  e.  Majlændere,  221, 
222. 

Mediolanum,    d.    e.    Majland,    221, 

222,  229,  230,  237. 


Mejnher,  Mejnner,  bskp.  i  Olden- 
burg i  Vagrien,  55,   168. 

Mejnner,  se  Mejnher. 

Mejssen,  se  Misna. 

Mekelenburg,  Mikelenburg,  Mike- 
linburg,  Mikilinburg,  d.  e.  Mek- 
lenburg,  14,  36,  38,  43,  62,  64, 
168,  169,  222,  224,  225,  239,  248, 
249,  251 — 253,  278,  282. 

Meklenburg,  se  Mekelenburg. 

Meldorf,  se  Milethorp. 

Merseburg,  se  Marcipolis,  34. 

Mikael,  54. 

Mikaelskirken  i  Hildesheim,  55. 

Mike,   173. 

Mikelenburg,  se  Mekelenburg. 

Mikilinburg,  se  Mekelenburg. 

Milethorp,  d.  e.  Meldorf,   121. 

Milikov,  se  Malakov. 

Minden,  Mindin,   m,  259. 

Mindin,  se  Minden. 

Misna,  d.  e.  Mejssen,  34. 

Missizla(us),   son  af  Billug,    38,  40, 

43- 

Mistiwoj,  Venderfyrste,  48,  50. 

Mistue,  son  af  Venderfyrsten  Hen- 
rik, 97,  98. 

Mizzidrag  (Meschislaw),  Vender- 
fyrste, 48,  50. 

Mogontia,  se  Magontia. 

Moraver,  se  Maraher. 

Morize,  d.  e.  Murize,  ved  Murizer- 
søen  i  det  meklenburgske,  53. 

Murize,  se  Morize. 

Måhrer,  se  Maraher. 

Mosa,  se  Masa. 

Nakkon,  Venderfyrste,  43. 

Neptun,   13. 

Neukloster,  se  Kuscin. 

Neumunster,  se  Faldera,  Novum 
Monasterium  og  Wippenthorp. 

Nezenna,  d.  e.  Gnissau  ved  Trave- 
floden, 40,  53. 


Navneliste. 


295 


Nicea,  stad  i  Lilleasien,  80. 
Niklot,    Obotriterfyrste,    127,    133, 

i45>   »5*1   1 53  ff- 

Nikolaiter,  75. 

Nikolaue,  Nils,  helgen  (mindedag 
6  Dec),  113,   114. 

,   Svend  Æstridsons   frilleson, 

125,   126,   128  — 130,   132. 

Nils,  se  Nikolaus. 

Nordalbinger,  Northalbinger,  17, 
20,  27,  50,  52,  66,  68,  73,  91,  95, 
97,  98,  in,  121  (se  „Tillæg  og 
rettelser"),  122 — 124,  128,  130, 
13^  *35i  J  38,  175,  253,  indbyg- 
gerne i 

Nordalbingien ,  d.  e.  det  nuvæ- 
rende Holsten  med  undtagelse 
af  Vagrien,  23,  49,   55. 

Nordalbingisk,  21. 

Nordmænd,  se  Norveer. 

Nordsoen,  se  Britannerhavet. 

Norge,  se  Norvegien. 

Normandiet,  se  Normannien. 

Normanner,  se  Northmanner. 

Normannien,  Northmandiet,  d.  e. 
Normandiet,  25,  57. 

Normannisk,  se  northmannisk. 

Northalbinger,  se  Nordalbinger. 

Northalbingien,  se  Nordalbingien. 

Northbert,  (ærkejbiskop  i  Magde- 
burg,  1 20. 

Northmandiet,  se  Normannien. 

Northmanner,  d.  e.  Normanner,  8, 
17,   19,  24—26,  301). 

Northmannisk,  d.  e.  normannisk, 
24. 

Norveer,  d.  e.  Nordmænd,  24,  29. 

Norvegien,  Norwegien,  d.  e.  Norge, 
51,  61,   168. 

Norwegien,  se  Norvegien. 


Novum  Monasterium ,  d.  e.  Neu- 
miinster,  se  Faldera  og  Wippen- 
thorp,  240,  241. 

Obotriterne,  d.  e.  Venderne  i  det 
meklenburgske,  14,  23,  34 — 41  ff. 

Oddar,  provst  i  Oldenburg  i  Va- 
grien og  blodvidne,  49. 

Odera,  d.  e.  Oderen,  12 — 14,  43, 
50,   110. 

Oderen,  se  Odera. 

Odo,  dekan  (prior)  ved  kirken  i 
i  Lubek,  243. 

Ojlberk,   se  Alberk,  Segeberg,  40. 

Oktavian,  se  Johannes  XII  og 
Viktor  IV 

Oldenburg,  d.  e.  Aldenburg. 

Oldeslo,  se  Thodeslo. 

Olmutz,  se  Olomuc. 

Olomuc,  d.   e.  Olmutz,   11. 

Ordulf,  hertug  af  Saxen,  63,  65,  67. 

Ostrogard,  se  Rucien,  9. 

Othelrik,  bskp.  i  Halberstadt,  205. 

Ottensund  i  Limfjorden,  30. 

Otto  I,  den  Store,  tysk  konge  og 
romersk  kejser  af  det  saxiske 
hus,  30,  31,  33  —  37  o.  a.  st. 

II,    den   foregåendes    son  og 

efterfølger     og     ligesom     denne 
rom.  kejser,  37,  42. 

III,    den   foregåendes  son  og 

efterfølger     og     ligesom     denne 
rom.  kejser,  37,  42,  43,  46. 

,  (Svejn-Otto),  d.  e.  Sven  Tve- 
skæg.    Se  under  Sveno. 

,  hertug  af  Bajern,  74,  75. 

,  greve  af  Ballenstedt,    Albert 

Bjorns  fader,  93. 

,  bskp.  af  Bamberg,  Pomerin- 

kernes  apostel,   110,  258. 


')  På  sistnævnte  sted  forveksler  Helmold  (eller  rettere  Adam  af  Bremen,  af  hvem 
stedet  er  udskrevet,)  vistnok  Northmanner  med  Nordmænd  og  gi>r  Limfjorden 
til  Skaberak. 


296 


Navneliste. 


Otto  af  Asie,  261,  263. 

,  markgreve  af  Hamburg,  262. 

Paderborn,  se  Patherburnen. 
Pajna,  d.  e.  Pejna  i  det  brunsvigske, 

225. 
Panis,  Pene,  Penis,  d.  e.  Penefloden 

(Peene),    34,  35,  58,  59,  99,  209. 
Papia,  d.  e.  Pavia,  267. 
Paris,  Parisii,  25,   148. 
Parisii,  se  Paris. 

Paskalis  II,  pave,  79,81, 103, 104,109. 
Paskalis  III,  pave,  268. 
Patherburnen,  d.  e.  Paderborn,  113, 

116. 
Pavia,  se  Papia. 
Pavlus ,    blodvidne  under  Julian  d. 

Frafaldne,    154. 

,  apostel,  274. 

Peene,  se  Panis. 

Pejna,  se  Pajna. 

Pene,  se  Panis. 

Penis,  se  Panis. 

Persere,   151. 

Peter,  Petrus,  apostel,  36,  177,  198, 

199,  200,  269. 

,   af  Amiens,   80. 

Petrus,  se  Peter. 

Pipin,  d.  Lille,  Karl  d.  Stores  fader, 

'5- 

,  Ludvig  d.  Frommes  son,  20. 

Plune,    Plunen,    d.  e.  Pløn,    68,    72, 

123,   136,  186. 
Plunen,  se  Plune. 
Pløn,  se  Plune. 

Podaga,  gud  i  Planerland,  207. 
Polaber,  Polabinger,   d.  e.  de  ven- 
diske   indbyggere    i    det    lauen- 

burgske    (Ratzeburglandet),     14, 

53,58,  92,  99<  133. 
Polabinger,  se  Polaber. 
Polakker,  se  Polaner. 
Polaner,   Poloner,    d.   e.  Polakker, 

9,   11,   12,  97,  110,  226. 


Polen,  se  Polonien. 

Poloner,   se  Polaner. 

Polonien,  d.  e.  Polen,  11,  12,  43, 
1 10. 

Pomeranere,  d.  e.  Pomerinker,  Ven- 
der, som  boede  i  Pomern,  12, 
14,  96,  1 10. 

Pomerinker,  se  Pomeranere. 

Portugalenserby,  d.  e.  Oporto,  op- 
kaldt efter  havnen  Portus  Kale, 
151. 

Prag,   1 1 . 

Preussere,  se  Pruzer. 

Pribizlaus,  Pribizlav,  Venderfyrsten 
Henriks  brodersøn  (se  „Tillæg 
og  rettelser"),  127,  133,  136,  138, 
139,  206,  209,  210. 

,  Niklots  son,  224  ff. 

Pribizlav,  se  Pribizlaus. 

Prove(n),  gud  i  Oldenburglandet  i 
Vagrien,   135,   173,  207. 

Pruzer,  d.  e.  Preussere,  8,  9,  43. 

Quernhamele,  d.  e.  Hameln  i  nær- 
heden af  Minden,    111. 

Race,  Krutos  ætling,  139. 
Racesburg,  Racisburg,  d.  e.  Ratze- 

burg,  14,  59,  62,  63,  136,  144,  168, 

188,  189,  215,  225,  226,  231.  260. 
Racisburg,   se  Racesbnrg. 
Radigast,  Redegast,  gud  for  Obo- 

triternes  land,   14,   60,   64,   133. 
Radolf  (se  „Tillæg  og  rettelser-!, 

Rodolf,    Rodulf,    Rotholf,    d.  e. 

Rudolf,    hertug    af   Svaben     og 

modkejser,  74 — 78. 
,  styrer  af  skolen  i  Laon  efter 

sin    broder    Anselm    (se    under 

denne),   118. 
,    kanik    i   Hildeshejm ,    siden 

præst  i  Lybek,   114,   120,  154. 
Rammelsberg,  i  Hartzen,  2-3. 
Raner,    Rugianer,   Rujaner,  Runer, 


Navneliste. 


297 


d.  e.  Ruger,  14,    22 — 24.  41,  43, 

93  1  94.  96-  98~ I03.  125>  *34> 
273  —  275,  277,  278,  281. 

Raniberg  (Rugerhfijen),  ved  Ly- 
bek,  96. 

Rathekowe,  i  Vagrien,  215. 

Ratisbona,    d.   e.  Regensburg,   216. 

Ratzeburg,  se  Racesburg. 

Ravenna,   79. 

Redarer,  Redarier,  Riadurer  (Ra- 
tarer), et  af  de  fire  vendiske  folk 
ved  Peenefloden,  som  forer  navn 
af  Wilzer  eller  Luticer,  14  (se 
„Tillæg  og  rettelser"),  59,  60. 

Redarier,  se  Redarer. 

Redegast,  se  Radigast. 

Reddegeshuse,  Ridegeshusen,  d.  e. 
Riddagshausen  ved  Brunsvig,  193, 
203,  205,  246. 

Regensburg,  se  Ratisbona. 

Reginbert,  Rejnbert,  bskp.  i  Olden- 
burg i  Vagrien,  51,  52,   168. 

Rejkard  af  (fra)  Saltwidele,  252. 

Rejmbert,  d.  e.  Rimbert,  Ansgars 
eftermand  som  ærkebiskop  i 
Hamburg-Bremerstiftet,  23,27,29. 

Rejnbert,  se  Reginbert. 

Rejnger,  bskp.  i  Halberstadt,   108. 

Rejnold,  (ærke)biskop  i  Koln  og 
rigens  kansler,  222,  229,  263, 
269,  270. 

,  greve  i  Ditmarsken,  254,  255. 

Rejnward,  ærkeb.  i  H.-Br.,  27,  28. 

Renus,  d.  e.  Rhinen,  11,  15,  16,  20, 
V.   77,   78,   151.  227. 

Rethre  (Ratara) ,  Redarernes  ho- 
vedstad,  14,  48. 

Rhinen,  se  Renus. 

Riadurer,  se  Redarer. 

Ribe,  se  Ripa. 

Riddagshausen,   se  Reddegeshuse. 

Ridegeshusen,  se  Reddegeshuse. 

Rikenza  (e-en),  kejser  Lothar  II's 
dronning,  130,  135,  138,  143,  261. 


Rimbert,  se  Rejmbert. 

Ripa,  Ripe,  d.  e.  Ribe,  21,  217,  218. 

Ripe,  se  Ripa. 

Rodenburg,  d.  e.  Rothenburg  i 
Franken,  281. 

Rodolf,  se  Radolf. 

Rodulf,  se  Radolf. 

Roger,  kanik  i  Hildeshejm,   120. 

II,  konge  på  Sicilien  (af  nor- 
mannisk æt),  forenede  som  Ro- 
ger I  øen  med  Neapel  til  ét 
kongerige,   137. 

Rokel,  ætling  af  Kruto,  fyrste  i 
Oldenburglandet  i  Vagrien,   173. 

Roland,  se  Alexander. 

Rom,  se  Roma. 

Roma,  d.  e.  Rom,  18,  20,  26,  33, 
46,   75   ff. 

Romanere,  Romere,  18,  103,  104  ff. 

Romere,  se  Romanere. 

Roskilde,  218,  274. 

Rossevelde,  d.  e.  Horseveld,   169. 

Rostok,  se  Rozstok. 

Rothenburg,  se  Rodenburg. 

Rothest,  140,  141. 

Rotholf,  se  Radolf. 

Rozstok,  d.  e.  Rostok,  282. 

Rucer,  d.   e.  Russer,  9,  43. 

Rucerhavet,  d.  e.  Sortehavet,  9. 

Rucien,  d.  e.  Rusland,  9,   n,  221. 

Rudolf,  se  Radolf. 

Rufin,   140. 

Rugianer,  se  Raner. 

Rujaner,  se  Raner. 

Runer,  se  Raner. 

Rusland,  se  Rucien,  Kunigard  og 
Ostrogard. 

Russer,  se  Rucer. 

Rustrer,  et  frisisk  folkeslag,  205. 

Ruger,  se  Raner. 

Saalefloden,  se  Sala. 
Sala,  d.  e.  Saalefloden,  34. 
Salomo,   182. 


298 


Navneliste. 


Saltwidele,  Soltwedele,  by  i  det 
brandenburgske,  152,  227,  252, 
262. 

Saone,  se  Araris. 

Saracenere,  37. 

Sarvia,   157. 

Satan,   169. 

Saxen,  se  Saxonien. 

Saxere,   se  Saxonere. 

Saxonere,  d.  e.  Saxere,  12,  13,  15, 
16,  27,  28,  30,  32  ff. 

Saxonien,  d.  e.  Saxen.  I  den  ældste 
tid  brugtes  dette  navn  om  næ- 
sten hele  det  nordtyske  lavland 
mellem  Rhinen  og  Elben  (siden 
Oderen),  for  så  vidt  som  det 
beboedes  af  Saxere.  Disse  deltes 
senere  i  Ostfaler,  Westfaler,  En- 
gerer og  Nordalbinger.  I 
året  850  oprettedes  hertugdøm- 
met Saxen  til  værn  for  Tysk- 
land imod  Normanners  og  Sla- 
vers røveroverfald.  Da  Henrik 
Love  1 1 80  blev  styrtet,  opløstes 
dette  såkaldte  ældre  hertug- 
domme Saxen.  11,  16,  17,  23, 
25  ff. 

Schalksburg,  se  Skalkisburg. 

Schaumburg,  se  Skowenburg. 

Schmilau,  se  Zmilowe. 

Sederik,  Venderfyrste,  43. 

Segeberg,  Segeberk,  Segeberge, 
Sigeberk,    Sigeberge,    40,    135, 

137,    138,    143  — 145>    '54-i    i55j 

162,    184,     190,    212,    240,    243 

o.  a.  st. 
Seine,  se  Sekvana. 
Sekvana,  d.   e.  Seine,   25. 
Seland(e),    Selant,    d.    e.  Sælland, 

176,  216,  218,  219. 
Selandrere,   d.  e.  Zeelændere,  227. 
Selant,  se  Selande. 
Sember,  d.  e.  indbyggerne  i  Sem- 

gallen,  en  del  af  Kurland,  29. 


Sergius  II,  pave,  20. 

Sicilien,    79. 

Sicilianer,  se  Sikuler. 

Sifrid  af  Hamburg,  261. 

Sigafrid,  greve,  45. 

Sikuler,  d.  e.  Sicilianer,   137,   199. 

Siwa,  Polabernes  gudinde,   133. 

Skalkisburg,  d.  e.  Schalksburg  i  det 

hohenzollerske,  51. 
Skathen,  225,  248. 
Skithien,  d.  e.  Skythien,  29. 
Sklavenland  (Sklavien, Sklavanien), 

d.  e.  Slavenland,  7,  9,  34,  42,  43, 

48,  51   ff. 
Sklaver,  d.  e.  Slaver,  7  —  9,  12 — 15, 

17,   19,  20  ff. 
Sklavisk,  d.  e.  slavisk,  9,  o.   a.  st. 
Skoner,   d.   e.  Skåninger,   132. 
Skonien,  d.   e.  Skaane,   131,   132. 
Skotien,  d.  e.  Skotland,  62. 
Skotland,  se  Skotien. 
Skowenburg,  d.  e.  Schaumburg,  94. 
Skullebi,  d.  e.Skiilp  ved  Ejderen,  165. 
Skiilp,  se  Skullebi. 
Skythersøen,  d.  e.  Østersoen,   8. 
Skythien,  se  Skithien. 
Skåne,  se  Skone. 
Skåninger,  se  Skoner. 
Slavina,  90,  91. 
Slesvig,  se  Sleswik. 
Slesvigere,  se  Sleswikere. 
Slesvigsk,  se  sleswiksk. 
Sleswik,  d.  e.  Slesvig,    21,    28,  30, 

35,  36  ff. 
Sleswikere,  d.  e.  Slesvigere,    126, 

130. 
Sleswiksk,  d.  e.  slesvigsk,  35. 
Slia,  d.  e.  Slien,   126. 
Slien,  se  Slia,  Slyaso. 
Slyasø,  d.  e.  Slien,  35. 
Soltwedele,   se  Saltwidele. 
Someresburg,    d.  e.  Somereschen- 

burg  i  Saalekredsen,  der  horte  til 

hertugdommet  Magdeburg,  263. 


Navneliste. 


2  99 


Somereschenburg,  se  Someresburg. 

Soraber,  Suraber,  Slavefolk,  der 
boede  norden  for  Bøhmen  ved 
Oderen,  9,   12,  25,  28,  259. 

Sortehavet,  se  Rucerhavet. 

Spanien,  se  Hispanien. 

Spanier,  se  Hispaner. 

Spejer,  se  Spira. 

Spira,  d.  e.  Spejer,  88. 

Stade,  Staden,  Stadhen,  Stadium, 
Stathen  ved  Elben,  45,  46,  194, 
203,  240,  246,  262,  265,  266,  272. 

Staden,  se  Stade. 

Stadhen,  se  Stade. 

Stadium,  se  Stade. 

Starigard,  se  Aldenburg. 

Stathen,  se  Stade. 

Statius,   112. 

Stefanus,  64. 

Stoderaner,  vendisk  folk  i  Havel- 
land,  14,  97,  227. 

Stolpe,  i  Pomern,  257. 

Stormarn,  se  Sturmarien. 

Straceburg,  d.  e.  Strasburg,  77. 

Strasburg,  se  Straceburg. 

Sturmarien,  d.  e.  Stormarn,  en  del 
af  Nordalbingien,  93,  98,  263. 

Sturmarier,  d.  e.  Stormarns  beboere, 
23,  56,  64,  121  (se  „Tillæg  og 
rettelser")  ff. 

Suraber,  se  Soraber. 

Suserne,  et  slavisk  folk,  der  næv- 
nes ved  siden  af  Bøhmerne  og 
Soraberne,  25. 

Susie,  d.  e.  Siissel  i  Vagrien,  145, 
157,  214. 

Svaben,  se  Svevien. 

Svaber,  se  Svever. 

Svale(n),  d.  e.  Svalenbak  ved  Neu- 
munster,  69,   142,   145,   155. 

Svalenbak,  se  Svale(n). 

Svantevit,  se  Zvantevit. 

Sveden,  Svedien,  d.  e.  Sverig,  20 — 
22,  29,  61,   168,  220. 


Sveder,  Sveoner,  d.  e.  Svenske,   19, 

21.  22,   24,  29. 
Svedien,  se  Svecien. 
Svejn,  se  Sveno. 
Sven,  se  Sveno. 
Sveno,  Svejn,  d.  e.  Sven,  Tjuguskæg 

eller  Tveskæg  (Otto),  31,43 — 45. 
,  Erikson  (Grathe),   132,  161  — 

163,  167,   176,   180,  215  —  219. 
Svenske,  se  Sveder. 
Sveoner,  se  Sveder. 
Sverig,  se  Svecien. 
Sverin,  se  Zverin. 
Svever,   d.  e.  Svaber,  74—78,   193. 
Svevien,  d.  e.  Svaben,   n,  77,   148, 

177—179,   195,  202. 
Siissel,  se  Susie. 
Sælland,  se  Seland(e). 

Terdona,  d.  e.  Tortona  i  det  maj- 
landske,  196. 

Tevtonere,  d.  e.  Tyskere,  148,  226, 
250,  282. 

Tevtonien,  d.  e.  Tyskland,  77,  78, 
106,   147,  271. 

Tevtonisk,  d.  e.  tysk,  68,  130,  146. 

Theoderik,  Theodorik,  biskop,  25. 

,  greve,  47,  48,  50. 

,  mandsnavn,   115. 

,    broder   ved   klosteret  i  Hø- 

gersdorf,  184. 

Theodorik,  se  Theoderik. 

Thessemar,   207,  208. 

Thetmar,  provst  i  Neumiinster 
(Faldera),  116 — 119,  146,  159, 
179,  180,  184,  185. 

Thetmarker,  Thetmarser,  Thetmar- 
zer,  d.  e.  Ditmarsker,  23,  56. 
68  —  70,  73,  92,  121  (se  „Tillæg 
og  rettelser"),  162,  255. 

Thetmarser,  se  Thetmarker. 

Thetmarsien,  Thetmarskien,  d.  e. 
Ditmarsken,  en  del  af  Nord- 
albingien, 254,  262. 


300 


Navneliste. 


Thetmarskien,  se  Thetmarsien. 

Thiderik,  greve,  45. 

Thievelakrattet ,  der  hvor  lands- 
byen Jagel  (Dyavel)  nu  ligger 
på  Kropperhajde  (omtrent  3  mil 
nord  for  Ejderen),   131. 

Thodeslo,  d.  e.  Oldeslo,   188. 

Tholenzer  (Dolenzer),  et  af  de  4 
Venderfolk  omkring  Peenefloden, 
der  kaldes  Wilzer  (Weleter:  de 
Store)  eller  Luticer.  De  boede 
ved  Tollenzsoen  og  Tollenzflo- 
den ,  14  (se  „Tillæg  og  rettel- 
ser"), 59,  60. 

Thunna,   132. 

Thuringer,  Thuringier,  d.  e.  Thiirin- 
ger,   15,  263. 

Thuringien,  d.  e.  Thuringen,  143, 
262,  272. 

Thuringier,  se  Thuringer. 

Thuroni,  d.  e.  Tours,  25. 

Thuskulanum,  d.  e.  Tuskulum  (Fres- 
kati)  i  den  romerske  Kampagne, 
269. 

Thuringen,  se  Thuringien. 

Thuringer,  se  Thuringer. 

Tiberen,  Tiberis,   104,  201. 

Tiberis,  se  Tiberen. 

Tortona,  se  Terdona. 

Tours,  se  Thuroni. 

Trabena,  Travena,  d.  e.  Traveflo- 
den,  40,    96,    99,    125,    136,    142, 

x45>  154,   155)  2°9- 
Trajektum,    d.  e.  Utrecht,    25,    110, 

144,  227. 
Trave,  se  Trabena. 
Travemunde,  se  Travenemunde. 
Travena,  se  Trabena. 
Travenemunde,    d.  e.  Travemunde, 

166,   177. 
Treveri,  d.  e.  Trier,  25. 
Trier,  se  Treveri. 
Tuskulum,  se  Thuskulanum. 
Tysk,  se  tevtonisk. 


Tyskere,  se  Tevtonere. 
Tyskland,   se  Alemannien,  Germa- 
nien, Tevtonien. 

Udo,  Venderfyrste,  55. 

,  markgreve,  74,  75. 

Udoner,  grever  af  Stade,  261. 

Ungarer,  9  — 11,  27,  28. 

Ungarien,  Ungarn,  9,  149,  230. 

Ungarisk,   10. 

Ungarn,  se  Ungarien. 

Unni,    ærkeb.    i   Hamburg-Bremen, 

23,  28,  29,  42,  44. 
Unstroth,  d.  e.  Unstrut,  flod  i  Thii- 

ringen  som  falder  i  Saale,  74. 
Unstrut,  se  Unstroth. 
Unwan,    bskp.  i  Oldenburg   i   Va- 

grien,  51. 
Urban  II,  pave,  79. 
Usedom,  se  Uznam. 
Uthine,  Utine,  d.  e.  Eutin,  155.   211, 

212. 
Utine,  se  Uthine. 
Utrecht,  se  Trajektum. 
Uznam,  d.  e.  Usedom,  258 

Wagirer,  d.  e.  Vagrier,  14  (se  „Til- 
læg og  rettelser"),  23,  34 — 36, 
4-0,  52>  53,  58)  68>  95,  96>  "*i 
i27,   i33>   J35  ff- 

Wagirerland  (Wagira),  d.  e.  Va- 
grien,  den  østlige  del  af  det  nu- 
værende Holsten,  der  i  længere 
tid  var  befolket  af  Slaver,  indtil 
grev  Adolf  II  af  Nordalbingien 
anviste  Holsterne ,  Westfalerne, 
Hollænderne  og  Friserne  boliger 
der  (se  side  144  og  145),  Sla- 
verne trak  sig  tilbage  ogfjærnede 
sig  (se  side  215),  og  Holsterne 
blev  de  herskende  i  landet  (se 
side  232),  der  således  nu  måtte 
betragtes  som  en  del  af  Holsten. 
143,  145,  160,   162,   166.   184  ff. 


Navneliste. 


^OI 


Wagirisk,    wagrisk,    d.  e.  vagrisk, 

»4,   35- 

Wago,  bskp.  i  Oldenburg  i  Vagrien, 
37,  40,  42,   168. 

Vagrien,  se  Wagirerland. 

Vagrier,  se  Wagirer. 

Vagrisk,  se  wagirisk. 

Wagrisk,  se  wagirisk. 

Wakenitz,  se  Wokenice. 

Valdemar,  se  Waldemar. 

Waldemar,  Woldemar,  Venderfyr- 
sten Henriks  son,  98. 

,  den  Store,  132,  161,  216,  218, 

219,  221,  223,  230,  253,  257,  261, 
273. 

Wandaler,  d.  e.  Vender,  se  Wini- 
ther  og  Winuler. 

Warnaverne,  vendisk  folk  ved  flo- 
den Warnow,   14. 

Warnov,  flod,  der  falder  ud  ved 
Rostok,  224. 

Wedekind,  Widekind,  hertug  af 
Saxen,   16. 

,  af  Dasenberg,  263,  272,  273. 

Vejt,  St.,  se  Vitus. 

Welf ,  Welpo  I ,  hertug  af  Bajern 
og  stifter  af  den  yngre  welfiske 
linje,  74. 

,    (Henrik    d.    Sorte),    Henrik 

Løves  farfader,  93. 

,  Henrik  Loves  farbroder,  148. 

Welpesholt(Welfferholtz),  sted, hvor 
Saxerne  slog  kejser  Henrik  V 
(slaget  ved  Gerbstått);  det  an- 
gives at  ligge  mellem  Hofstedt 
og  Biderstedt,   106,  108. 

Welpo,  se  Welf. 

Vemere,  d.  e.  Femern,   14. 

Vender,  se  Wandaler,  Winither  og 
Winuler. 

Werben,  se  Werbeneburg. 

Werbeneburg,  d.  e.  Werben  i  det 
brandenburgske,  53. 

Verden,  270. 


Werle,  Wurle  i  Meklenburg,  1 24. 
224,  225,  236. 

Werra,  se  Wirra,  Wirraha. 

Wertezlaus,  Wertezlav,  Wertizlav, 
Pomerns  første  kristnede  hertug, 
110,  258. 

,  son  af  Obotriterfyrsten  Niklot, 

224,  235,  236 — 239,  248,  253. 

Wertezlav,  se  Wertezlaus. 

Wertizlav,   se  Wertezlaus. 

Weser,  se  Wisera. 

Westfalen,  se  Westfalien. 

Westfalere,   145,  155,  251. 

Westfalien,  d.  e.  Westfalen,  144. 
157,  232. 

Wettin,  se  Within. 

Wiberge,  d.  e.  Viborg,  176,  219. 

Wibert,  bskp  i  Ravenna,  se  Kle- 
mens. 

Viborg,  se  Wiberge. 

Vicelin(us),  bskp.  i  Oldenburg  i 
Vagrien,  m  — 122,  124,  127, 
135-137,  139,  140,  142,  145, 
146,  159,  168,  169,  177,  180,  181, 
183,  185,  189— 191,  193,  194, 
203,  205,  213,  240. 

Wicelo,  (ærke  (biskop  i  Magdeburg, 

74- 

Widekind,  se  Wedekind. 

Wikmann,  ærkeb.  i  Magdeburg, 
262. 

Viktor  IV,  modpave,  se  Oktavian, 
228,  229. 

Vilhelm,  se  Willehelm. 

Wilinerne,  de  vendiske  indbyggere 
af  øen  Wolin,   14. 

Willehelm  I,  konge  til  Neapel  og 
Sicilien  efter  sin  fader  Roger  I 
(se  denne  I,   199. 

Wilzer,  fællesnavn  for  4  omkring 
Peenefloden  boende  vendiske 
folkeslag  (Circipaner,  Kyciner, 
Tholenzer  og  Redarer).  De  kal- 
des   også    Weleter    og    Luticer 


302 


Navneliste. 


(..de  Store"   og  „de  Tapre"),   12, 

H.  41,  43<  59- 
YVinither,  d.  e.  Vender,  se  Wandaler 

og   Winuler,   12,  22,  23,  43,  45. 
Winuler,  d.  e.  Vender,  se  Wandaler 

og  Winither,  12,  15,  22,  43,48,  52. 
Winzeburg,  d.  e.  Winzenburg,  i  eg- 
nen ad  Hildeshejm,   179,  261. 
Winzenburg,  se  Winzeburg. 
Wippenthorp,  d.  e.  Neumiinster,  se 

Faldera  og  Novum  Monasterium, 

240. 
Wirra,  Wirraha,  d.  e.  Werra(Weser), 

46,  248. 
Wirraha,  se  Wirra. 
Wirukne,    i   nærheden  af  Demmin, 

254. 
Wische,  nu  for  tiden  navnet  på  det 

såkaldte  Marskinerland. 
Wisera,  d.  e.  Weseren,   m,   151. 
Witha,   170. 

Within,    d.  e.  Wettin,    borg   i  nær- 
heden af  Halle,  216. 
Vitus,  hellig,  d.  e.  St.  Vejt,  23,  24, 

275. 
Wobize,  d.  e.  Wobs  ved  Bosau,  211. 
Wokenice,  Wokniza,  d.  e.  Wakenitz- 

tloden  ved  Lybek,  145,  220,  223. 
Wokniza,  se  Wokenice. 
Woldemar,  se  Waldemar. 
Wolgast,  se  Woligost. 
Woligost,  d.  e.  Wolgast,  99. 
Volkard,  se  Volkward. 
Volker,   138. 
Volkward ,     bskp.    i    Oldenburg    i 

Vagrien,   51,   168. 

,  præst,   123,  124,   146,   190. 

Vorden,  d.  e.  Bremervorde,  mellem 

Elben  og  Weser,   194. 
Worm,  d.e.Gorm  den  Gamle,  27,  28. 


Wormatum,  d.  e.  Worms,  81,  82. 

Worms,  se  Wormatum. 

Vriborg,    d.  e.  Frejburg   i  Bremer- 

stiftet,   194,  265,  268. 
Wurle,  se  Werle. 
Wobs,  se  Wobize. 

Ylowe,  Ilinburg,  Ilowe,  i  Meklen- 
burg-Sverin,  224,  225,  239,  248, 
250,  251—253. 

Ymme,   140. 

Zaringe,   Zeringge,  d.  e.  Zåhringen, 

152,   167. 
Zcernebok,   Vendernes   sorte   gud, 

134- 

Zeelændere,  se  Selandrere. 

Zejz,  se  Cicen. 

Zeringge,  se  Zaringe. 

Zmilowe,  d.  e.  Sehmilau  ved  Ratze- 
burg,  92. 

Zvantevit  (Svantevit),  Zwantewith, 
også  kaldet  Bjelbog,  Vendernes 
(Rugemes)  hvide  gud,  134,  273, 
275. 

Zwantewith,  se  Zvantevit. 

Zventepolk,  son  af  Venderfyrsten 
Henrik,   121,  123  — 125. 

Zventineveld(e),   145,   155,  232. 

Zverin,  Zwerin ,  d.  e.  Sverin,  224, 
225,  236,  239,  251 — 253,  260,  282. 

Zwerin,  se  Zverin. 

Zwinike  („lille  Sven"),  Venderfyr- 
sten Zventepolks   son,   125. 

Zåhringen,  slot  i  Brejsgau,  se 
Zaringe. 

Østersoen,  se  den  balt(h)iske  so 
el.  det  b.  hav,  Barbarersoen  og 
Skytherhavet. 


3°3 


Tillæg  og  rettelser. 


Side     9,  linje  4  f.  o.   „eller"   læs  „og". 

—  10,     —   12  f.  o.   „Boémen"   læs   „Boemien". 

—  14,     —     4  f.  o.   „eller"  læs  „og". 

—  14,     —      9   f.   n.   indskydes  efter  punktum:   Den  ligger  lige  over  for 

Wagirerne,  så  man  derfra  kan  se  Aldenburg. 

—  24,     — •   12  f.  n.   „som  en  konge"  læs   „ikke  mindre  end  kongen"'. 

—  32,     —   1 1   f.  n.   „skænkede  ham  grevskaber"  læs  „overdrog  ham 

en  greves  hverv. 

—  45,     —     7  f.  n.  indskydes    efter   ordet    „kystland"  ordene  „samt 

hele  den  del  af  Saxonernes  land". 

—  47,     —    10  f.  n.  „slette  regering"   læs  „lojhed''. 

—  85,    —     9  f.   o.  „gid    eders    gerning    må    mislykkes"    læs    „gid 

eders  hæder  vantrives". 

—  97,     —      4  f.  o.   „bar  kongenavn"   læs   „kaldtes  konge". 

—  118,    —  1 3  f.   n.   „Rodulf"   læs   „Radolf". 

—  121,     —   1 1   f.  o.   „tre    af   Nordalbingernes    folk"    læs    „Nordalb's 

tre  f.-. 

—  127,     —   15   f.  o.   „fætter"  læs   „broderson". 

—  129,    —     9  f.  o.    „var  på  veje  til  at   gå  over"  læs   ..var  bilagte". 

—  161,     — ■     3   f.  o.   ..Henrik"  læs   „Herik". 

—  173,     —     7   f.    n.    „et"   gar  ud. 

—  220,     —    12  f.   o.    „ovenfor"   læs    „ved". 

—  223,     —    15   f.  n.   „aflede"   læs   „indlede". 

—  242,    —   10  f.  o.   „forbod"   læs   „bod". 
Mindre  fejl  er  forbigåede. 


N.R  LERCHE? 

BOGBINDERI 


^ 


afi^S 


>* 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 

UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


DD  ^oldus,  rtjyter 

145  Bosoviensis 

3  •  vekronike 


mm